Mine ungdomserindringer fra Østervrå
Af: Mogens Bøye Olesen, Bundgårdsvej 18, Vrå
Fortsat fra sidste uge…
Apropos skuffelser – de kan ikke undgås i sportens verden og de kan da også gøre ondt:
En skuffelse for mig – ganske vist vedrørende badminton. Ved amtsmesterskaber i VGU-centret i Vittrup vandt min makker og jeg herredoublen for spillere over 60 år. Ved præmieoverrækkelsen spurgte turneringslederen om vi var klar til Fuglsø? (Landsmesterskaber i Fuglsø-Centret ved Ebeltoft). Jo, vi var klar. Efterfølgende blev vi klar over at et andet par var udtaget og som for øvrigt vandt landsmesterskabet i 60+ rækken. I kølvandet heraf blev der i kulissen skumlet lidt over, at den ene af parret ikke var fyldt 60 år – dette blev dog fejet til side – alt var i orden.
Et halv års tid senere var der i Vendsyssel Tidende en stor fødselsdagsomtale af den omtalte spiller – han fyldte 60 år!!!
Nogle unikke fodboldresultater, som jeg har hørt og læst mig til, i tidens løb kan jeg ikke dy mig for at notere. De negative resultater, som især er ”opnået” i krigens tid, kunne måske vække skuffelse, vrede, ærgrelse og grinagtighed. Udtrykket måltørke var langt fra aktuelt. I 1939 mod Hørby 2-38, 0-18. I 1943 mod arvefjenden fra Thorshøj 0-10 og efter en cykeltur i stiv modvind til Klokkerholm mødte man også modvind på banen med 1-11. Ligeledes en tur til Flauenskjold i 1944 med en ”præmie” på 1-12. Det kan også gå den anden vej: den 5. maj 1957 besejrede ØVI serie 4 på hjemmebane Lendum med 12-1. Carl Otto ”Boghandler” scorede 7 mål. Jeg har dog også selv været i ”Ilden”. I 1963 spillede vores serie 3-hold en turneringskamp mod Hjørring Frem på Hjørring Stadion. Inden holdet i 1964 fik fornyelse, nærmede spillerne sig i uhyggelig grad oldboys grænsen og jeg var selv markspiller. Ved pausen, hvor vi blev inviteret på te, var stillingen 7-0 til Frem. På vej ud til 2. halvleg mente Kesse Høngaard, at så galt kunne det vel ikke gå i 2. halvleg – men, men: det gjorde det lige nøjagtig – 14-0! Man kunne ikke undgå at have lidt medlidenhed med målmanden (Mogens Poulsen?). Med lidt galgenhumor blev der stemt om fiduspokalen.
Om det var i kølvandet på denne kamp er uvist. Fakta var, at det var først på efterårssæsonen og det gik ikke alt for godt – snarere skidt. Holdet var nærmest et old boys-hold – jeg selv var kørt træt af at spille målmand og dermed markspiller, hvilket ikke var særlig fornuftigt. I bussen på vej hjem fra en kamp i Strandby, hvor vi havde fået tæsk, var der et par af de garvede spillere, der tog bladet for munden. Mogens: Du går ind i kassen igen og foran arrangerer vi et stærkt forsvar og så må angriberne forsøge at score et mål eller to. I et anfald af løssluppenhed og i troen på det umulige, bralrede jeg ud, at hvis vi vandt de resterende kampe i efteråret, så vankede der et par skiver brød, en øl og en dram på ”Kildekroen” i Sæby. Så skete det utrolige, at vi vandt de resterende kampe, bortset fra et knebent nederlag i den sidste udekamp i Tolne. Efterfølgende blev jeg mobbet så meget, at jeg måtte ud med de to madder. Da Dahlmos – ejer af Kildekroen – hørte om historien, da jeg bestilte bord, vankede der en ekstra gibbernakker og vi havde en fornøjelig slutning for holdet. Det bevirkede, at der blev afviklet flere afslutningsfester på Kildekroen med lidt good will fra Dahlmos.
Til stor morskab var der i forbindelse med årets afslutningsfester efterhånden en tradition, at lærer Erik Thykær fabrikerede og underholdt med en revy med nogle hip til de enkelte spilleres ”præstationer” i årets løb.
I disse år gik jeg i vinterhalvåret til gymnastiktræning i Realskolens gymnastiksal. Som regel var vi en 12-15 ”karle”. Gennem årene blev vi herset med af flere forskellige ledere, såsom Henry Lauritsen, Børge Mikkelsen, Jørgen Bondersholt og Erik Thykær. I gennem flere sæsoner var der gang i seks hold. Sæsonen blev afsluttet på Hotellet med en festlig opvisning til musik for børnehold, damehold (leder flere sæsoner var Laura Pedersen) og karlehold og til slut fælles indmarch med fane og aftenen afsluttede med dans.
I 50’erne forsvandt mange heste fra landbruget og derfor løb ringridningsarrangementer fastelavnsmandag efterhånden ud i sandet. Mellergaard havde dog to heste og en vogn, som vi lånte og pyntede på bedste fastelavnsmaner, hvorefter turen gik rundt i byen, hvilket resulterede i at der blev raslet en pæn sum ind til foreningens slunkne pengekasse.
Gennem flere år blev Sct. Hans aften fejret på stadion med en fodboldkamp og efterfølgende bål med sang og tale.
Men visse mellemrum blev der arrangeret baller på hotellet i forsøget på at tjene en skilling til klubkassen.
Ligeledes forsøgtes at arrangere en indsamling af gammelt jern og metaller, som måske kunne give en skilling. Det gik også planmæssigt – masser af gammelt materiale hobede sig op. Hos en gårdejer blev vi lovet en del udtjente redskaber, som viste sigt at være kun nogle få håndredskaber – stor skuffelse. Ved salg af hele baduljen hos en skrothandler i Hjørring fik vi heller ikke så mange kroner, som vi havde håbet på – lidt skuffelse trods en stor indsats.
Efter nogle års stilstand spirede interessen for håndbold igen. I 1955 ønskede nogle kvikke unge damer: Monna Svendsen, Grete Johansen, Hanne Bruun m.fl. med nær tilknytning til klubben at spille håndbold. Der blev investeret i to håndboldmål, håndbolde og der blev opmærket en bane i nordsiden parallelt med fodboldbanen. Et hold blev tilmeldt turneringen under De Danske Gymnastikforeninger. I 1956 færdigspillede Østervrå dame B-hold en turnering og sluttede som nummer 1 i kredsen med 14 points for 8 kampe. Søndag den 16. august 1959 vandt damerne amtsmesterskabet i Halvrimmen med en sejr på 9-4 over Arentsminde. På et foto efter kampen ser jeg et par af nuværende beboere i Østervrå, nemlig Elsebeth Frederiksen og Lis Boelskifte.
I årenes løb blev der deltaget i en del sommerstævner og idrætsuger bl.a. Syvsten, Ø. Hjermitslev m.fl. ligesom der i mange år fremover blev dyrket håndbold af damer, herrer, piger og drenge.
En aftenstid i 1955 aftalte Monna, Grete, Tage og jeg at deltage i håndbolddommerkursus i Flauenskjold, arrangeret af De Danske Gymnastikforeninger. Kurset bestod i gennemgang af reglerne, hvorefter vi fik udleveret et skema med spørgsmål. Efter at de udfyldte skemaer var leveret tilbage og gennemgået, havde vi bestået eksamen som håndbolddommere. Hvor meget vennerne brugte uddannelse husker jeg ikke, men jeg fik dog kortet fornyet nogle gange i de næste år. Jeg blev dog flere gange af KFUM & K v/ Jørgen Andersen engageret som dommer i nogle af deres turneringskampe på markedspladsen samt nogle kampe i Thorshøj og i Koldbro. For øvrigt spillede jeg håndbold (målmand) en vintersæson for KFUM & K i forbindelse med turneringskampe i Hjørring Badmintonhal.
Noget andet vi opnåede på dommerkurset var en kontakt med nogle håndboldspillere fra Østerled IF ved Dronninglund og vi blev inviteret til at deltage i deres årlige sommerstævne. Det blev til en tradition med håndbold for et damehold og et herrehold og efterfølgende spisning af medbragt madpakke på Dronninglund Stadion og afsluttet med balfaldera på Dronninglund Hotel – en rigtig god sommerudflugt gennem flere år.
Fortsættes næste uge
