Det vrimler med nisser i de to butiksvinduer på Hjørringvej 464 i Østervrå. Her har museumsinspektør Carl Børge Hansen fundet alle sine nisser frem, og de repræsenterer hver især et lille stykke kulturhistorie. 

Carl Børge Hansen har ikke tal på, hvor mange nisser han har, men han kan fortælle lidt historie om flere af dem – hvem han har fået dem af, og hvad de er blevet brugt til. 

I det ene vindue er der f.eks. en kirke i træ, og en nisse på cykel, som tidligere har været med til at sprede julestemning hos købmand Urth. To andre nisser står flot i butiksdøren med hver sin tændte lygte, og imellem dem ses en gammel nisse i en rød vogn. – Nisserne med lygter har jeg fundet på loppemarked, og den fine nisse i midten er en gave fra en anonym giver, fortæller Carl Børge, og sådan er der lidt at fortælle om de fleste nisser.

Nogle af nisserne er helt sikkert hjemmelavede, mens andre er købt færdige, men til sammen er de et billede på vores fælles kulturhistorie. 

Julekalender
ØVIs Venner solgte også julekalendere i 1988, og den havde også dengang indlagt 24 gevinster, som var sponsoreret af det lokale erhvervsliv. I denne sammenhæng er det både interessant og måske også lidt vemodigt at tage et kig på, hvilke forretninger og virksomheder, der var i byen på den tid, og hvor mange af dem (eller hvor få), der stadig er her. Læg også mærke til den lille detalje, at ØVIs Venner, nederst på kalenderen, reklamerer for deres juletræsfest mellem jul og nytår

Se udstillingen
Hvis du skal ud og trække lidt frisk luft her i juledagene, så kunne du jo lægge vejen forbi Østervrå Museum, og se den fine udstilling. Det kunne også give anledning til en god snak generationerne imellem om jul, traditioner og nisser. Måske kunne der også gå helt sport i at tælle, hvor mange nisser, der har sneget sig ind i Østervrå Museum?

ÅB

Der er i år mange flere, der går en økonomisk anstrengt jul i møde, idet priserne på stort set alt er på himmelflugt! Det er derfor helt forventeligt, at mange kan føle det kærkomment at benytte sig af muligheden for at modtage en kurv med madvarer og knas til julen og måske gaver til børnene.

Den ekstra håndsrækning, som Østervrå og Torslev sogne de seneste år i fællesskab har stået for, får i år en ekstra saltvandsindsprøjtning, idet Kasper Kærsgaard, Meny i Østervrå, rundhåndet har tilbudt at bidrage med et stort antal gavekurve. Gavekurve og pakker gives både til enlige og familier.

Eneste problem for julehjælpen er nu, at der kun er modtaget to ansøgninger og der er derfor truffet beslutning om at forlænge fristen til torsdag den 22. december. Det er en betingelse, at man har bopæl i området omkring Østervrå/Thorshøj.

Alle henvendelser behandles fortroligt, således at det alene er et menighedsrådsmedlem i Østervrå og et i Torslev Menighedsråd, der bliver bekendte hermed.

Kasper Kærsgaard og menighedsplejen i Østervrå og Torslev håber nu på, at julehjælpen kommer til at lune lidt i en tid, som af mange årsager kan opleves særlig kold!

Der var dømt Hygge med stor H i torsdags da Åse Bakland havde sidste vagt på Østervrå Bibliotek.

Rigtig mange lagde vejen forbi til en lille snak og et pænt farvel til den afholdte medarbejder, som i dagens anledning tog imod gæster, mens Knud sørgede for kaffe og te i kopperne hos de besøgende og udlån af bøger.

Der var til lejligheden bestilt en ekstra stor og lækker lagkage hos Østervrå Bageri – flot pyntet som det ses på billedet.

Åse har selv valgt, efter næsten 40 års tro tjeneste, at takke af og trække sig tilbage til en tilværelse som freelance skribent for Østvendsyssel Folkeblad og pensionist.

Mandag den 19. december er der  fem dage til juleaften og SÅ må der være basis for at alle kan komme i dejlig julestemning. Det har Rytmisk Pigekor lovet at sørge for og det kommer til at foregå i Østervrå Kirke, hvor de både vil synge for og med publikum – og det siger sig selv, at temaet bliver jul.

Rytmisk Pigekor ledes at Christina Thoft, som pt osse er dirigentvikar for Freja Würtz i Østervrå Kirkes Voksenkor. 

Af: Mogens Bøye Olesen, Bundgårdsvej 18, Vrå

Fortsat fra sidste uge…

Apropos skuffelser – de kan ikke undgås i sportens verden og de kan da også gøre ondt:

En skuffelse for mig – ganske vist vedrørende badminton. Ved amtsmesterskaber i VGU-centret i Vittrup vandt min makker og jeg herredoublen for spillere over 60 år. Ved præmieoverrækkelsen spurgte turneringslederen om vi var klar til Fuglsø? (Landsmesterskaber i Fuglsø-Centret ved Ebeltoft). Jo, vi var klar. Efterfølgende blev vi klar over at et andet par var udtaget og som for øvrigt vandt landsmesterskabet i 60+ rækken. I kølvandet heraf blev der i kulissen skumlet lidt over, at den ene af parret ikke var fyldt 60 år – dette blev dog fejet til side – alt var i orden. 

Et halv års tid senere var der i Vendsyssel Tidende en stor fødselsdagsomtale af den omtalte spiller – han fyldte 60 år!!!

Nogle unikke fodboldresultater, som jeg har hørt og læst mig til, i tidens løb kan jeg ikke dy mig for at notere. De negative resultater, som især er ”opnået” i krigens tid, kunne måske vække skuffelse, vrede, ærgrelse og grinagtighed. Udtrykket måltørke var langt fra aktuelt. I 1939 mod Hørby 2-38, 0-18. I 1943 mod arvefjenden fra Thorshøj 0-10 og efter en cykeltur i stiv modvind til Klokkerholm mødte man også modvind på banen med 1-11. Ligeledes en tur til Flauenskjold i 1944 med en ”præmie” på 1-12. Det kan også gå den anden vej: den 5. maj 1957 besejrede ØVI serie 4 på hjemmebane Lendum med 12-1. Carl Otto ”Boghandler” scorede 7 mål. Jeg har dog også selv været i ”Ilden”. I 1963 spillede vores serie 3-hold en turneringskamp mod Hjørring Frem på Hjørring Stadion. Inden holdet i 1964 fik fornyelse, nærmede spillerne sig i uhyggelig grad oldboys grænsen og jeg var selv markspiller. Ved pausen, hvor vi blev inviteret på te, var stillingen 7-0 til Frem. På vej ud til 2. halvleg mente Kesse Høngaard, at så galt kunne det vel ikke gå i 2. halvleg – men, men: det gjorde det lige nøjagtig – 14-0! Man kunne ikke undgå at have lidt medlidenhed med målmanden (Mogens Poulsen?). Med lidt galgenhumor blev der stemt om fiduspokalen.

Om det var i kølvandet på denne kamp er uvist. Fakta var, at det var først på efterårssæsonen og det gik ikke alt for godt – snarere skidt. Holdet var nærmest et old boys-hold – jeg selv var kørt træt af at spille målmand og dermed markspiller, hvilket ikke var særlig fornuftigt. I bussen på vej hjem fra en kamp i Strandby, hvor vi havde fået tæsk, var der et par af de garvede spillere, der tog bladet for munden. Mogens: Du går ind i kassen igen og foran arrangerer vi et stærkt forsvar og så må angriberne forsøge at score et mål eller to. I et anfald af løssluppenhed og i troen på det umulige, bralrede jeg ud, at hvis vi vandt de resterende kampe i efteråret, så vankede der et par skiver brød, en øl og en dram på ”Kildekroen” i Sæby. Så skete det utrolige, at vi vandt de resterende kampe, bortset fra et knebent nederlag i den sidste udekamp i Tolne. Efterfølgende blev jeg mobbet så meget, at jeg måtte ud med de to madder. Da Dahlmos – ejer af Kildekroen – hørte om historien, da jeg bestilte bord, vankede der en ekstra gibbernakker og vi havde en fornøjelig slutning for holdet. Det bevirkede, at der blev afviklet flere afslutningsfester på Kildekroen med lidt good will fra Dahlmos.

Til stor morskab var der i forbindelse med årets afslutningsfester efterhånden en tradition, at lærer Erik Thykær fabrikerede og underholdt med en revy med nogle hip til de enkelte spilleres ”præstationer” i årets løb.

I disse år gik jeg i vinterhalvåret til gymnastiktræning i Realskolens gymnastiksal. Som regel var vi en 12-15 ”karle”. Gennem årene blev vi herset med af flere forskellige ledere, såsom Henry Lauritsen, Børge Mikkelsen, Jørgen Bondersholt og Erik Thykær. I gennem flere sæsoner var der gang i seks hold. Sæsonen blev afsluttet på Hotellet med en festlig opvisning til musik for børnehold, damehold (leder flere sæsoner var Laura Pedersen) og karlehold og til slut fælles indmarch med fane og aftenen afsluttede med dans.

I 50’erne forsvandt mange heste fra landbruget og derfor løb ringridningsarrangementer fastelavnsmandag efterhånden ud i sandet. Mellergaard havde dog to heste og en vogn, som vi lånte og pyntede på bedste fastelavnsmaner, hvorefter turen gik rundt i byen, hvilket resulterede i at der blev raslet en pæn sum ind til foreningens slunkne pengekasse.

Gennem flere år blev Sct. Hans aften fejret på stadion med en fodboldkamp og efterfølgende bål med sang og tale.

Men visse mellemrum blev der arrangeret baller på hotellet i forsøget på at tjene en skilling til klubkassen.

Ligeledes forsøgtes at arrangere en indsamling af gammelt jern og metaller, som måske kunne give en skilling. Det gik også planmæssigt – masser af gammelt materiale hobede sig op. Hos en gårdejer blev vi lovet en del udtjente redskaber, som viste sigt at være kun nogle få håndredskaber – stor skuffelse. Ved salg af hele baduljen hos en skrothandler i Hjørring fik vi heller ikke så mange kroner, som vi havde håbet på – lidt skuffelse trods en stor indsats.

Efter nogle års stilstand spirede interessen for håndbold igen. I 1955 ønskede nogle kvikke unge damer: Monna Svendsen, Grete Johansen, Hanne Bruun m.fl. med nær tilknytning til klubben at spille håndbold. Der blev investeret i to håndboldmål, håndbolde og der blev opmærket en bane i nordsiden parallelt med fodboldbanen. Et hold blev tilmeldt turneringen under De Danske Gymnastikforeninger. I 1956 færdigspillede Østervrå dame B-hold en turnering og sluttede som nummer 1 i kredsen med 14 points for 8 kampe. Søndag den 16. august 1959 vandt damerne amtsmesterskabet i Halvrimmen med en sejr på 9-4 over Arentsminde. På et foto efter kampen ser jeg et par af nuværende beboere i Østervrå, nemlig Elsebeth Frederiksen og Lis Boelskifte.

I årenes løb blev der deltaget i en del sommerstævner og idrætsuger bl.a. Syvsten, Ø. Hjermitslev m.fl. ligesom der i mange år fremover blev dyrket håndbold af damer, herrer, piger og drenge.

En aftenstid i 1955 aftalte Monna, Grete, Tage og jeg at deltage i håndbolddommerkursus i Flauenskjold, arrangeret af De Danske Gymnastikforeninger. Kurset bestod i gennemgang af reglerne, hvorefter vi fik udleveret et skema med spørgsmål. Efter at de udfyldte skemaer var leveret tilbage og gennemgået, havde vi bestået eksamen som håndbolddommere. Hvor meget vennerne brugte uddannelse husker jeg ikke, men jeg fik dog kortet fornyet nogle gange i de næste år. Jeg blev dog flere gange af KFUM & K v/ Jørgen Andersen engageret som dommer i nogle af deres turneringskampe på markedspladsen samt nogle kampe i Thorshøj og i Koldbro. For øvrigt spillede jeg håndbold (målmand) en vintersæson for KFUM & K i forbindelse med turneringskampe i Hjørring Badmintonhal.

Noget andet vi opnåede på dommerkurset var en kontakt med nogle håndboldspillere fra Østerled IF ved Dronninglund og vi blev inviteret til at deltage i deres årlige sommerstævne. Det blev til en tradition med håndbold for et damehold og et herrehold og efterfølgende spisning af medbragt madpakke på Dronninglund Stadion og afsluttet med balfaldera på Dronninglund Hotel – en rigtig god sommerudflugt gennem flere år.

Fortsættes næste uge

Danmarks Juniorkokkelandhold kan kalde sig verdens tredje bedst landshold ved at besætte 3. pladsen ved Kokke-VM i Luxembourg. Kok Lukas Grøntved Lauritsen (20) fra Østervrå var med på holdet, og vi mødte Lukas hjemme hos forældrene på Aalborggårdvej.

Samtidig med kampen om VM i fodbold har danske stjernekokke, med lidt mere succes end landsholdet, forsvaret de rød/hvide farver i disciplinerne ”Restaurants of Nation” og ”Chefs Table”.  

De ti kokke på holdet har forberedt sig til VM i to år, hvor de har været samlet ca. én gang om måneden i to dage, og i den tid har de prøvet mange forskellige opskrifter, indtil de ca. et halvt år før VM fik at vide, hvad konkurrencen består af. 

Til selve konkurrencen sammensætter holdkaptajn Kasper Corell det mest homogene hold på seks, og de øvrige fire på holdet får en slags ”vandbærerolle” i at støtte deres team i det ni dage lange VM. 

To discipliner
”Restaurants of Nation” er den store konkurrence, hvor holdet har seks timer til at lave mad, præsentere og servere en 3-retters menu til 70 gæster med arbejdsgange præcis som på en restaurant. ”Cheaf Table” er en eksklusiv menu til 12 kuverter, og til den har kokkene fem timer. 

Inden de to konkurrencedage må kokkene forberede sig med at måle produkter op, skrælle, pudse tallerkner og tælle udstyr op. Der er også lagt en fuldstændig minutiøs tidsplan over, hvor meget tid, der må bruges på de enkelte opgaver, og der er flere ting, som kan give de unge kokke sved på panden. – Det kan være flere ting, fortæller Lukas, måske er der ikke helt det antal kogeblus til rådighed, som vi har forventet, måske er komfuret langsomt i forhold til det, vi er vant til – det kan være både ovn og blus, og så skrider tidsplanen, og vi bliver nødt til at vurdere, hvor vi kan hente de tabte minutter. 

Regelsættet for konkurrencen fylder 25 sider, så det gælder om at kunne tolke alle kravene og sætte dem ind i en helhed. – Det hjælper vores holdkaptajn med, for der er rigtig mange krav, der skal være opfyldt. Det kan bl.a. være mængden og vægten af de enkelte portioner, måden vi præsenterer vores retter over for dommerne, og om vi afleverer til tiden, forklarer Lukas og fortsætter. En anden stor udfordring er at lave mad, der falder i smag hos de i alt 16 dommere fra lige så mange lande. De mødte alle sammen op med deres egen personlige smagsforventning, så det gælder om at ramme en ”international smag”, som de alle sammen kan acceptere, og det samme gør sig gælden for præsentationen af maden. 

Fire dommere bedømmer de enkelte lande, og holdene ved ikke på forhånd, hvilket land der kommer til at bedømme dem. 

Marginaler
Juniorkokkelandholdet gik hele vejen, og det var absolut marginaler, der forhindrede holdet i at score endnu højere. Lukas Grøntved er da også rigtig godt tilfreds med den flotte 3. plads, men han lægger alligevel ikke skjul på, at ambitionerne bestemt er til noget mere. – Jeg havde da håbet på mere, lyder det ærlige svar, men jeg har også fået blod på tanden, og håber på, at vi kan forbedre vores resultat til den næste store internationale konkurrence, som er OL i Stuttgart i 2024. 

Ambitioner og målsætninger er bestemt heller ikke ukendte for den unge kok. Det er præcis seks år siden avisen besøgte Lukas første gang, og allerede den gang, som 14-årig, havde han en hel klar målsætning om at han skulle være kok. (Scan QR-kode for at læse artiklen, red). Det mål har han forfulgt siden, og i september i år blev han udlært hos restaurant Abstrakt i Hirtshals. Siden har han skiftet arbejdsgiver, og er nu ansat på Restaurant Alimentum i Aalborg, hvor ambitionen er at udbygge sin viden og erfaring med gastronomi. 

Om Dansk Gastronomisk Union
Det er Dansk Gastronomisk Union, der står bag de danske kokkelandhold, som består af unge energiske og dygtige kokke, der brænder for gastronomi. Det er kvalifikationsrunder, der afgør om man kan få en plads på holdet, hvor aldersgrænsen er op til 25 år. 

Juniorkokkelandsholdet og Cateringlandsholdet tog begge 3. pladsen ved VM, som var de to bedste danske placeringer. 

ÅB

Af: Mogens Bøye Olesen, Bundgårdsvej 18, Vrå

Fortsat fra sidste uge…

Den nye bane fungerer i dag som træningsbane.

Nogle ”vilde” ideer dukkede undertiden op. Bl.a. mente nogle, at fodboldbanen lå for langt uden for byen. Hvis den var placeret midt i byen, ville der komme flere tilskuere!! En bane kunne placeres på ”Nordenbæk”s jord i det senere Strømgade-område. Ideen fusede efterhånden naturligvis ud i ingenting. 

Efter en god ide og et tilskud fra sognerådet på 1.000,- kr. blev der opført et klubhus med logo på kvisten: ”19 ØVI 44” og blev indviet den 27. maj 1945. Huset – 32 kvm – blev opført i sandsten med 2 omklædningsrum med bruserum, depotrum i den nordlige del og toilet bagved. Tagbeklædningen var tagpap. Der var ikke udført loftbeklædning; i flere år var der så udsigt til spærene – isolation var ukendt. ”Primitivt var det, men her havde man et samlingssted”, udtalt af en senere formand Holger Axelsen. Jeg selv har da også tilbragt et utal af timer i dette hus. På et tidspunkt blev vi enige om at smække en loftbeklædning op (plader eller lægter?). Rummene blev herefter mere hyggelige. I 1964 blev der investeret i en gasvarmer, så et varmt brusebad efter kampene var muligt, en fantastisk forbedring. På et tidspunkt fik ydermurene en omgang maling, hvorefter huset fremstod i et dejlig lysegrøn farve. Huset er senere nedrevet.

Den 5. maj 1957 blev der indviet en ny Hjørring Badmintonhal. Foruden badminton kunne hallen benyttes til indefodbold. Selv om der kun var lidt plads udenom banderne, flokkedes tilskuere i 1957 og flere år frem til en invitationsturnering for de højst rangerende hold i Vendsyssel og derefter en populær oplandsturnering, hvor andre hold kunne tilmelde sig, hvor vi fra Østervrå også deltog. Måske her opstod en ide om en idrætshal i Østervrå. For at realisere ideen måtte vi – foruden Hjørring Badmintonhal – også se andre haller. En vinterdag (årstal måske 1963?) blev der arrangeret en sightseeing tur for bestyrelsen og bl.a. murermester Hardi Jensen, gift med ”Sukker-Ella”, som drev en forretning i Hjørringvej 427 med Tips, Maler/Tapet, Kosmetik og Tobak (oprindelig slikbutik i Hjørringgade 432C) og de havde sønnerne Finn og Kaj – et par gæve fodboldgutter. Hardi selv som medlem, formand og fodboldspiller i mange år, deltog som bygningskyndig. 

En planlagt gik til nogle nyere idrætshaller: Års Gymnasie Hal (1960), som vi kunne hurtigt se, at det ikke noget for os – for stort og dyrt. Videre gik turen til Gedsted-hallen i Vesthimmerland (indviet 4. oktober 1962). Det var et projekt, som passede os bedre – lidt større format end Badmintonhallen. Endelig besøgte vi Vildsund Dyreparks Hal (1961). Den private ejer fortalte, at i forbindelse med opførelsen fik han en pris på limtræsbuer fra Hirtshals – de var for dyre. Han kunne selv lave dem til en billigere pris. Ydervæggene var opført af nogle betonelementer. Alt i alt et billigt byggeri, som ikke tiltalte os.

Efterhånden som tiden gik, døde ideen om opførelsen af en idrætshal i Østervrå hen til ingenting.

Det var for stor en mundfuld – optimismen kunne ikke bære et projekt af en sådan størrelse.

Til gengæld gik nye kræfter i gang i 1969 og i 1972 stod en ny stor flot ”Østervrå Hallen” klar.

Som led i en påbegyndt landbrugsuddannelse, skulle jeg, efter hjemsendelse fra militæret, finde et medhjælperjob, hvilket ikke lykkedes. Som midlertidig beskæftigelse fik jeg job i en bilforretning i Hjørring som kontorist, lagerekspedient af reservedele og bybud. Da planen om en landbrugsuddannelsen lidt efter lidt forsvandt ud i den blå luft og det nye job blev mere og mere permanent, blev jeg mere og mere engageret i fodboldlivet i ØVI.

Som ansat i et bilfirma er kørekort faktisk en nødvendighed. Da jeg ikke allerede havde erhvervet et sådant henvendte jeg mig til kørelærer Elis Carlsen. Efter 6 timers praktik og et par teoritimer samt 2 timers kørsel på motorcykel (incl. en tur til Sæby og retur) blev jeg ejer af et kørekort til bil og motorcykel, formedelst 198,- kr. 

Såvel kørekort som en anskaffet lysegrøn Volvo blev til en stor fornøjelse såvel arbejdsmæssigt som fritidsmæssigt.

I disse år var den jyske fodboldturnering delt op i Jyllandsserien, Mellemrækken, A-Rækken og B-Rækken. Vist nok ca. 1955 blev turneringen omorganiseret med Jyllandsserie, Serie 1, Serie 2, Serie 3 og Serie 4 og senere Serie 5 efter behov. Holdene skulle nu placeres i nye rækker – A-holdene skulle stort set placeres i serie 3. Med en placering i den øverste del af A-Rækken kunne vi spille op i Serie 2 ved en kvalifikationskamp mod Strandby på neutral bane i Sæby.

Efter en 3-1 føring ved halvleg tabte vi kampen 4-3, hvilket var en stor skuffelse, ikke mindst for de mange publikummer som fulgte os og ikke mindst for mig selv, som ikke havde en særlig heldig dag som målmand.

At jeg var en gumpetung målmand beviser et foto – vist nok det eneste af mig som målmand! – fra en kamp i landspokaltuneringen søndag den 26. juni 1956 på hjemmebane, hvor vores serie 3-hold tabte 2-3 til Vrå serie 2. 

Forinden mindes jeg – i 1954/55 – en A-kamp mod Vrå i Østervrå. Kampen sluttede efter 10 minutter i 2. halvleg, da Vrå-spillerne ved stillingen 3-0 til ØVI forlod banen i protest mod dommerens kendelser. I flere sæsoner spillede vi i serie 3.

Apropos målmand: Efter en træningstime i Vrå-Hallen i nyere tid, sad jeg i omklædningsrummet og sludrede med en gennem mange år fodboldbekendt. Pludselig erindrede han en fodboldkamp, han var med til at vinde 1-0 for Poulstrup serie 3 mod Østervrå serie 3 og målet var et Østervrå-målmandsdrop! Dette mål kunne jeg bestemt ikke erindre!!

I henhold til loven og vedtægter for Østervrå Idrætsforening af 1. maj 1935 blev der afholdt to årlige generalforsamlinger, nemlig i maj og november. I 1965 blev det ændret til een gang årligt.

Som formand i en periode indkaldte jeg efter en generalforsamling til et konstituerende bestyrelsesmøde.

Som første punkt bad jeg om forslag til formand. Et bestyrelsesmedlem foreslog et andet medlem som formand, hvorefter jeg spurgte om der var andre forslag. Det var der ikke og dermed var jeg væltet. Efterfølgende blev jeg foreslået til kassererposten, som var ledig. Som jeg så situationen og lidt i protest takkede jeg nej. Jeg var skuffet.

Da jeg syntes, at det var en god ide at købe en kasse sodavand i brugsen til omklædningsrummet, så at spillerne kunne købe en vand efter træningen, formedelst 1,- kr., som blev lagt i en cigarkasse. Når sodavandskassen var ved at være tom og der var penge i cigarkassen blev det til en ombytter, hvilket fungerede godt i lang tid. Men en skønne dag da sodavandskassen var tom, var cigarkassen også tom. Dermed var denne ordning slut og en mindre skuffelse rigere.

Fortsættes næste uge

Lørdag den 3. december var det absolut sidste gang at Østervrå Idrætsforenings fodboldafdeling afholdt avis­indsamling. I 25 år har afdelingen cirka seks gange om året været omkring samtlige gader i Østervrå by og af og til i omegnen af byen for at samle aviser, idet det i den gamle Sæby kommune var foreninger, der havde opgaven med avisindsamling i et samarbejde med AVØ. Ved kommunesammenlægningen blev det et samarbejde med Frederikshavn Forsyning. Indsamlingen har givet fodboldafdelingen et godt bidrag til klubkassen. I det nye år vil samtlige husstande få beholder til papir- og papaffald.