Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Den Unikke Trio i Voer Kirke

Onsdag den 24. oktober kommer ”Den unikke trio” og spiller en stemningsfuld efterårskoncert i Voer Kirke. 

Tina Siel, Tine Lilholt og Knud-Erik Thrane dannede ”Den unikke Trio” tilbage i 2003. Først var det for at spille julekoncerter for at bringe glæde og stemning ind i folks hjerter ved juletid. Men snart blev det til koncerter året rundt.

Tina Siel er kendt for sin fløjlsbløde stemme og sin skønne fortolkning af salmer og sange. Tina Siel har i mange år været solist og har udgivet flere CD’er.

Tine Lilholt spiller både fløjte og harpe. Hun har tuneret med Lars Lilholt Band igennem mange år. Ved siden af musikken er Tine Lilholt også aktiv billedkunstner.

Knud-Erik Thrane har spillet siden barndommen og optrådt i mange forskellige sammenhænge og med mange forskellige kunstnere og solister. Knud-Erik Thrane er organist ved Abildgård Kirke i Frederikshavn samtidig med at han finder tid til at skrive og komponere nye sange og melodier. Han spiller flere instrumenter foruden klaver og trommer. 

Til koncerten i Voer Kirke spiller trioen traditionelle danske, svenske, norske og engelske sange og salmer foruden nogle instrumentelle solopræstationer. Der vil blive fællessang med nogle af efterårets bedste sange og salmer.

Det er menighedsrådene ved Voer og Agersted Kirker der arrangerer koncerten, der forventes at vare en god times tid. Der er fri entre.

Populære artikler