Strange image of a dream in which a girl with colored mermaid tail swims in a lake of calm waters illuminated in a weird way, concept of fantasy and fiction.
Østervrå Svømmeklub udfordrer svømmefærdighederne hos alle drenge og piger i alderen fra 8-16 år, for det kræver nemlig noget, hvis du kunne tænke dig at svømme lige som en havfrue.
Havfruer – det smager af eventyr, og det er da også et eventyr om den først havfrue, der er optakten til den udfordring, som Østervrå Svømmeklub har på efterårets program. Målet er at skabe et fortryllet univers, og så får hver enkelt deltager naturligvis sit eget havfruenavn, bosted og styrkesider. – Vi kommer til at dykke mellem havplanter, blomster og fisk, forklarer havfrueleder Louise, og så skal vi spille spil i og under vandet samt lave forskellige lege.
Der er dog visse krav, som skal være opfyldt. – Sikkerheden skal være i orden, så du skal kunne svømme uden bælte, kunne flyde og dykke, fortsætter Louise, og i løbet af sæsonen kommer vi til at prøve kræfter med flere forskellig discipliner i vandet. Vi vil øve os i at blive bedre til at dykke, svømme crawl- og brystarme, samt øve forskellige elementer til butterfly med og uden havfruehale, men også prøve at klare os på land med havfruehale. Mon ikke vi bliver så dygtige, at vi kan lave et havfruetrick eller to inden sæsonen slutter, forudser Louise.
Havfruerne stævner ud i Østervrå Svømmehal hver torsdag aften.
På Dybvad Ældrecenters Aktivitetscenter arbejder man resten af året efter forsigtighedsprincippet, der er udstukket af kommunen, fortæller aktivitetsleder Elsebeth Larsen.
Hvad det bl.a. indeholder var avisen forleden taget over på centret for at høre nærmere om.
Hvis man ser på en hel almindelig uge for beboerne på Dybvad Ældrecenter, så er der lavet en plan, der byder på forskellige aktiviteter – alle sammen med de sikkerhedsforanstaltninger, som Coronaen har bevirket.
Hver anden mandag er man begyndt at synge sammen – og med god afstand naturligvis, fortæller Elsebeth for det er jo netop ved sang, at dråberne fra munden kan føre smitte med sig. Det er kun for beboere i huset.
Der synges i Søparkhuset for borgere udefra hver torsdag eftermiddag.
Man er også begyndt at spille bowling igen på centret og her har man simpelthen indkøbt bolde/kugler, så hver deltager har sin egen hele spillet igennem af sikkerhedsgrunde.
Om tirsdagen er der oplæsning for beboerne i huset og her er det en frivillig, der kommer ind og læser op.
Nørkleholdet, der består af frivillige, er også på banen tirsdag formiddag, hvor der arbejdes med ting til julemarkedet, der allerede nu er fastsat til at blive afholdt i Søparkhuset og ikke på centret.
Team Hverdagsrehabilitering kommer om onsdagen og laver gymnastik/træning med beboerne og onsdag er også den dag, hvor der køres på mandetur og da der max må være fire beboere i bussen, køres der en tur om formiddagen og så køres samme rute om eftermiddagen med et nyt hold, da turene er meget populære.
Her kan lige nævnes, at lige netop onsdag den 9. september køres der i 2 busser til Aalborg, hvor man skal på havnerundfart med M/S Kysten, der er et gammelt træskib og herefter spises den medbragte frokost.
Sommerpakken, som regeringen har bevilget til alle plejecentre, er med til, at man kan lave udflugtsmål med det faste personale og beboerne og dermed medvirke til fælles oplevelser. Man har på centret spurgt, hvad beboerne kunne tænke sig og der har været ønsker om Nordsøcentret, Egholm og Zoologisk Have og her er der som ved mandeturene plads til fire beboere og en eller to fra personalet og så Elsebeth Larsen som chauffør.
Vi nærmer os Tunnelløbet, der afholdes i Dybvad den 25. oktober og fra arrangørernes side har man valgt, at årets overskud skal gå til Dybvad Ældrecenter og i den forbindelse strikkes der på centret lapper, der så skal blive til netop en tunnel.
Aktivitetsleder Elsebeth Larsen runder hele snakken af med at sige, at der har været tænkt kreativt og det, der arrangeres, er blevet taget godt imod og at hun ser fortrøstningsfuldt på efteråret og den kommende juletid på Dybvad Ældrecenter.
Maskinerne har langt hen ad vejen taget det hårde arbejde, men helt almindeligt manuelt brug af hænderne er stadig en vigtig del af det arbejde, der udføres på planteskoler. Faget er truet, der er ikke mange yngre kræfter til at tage over, men sådan er det ikke på Holms Planteskole i Østervrå, hvor anden generation er godt i gang.
”Åben planteskole” stod der forleden på en invitation fra Østervrå Borgerforening og indehaveren af Holms Planteskole, Mads Holm. Aftenens omkring 30 deltagere fik et yderst spændende og meget interessant indblik i, hvor meget arbejde der ligger forud, inden vi som kunder får mulighed for at købe robuste og levedygtige planter.
Det er 40 år siden Ingelise og Ole Holm etablerede Holms Planteskole på Fjeldgaardsvej i Østervrå. Hovedvægten af deres produktion har ligget på skovplanter, og de sidste ca. 15 år med en vægt på ca. 80% på Normannsgran til juletræer. I 2014 kom den yngste søn Mads hjem, for at tage del i den daglige drift, og det blev samtidig startskuddet til en række overvejelser omkring den fremtidige produktion.
Antallet af planteskoler er faldende på landsplan, der er alt for få yngre kræfter til at tage over, så de fleste vælger at dreje nøglen, når de når pensionsalderen. På Holms Planteskole har de optimismen i behold, og forsøger netop med omlægningen af deres drift at samle op efter nogle af dem, der vælger at stoppe deres produktion. – Vi har lagt en strategi, der hedder en tredjedel juletræer, en tredjedel skovplanter og en tredjedel andet til hæk, parker og anlæg, forklarede Mads Holm. Det krævede mere jord til de i forvejen 25 ha, som planteskolen råder over nu, og vi var så heldige, at kunne leje godt tre ha i seks år af Frode Thule Jensen, Fjeldgaardsodde. Det er her vi satser på den nyeste gren af vores produktion – egentlig mest med hækplanter i bøg og liguster, men jeg må nok indrømme, at det har grebet lidt om sig, lød det med et skævt smil fra Mads, der vurderede, at der er omkring 60 forskellige arter på det lejde areal.
Vi forbrugere har nok kun ringe eller slet ingen viden om, hvor lang produktionstid, der ligger forud på planteskolen. – Det tager typisk tre til fem år før resultaterne viser sig på bundlinjen – fra der bliver sået et frø eller plantet en stikling, forklarede Mads Holm.
Frøplanter har meget skrappe statsanerkendte standarder og egenskaber, hvor frøene er udvalgt og udviklet efter helt bestemte kriterier og kvaliteter. – Det er noget helt unikt for Danmark, og det giver os også et forspring internationalt, at vi har så godt styr på den del – ikke mindst i forhold til klimaændringerne, som stiller nye krav til planterne, forklarede Mads. Vi skal købe alt frø gennem frøplantager i modsætning til stiklinger, som vi stort set selv laver ud fra egne moderplanter, men altid ud fra anerkendte kilder. Her kan der også være forskellig krav til, hvor stor variationen, der må være mellem de enkelte planter, når det f.eks. er et træ i modsætning til en hækplante.
Under alle omstændigheder er der høje krav til plantestandarden i Danmark, og planteskoler er underlagt kontrol fra Plantedirektoratet, som hvert år kommer og kontrollerer, om der er styr på kvaliteten af afgrøderne, og at reglerne på området bliver overholdt.
I løbet af produktionsårene bliver planterne sået eller stiklinger sat, og efterhånden som de vokser til, bliver de priklet, plantet ud eller rodskåret, for at opnå den robusthed, der gør dem egnet til udplantning. De bliver skolet, hedder det med et fagudtryk, og deraf navnet planteskole.
Maskinerne har overtaget noget af arbejdet i marken, bl.a. radrensning i mellem rækkerne, men ukrudtet mellem planterne, det fjernes med håndlugning. Dertil kommer bl.a. prikling, klipning af stiklinger og senere bliver mange af planterne sorteret, bundtet og pakket manuelt.
Intet af produktionen er solgt på forhånd, så det gælder om at kunne forudse hvilke trends og behov, der er hos kunderne. Aftagerne hos Holms Planteskole er typisk juletræssælgere, landmænd, entreprenører, anlægsgartnere og private både indenfor og uden for Danmarks grænse.
En virkelig spændende aften med en ung og engageret planteskoleejer, og det gav også et godt svar på, hvorfor planteskoleprodukter skal koste det, de koster.
ÅB
Fotos: Ejvind Pedersen
Holms Planteskole Etableret i 1980 af Ingelise og Ole Holm Generationsskifte i 2017 til Mads Holm Ansatte: Fire plus ekstra i højsæson Areal: 25 ha + lejet areal Produktion: Ca. 70 katalognumre
Flauenskjold Idrætsforenings nye afdeling for eFodbold blev med lørdagens opstartsarrangement skudt vel i gang.
En snes deltagere havde fundet vej til Flauenskjold Hallens nyindrettede eFodbold lokale denne lørdag eftermiddag. eFodboldafdelingens unge tovholdere havde arrangeret en FIFA turnering efter knockout princippet. Som gæstespiller optrådte Mads Skibsted fra AaBs eSuperliga hold. Mads endte da også som den endelige vinder af turneringen, men det var selvfølgelig en stor oplevelse for specielt de yngste deltagere at dyste mod en spiller fra landets bedste række.
Kampene blev selvfølgelig afviklet i det særlige eFodbold lokale, men ved hjælp af streaming kunne alle interesserede tilskuere følge med på fjernsynsskærmen i det tilstødende cafeteria.
Alt i alt en hyggelig eftermiddag for de fremmødte.
Flauenskjold eFodbold ser nu frem til næste lørdags sæsonstart med hjemmestævne i Flauenskjold Hallen for såvel U13-U16 holdet samt seniorholdet U17+.
Det bliver spændende at følge begge hold i kamp mod regionens andre klubber.
Det var et velbesøgt informationsmøde, under temaet ”Idræt om Dagen”, der onsdag i sidste uge løb af stablen i Flauenskjold Hallens Cafeteria.
Repræsentanter fra Brønderslev Kommunes ”Bevæg dig for Livet” projekt samt halinspektør Dennis Kvesel har iværksat et idrætstilbud til byens seniorer under navnet ”Idræt om Dagen”
På informationsmødet blev tilbuddet om at prøve en række idrætsgrene fremlagt for de fremmødte seniorer. Det er nu planen at man de næste 6 onsdage gratis kan afprøve de forskellige former for idrætsaktiviteter.
Kun fantasien sætter grænser for mulighederne for fysisk udfoldelse.
Høringsfristen vedr. opsætning af solcelleanlæg udløb den 28. august og som nævnt på mødet i Præstbro i samme anledning, så havde politikerne valgt kun at lytte og ikke deltage i en debat før efter høringsperiodens afslutning.
Af den grund havde beboerne på Badskærvej i Dybvad og beboerne på Havensvej ved Hørby inviteret politikerne til at komme på besøg hos dem og med egne øjne se – ligesom i Præstbro, hvad det er for et område, man så brændende ønsker, bliver taget af programmet for opsætning af solceller.
Man startede hos Pia og Kurt på Badskærvej. Her deltog naboerne, Anita og Jørgen og fra Dybvad Borgerforening deltog Stig Henriksen. Fra Frederikshavn Byråd var det Helle Madsen, ”Vandrestier og cykelruter”, Peter Sørensen og Mette Hardam alle sammen fra Venstre og Karl Falden fra Socialdemokratiet, der deltog.
Martin Christensen, der ejer jorden, som et eventuelt solcelleanlæg skal placeres på, var også med på mødet. Efter velkomst af Kurt, startede man med at gå en runde på jorden omkring Kurt og Pias ejendom, der har en udsigt som det er svært at løsrive sig fra og det hele blev godt fulgt på vej af Kurts udlægning af, hvad det betød for dem og hvad det ville gøre ved hele herlighedsværdien, både for Pia og ham selv og for naboerne, hvis et evt. solcelleanlæg placeres her. Der var undervejs mulighed for at stille spørgsmål og kommentere det man så.
Martin Christensen fortalte ”Vandrestier og cykelruter”at selve dialogarbejdet omkring placering af solceller er uddelegeret til solcellefirmaet. Han sagde også, at han ikke havde haft kendskab til selve placeringen og det fik Peter Sørensen ”Vandrestier og cykelruter” der er formand for Plan- og Miljøudvalget, til at sige, at det var en stor overraskelse for ham, at Martin, der er lodsejeren i den her forbindelse, ikke kendte til placeringen.
Efter en hyggelig kaffepause var der tid til at debattere. Kurt opfordrede alle til at melde ud. Han sagde selv bl.a. endnu engang: Vi undrer os – og vi bekymrer os.
Martin Christensen gav ligeledes udtryk for, at han ikke følte sig ordentlig informeret. Der blev også spurgt ind til menneskehensyn under debatten – det virker som om ”Vandrestier og cykelruter” det ikke er medregnet.
Undervejs i debatten sagde Peter Sørensen fra Plan- og miljøudvalget ”Vandrestier og cykelruter”, at han da sagtens kunne se, at her er der et hus, der bliver fuldstændig omgivet af solceller. Han sagde også, at det er vigtigt, at det her bliver landet så ikke nogen føler, at det bliver trukket ned over ørerne på dem.
Stig Henriksen, Dybvad Borgerforening, stillede spørgsmål om mere belastning på transformatorstationen og der blev naturligvis også spurgt om, hvad nu med Pias arbejde som dagplejemor i tilfælde af, at man bliver omgivet af alle de solceller – for som Pia og Kurt har påpeget i deres høringssvar, så kan man i et dokument fra det påtænkte solcelleanlæg i Aalbæk se, at der tages højde for brand, beredskab og lyd ved etablering af sådanne anlæg og det tyder da på ”Vandrestier og cykelruter” at det hverken er ufarligt eller uden gener at bo i nærheden af et sådant anlæg. Masser af gode spørgsmål og indlæg kom der, som politikerne kunne tage med hjem til det videre forløb.
Efter besøget hos Pia og Kurt på Badskærvej i Dybvad, havde politikerne lavet aftale med beboerne på Havensvej ved Hørby om at aflægge dem et besøg for at se det område, der er foreslået til placering af solceller. I øvrigt endnu en gang en fantastisk flot udsigt og et område, der giver ro i sindet, når man kigger ud over det.
Området her er et meget kuperet terræn og man har her netop fået en kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor formand Eigil Torp Olesen i nov. 2019 skriver: At flade arealer, der ligger i god af stand fra højere beliggende arealer bør prioriteres, dels af hensyn til minimering af risiko for gener i form af reflekser og dels for at sikre at arealerne med solceller kan skjules effektivt ved randbeplantning.
Beboerne i området ved Havensvej vil gerne have mere luft omkring området og der tænkes ligeledes på det rige dyreliv.
Peter Sørensen fra Plan- og Miljøudvalget kunne sagtens følge, hvad beboerne mente, når de gav udtryk for, at de ville være tilfredse, hvis det bare kunne flyttes og rettes lidt til – men at man allerhelst ville ønske, at det ikke bliver til noget.
Helle Brinkman sagde på alles vegne, at det er vigtigt for os, at I som politikere forstår vores bekymringer.
Man konstaterer også fra naboernes side, at lodsejeren, Martin Christensen, friholder sig selv.
Endelig faldt samtalen også på den situation, hvor solcelleanlægget skal tages ned igen – hvad sker der så – har kommunen planer med det.
Man kunne spørge: Hvad er kommunens energipolitik – lød det til slut.
Du er et sted i dit liv, hvor du kan mærke, at du har brug for, at der sker noget rent karrieremæssigt. Du har haft din virksomhed i mange år måske, og du synes, at der skal ske noget mere nu. En måde du kan forbedre din virksomhed, er igennem: andet: Online annoncering. Det kan være, at du har forsøgt dig selv at annoncere på nettet, men der findes firmaer, der er specialiseret i dette, og de kan få det optimeret på sådan en måde, at dit budskab faktisk ender hos dem, der også har brug for din virksomhed og ikke hos andre tilfældige.
Online annoncering Det er en god idé at investere penge i, at du får hjælp til, hvordan du kan få skabt målrettet online annoncering. Det vil hjælpe dig med at få meget mere præcis annoncering, der netop kommer ud til de rigtige kunder. Hvis du selv forsøger dig med online annoncering, kan det godt gå galt, når du ikke har meget erfaring eller speciale indenfor det. Du kan få optimeret din virksomhed, og så vil din virksomhed blive forbedret.
Forbedring af kundeservice Du kan lægge en masse energi i at få styr på din kundeservice. Det kan være, at du tænker, at du har styr på den, men det er et godt område at lægge ekstra kræfter i. Hvis en kunde oplever bare den mindste ting, der virker lidt underlig eller uhøflig, så kan de ligeså godt handle ind et andet sted. Sådan er det, og i dag findes der utroligt mange virksomheder der kan levere det samme, og det tager ikke lang tid for kunden at finde en anden virksomhed. Det kræver kun en enkelt søgning på google. Dine ansatte kan derfor godt blive sendt på ekstra kurser eller lignende.
Babysalmesang foregår i kirkens rum og er en nærværende og intens oplevelse med dit barn. Vi synger salmer mens vi vugger eller danser sangene ind i barnets bevidsthed. Babysalmesang er for babyer (3-9 mdr.) sammen med mor eller far (eller anden voksen).
Babysalmesang er et forløb over 10 gange af ca. 45 min. varighed. Vi går sammen ind i kirken. Der vil være gentagelser i sangene, og som voksen vil man få lært sangene efterhånden. Det er ikke nødvendigt at man selv er musikalsk for at kunne deltage. I kirken synger vi, lytter til musik, vugger og danser og leger melodierne ind i babyerne.
I dag ved man, at musik har stor betydning for det spæde barn, ja også for det ufødte barn. Musik stimulerer barnets udvikling. Salmer og salmemelodier er specielt gode p.g.a. de nuancerede klange og de ofte storslåede poetiske dybder i salmerne. Nu kan et lille barn selvfølgelig ikke forstå en salmes ord, men det kan sanse stemningen og atmos-færen, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed og blive til livslang glæde. Ord, der blot siges, er ikke det samme som ord, der også synges. Vi vil synge, danse og vugge stemningen ind i barnet, så det oplever med alle sanser.
Samtidig er babysalmesang en god lejlighed til at få lært nogle salmer, der også kan bruges som godnatsange derhjemme.
Vi mødes i Østervrå Kirke tirsdag formiddag og man kan se mere om tilmelding m.v. på kirkernes hjemmeside, lyder det fra organist Annette Bæk.
Mette Albæk Design, Lendum kommer i netværkscafeen i Kulturcenter Vendsyssel, onsdag den 23. september.
”Håndarbejde som sundhedsfremme” er et foredrag, som belyser de gavnlige effekter af at have en passion og udfolde sig kreativt. I foredraget belyses, hvordan håndarbejde aktivt kan mindske stress, angst og depression og hvad videnskaben finder om håndarbejdets gavnlige effekt på vores mentale helbred. Der vil blive argumenteret for, hvorfor vi skal have flere håndarbejder i gang på samme tid og hvorfor vi skal købe mere garn, selvom huset er isoleret med garn.
Mette Albæk fortæller endvidere om, hvordan vi passer på vores håndarbejds-passion og bevarer den. Og om hvilket håndarbejdsprojekt man skal vælge for at opnå den terapeutiske effekt. Det handler om mindfulness, flow, motivation og trivsel.
Foredraget er ikke kun for kvinder, både fordi mænd kan få den samme effekt på deres helbred ved de hobbyting, som de beskæftiger sig med og fordi de kan have glæde af at lære om hvorfor deres kvinder sætter så stor pris på at sidde med et håndarbejde og hvilken gavn det kan have på parforholdet, at både kvinden og manden ”får lov” til at pleje sine interesser. Se annoncen på side 18.
Gæster og brugere af Østervrå Svømmehal kan fremover glæde sig over totalt nyrenoverede omklædningsfaciliteter. Efterårs- og vintersæsonen er skudt i gang – traditionen tro, med et udvidet timetal i offentlig svømning, og det hele bliver fejret med gratis svømning fredag, lørdag og søndag.
Renoveringen af svømmehallens omklædningslokaler har været på ”tegnebrættet” i flere år, og med coronaens indtog blev det muligt at sætte skub i arbejdet. De to omklædningsrum i kælderen stod næsten intakte, og har kun fået vedligehold i mindre omfang siden indvielsen i 1972. Lokalerne var naturligvis ikke uden en del brugsspor, som det så populært hedder, efter 48 års flittigt brug fra morgen til aften.
Der var med andre ord tale om en tiltrængt og omfattende renovering, hvor det stort set kun er de udvendige rammer, der er bibeholdt. Gæsterne kan således glæde sig til nye bruserum, toiletter og overalt nye klinker. Saunaerne er fornyet og har fået en ny placering. – Vi håber, at brugerne tager godt imod de nye omgivelser, og vi forventer da også, at langt de fleste kommer til at bruge omklædningen i kælderen, så vi kan aflaste handicapomklædningsrummene, forklarer halinspektør Søren Kiil.
September måned er også indgangen til efterårs- og vintersæsonen for åbningstider til offentlig svømning, og det betyder, at der er lagt yderligere seks timer til åbningstiden. Seks dage om ugen er der åbent, og nogle tider vil være forbeholdt voksne. En tur i svømmehallen er naturligvis stadig inklusiv spa, damp og sauna.
For at fejre de nye lækre omklædningsfaciliteter er der gratis svømning fredag, lørdag og søndag fra den 11.-13. september. Se åbningstiderne i annoncen side 18.
