Af Jørgen Peder Clausager
Fortsat fra sidste uge…
Johannes Christian Thorsen, som var præst på Læsø 1921-26, var præsteuddannet i USA og havde en fortid som indremissionær i Kalundborg, inden han i 1918 blev hjælpepræst i Løgstør og i 1921 sognepræst på Læsø.
Den 23. august 1933 averteres i Vendsyssel Tidende: ”Søndag den 27. august: 25-års jubilæum for børnegudstjenesten afholdes – om Gud vil – i Østervraa Missionshus. Børnegudstjeneste kl. 2 ved lærer Jensen, Bangsbostrand. Møde kl. 5½ ved samme, hvortil gamle elever, og alle, som elsker gerningen, indbydes.” – Heraf kan altså sluttes, at søndagsskolen, som den gang blev kaldt børnegudstjenesten, er begyndt i 1908 – formentlig ved samme tid som IM Samfundet har begyndt sit virke.
– o O o –
En detaljeret gennemgang af alle 1253 omtaler i årene 1972-2015 vil som sagt være urimelig og uoverkommelig; men der kan foruden møder i Samfundets eget regi nævnes bedemøder, missionsuger, bibeltimer, møder i KFUM og -K, konfirmandklub, teen-klub, Unge Familier, Kristelig Lytter- og Fjernseerforening, DMS-kredsene, Sudanmissionen, Blaa Kors, kvindekredsmøder, ældremøder m.v. – aktiviteter som nok er de fleste nulevende bekendt.
Af de 72 arrangementer, som i 1992, for 25 år siden, blev averteret i kirkebladet, skal nævnes, at Missionshusets 75-års jubilæum blev markeret på dagen, den 5. december, med festtale v/ hovedbestyrelsesmedlem, pastor Oluf Paaske, Fredericia, og afslutning v/ pastor Anders Bendsen
Hvad kassebøgerne kan fortælle
Kassebøgerne er som omtalt bevaret siden 1913; og jeg har lavet ”punktnedslag” i bøgerne for hvert tiende år, de år, der slutter på ”-4”.
Ved den første regnskabsafslutning, i april 1914, balancerer regnskabet med 141,95 kr., og der er et overskud på 12,46 kr.
Byggeriet af Missionshuset i 1917 har ikke sat sig spor i kassebogen; der må – ligesom ved udvidelsen i 1954 – have været tale om et særskilt byggeregnskab, men det er desværre ikke bevaret.
De allerfleste udgiftsposter i kassebøgerne drejer sig om ganske banale ting i forbindelse med husets drift og afholdelse af møder: Betaling for lys, vand, brændsel, skorstensfejning, ejendomsskat og almindelig vedligeholdelse; indkøb hos de lokale handlende i forbindelse med mødeafholdelse – hvor man bemærker, at der er indkøbt store kvanta fløde, mere, end man skulle tro nødvendigt til kaffen, så jeg tror, der er lavet mange lagkager til møderne. En nutidig læser smiler uvilkårligt over en udgiftspost på 2,60 kr. i oktober 1928 til ”fløde til bøssefest” – men der er naturligvis tale om en indsamlingsbøsse! – Der har også været udgifter til avertering om møder i både Vendsyssel Tidende og i den lokale avis, og der er betalt rejseudgifter til talerne.
I 1924 balancerer regnskabet med 3.560,82 kr., og der er et underskud på 315,76 kr. Dette år er der i kassebogen under 4. november specificeret gaver fra 42 enkeltpersoner, der har givet fra 1 til 125 kr. hver; en enkelt person har givet hele 1.000 kr. Det er en undtagelse, at giverne er specificeret i kassebogen; de blev normalt opskrevet på en tegnings- eller bidragsliste, og summen af bidragene indført i kassebogen ved regnskabsårets afslutning. Af disse tegnings- eller bidragslister er der desværre kun bevaret fire styk, alle fra 1950’erne.
I 1934 balancerer regnskabet med 1.044,13 kr., og der var et underskud på 70,74 kr.; bidraget på indkomstlisterne var 598,50 kr.
I 1944 er regnskabsbalancen på 1.760,36 kr., og der er et overskud på 35,66 kr. Bidraget på tegningslisterne, som er opgjort kvartalsvis, er indkommet med 995 kr. Det bemærkes en indkomstpost på 260 kr. fra ”værnemagten”, så huset har været beslaglagt af tyskerne – sandsynligvis siden august 1944, for den 14. september er indgået 188 kr. for ”16 dages husleje i august måned.
For 1954 er regnskabsbalancen på 4.066,37 kr., og overskuddet på 44,17 kr. I kassebogen figurerer den 30. december et beløb på 522 kr. som ”indgået på listen”, men i marts er anført et indkomstbeløb på 1.185 kr. for januar kvartal – måske også indgået på listen. Fra denne perioder er bevaret en tegningsliste ”til påtænkt omforandring og reparation af Østervrå Missionshus”, indrettet med kolonner for tegningsbeløb for 1954. -55 og -56, men kun kolonnen med ”tegningsbeløb i alt” er udfyldt; der blev tegnet 14.960 kr. En tilsvarende liste, indført i heftet med byggeregnskabet, viser et tegnet bidrag på 17.928,34 kr. – og på en ”Tegningsliste for extra bidrag til dækning af restbeløbet ved ombygning af Østervrå Missionshus” er der tegnet 4.220 kr. – altså i alt godt 22.000 kr. Så vidt jeg kan tolke byggeregnskabet androg byggeudgifterne 27.147,15 kr.; og der blev den 8. februar 1955 taget et lån i Torslev Sogns Sparekasse på 16.000 kr., som blev afdraget over de næste tre år.
I 1964 balancerer regnskabet med 4,514,70 kr., og slutter med en kassebeholdning på 496,76 kr. På bidragslisterne er indkommet 2.980 kr.
I 1974 er balancen på 10.169,83 kr., kassebeholdningen ultimo på 695,39 kr., og på listerne indkom 4.720 kr. Huslejen for lejligheden indbragte 2.400 kr. Ejendommeligt nok figurerer denne indtægtspost ikke på regnskabet for 1964 – har lejligheden mon ikke været udlejet? – Men i øvrigt kan man af beløbsstørrelserne se, at inflationen havde taget fart.
Den fortsatte i det følgende årti: I 1984 balancerede regnskabet med 33.026,73 kr., og kassebeholdningen ved årsafslutningen var på 3.482,73 kr. På listen indkom 21.300 kr. En betydelig indtægtspost var nu 5.000 kr. fra KFUM og -K for lokaleleje.
I 1994 var balancen på 45.852,17 kr. og bankbeholdningen ultimo på 3.583,70 kr. På listen var indkommet 21.570 kr., og KFUM og -K’s husleje var nu på 11.000 kr.
I 2004 – det sidste år, som kassebogen dækker, balancerede regnskabet med 45.059,02 kr., bankbeholdningen androg ultimo 7.229,10 kr.; listebidragene – som nu hedder ”gaver til driften” androg 22.850 kr., og missionsugen havde givet et overskud på 1.290 kr.
– o O o –
Det var lidt løst og fast om Missionshusets 100-årige historie. Som nævnt nogle gange, er der mange detaljer, som vi ikke har kunnet belyse – og derfor ville det være dejligt, hvis Erik M. Nielsens materialesamling fra 1992 er blevet bevaret og kunne komme for dagens lys.
– o O o –
SUPPLEMENT
Efter jubilæumsfesten den 26. november 2017 fandt jeg nedenstående data om et par af missionærerne. En forespørgsel til Indre Missions hovedkvarter i Fredericia var desværre negativ: Man havde ikke mulighed for at hjælpe med yderligere oplysninger om missionærerne.
Missionær Jens Martinus Jensen
Født 13. april 1894 i Bonderup, Haverslev Sogn, Han Herred,
Død 2. januar 1982 på plejehjemmet Kornumgaard i Brønderslev
(dødsannonce og nekrolog i Vendsyssel Tidende tirsdag den 5. januar 1982, s. 6: ”han var landmand, forpagter af Skibsted Præstegård (Skibsted-Lyngby Pastorat) og Langholt Præstegaard (Horsens-Hammer Pastorat), hvor hans broder Lauritz Peter Jensen (f. 1895) var præst. 1935 købte han Damsgaard i Øster Brønderslev, og virkede sideløbende som fritidsmissionær, indtil han i 1949 blev heltidsansat indremissionær og flyttede til Østervraa, hvor han virkede i nogle år, ligesom han i en årrække herefter virkede i Ølgod. Boede som pensionist flere steder, sidst [fra omkring nytår 1972] i Brønderslev, hvor hans kone døde i 1974. – Der var fire døtre og én søn.”)
Viet 23. maj 1922 i Vokslev Sogn (af broderen, da kapellan i Herning), med
Mette Marie Kvist
Født 14. oktober 1900 i Harrild, Vokslev Sogn, Aalborg Amt,
Død 25. august 1974 i Brønderslev, 74 år gl.
(nekrolog i Vendsyssel Tidende tirsdag den 27. august 1974, s. 7).
Dødsannoncen i VT er undertegnet af:
Missionær Jens M. Jensen
Emmy & Elis Michelsen
Gerda & Poul Thomsen
Ole & Karen Kvist Jensen
Elna & Peter Nielsen
Inga & Hans Fr. Gravesen
samt børnebørnene
Af børnene kendes:
Emmy Astrid Jensen, født 07.09.1923 i Bonderup, Haverslev Sogn (faderen da gårdejer i Bonderup); Emmy blev gift 02.04.1952 i Østervraa (og var ved vielsen ”lærerinde af Søholt”.
Gerda Louise Jensen, født 27.08.1926 i Haverslev Sogn. Gerda blev gift Thomsen 03.11.1946 i Brønderslev – og bor 2017 som enke Bredgade 21A i Østervrå.
Jens M. Jensen står sidste gang i Torslev Kommunes skattebog 1955 – hvilket passer med missionær Bjarnasons tiltræden i 1956 (se nedenfor).
I Vendsyssel Tidende 10. december 1974, side 21, findes følgende rubrikannonce:
”HUSBESTYRERINDE. En troende husbestyrerinde, gerne pensionist, kan mod frit ophold få en let plads ved husgerning og underholdning, hel- eller deltids. – Missionær Jens M. Jensen, Frederiksgade 37. st.t.v., Brønderslev. Tlf. 82 21 47.”
En anden præstebror var Peder Larsen Jensen, sognepræst i Sæby 1918-1922. Se Ejnar Jakobsen, En Han Herred Slægt (Sindal, 1981).
– o O o –
Missionær Eyjolfur Sigurdur Bjarnason var missionær i Østervrå fra 1. november 1956 til sin død på Hjørring Sygehus 11. maj 1962; han blev begravet på Elling Kirkegård.
Han boede Jernbanegade 5 (nuv. Liljevej) i Østervrå. Står under denne adresse for første (og eneste gang) i Skattebogen for 1959.
Han blev født 12.11.1904 i Skagen (forældrene indvandret fra Island), og blev gift 29.11.1933 i Elling Kirke med
Jensine Amalie Jørgensen, født 16.01.1910 i Strandby, Elling Sogn; hun døde i 1989, 79 år gammel, i Strandby.
I 1930’erne var parret bestyrerpar på Hirtshals Sømandshjem; i 1940 var Eyjolfur fisker i Strandby; og senere missionær i Ryomgaard på Djursland, hvorfra han i 1956 kom til Østervrå.
Han havde følgende børn:
Johannes Bjarnason, født 11.10.1934 i Horne (Hirtshals) Sogn
Markus Bjarnason, født 16.05.1936 i Horne (Hirtshals) Sogn
Karin Bjarnason, født 25.01.1940 i Elling Sogn
Nekrolog i Vendsyssel Tidende 12. maj 1962.
