Meny Østervrå har via Købmandspuljen gjort det muligt for ØVI badminton at foretage en tiltrængt fornyelse af klubbens banenet, badmintonketchere og bolde.
Købmand Allan Jensen spiller selv motionsbadminton, og det var i den forbindelse, han erfarede, at ØVI badminton stod overfor en større udgift til udskiftning af banenet. – Det tænkte jeg, at jeg fint kunne give lidt hjælp til via af vores mulighed for at søge midler i Købmandspuljen, fortæller Allan Jensen.
Formanden for ØVI badminton Brian Andersen blev både glad og overrasket over denne flotte og uventede donation på hele 10.000 kr. – Vi er ikke så stor en afdeling, så vi har da haft en del snak frem og tilbage om, hvordan vi skulle klare udgiften, forklarer formanden. Vores sæson er jo på vej mod sin afslutning, men nu er vi helt klar med nye net, og dertil også nye ketchere og bolde til den kommende sæson, der går i gang igen efter sommerferien.
Det er ikke første gang købmand Allan Jensen og Meny har doneret midler fra Købmandspuljen til afdelinger i ØVI, men også både Torslev Skole, Bødkergården, Nørre Vesterskov og Østervrå Ældrecenter har haft besøg af købmanden – senest op til jul, hvor der var masser af julegodter til alle. – Det er da ikke nogen hemmelighed, at vi selvfølgelig gerne vil være så synlige som mulige i lokalområdet, og så er det da også en kæmpe stor glæde og personlig fornøjelse, at kunne være med til at støtte aktiviteter i vores lokalområde – også fremover, lyder forklaringen.
Købmandspuljen Købmandspuljen er en del af KFIs Erhvervsdrivende Fond – (tidligere Købmændenes Finansieringsinstitut), der arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position, bl.a. ved at stille lejemål og finansielle ydelser til rådighed.
Ud fra devisen om, at næsten 90% af kunderne mener, at den selvstændige købmand spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet, står de også bag uddelinger fra Købmandspuljen, der kan bidrage til at øge den lokale købmand og hans butiks synlighed i lokalområdet.
Standerhejsningen i DHF Fodbold var i år henlagt til Dybvad Stadion, hvor en flok forventningsfulde spillere og trænere tog hul på udendørssæsonen.
DHF er forkortelsen på ungdomssamarbejdet mellem Dybvad, Hørby og Flauenskjold, der tæller alle hold fra U8 og opad.
Klaus Nielsen bød velkommen, og flaget blev hejst af Johanne (årets pigespiller) og Mikkel.
Efter en let gang træning var der pølser, brød, sodavand og kaffe i klubhuset.
DHF kan til den kommende sæson mønstre hold i U8, U9, U10, U11 og U15 hos drengene, og U11, U14 og U15 hos pigerne,
U14 og U15 piger har indgået et samarbejde med Voerså, og de kan således mønstre et 11 mands hold i begge rækker. Disse to hold vil gå under navnet DHFV.
Det ser således ud til at den lokale ungdomsfodbold går i en god sæson i møde.
Lokalhistorisk Arkiv for Flauenskjold og Omegn har i år 50 års jubilæum. Samtidig er det også 80 år siden besættelsen af Danmark sluttede. I den anledning havde arkivet inviteret til foredrag med Per Jensen (tidligere TV2 Nord). Per Jensen har kaldt sit foredrag ”Den tavse tilgivelse”.
80 personer var mødt op torsdag aften i Flauenskjold Kulturhus til foredrag, kaffe og kage. Et flot fremmøde som arkivet var meget overvældet over.
Birger Skovholm fra bestyrelsen bød velkommen, og kunne berette om at der der den 21. september 1942 var afholdt møde i DNSAP på selvsamme sted, der dengang selvfølgelig hed Flauenskjold Kro. Mødet havde deltagelse af partiets leder Frits Clausen.
Per Jensen indledte sit foredrag med et par personlige anekdoter. Han kunne således fortælle at det var tredje gang han var på Flauenskjold Kro. Første gang var nytårsaften 1965, da han som 16 årig indtog det meste af aftenen på kroens toilet. Det var således første gang han stiftede bekendtskab med alkohol. Anden gang var året efter til bal på kroen, hvor hans kæreste fra Dybvad slog op.
Så det tredje besøg indtraf altså først nu efter stærk overtalelse af Runa Christensen.
Per Jensen er født i Agersted, og hans foredrag omhandler derfor, i høj grad, det faktum at Agersted var højborg for nazismen i Vendsyssel, og målt på indbyggere faktisk i hele landet.
Dyrlæge Philip Hoffmann-Madsen fra Agersted var formand for den lokale afdeling af DNSAP, der er forkortelsen af Dansk National Socialistiske Arbejder Parti.
Efter krigen fandt han, som så mange andre nazister et fristed i Argentina.
Max Arildskov var en anden fremtrædende dansk nazist. Per Jensen havde derfor dristet sig til at spørge, hans mangeårige havekollega på TV2 Nord Henrik Arildskov, om hvorvidt han var i familie med ham, hvortil Henrik havde svaret ”Nej for fanden”.
Som sagt var der samlet mange nazister i og omkring Agersted, men Per Jensen kunne dog berette at der stort set ikke have været nogen form for ballade i byen, selvom det selvfølgelig ikke var alle der var lige glade for tyskerne. Livet i byen gik videre med fælles arrangementer som dilettant, Sankt Hans- og sommerfester.
Dog blev Agersted Mejeri bombet den 13. marts 1945, og da ejeren var en del af DNSAP, forlød det at brandbilerne fra Falck i Dronninglund var hele to timer undervejs.
Efter krigen gik livet videre i Agersted, og det blev kun til stille protester, f.eks. i form af at hvis der var to købmænd i byen, hvoraf den ene havde været nazist, så handlede man måske kun hos den anden købmand. Heraf titlen på foredraget ”Den stille tilgivelse”.
Per Jensen kunne dog også fortælle at hans far, der var smedemester i byen, havde beordret familien til at handle med alle.
Børnene voksede op med deres kammerater, og man vidste selvfølgelig godt hvem der havde været nazister, men det var ikke noget der påvirkede samværet mellem byens børn. Per Jensen kunne da også fortælle at det først var for nylig at ham og hans mangeårige kammerat havde fået talt om ”det”.
Per Jensen havde været med fra starten da Agersted drengeorkester blev stiftet, og de spiller stadigvæk sammen, under navnet Agersted Brassband.
Alt i alt et meget spændende foredrag med humoristiske indslag undervejs.
Det var i hvert fald spændende at høre om 2. verdenskrig i et mere lokalt perspektiv.
Til slut var der spørgsmål fra forsamlingen, og flere fik også en snak med Per på tomandshånd efter foredraget.
Birger Skovholm takkede forsamlingen for det flotte fremmøde, og kunne endvidere fortælle at Lokalhistorisk Arkiv for Flauenskjold og Omegn, i anledningen af 50 års jubilæet holder ”Åbent Hus” søndag den 6. april i foreningens lokaler på Flauenskjold Skole. Men mere om det i avisen senere.
Vi kunne læne os tilbage, slippe lattermusklerne løs og lade os betage af et par af dansk showbizz ældre koryfæer, da de i en instrumentalt garneret menu kokkererer et festmåltid med forret, hovedret og dessert, som absolut er en finale værdig i musikalitetens og komikkens Masterchef konkurrence.
Det var lørdag aften – det var i Hjallerup Kulturhus. Klokken var slagen 20.30…
Showets musiske oplevelser startede med den kendte ”Be My Life’s Companion”. Så var stilen ligesom lagt.
På den mest elegante vis fik vi gennem hele aftenen et indblik i, hvor tæt og sublimt, samspillet mellem Anders Bircow og Thomas Eje er blevet udviklet gennem de seneste 46 år – fra tiden med Linie 3 og nu til deres duet, som naturligvis indeholder masser af det kendte stof, men samtidig er tilsat både syre og omami, der gør oplevelsen enestående, tryg og værd at skrive i erindringsbogen.
Den tredje mand, som er med – Mikkel Gomard – blev selvfølgelig introduceret med melodien fra Orson Welles film ”Den Tredje Mand”. Mikkel spiller tangenter, harmonika og gulvbas, ligesom han også lægger stemme til i korsang. Dejligt, som han glider ind i gruppen på sin charmerende måde og ikke efterlades som det tynde øl.
De mange musiske oplevelser leveres præcist og oftest med Thomas Eje i fokus med sit multimusiske talent, der åbenbarer sig, uanset, om han sætter sig ved tangenterne og leverer Minutvalsen med tekst, griber ukulelen og giver os en vild gennemgang af dette instruments fortræffeligheder, eller han med sin Gibson leverer sin version af Gary Moores ikoniske ”Still got the Blues”. For fanden da, hvor er den mand da et talentfuldt musisk overflødighedshorn og på banjo duellerede han så med Anders Bircow på guitar i nummeret ”Dueling banjos” fra John Boormans legendariske film ”Deliverance” fra 1972.
Komikken fra scenen fik flere gange publikums latter til at løfte taget. Fortællingen om ”Barbaras rabarber bar” – den nye alkotest fra Politiet – gik rent ind, og da Anders Bircow skulle lære om orkestermedlemmers nye kælenavne – hvem, hvad, hvornår – var mavekramperne ved at tage over.
At give et fuldt dækkende billede af aftenens forløb vil næsten være umuligt, så jeg vil blot anbefale dig, at du selv finder vej til et sted, hvor du kan opleve komikken og de 3’s fede samarbejde.
Det var et mæt publikum, der gik hjem gennem den tætte tåge, der havde lagt sig over Hjallerup.
Fastelavn blev fejret med manér, da børn og voksne samledes til den årlige fastelavnsgudstjeneste i Skæve og Hørby sogne torsdag d. 27. februar. Skæve kirke var i dagens anledning flot pyntet, takket være sognenes minikonfirmander.
Fastelavnsfesten startede i kirken, hvor prinsesser, klovne, hekse, superhelte, Pippi Langstrømpe og mange flere havde indfundet sig på kirkebænkene. ’Gospel for børn’ fyldte kirken med skønsang, og minikonfirmanderne sang minikonfirmandsangen.
De lokale KFUM-spejdere viste et skuespil over dagens bibeltekst, som fortalte, at når Gud inviterer til fest, så er alle velkomne. Selv den mystiske vagabondlignende person, der pludselig dukkede op i kirken måtte sidde med ved det flot dækkede bord.
Velkomne var hele menigheden også, da festen bagefter fortsatte i den gamle forpagterbolig. Her blev der spist pølsehorn og fastelavnsboller inden den store tøndeslagningskonkurrence kunne gå i gang.
Aftenen sluttede med kåring af årets kattekonger og kattedronninger og igen i år blev fastelavnsgudstjenesten en stor succes.
Menighedsrådet er glade for en vellykket aften og enige om, at det er fedt at lave kirke for børn, unge og voksne, når opbakningen er så stor. Der var liv og glade dage, og det gamle loft i forpagterboligen holdt heldigvis endnu engang til festlighederne. Menighedsrådet er klar til at gentage succesen næste år.
Sidste onsdag havde Hørby Pensionistforening inviteret Henning Sørensen, der bor i Sæby til at komme og fortælle om Sæby og Hørby under 2. verdenskrig.
Omkring 35 spændte tilhørere sad omkring bordene og var klar til at høre om tiden omkring 2. verdenskrig i og omkring Sæby og Hørby, men allerførst bød formanden, Einar Kristensen velkommen til forsamlingen og der blev sunget en rigtig forårssang nemlig: Velkommen lærkelil og så var det tid til at lytte til Henning Sørensens foredrag.
Han havde en billedeserie med, der fulgte hele foredraget og gjorde det meget lettere at følge med, når han guidede tilhørerne rundt i både Sæby og Hørby i løbet af foredraget og han opfordrede undervejs til, at man stillede spørgsmål eller kom med kommentarer til det man hørte og så.
Han fortalte først generelt om 2. verdenskrig og havde billeder på skærmen, der viste, at Sæby allerede den gang var en turistby – der var også billeder af de store virksomheder i byen nemlig slagteriet, skotøjsfabrikken, Pluto og Jernstøberiet.
Han kom også ind på, at Hørby på den tid havde mange butikker.
Herefter fortalte Henning Sørensen om de tyske soldater, der var i både Hørby og Sæby og så selvfølgelig også om flugtruten fra Sæby til Sverige og de dramatiske dage og den store modstand og om de tyske flygtninge i både Hørby og Sæby.
Hvordan var så hverdagen under krigen – det var en hverdag med mørklægning, luftalarmer og rationering og her nævntes bl.a. Rich-kaffeerstatningen, som tilhørerne godt kendte.
Der blev også fortalt om Alsangsstævner og Algang, der hver især samlede rigtig mange mennesker.
Efterhånden var Henning Sørensen i sit spændende foredrag nået til 1944, hvor det danske politi blev taget af tyskerne og her fortalte han om, at i Sæby var der mange, der nåede at flygte til Sverige og at der blev dannet et vagtværn, da politiet var væk.
Hvor opholdt de tyske soldater sig så i Sæby? Hovedkvarteret var, hvor Friskolen ligger nu og man lejede sig ind på Søbadet, Kilden og Langtved og endelig da også i Lille Strandhave på Solsbækvej og der blev lavet en flyveplads på Sæbygårdvej. I Hørby anvendte de dele af Håndværkerskolen, hotellet, missionshuset og Enigheden.
Flugtruten til Sverige fra Sæby, som af nogle regnes for det største bidrag til modstandskampen startede i 1944 og Henning Sørensen havde gode billeder på skærmen til at illustrere hele forløbet, mens han fortalte, hvordan man havde logiværter i Sæby til dem, der ventede på at blive fragtet over. De fleste, der var involveret i flugtruten blev i 1945 arresteret af Gestapo og blev sendt til Frøslevlejren. Herefter berettede eftermiddagens foredragsholder om den danske modstandsbevægelse og sabotagen mod tyske interesser og etablering af en lokal afdeling af undergrundshæren – de militære grupper, der blev etableret over hele landet.
Selve befrielsen og hvad der skete i den forbindelse blev naturligvis også nævnt i eftermiddagens foredrag og her blev der bl.a. fortalt om de første englændere, der kom til Sæby og blev fejret af byen og der blev også fortalt om de tyske flygtninge, der i 1945 kom til Danmark og hvor af de sidste først kom hjem 1949.
Henning Sørensen rundede sit foredrag af med emnet: Eftertidens dom – hvordan blev de tyske flygtninge behandlet – det er der delte meninger om – alt afhængig af øjnene, der ser, som han sluttede af med at sige.
Der var kaffebord undervejs med dejlige boller og lækker kringle og her gik snakken om det tunge emne om krigen den gang, som Henning Sørensen fortalte om på en måde, der gjorde, at man var med hele vejen rundt ledsaget af billeder,der også fortalte en hel masse og gav anledning til spørgsmål undervejs fra tilhørene.
Eftermiddagen sluttede med endnu en fællessang og en meget oplagt sang til at runde eftermiddagen af med nemlig: En lærke letted’, der er skrevet i 1945 af Mads Nielsen.
Mandag den 3. marts gæstede Per Pallesen Østervrå – på foranledning af Østervrå Seniorer – og nok var der en del grå hårpragter blandt de ca. 150 fremmødte, men der var dog osse folk til stede, som endnu ikke er seniorer.
Per Pallesens livsberetning startede med hans fødsel den 30. april 1942 i Aars. Herefter fulgte en kort beskrivelse af hans bedsteforældre og forældre og hans barndom i Aars, hvor han som 5 årig var på Aars Hotel med sine forældre og se ”Den skønne Helene” og han, tryllebundet af forestillingen, vidste at han ville være skuespiller. Han har aldrig villet være andet.
I skolen blev hans far kaldt til samtale efter 3. real og fik at vide, at Per var en kvik og vellidt dreng, men at han var doven og derfor skulle gå 3. real om, hvilket Per var meget ked af. Hans far bad ham så mindeligt om at tage sig sammen og det gjorde han for han var træt af at skulle gå om. Han skubbede sport og andre fritidsinteresser ned på en andenplads og gav sig til at arbejde med skolesager – han kunne nemlig godt.
Skålede med kongen Som dreng var Per FDF’er i Aars og da han var 9 år var de på påskelejr på Cimbrerborgen ved Trend. Per blev sendt til købmanden og da han havde handlet, spurgte købmanden ham, om han ville med ud bagved og hilse på kongen. Det sagde Per ja til og ude i baglokalet sad kongen på en melsæk og drak en øl.
Per blev budt på en sodavand og de skålede og snakkede lidt om, at Per ville være skuespiller og at Frederik var Kongen af Danmark og købmanden supplerede med, at han havde bolcher med det navn. Da Per fortalte om det tilbage på lejren, var der ingen der troede på ham.
Næste dag da Ingrid og Frederik kørte i procession i byen blinkede kongen til Per og det undrede kammeraterne sig over og Per kunne så igen fortælle om skålen i baglokalet hos købmanden.
Mange år senere, fortalte Per historien til Dronningen, hvortil hun svarede: ”Ja, min far var svært glad for bajersk øl”.
Apropos Dronningen, så har han danset lancier med hende – på hendes opfordring, og han har også været hos hende og takke for et ridderkors.
Efter realen kom Per i lære i Sparekassen, hvor han kedede sig bravt og i den samme periode, lykkedes det for ham at komme ind på Aalborg Teaters elevskole, hvor han læste hos Inger Bagger, hvorfor han undlod at gå op til eksamen i dobbelt bogholderi.
Hæren kalder Da han var næsten færdig på teaterskolen blev han indkaldt som soldat i Aarhus. Han ville ikke rigtig makke ret og blev straffet med kachotten, hvilket behagede ham særdeles godt for der var god mad, fjernsyn og mere frihed – han fandt dog ud af, at de ni dages kachotferie blev lagt til hans tid som værnepligtig i den bageste ende.
Efterfølgende ville hæren at han skulle være sergent, men han ville hjem og gøre sin skuespilleruddannelse færdig. Han måtte bede Karen Marie Løwert, som var leder af Aalborg Teater, om hjælp og han blev således udstationeret i Hvorup, hvorfra han kunne gøre sin skuespilleruddannelse i Aalborg færdig.
Livet som skuespiller Herefter fulgte et spændende liv med masser af forskellige skuespillerjobs rundt om i landet med både fiaskoer og succeser. Han havde mødt og scoret Kirsten Peüliche og de to flyttede til København og havde mange fælles jobs.
Per fortalte mange historier fra forskellige scener, teatre og om kollegaer og også om et tæt samarbejde med bl.a. Dirch Passer og Poul Reichhardt. Han lagde ikke skjul på, at der blev drukket meget alkohol i branchen, men sådan er det heldigvis ikke længere, forsikrede han.
I 1978 var Eddie Skoller blevet chef for Hjørring Revyen og ringede og spurgte Per, om han ville være med. Næsten samtidig spurgte Aage Stentoft ham, om han ville være med på Tivolirevyen og spille sammen med Dirch Passer, men der var noget med en lønforhandling, der ikke lykkedes, trods Dirchs generøsitet, og Per sagde ja til Hjørring Revyen og har tilbragt 35 somre i Vendsyssel.
At han valgte Vendsyssel fremfor Tivolirevyen, har han aldrig fortrudt, fortalte han. Det var her ”Dansk Naturgas” med Mathiesen og fru Kristof opstod. Som en sidebemærkning fortalte han, at Tommy Kenter altid improviserede så meget, at det var en vanskelig opgave.
De mange somre i Vendsyssel har givet ham et godt billede af, hvordan vendelboer er og det fik vi så en del, ganske underholdende, smagsprøver og eksempler på.
Pallesen og Pilmark En anden meget stor succes i Pallesens liv var Pallesen og Pilmark Show, hvor koncepetet var to ”pingviner” og to sorte flygler og resten kender vi vist alle. De var på turné i en stor del af Verden med showet og det er blevet vist i 85 lande.
Tjener Bolt Så var der jo også tiden med Matador. Det var en vidunderlig tid, fortalte Per. Det var så spændende og alle de søde kollegaer var der. Vi indspillede Matador om formiddagen i fire sæsoner – seks afsnit af gangen.
Seks børnebørn Per har to døtre, Trine og Sofie som begge er gået i forældrenes fodspor og er succesfulde skuespillerinder. De har skænket Per seks børnebørn og dem er han meget optaget af. Jeg havde nok for travlt da vores piger var små, fortalte han, men NU har jeg tid og elsker at tilbringe den med mine elskede børnebørn.
Bagsiden af medaljen Bagsiden af et glamourøst liv kan man læse om i bladene, hårde skilsmisser, stress og i 2004 var han helt utrolig heldig med, at der var en ambulance meget tæt på, da hans aorta bristede og han hurtigt kom afsted. Hvis jeg var kommet ind fem minutter senere, havde det været slut der, fortalte han.
Han overlevede og lever i bedste velgående. Han har lige fået nyt knæ og derfor var han ikke så godt til bens, men fortælleevnen var der ikke noget i vejen med og man fik indtryk af, at han bare kunne blive ved.
Er dit køkken begyndt at se lidt træt ud? Drømmer du om et friskt og moderne look uden at skulle rive hele rummet ned? Så er nye køkkenfronter måske lige præcis den løsning, du leder efter. Med minimale indgreb og maksimal effekt kan du transformere dit køkken og give det nyt liv.
Hvorfor vælge nye køkkenfronter? At udskifte køkkenfronterne er en smart måde at opdatere dit køkken på uden at skulle gennemgå en omfattende og dyr renovering. Her er nogle af de vigtigste fordele:
Omkostningseffektivt: Betydeligt billigere end en komplet køkkenrenovering
Tidsbesparende: Kan ofte udføres på få dage
Miljøvenligt: Reducer affald ved at genbruge eksisterende skabe
Fleksibilitet: Vælg mellem et væld af designs og materialer
Populære materialer til køkkenfronter Når du skal vælge nye køkkenfronter, er materialet en afgørende faktor. Her er nogle af de mest eftertragtede muligheder:
Materiale
Fordele
Ulemper
Træ
Naturligt, varmt udseende, holdbart
Kan være dyrt, kræver vedligeholdelse
Laminat
Budgetvenligt, let at rengøre, mange designs
Mindre holdbart end andre materialer
Lakeret MDF
Glat finish, fås i mange farver
Kan være følsom over for fugt
Akryl
Moderne look, reflekterende overflade
Kan vise ridser og fingeraftryk
Designtrends inden for køkkenfronter Køkkendesign er i konstant udvikling, og fronternes udseende spiller en central rolle i at definere rummets stil. Her er nogle af de mest populære trends:
Minimalistisk og strømlinet Den minimalistiske trend fortsætter med at dominere køkkendesign. Glatte, håndtagsløse fronter i neutrale farver som hvid, grå og sort er meget efterspurgte. Dette look skaber en ren og rolig atmosfære i køkkenet og giver en følelse af rummelighed.
Naturlige materialer og farver Som modvægt til det minimalistiske ser vi en stigende interesse for naturlige materialer og jordfarver. Træfronter i eg, valnød eller ask bringer varme og tekstur ind i køkkenet. Farver som mosgrøn, terracotta og sandfarvet er også populære valg for dem, der ønsker at tilføje et strejf af natur til deres køkken.
Matte overflader Matte finish på køkkenfronter er blevet enormt populære. De giver et sofistikeret og elegant look og er praktiske, da de er mindre tilbøjelige til at vise fingeraftryk og snavs. Matte fronter fås i mange farver, fra dybe, rige toner til lyse, luftige nuancer.
Sådan vælger du de rigtige køkkenfronter At vælge de rigtige køkkenfronter kan være overvældende med de mange muligheder, der er tilgængelige. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning:
Overvej din livsstil Tænk over, hvordan du bruger dit køkken. Hvis du har små børn eller kæledyr, kan det være klogt at vælge fronter, der er nemme at rengøre og modstandsdygtige over for ridser og pletter. For dem, der elsker at lave mad, kan fronter med en robust finish være ideelle.
Match din eksisterende indretning Nye køkkenfronter bør harmonere med resten af dit hjem. Overvej farver, teksturer og stilarter i tilstødende rum for at skabe en sammenhængende look. Hvis dit hjem har en moderne æstetik, kan glatte, enkle fronter være et godt valg, mens et mere traditionelt hjem måske passer bedre til profilerde fronter eller klassiske træfinish.
Tænk langsigtet Selvom det kan være fristende at følge de seneste trends, er det vigtigt at vælge fronter, du stadig vil elske om flere år. Klassiske designs og neutrale farver har ofte en længere levetid og giver dig mulighed for at ændre køkkenets look med tilbehør og mindre detaljer over tid.
Praktiske overvejelser ved udskiftning af køkkenfronter Når du har besluttet dig for at udskifte dine køkkenfronter, er der nogle praktiske aspekter, du bør overveje:
Professionel installation vs. gør-det-selv Mens nogle håndværkere måske føler sig fristet til at installere nye køkkenfronter selv, kan professionel installation ofte være en god investering. Eksperter kan sikre, at alt passer perfekt og fungerer korrekt, hvilket kan spare dig for hovedpine på lang sigt. Hvis du vælger at gøre det selv, sørg for at researche grundigt og have det rigtige værktøj til rådighed.
Timing og planlægning Udskiftning af køkkenfronter er et mindre indgribende projekt end en fuld køkkenrenovering, men det kræver stadig planlægning. Overvej, hvordan du vil håndtere madlavning og måltider under installationen. De fleste projekter kan færdiggøres inden for et par dage, men det er klogt at have en buffer for uforudsete forsinkelser.
Budgettering Selvom nye køkkenfronter er en mere økonomisk løsning end en komplet renovering, er det stadig vigtigt at budgettere omhyggeligt. Husk at inkludere omkostninger til:
Fronter og eventuelt nye greb
Installation (hvis du vælger professionel hjælp)
Eventuelle justeringer af eksisterende skabe
Uforudsete udgifter (det er altid klogt at have en buffer)
Vedligeholdelse af dine nye køkkenfronter For at sikre, at dine nye køkkenfronter holder sig flotte i mange år fremover, er det vigtigt med korrekt vedligeholdelse:
Daglig pleje De fleste køkkenfronter kan holdes rene med en blød, fugtig klud og et mildt rengøringsmiddel. Undgå skrappe kemikalier eller slibende materialer, da disse kan beskadige overfladen. Tør altid overskydende vand af for at undgå vandskader, især på træfronter.
Håndtering af ridser og skader Selv med omhyggelig brug kan små ridser og skader opstå. For laminat- og lakerede fronter findes der ofte reparationssæt, der kan udbedre mindre skader. Træfronter kan ofte slibes let og genolieres eller lakeres for at fjerne overfladiske ridser.
Langsigtet vedligeholdelse Afhængigt af materialet kan dine fronter kræve periodisk vedligeholdelse. Træfronter kan have brug for at blive genolieret eller -lakeret efter nogle år for at bevare deres udseende og beskyttelse. Hold øje med tegn på slid eller ændringer i finish, og tag action tidligt for at forlænge dine fronters levetid.
Giv dit køkken nyt liv med nye fronter Nye køkkenfronter er en fantastisk måde at forny dit køkken på uden at gennemgå en omfattende renovering. Med omhyggelig planlægning og de rigtige valg kan du skabe et helt nyt look, der ikke kun forbedrer dit køkkens æstetik, men også dets funktionalitet og værdi. Uanset om du drømmer om et moderne, minimalistisk køkken eller et varmt og indbydende rum, kan nye fronter være nøglen til at realisere din vision. Tag dig tid til at udforske dine muligheder, overvej dit budget og livsstil, og snart vil du kunne nyde et friskt og opdateret køkken, der passer perfekt til dine behov og smag.
Efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918 var der i de besejrede lande alvorlig mangel på fødevarer såvel som på mange andre ting. Tilstanden blev yderligere forværret af den spanske syge, en influenzaepidemi som hærgede overalt i Europa på samme tid. Den danske overretssagfører Sigurd Jacobsen (1882-1948), som på dette tidspunkt opholdt sig i Wien, blev opmærksom på specielt børnenes problemer, og fik dannet ”Komitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark”, som i årene 1919-1925 stod bag 14.000 wienerbørns kortere eller længere ”opfedningsophold” i Danmark. Komitéen afholdt udgiften til børnenes rejse (med tog) og forplejning undervejs, mens børnenes værtsfamilier selv måtte betale for mad og tøj til børnene under opholdet, hvis længde varierede fra 3 til 12 måneder.
I folketællingen, som blev afholdt den 1. februar 1921, skulle også de, der kun opholdt sig midlertidigt, medtælles; og vi finder derfor i den tidligere Sæby Kommune 16 wienerbørn, fordelt med 5 i Sæby, 4 i Dybvad og omegn, 3 i Lyngsaa og omegn, 2 i Østervrå, 1 i Hørby og 1 i Toftelund (Volstrup Sogn); det var syv drenge og ni piger. Ved én af dem står udtrykkeligt ”3-måneders ophold”, mens en anden er rubriceret som ”feriebarn”.
I Østervrå var værtsfamilien manufakturhandler Henrich Nielsen (1860-1947) og hans kone Else (1867-1943). På billedet er de fotograferet sammen med deres plejedatter Krista Andersen (1901-1987) og de to wienerpiger, søstrene Antonia og Anna Strasil (født hhv. 1909 og 1911). Billedet har Lokalhistorisk Forening fået foræret af Agnete Etheridge, Sæby, som er datter af Kristas søster Kirsten Christence. – Krista blev for øvrigt gift med kunstmaleren Oluf Søndergaard (1901-1970).
Mange af wienerbørnene vedligeholdt deres forbindelse med plejefamilierne, og der blev aflagt gensidige besøg; således har Krista og Kirsten Christence med ægtefæller besøgt søstrene Strasil i Wien, og Antonia (kaldet ”Doni”) har besøgt Danmark. – Og nogle af dem blev hængende i Danmark; et kendt og nærliggende eksempel er frederikshavnerarkitekten, kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl (1911-1989). Han fik sin uddannelse i Danmark, men fik først dansk indfødsret i 1938 – uden tvivl påvirket af Hitlers anneksion af hans fædreland samme år.
Sigurd Jacobsen skrev i 1943 bogen ”Wienerbørn i Landflygtighed”. I 1961 udførte den østrigske billedhugger Paul Peschke (selv wienerbarn) en buste af Sigurd Jacobsen, som blev opstillet foran børnehaven Kindergarten 5 i Wien, og afsløret den 11. november 1961 af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag; datoen for øvrigt våbenstilstandsdagen i 1918. – Også i København findes et mindesmærke af Paul Peschke for wienerbørnene.
