Der var fuldt udbytte af den årlige julemandsjagt hos de kommunale dagplejere og børn, som var heldige at finde Julemanden i Østervrå Anlæg, og han havde sør’me også tage nogle godter med.
At møde selve Julemanden, det kan godt være lidt af en mundfuld, når man bare er 1½-2 år gammel, men så er det jo godt, at have sin helt egen dagplejer inden for rækkevidde – måske endda at kunne få lov til at komme på en tryg arm. I det mindste indtil man sådan lige har fået sundet sig, for det er jo heller ikke sjovt at gå glip af noget.
Rygterne gik at Julemanden måske var i Østervrå Anlæg, og den påstand var børnene helt med på, så der blev ledt både i legetårnet, i bålhytte og bag selv den mindst busk. Pludselig skete der noget. I den fjerneste ende af anlægget dukkede en lille rød skikkelse op, og børnene gik fuldstændig i stå med deres søgen.
Den røde skikkelse kom nærmere og nærmere, og det viste sig, at det var Julemanden, som var kommet for at møde de små i dagplejen.
Børnene reagerede meget forskelligt, nogen stod bare med åben mund, andre kaldte på Julemanden og enkelte fik travlt med at gribe ud efter en voksenhånd at holde fast i.
Lidt betænkningstid er godt og herefter tøede børnene helt op, især da det viste sig, at Julemanden havde lækkerier i sin sæk, og hvem kan stå for en chokoladenissemand, rosinpakker og andre godter. Efter en længere snak med Julemanden om jul og julegaveønsker var det blevet børnenes tur til at give, for de synes nemlig også, at Julemanden skulle have en gave, så han ikke altid skal nøjes med at give til andre.
Mødet med Julemanden var en stor oplevelse for børnene, som de stadig snakker om i hverdagen.
Dagplejere og børn tager nu hul på december måneds aktiviteter, som bl.a. byder på juletræsfest i Østervrå Kulturhus, besøg i Østervrå Frikirke og juleafslutning med risengrød.
Det er netop fire år siden, at avisen blev inviteret ud for at se den spændende udstilling af trædrejerarbejde, som Erik Madsen dengang havde lavet og sådan startede det, der nu har vokset sig meget større og som i år ud over trædrejerarbejdet byder på flotte juledekorationer, betonfigurer, udendørs kravlenisser i træ og abstrakte akrylmalerier.
Udstillerne dette år er Mette Bouet Nielsen, der maler abstrakte akrylmalerier og nu har fået lyst til at se om, der kunne være interesse for hendes malerier – for som hun siger, så ved man jo ikke om netop de farver, hun har valgt, tiltaler de besøgende ved årets julestue, men nu skulle det prøves. Anita Skovgaard Pedersen er med igen med sine flotte og spændende betonnisser og jule- og adventsdekorationer. Hun sælger også hjemmefra og de, der har fået smag for det hun laver, har nu mulighed for at se hendes nye produktion på årets julestue.Linda Jacobsen er ligeledes med igen i år med alle sine sjove og meget forskellige trækravlenisser – der er de gamle nisser, Brammingnisserne og Disney-nisser, Pobranisser og Lars Karlson-nisser og hvis man giver sig tid til at studere de forskellige slags nisser, så bliver man altså helt overrasket over, hvor forskellige udtryk sådan nogle kravlenisser kan have. Linda fortæller, at hun har solgt nisser i 15 år og hun sælger også sine nisser hjemmefra. Endelig er der jo også Erik Madsen selv og hans imponerende trædrejerproduktion og på spørgsmålet om, hvad der er nyt i år, lyder svaret fra både Erik og hans kone, Helle, det er bamserne og sutten og det var godt nok imponerende at se lige netop de to nye ting. Det skal så lige nævnes, at inspirationen til de to ting helt sikkert er, at de er blevet bedsteforældre her inden for det sidste års tid. Derud over er der de fine salt- og pebersæt, strikkepindene og en trædekorationsplade, der er utrolig dekorativ, et kryds- og bollespil havde Erik også lavet og julekugler og fyret, der står med lys i toppen, som det hører sig til og mange, mange flere spændende og flotte ting i træ. Han fortæller i øvrigt, at han har haft et rigtig godt år med god salg bl.a. ved de forskellige Krea-messer. Ud over alle de ovenfor nævnte udstillere, er der jo også Eriks kone, der er med til at komme med nye ideer til Erik og som hun siger, så er det hyggen og traditionen, der gør det spændende og så er det også dejligt, når der bliver spurgt, om der kommer julestue igen.
Der var julestue sidste lørdag i Idskovmølle og der er åben igen den kommende lørdag, hvor man, udover at se på de flotte udstillinger og gøre en god handel – kan være heldig at vinde præmier fra udstillerne og desuden er der gratis kaffe, the og hjemmebagt kage, så man kan sidde i de hyggelige omgivelser og overveje, hvad man nu vil have med hjem af alle de fine ting, der frister på dette års julestue.
”Mine barndomserindringer i Østervrå” i ”Spejlet” affødte en række indlæg i Østvendsyssel Folkeblad, som igen affødte et par interessante henvendelser: Lis og jeg har i forbindelse med vores badmintonsport stiftet mange herlige bekendtskaber, bl.a. Anne Marie og Jørgen Nielsen fra Jerslev som vi havde kendt gennem mange år og snakket og spillet badminton, både som modspillere i Jerslev og medspillere i Vrå. Jørgen, som på et tidspunkt mistede Anne Marie, ringede en dag og ville gerne snakke om et indlæg i Østvendsyssel Folkeblad. Det viste sig at Jørgens moster var min daværende madmor Anne Jensen, Try Vestergaard. Under et besøg hos Jørgen i Jerslev blev så – foruden badminton – også til en hel del herlig snak om de fælles og gamle dage. En lille pudsig sidebemærkning: Jørgens storesøster Johanne Vestermark som tidligere slagterfrue i Sterup var sammen med sin mand kendt vidt omkring på grund af deres lækre spegepølser, som blev fabrikeret efter en opskrift af – såmænd moster Anne i Try Vestergaard.
Efter samme opskrift forhandles spegepølser i dag i en kendt slagterbutik i Brønderslev.
En sommerdag 2018 blev jeg ringet op af ejerne af Try Vestergaard Maibrit og Kaj Christensen. De havde også læst avisartiklerne og ville gerne høre lidt nærmere om min tid som medhjælper på ejendommen. En søndag eftermiddag blev Lis og jeg inviteret på kaffebesøg. Et gensyn efter 67 år var virkelig en oplevelse – jeg havde dog besøgt Anne og Kr. Jensen nogle få gange efter min fraflytning og ellers kun set gården i smug på afstand.
Gården havde ikke gennemgået de store forandringer. Avlsbygningerne var dog nu indrettet efter anderledes dyrehold, ligesom maskinparken var mere nymodens. Bortset fra nogle indendørs ændringer stod stuehuset i næsten samme gamle rigtig flotte stil med de to store træer ved fordøren. Noget som vi synes var imponerende, var at Kaj havde formået som lidt museum at bevare det gamle transformatortårn på hjørnet af Tryvej og vejen ned til gården. Flot.
I efteråret 1950 var jeg mest optaget af mit nye job på Try Vestergaard, så der var vist ikke meget fodbold på programmet. Pr. 1. november 1950 blev der ansat ny 2. karl: Frode ”Sixtus” Nielsen, som blev en virkelig god læremester for mig. Frode og forkarlen (”Københavneren”) prøvede selvfølgelig at tage gas på ”Bælsen”, hvilket ofte lykkedes. Med en ”forkert”! tegning på et stykke papir blev jeg en morgen sendt i marken for at ”harve i krog”. Håbet var, at opgaven skulle ”gå i kage”. Planen mislykkedes – min far havde nemlig lært mig at ”harve i krog”! 1-0 til mig!
Kr. Jensen syntes, at det var en god ide, at Frode og jeg deltog i landbrugsfaglig skole i Dybvad, som havde landbrugskonsulenter Hans Peter Fogtmann og planteavlskonsulent Jørgen Larsen-Ledet som ledere. Udover undervisning blev arrangeret en 3-dages studietur til Sønderjylland med besøg på landbrug og diverse turistattraktioner bl.a. Rømø, Rudbøl, ruinerne på Knivsbjerg, Skamlingsbanken, Koldinghus og overnatninger på Ladelund Landbrugsskole og ”Tønderhus” hotel.
Ligeledes en aftentur til Ålborg: C.W.Obel, De Danske Spritfabrikker og ”Det gamle Guld” i Bio på Vesterbro.
Om aftenen i folkestuen prøvede Frode bl.a. at lære mig at spille skak – reglerne sivede ind, men det lykkedes ikke at tæve ham. Enkelte aftener cyklede vi en tur til Biografen i Østervrå.
På et tidspunkt blev Frode og jeg enige om at gå til gymnastik i gymnastiksalen ved Thorshøj skole. Leder af dette karlehold var Jens Gustav Søndermark. Som start på timen marcherede vi et par gange rundt i salen sammen med pigeholdet som sluttede timen, da vi startede. Efterfølgende konstateredes der vist lidt ”hånd i hånd” i forbindelse med ind- og udmarchen – og også på dette tidspunkt fandtes der rigtig mange søde piger i Thorshøj!
I forbindelse med afslutningen på gymnastik blev der talt om at starte et B fodboldhold i Thorshøj – i forvejen var der et stærkt A-hold med bl.a. fodermesteren på Try Vestergaard, brødrene Lund og Aabel, Smed-Erik m.fl..
Frode og jeg var klar til at tørne ud. Tilslutningen var dog ikke tilstrækkelig til at starte op.
Herefter prøvede vi lykken i Østervrå. Efter arbejdstidsophør kl. 18.00, bad og aftensmad cyklede vi to gange ugentlig til træning. Vi kæmpede os da til faste pladser i næsten alle kampe på Østervrå B-hold (vistnok?) i sæsonen 1951. Slutplacering husker jeg ikke, men den sidste kamp var en søndag eftermiddag og med bal i hotellets sal om aftenen, hvilket var en slags midlertidig afsked med de mange gode venner og veninder.
Pr 1. november 1951 flyttede Frode til Gl. Ry og jeg selv til Ladelund Landbrugsskole. Her var der mulighed for fodbold i Brørup eller Vejen, men på grund af lange arbejdsdage og fri hver 2. søndag/3. søndag blev det ikke aktuelt. Når fritiden tillod det kunne vi ansatte spille fodbold sammen med eleverne på ”Ladelund Stadion” – en meget fin bane.
Nogle af os ansatte fik sammen med skolens elever en invitation til en studietur til Sverige med besøg på forskellige virksomheder og landbrug og med overnatning på Svalövs Lantmannaskole. Om aftenen blev der arrangeret en ”fodboldlandskamp” mellem de to skoler. Jeg spillede med som højre back! På hjemturen blev der aflagt besøg på Bellahøj-skuet. Her forlod jeg selskabet og tog med Ålborg-båden for at tilbringe den resterende ferie i Østervrå.
I soldatertiden i Viborg blev det kun lidt fodboldtræning på eksercerpladsen. I soldatertiden i vinterhalvåret i Oksbøl blev der arrangeret håndboldtræning for kompagniet en gang ugentlig i RAGU-Hallen. Min deltagelse var som målmand (tro det eller ej!) Om en forstuvet ankel var på grund af håndbold eller feltøvelse er uvist, men jeg meldte mig næste morgen til lægen. Af generthed turde jeg ikke at tale privat til lægen: løjtnant Hans Jørgen Vestergaard, Østervrå!
Efter hjemsendelsen i april 1954 meldte jeg mig til fodbold i Østervrå (ØVI). Jeg fik tildelt en plads som målmand på B-holdet (2. holdet – 1. holdet var A-hold). A-holdet havde en god og fast målmand gennem længere periode, så jeg befandt mig fortrinligt som 2. målmand og havde ikke ambitioner. Thomas Sørensen (”Højbjerg”) boede sammen med hustruen frisør Dagny på adressen nu Hjørringvej 418. Thomas var stærkt handicappet og var afhængig af et par arm-krykkestokke. Thomas investerede i en iskiosk foran huset, hvilket var et godt tidsfordriv og blev et samlingssted for egnens unge idrætsfolk og samtidig var Thomas fodboldtosset og overværede rigtig mange fodboldkampe, ligesom han også var med til ”sætte holdene”. Thomas havde fortalt min far at jeg måske kunne bruges på A-holdet, men først når min fremtid var lidt mere klar (ikke noget jeg tænkte over). På et senere tidspunkt blev jeg dog udtaget til A-holdet.
I efteråret 1954 blev jeg valgt ind i idrætsforeningens bestyrelsen, som bestod af formand Svend Aage Christensen, Hans Jørgen Christensen, Carl Anker Frederiksen, Jens Anker Christensen og Hans Nielsen (”Ringer”). Sammensætningen kan dokumenteres af et foto fra en bestyrelsesudflugt – incl. damer – med frokost i det grønne og overværelse af en fodboldkamp mellem København og Provinsen i Århus, hvor pauseunderholdningen var Lily Broberg, som entrede fodboldbanen med vejrmøller.
I stedet for markedspladsen blev der i 1939 taget en ny fodboldbane ved kommuneskolen taget i brug.
Julemanden og hans kone dansede af glæde til musikken, og juleoptoget sang det bedste de havde lært foran Østervrå Ældrecenter, mens byens juletræ og julebelysningen spredte lys i mørket. I kulturhuset ventede den varme risengrød og fælles hygge.
Helle og Claus havde igen trukket deres flotte hestespand i det fineste juleseletøj, og hestevognen var smurt og klar til det årlige juleoptog i Østervrås gader. Julemanden og hans kone stod klar til at komme ombord, så da alle fakler var tændt, og sangbladene delt ud, kunne juleoptoget 2022 sætte sig i bevægelse rundt i Østervrå by.
Det lidt kølige, men friske vejr, gav røde kinder, der fint matchede de mange nissehuer, som især børnene havde fundet frem.
Byens juletræ ved Østervrå Frikirke blev tændt, og måske var der også nogen, der lige fik tid til at kigge ind ad vinduerne hos Østervrå Bageri, hvor en fin udstilling i øjeblikket spreder julestemning. Turen gik traditionen tro også forbi Østervrå Ældrecenter, hvor beboerne fra deres vinduer kunne nyde synet og lyden af musik og julesang fra optoget. I hestevognen blev julemanden revet så meget med af den gode stemning, at han helt spontant svingede sin kone rundt i dans.
Alle var glade for at komme ind i varme i Østervrå Kulturhus, og den dejlig varme risengrød med kanelsukker og smørklat varmede også skønt i maverne. Der blev hygget et par timer rundt om ved de helt fyldte borde, og mens de voksne nød kaffe og småkager, fik alle børn en godtepose af julemanden og hans kone. En helt særlig oplevelse var der til julemandens kone, da et barn med stolthed overrakte sin sut i bytte for en julepose.
Juleoptoget var arrangeret af Østervrå Handel- og Erhvervsforening, Østervrå Menighedsråd og ØVI håndbold.
Nu er fodboldsæsonen 2022 slut, og dermed kan vinderne af dette års Tipsdysten udpeges.
ØVI Fodbold havde mandag den 7. november inviteret alle deltagere til en øl/vand i klubhuset. Desværre blev dette arrangement aflyst pga. for få tilmeldte.
Igen i år er der flere, der ligger a point, så nogle af præmierne skal deles.
Resultatet er følgende: 1. pladsen går til Jacob Kærsgaard, Meny – gavebevis på 3.000 kr.
2. pladsen deles mellem Birgit S. Hansen, Frederikshavn kommune og Dennis Petersen, Svend Aage Christiansen – gavebevis på 750 kr. til hver.
3. pladsen deles mellem René Kiil – BDO, Kim Dybdahl – Dybdahl Erhvervstøj og Brian Jensen – Jul Nielsen – de har hver modtaget en lille gave.
Gavebeviserne kan benyttes hos et medlem af Østervrå Handel- og Erhvervsforening.
I Flauenskjold er der tradition for at byens store juletræ bliver tændt den 1. søndag i advent. Og i år var ingen undtagelse.
På slaget 16.30 blev der talt ned af julemanden med god hjælp fra de mange fremmødte børn.
Eftermiddagen igennem havde der dog været stor aktivitet på pladsen foran købmanden.
Min Købmands store juletombola var forholdsvis hurtigt udsolgt, og indbringer helt sikkert en god skilling til butikkens drift.
Borgerforeningen uddelte gløgg og æbleskiver, og der var flot fremmøde af byens børn og voksne.
Formanden for Min Købmand Flauenskjold Poul Lyhne modtog en check fra borgerforeningen på kr. 3.500. Borgerforeningen havde således udloddet 20 kr. fra hvert tegnet medlemsskab af foreningen, til støtte til købmandsbutikkens øgede el-udgifter. En flot gestus og checken blev overrakt af borgerforeningens kasserer Knud Christensen.
Indenfor havde børnene mulighed for at lave sin egen juledekoration, hvilket mange benyttede sig af. Alt i alt en hyggelig og velbesøgt eftermiddag i Flauenskjold.
Efter at have forceret kloakudgravningerne i vores villakvarter, stod pludselig i efteråret 2016 min tidligere fodboldelev/-kammerat Hans Ove Olesen foran vores dør. Hans Ove er søn af afdøde Astrid og Jens Olesen, Østervrå Tømmerhandel.
Ærindet var, at han ville ”brokke sig” over mine barndomserindringer i ”Spejlet”! (Spejlet er Østervrå Lokalhistorisk Forenings medlemsblad). Jeg havde ”glemt” at skrive noget om vores aktiviteter i fodboldlivet i Østervrå. En undskyldning var, at ”Barndomserindringerne” sluttede stort set ved afslutning af min skolegang og berørte kun periferisk, hvad der herefter skete. Men herefter fik ”de gode gamle dage” – første halvdel af 60 érne – en ordentlig omgang.
Som genskær på ”Spejlet” fik jeg mange positive tilbagemeldinger, hvoraf et par særlige henvendelser beskrives senere.
Når livet rinder ud forsvinder fremtiden – til gengæld dukker flere minder frem og fortiden bliver mere interessant.
Årene gik og lysten til at skrive noget forstærkedes, måske af en tidligere opfordring, måske som følge af corona-situationen, måske som følge af en ”Mæhle-succes”, hvilket muligvis har sat flere af mine 60-årige minder i lidt skarpere relationer og som minder mig om, at jeg stadig har noget hjerte for Østervrå.
Det meste af det skrevne er som jeg tænker og husker – skrevet fra hjertet og mindre efter journalistiske regler. En del har jeg konkretiseret ved hjælp af output fra 40-års og 50-års jubilæumsskrifter, et par enkelte numre af ØVI-Bladet, masser af gamle fotos samt en lille lommebog.
Dernæst skal nævnes, at min tilværelse som offentlig ansat er beskrevet andetsteds med titlen: 38 år – ”i evig hvile”. Mine erindringer bliver derfor – stort set – over en 10-årsperiode (1954-1964) min fritid samt mindre job indtil 1. maj 1956, fra hvilken dato jeg blev ansat på kommunekontoret i Østervrå.
For at komme i gang, vil jeg bevæge mig lidt tilbage i tiden – også med lidt barndomserindringer.
Som 8-årig tog min far mig med til en ”rigtig” fodboldkamp mellem Morild og Østervrå, som blev spillet på den tids fodboldstadion ved ejendommen ”Kneer” – lidt øst for Morild. Resultat husker jeg ikke, blot at et par onkler deltog. Herefter fik jeg ofte lov til at se fodboldkampe i Østervrå.
Et minde er sommerfesterne i anlægget med tivoli, optræden af lokale borgere, boder i alle afskygninger og masse halløj. Ligeledes en stor frihedsfest i sommeren 1945 med masser af dannebrog, sange og taler af bl.a. læge Børge Nielsen, Lendum, som under krigen havde været interneret i Frøslevlejren.
I dagene efter krigens afslutning 5. maj 1945 opholdt der sig et stykke tid en del engelske soldater i landet – de skulle vel være med til at holde ro og orden efter befrielsen, mens landet var lidt i ekstase.
Et populært arrangement i fodboldklubberne var at stille et kombineret hold til at spille en fodboldkamp mod et hold engelske soldater. En søndag eftermiddag fik jeg tilladelse til at tage til en sådan fodboldkamp i Østervrå. Det blev dog en skuffelse, idet englænderne ikke mødte op – hvorfor vides ikke. En lignende kamp blev dog senere gennemført på Thorshøj stadion, som jeg også fik lov at overvære. Denne kamp mindes jeg målmanden Erik Ejnar (”Bødkeren”) i hopla.
Et populært indslag i idrætsuger kunne være en kamp mellem et kombineret hold af spillere fra omegnsklubber mod et højere rangerende hold. Jeg så spillere fra forskellige klubber som ”fjender”, men når nogle af dem spillede på samme hold var det for mig noget stort. En kamp mindes jeg mellem Sæby mellemrække og et kombineret hold med bl.a. en ung ildsjæl og målmand Henry Jønsson fra Syvsten, Frode Bock, Thorshøj og bl.a. vores egne Verner Christensen og Karl Gulvad.
I ”Spejlet nr. 81” har jeg beskrevet mine første fodboldkampe i lynturneringen: Thorshøj, Søholt og Østervrå.
Erindringen om mit fodboldliv i drengeårene er dog en del tåget. Vi spillede vel nogle kampe mod naboerne hist og pist – måske i forbindelse med nogle idrætsuger. En enkelt kamp mindes jeg udmærket. Måske som 13-14-årig cyklede vi som drengehold til Sterup. I pausen i en kamp blev jeg puttet ind i målet i stedet for en anden målmand. Hvem og hvorfor er uvist – måske kunne jeg gøre mere gavn i ”kassen”? eller lave færre ulykker i marken? Det må have gået rimeligt godt – mit fodboldliv fremover blev stort set som målmand. En superliga-karriere udeblev dog.
Hvor har jeg dog mødt et utal af fodboldkammerater og venner gennem de mange år – bl.a. også klassekammerat gennem hele min skoletid – bl.a. Ove Svendsen med mange flere.
Da vi drenge efter en aftenskamp cyklede hjem fra Sterup, glemte vi at dreje fra til Mylund. Vi var faret vild, men en beboer fortalte os, at vi var havnet i Rolighed ved Tranget. Vi fik anvist en rute til Østervrå, som vi nåede i mørkningen.
Nogle af de kampe som drenge- og juniorspiller og som målmand jeg mindes og som voldte mig store kvaler var kampe mod for eksempel Thorshøj med Oluf Fischer og Elbo Knudsen som giftige angribere – ligeledes Syvsten med Poul ”Bager” Hansen (senere 1. divisionsspiller i Frederikshavn). Som senior i årene fremover havde jeg mit hyre med mange af angriberne fra de sædvanlige naboklubber, især i Østvendsyssel. En spiller, som jeg bl.a. husker og kendt mange år frem, var fra Hørby, der havde mange rigtig dygtige spillere, og som regel spillede en række højere end Østervrå. Spilleren Kjeld Pedersen (Højen) var en meget dygtig spiller, hvilket vel er nedarvet til et barnebarn (Joakim Mæhle!).
En gang om året mødtes et pige-håndboldhold og et drenge-fodboldhold fra de 4 realskoler i Sæby, Dronninglund, Dybvad og Østervrå. I mit sidste skoleår havde jeg fornøjelse at deltage som målmand. I første omgang mødte vi Dronninglund, som var et år ældre end os, og som gav os en ”sæk”, hvorefter vi mødte Dybvad, som havde tabt til Sæby. Denne kamp var mere jævnbyrdig, men vi tabte. En enkelt gang spillede vi mod Hjørring private Realskole.
Efter at vi havde spillet en juniorkamp ved en idrætsuge i Kirkholt, blev Lasse ”Råholt” Rasmussen og jeg headhuntet til en efterfølgende seniorkamp, hvor der manglede et par spillere. Vejret var regnfuldt og en meget tung bane og en meget tung og gammeldags læderfodbold (med snøre?). Efter kampen kunne Lasse ikke huske resultatet af kampen – han var helt groggy. Det viste sig, at han havde headet til en meget tung læderfodbold!
Ved afslutning af min skolegang i juni 1950 blev det diskuteret, hvorvidt jeg skulle videre til gymnasiet. Dette ville dog blive til yderlige 3 års skolegang med en økonomisk belastning. Resultatet blev en ansøgning om en elevstilling i Sæby Bank – Østervrå filial. Da det gik op for mig at min kammerat Ove Svendsen også havde søgt, indså jeg at slaget var tabt.
I stedet blev det til start på en alsidig landbrugsuddannelse som en medhjælper/markarbejder hos Anna og Kr. Jensen, Try Vestergaard, en ejendom på godt 100 tdr. land. Endnu ikke traktor, men 5 stk. heste. Enkelte opgaver blev der dog udført af maskinstation. Folkeholdet bestod af en tjenestepige, gift fodermester, forkarl og en 2. karl samt mig selv som ”Bæls”. Ansættelsen varede indtil 1. november 1951.
Det lokale handels- og erhvervsliv i Østervrå og omegn har bakker rigtig flot op om etablering af en multibane, og et stort skilt har erhvervslivet støttet. I det hele taget er der et rigtig højt aktivitetsniveau på skolen, som også involverer forældre og bedsteforældre.
Det er lykkedes Torslev Skole, i samarbejde med firmaet Aktiv Frikvarter og økonomiske bidrag fra ca. 40 lokale erhvervsdrivende m.fl., at skaffe finasiering til opførelsen af en standard multibane på skolen. En lokal erhvervsdrivende og forælder synes imidlertid, at multibanen godt måtte få et ekstra niveau, og i løbet af en uge, havde han skaffet de ekstra midler, der skal til, for at banen kan blive forsynet med bl.a. hockeymål.
Den store skolegård på Torslev Skole har i flere år stået gabende tom, og slet ikke appelleret til aktiviteter. Det bliver der nu rådet bod på, og inden længe forventes etableringen af den 18 x 9 meter store multibane at gå i gang. Skoleleder Mads Vejen er ovenud glad. – Jeg er nød til lige at knibe mig selv i armen, for jeg skal da love for, at opbakningen til vores skole er stor. Jeg vil endda gå så langt, som nordjyde, at bruge ordet fantastisk, om den opbakning lokale erhvervsfolk m.fl. har vist os med dette projekt, skriver skolelederen. Uden at jeg kan give nogen garanti, så håber vi, at arbejde snart bliver skudt i gang og at multibanen er klar lige umiddelbart efter nytår.
Mere synlig skole Skolen vil gerne være mere synlig, ikke kun i lokalområdet, men for hele omverdenen, og derfor har skoleleder Mads Vejen taget kontakt til Østervrå Handel- og Erhvervsforening, som var helt med på ideen om noget bedre skiltning, der kan fortælle, at Østervrå har en skole.
Et skilt på 2 x 3 meter bliver inden længe placeret ved indkørslen til byen, men først skal et nyt slogan for skolen på plads. – Vi har bedt skolens lærerteam om at komme med forslag, og det er blevet til hele fem styk, fortæller Mads Vejen, og lige nu er de fem forslag til afstemning blandt forældre og elever, når afstemningen er slut skal skiltet til trykning med teksten Torslev Skole plus det nye slogan.
Emneuger Siden sommerferien har skolen haft flere spændende emneuger og andre tiltag, der ud over temaerne også har haft fokus på at være mere synlige i lokalområdet. Det gælder bl.a. en tre timer lang affaldsindsamling i by og opland, hvor eleverne efterfølgende sorterede det indsamlede affald i affaldstyper efter de kommende nye sorteringsregler.
Indskolingen har netop afsluttet en meget vellykket emneuge om indianere, og på mellemtrinet har de arbejdet med FNs 17 verdensmål. I den forbindelse blev der bl.a. lavet mad sammen med forældre og bedsteforældre, og de mange spændende retter blev solgt i Skoleboden, som til lejligheden var genåbnet en hel uge. – Det var en kæmpe stor succes, understreger Mads Vejen.
Juleklippedagen vender tilbage den 25. november, hvor forældre, bedste- og oldeforældre er velkommen til at være med, og der bliver solgt kaffe og æbleskiver denne dag.
En lidt nye udfordring i dagligdagen er styringen af lys og varme i skolens lokaler. Vi har varmestyring på, og i flere rum har vi fået opsat sensorer, så lyset tænder og slukker automatisk, fortæller skolelederen, og de fleste har da også taget en ekstra trøje på, så vi får det til at fungere.
Senest har skolens elever også haft travlt med at lave bannere og kampråb til det storskærmsarrangement, som Østervrå Handel – og Erhvervsforening havde inviteret til tirsdag den 22. november i Østervrå Idræts- og Kulturcenter.
I det nye år har skolen planer om at pynte byen op til påske, så glæd jer, det bliver noget helt særligt i år.
Torsdag den 17. november var der Højskolesangaften i Østervrå Kulturhus.
Opgaven, med at få de godt 40 fremmødte til at synge med, var langt i hænderne på organist Henrik Strøm. Han startede aftenen med at advare alle om, at hvis man var kommet for at synge velkendte sange, måtte vi ses igen en anden gang for denne aften, skulle vi synge knap så velkendte sange.
Henrik Strøm havde en del teori omkring Højskolesangbogen med både udgivelsesår for de forskellige udgaver og også noget om udviklingen i indholdet. Også kritik af Højskolesangbogen og svar på samme, havde han fundet et par sjove eksempler på – ligesom den historiske udvikling omkring at man begyndte at udgive sangbøger og hvem der udgav sangbøger fik en bemærkning.
Som lovet blev der sunget en række nye og ukendte sange bl.a. med tekster af Sigurd Barret og Margrethe Vestager og et par stykker med melodi af Marianne Søgaard. Alle sange blev introduceret og vi fik en lille spændende historie om sangens tilblivelse.
Efter kaffepausen var der frit for forslag og så var det bl.a. Jens Rosendahl og andre mere velkendte toner, der lød fra salen.
Historisk Samfund for Vendsyssel præsenterede forleden årbog nr. 108 i Østervrå Kulturhus. Aftenen bøde også på en prisoverrækkelse og flere interessante indlæg fra bidragsydere til årets udgivelse.
Otte artikler med lige så mange spændende lokalhistoriske beretninger har fundet vej til 2022 udgaven af Vendsyssel Årbog, og forleden aften kunne redaktør Hans Nielsen afslører, hvad der gemmer sig bag titlerne.
Museumsinspektør Anders Kilgast Jensen fra Museum Moos i Brønderslev har bidraget med en fantastisk historie om en kirkeklokkes rejse fra klokkestøberiet i Brønderslev til en missionsstationen i Nigeria. Anders Kilgast Jensen modtog, for sin artikel, dette års Carl Klitgaard-pris, som blev overrakt af samfundets formand Anna Kathrine Nielsen. Med prisen følger et diplom og 5.000 kr. Modtageren takkede efterfølgende for prisen, og fortalte lidt mere uddybende om sit arbejde med artiklen.
Internationalt snit er der også over lektor og historiker Jens-Peter Fage Madsens historie om den ukuelige nordjyde og senere amerikaner Harald Munk. Denne historie blev også uddybet af forfatteren, som afslørede, at der er mere i vente fra hans hånd om den danske udvandring til Amerika.
Et dybere spadestik har lokalhistorikerne Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager taget med deres grundige behandling af Andelsfrysehusenes historie, og hvem kan ikke huske, at de har været i boksen efter en pakke frosset kød eller bær? Ja, man kan vel næsten stadig erindre den særlige lugt, der var i disse huse, hvor rimfrosten rev i næsen, når man kom helt ind i det inderste fryserum. – Alle sten er vendt, når de to (Vivi og Jørgen) som ivrige terrier graver sig ned i et emne, lød det blandt andet i redaktørens præsentation.
Erik Christensen har skrevet en sprælsk artikel om Frederikshavns første fastboende fotograf Diderik Christian Blicher, og Mogens Thøgersen er dykket ned i forhandlingsprotokollen for ”Foreningen af Hotelværter og Restauratører i Hjørring, Brønderslev og Omegn”, hvoraf det bl.a. fremgår, at det ofte gik ganske lystigt til i disse kredse.
Limfjordsforfatteren Knud Sørensen nåede, inden sin død, at læse korrektur på essayet ’7.42’, der beskriver forfatterens skolevej fra Bagterpvej i Hjørring gennem Christiansgave til skolen.
”Sme Peter” fra Bjergby handler om en af den slags eksistenser, som der ikke laves mere, og den flittige lokalhistoriske skribent Simon Jacobsen slutter årbogen af med artiklen om frimissionsægteparret Karen og Jørgen Nielsen, der i en periode ejede herregården Lundergaard i Jetsmark.
Historisk Samfund har eksisteret siden 1915, og har medlemmer i hele Vendsyssel fra Skagen til Hals, derfor har årbogen også traditionen tro et kapitel om museernes og arkivernes aktiviteter, og et referat fra sommerens generalforsamling, samt en skildring af den vellykkede udflugt til Lübeck.
Aftenen havde deltagelse af samfundets styrelse, flere bidragyder til årets udgave og 70 sognerepræsentanter, der trofast år efter år formidler årbøgerne videre til samfundets godt 2.000 medlemmer. – Det er en kæmpe store hjælp for os, det arbejde de udfører, ikke mindst i forhold til vores driftsudgifter, forklarer formand Anna Kathrine Nielsen. De mange kasser med årbøger blev fordelt i løbet af aftenen, resten af det i alt 2.500 eksemplar stor oplag bliver solgt i løssalg bl.a. i boghandler.
