Home Blog Page 374

Skæve Amatørscene øver på livet løs

0

Der er stor aktivitet hver tirsdag aften i klubhuset i Skæve. Det er nemlig her, man øver på årets dilettantforestiling, der løber over scenen i Dybvad forsamlingshus den 8. og 9. marts. Årets stykke hedder Moralen i Blommerød – en folkekomedie af Peter Andersen, der handler om en gårdejer Rasmus Møller, der lever en stille tilværelse i en lille by. Han er gift ganske vist papirløst med Oline Rasmusen og på gården bor også sønnen Robert, der er forelsket i servitricen på kroen.

Så langt er alt idyl – men en skønne dag har postbudet et brev, der meddeler, at en søster til Rasmus vil vende hjem til fødegården – ja, hvad der så videre sker, må man vente med at høre og se. 

Om årets stykke forlyder det, at det er en sjov og underholdende forestilling med mange sjove personer.

Det med de sjove personer kan skuespillerne fra Skæve Amatørscene sagtens leve op til. Den aften avisen var på besøg var man i gang med 2. akt og der blev bare gået til sagen. Der blev spillet igennem og instruktør Janni Damsgaard roste sine aktører – og sagde, at det var et rigtig godt hold, der kom på scenen i år – et hold, der består af både nye og tidligere aktører -et homogent hold – der er faktisk kun Nicki, der er helt ny som dilettantskuespiller. Hun fortæller i øvrigt også, at hun er glad for at være kommet tilbage som instruktør. Hun nævner samtidig, at nogle af de medvirkende kører langt for at være med. Hun nævner også lige, at man i foreningen er meget glad for de mange sponsorer, for uden deres støtte kunne det hele slet ikke løbe rundt.

Nu må man så vente spændt i nogle uger, før man kan se årets forestilling fra Skæve Amatørscene. 

  Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Standerhejsning i Flauenskjold

0

På et snedækket Flauenskjold Stadion blev fodboldsæsonen 2019 skudt i gang i lørdags med den traditionelle standerhejsning.

Flaget blev hejst af årets spiller 2018 Mathias Drejer sammen med yngstemand Jeppe Larsen og fodboldformand Sune Falden.

Efter en times træning under svære forhold blev der serveret suppe i cafeteriet til de ca. 30 fremmødte. Cheftræner Nicolai Demant, som tager fat på sin anden sæson i klubben, fremlagde sine tanker for den kommende sæson. På grund af baneforholdene indledes træningen de første uger med løb og styrketræning i Flauenskjold Fitnesscenter og almindelig fodboldtræning på kunstbanen i Hjallerup. Træningskampene påbegyndes den 23. februar.

Flauenskjolds herresenior vil også i 2019 være repræsenteret i serie 3, 4 og 6. Både serie 3 og serie 4 er kommet i meget lokale puljer med størstedelen af naboklubberne som modstandere. Så der lagt op til mange spændende lokalopgør i løbet af forårssæsonen, der indledes lørdag den 30. marts med to udekampe. Serie 3 skal til Asaa, og serie 4 får fornøjelsen af en tur til Skagen i 1. runde.

Dobbelt jubilæum i Dybvadhallen

0

Der blev i lørdags fejret 2 gange 40 års jubilæum i Dybvadhallen forleden – både selve hallen og halinspektør Finn Sørensen kunne fejre 40 års jubilæum og der var da også i den anledning flagallé op til hallen for at markere den store dag.

Der blev holdt reception for både halinspektøren og selve hallen og det strømmede til med folk både fra byen og andre steder fra, der ville være med til at fejre dagen.

Der blev hurtigt fyldt i hallens cafeteria og i det tilstødende mødelokale, så der måtte dækkes op i selve hallen også.

Der blev serveret en lækker buffet med alt, hvad hjertet kunne begære.

Formand for halbestyrelsen, Egon Bech, bød alle velkommen og holdt tale både for halinspektøren og hans kone og for Hallen. Talen følger herefter.

Der var flere taler i løbet af eftermiddagen – og alle roste Finn for hans store hjælpsomhed og for den måde han og Anita, havde passet jobbet og været over tingene hele tiden. Det har betydet rigtig meget gennem alle årene.

Selv om det nok var svært for Finn at sidde stille ved bordet og være midtpunkt, så klarede han det flot og det var da også en stor dag for både Finn og Anita – 40 år som halinspektør i Dybvadhallen.

  Jo-Jo

 

Egon Bechs jubilæumstale:
Hele forarbejdet til Dybvadhallen startede i efteråret 1970 og i foråret 1971 blev der foretaget første indsamling som gav 175.000 kr. Der var sat en penge barometer op på lysmasten ved bager Madsen, der hvor Salon Image ligger i dag. 

Tidlig i forløbet valgte man at inddrage nabo klubber i arbejdet, selvfølgelig med henblik på at det var de fremtidige brugere af Hallen.

Repræsentantskabet bestod af Dybvad Borgerforening, Dybvad Handels Udvalg, Dybvad Husmoderforening, Husmands forening, Landboforening, Hørby Idrætsforening, Skæve Idrætsforening, Dybvad Boldklub, Dybvad Idrætsklub og Lyngså Boldklub.. 

Man forhandlede i 1973 med Sæby kommune om at igangsætte byggeriet men det lykkedes ikke. Udvalget arbejdede ihærdig i de følgende år med stor hjælp af de lokale Byrådspolitikere. 

Og i marts 1977 forsøgte man igen og her lykkedes det at få en grund vederlagsfrit stillet til rådighed og i juli 1977 vedtog byrådet at give et kontant tilskud på 600.000. kr. når der forelå et detailprojekt som kommunen kunne godkende.

Den 2. august fremsendes detailtegninger og ansøgning om byggetilladelse byggetilladelsen får vi den 27. september, men byrådets godkendelse af projektet foreligger ikke før den 8.1.1978, og da tog det kun ½ minut i byrådet at bevilge byggeriet.

 1. spadestik bliver foretaget den 19. marts 1978 af Borgmester Frede Fredborg Nielsen, 2. stik af skoleelev Hans Otto Kock og 3. og Bødker Toft Jensen.

Nabohallerne har indirekte været indblandet i tilladelsen til Dybvadhallen.

I første omgang Opførelsen af Østervrå Hallen hvor økonomien var løbet af spore, og derfor ville byrådet ikke risikere at det samme skulle ske i Dybvad, dernæst var det nok Syvsten Hallen, der ved at gå i gang uden at afvente Byrådets godkendelse, der gjorde udslaget til at sætte Dybvadhallen i gang.

Dybvadhallen var projekteret til 2,7 mil. I byggeudgifter, som endte med 2,6 mil. 

Der blev i alt indsamlet 315.000, kr. som bestod af indsamlede kontante penge fra borgerer og firmaer samt indsamling af aviser, flasker og gl. jern samt afholt flæskespil.

Frivillig arbejde for 406.000 kr. nogle af de frivillige timer blev konverteret af kommunen med ung i arbejde timer.

Der blev holdt rejsegilde den 4. august. Hallen blev taget i brug den 13. januar 1979 af elever fra Dybvad Vestre skole.

Den 14. december 1978 blev der afholdt Repræsentantskabsmøde hvor Dybvadhallens første bestyrelse blev valgt, som blev: Leif Madsen, Dybvad formand, Jøren Christiansen, Dybvad kasserer, Kaj Christensen, Dybvad (GULF KAJ) næstformand, Gitte Christensen, Præstbro Sekretær, Louis Christiansen, Dybvad, Åge Rye, Hørby, Preben Knudsen, Skæve, øvrig udpeget af Sæby, kommunen Jens Chr. Jørgensen Skæve, Henry Kjær, Dybvad, Ths. Jacobsen, Hørby, det var et krav fra byrådet at når der var kommune garanteret lån, så skulle der sidde byråds politikere i bestyrelsen.

Dybvadhallen blev officielt åbnet den 31. marts 1979 ved en reception, det blev en økonomisk god dag ca. 50.000 kr blev det til i gaver som blev brugt til indkøb af inventar. På grund af udeområdets tilstand blev indvielsesfesten udsat til den 5. maj, hvor der blev opført halrevy, og efter revyen spillede Lottenburger Singers op til dans. Halplatte og entre kr. 50,-

3. gang der skulle holdes halfest med revy skulle være lørdag den 17. september 1982, men der skete det at efter at revyholdet var færdig med at øve fredag nat glemte de at slukke for en stor lys dæmper som så i løbet af natten brændte varm og stak ild i hal gulvet.

Den triste historie endte dog for Hallen på en økonomisk god historie, hvorved vi fik et godt overskud efter renoveringen, Der var blevet lavet akkord med Forsikringsselskabet og derved har det gjort mulig senere at bygge redskabsrum og glaspartiet mellem hallen og klubhuset.

Der har i de sidste par år været nedsat et udvalg der har arbejdet med planer omkring Dybvadhallens fremtid, udvalget og bestyrelsen er kommet så langt at vi er i gang med planer omkring Fitness og vi er i gang med at søge byggetilladelse og søge Fonde om økonomisk tilskud, jeg håber og tror at vi kommer i gang her i sommer/efterår.

Så håber vi også at vi i samarbejde med kommunen, Byfornyelsen og Dybvadhallen kan få åbnet op for området herude mellem skolen og Dybvadhallen så det bliver åben og rekerativ. 

Der er mange personer som vi i dag skylder en stor tak for deres ihærdige kamp i 1970 erne for at få Dybvadhallen op at stå, jeg vil ikke næve navne fra dengang med risiko for at glemme nogen.

Dybvadhallen er jo en selvejende institution med et repræsentantskab med 14 personer valgt i Dybvad Borgerforening, Dybvad Handel og Erhverv, Dybvad Idrætsklub, Dybvad Tennisklub, Dybvad Boldklub, Familiebruget og Skæve Idrætsforening som jo er øverste myndighed hvorfra hallens bestyrelse vælges og som består af 7 personer. Vi har ikke byrådspolitikere i bestyrelsen mere, efter at Dybvadhallen er blevet gældfri og kommunen var ude af lånegarantier ønskede Byrådet ikke at deltage i Dybvadhallens bestyrelse.

Man kan ikke beskylde medlemmerne af bestyrelsen for at løbe fra pladsen, Dybvadhallen har kun haft 3 formænd, 6 næstformænd, 3 kasserer og 2 sekretærer.

Den nuværende Bestyrelse er Louis Christiansen har været med i 49 år, Helge Jensen som er sekretær 37 år, Jøren Christiansen næstformand og regnskabs ansvarlig 34 år, Peter Brassøe 22 år, Louise Jensen 7 år, Lars Bock 6 år og til sidst Egon Bech formand i 29½ år og 34 år i bestyrelsen.

Og så har vi Bjarne Jensen som har været kasserer og nu regnskabsfører 30 år.

Jeg vil slutte min tale med at takke alle klubber og skolen som er brugere af hallen tak til de erhvervsdrivende som har støttet op omkring hallen, tak til alle borgere som støtter op om hallen.

Tak for gaver jeg håber de fleste har fulgt vores opfordring til at donere gaven til Byudviklingen fordi det vil gavne vores by.

Vi har jo valgt ikke at holde en Halfest i forbindelse med jubilæet, men vi støtter Boldklubben ved deres halbal den 6. april og jeg håber, at I har købt billetter til festen ellers tror jeg Jesper har nogle billetter i lommen.

Tak fordi I lyttede til lidt historie om Dybvadhallen. 

 

Egon Bechs jubilæumstale til Finn Sørensen:
Ja, Finn så er det altså 40 år siden du som 29 årig og Anita 28 årig kom til Dybvad for at starte et nyt liv. I kom fra Ålborg, hvor du påstår at du er udlært elektriker på daværende Ålborg Værft, jeg tror nu mest din læretid gik med at hente øl til svendene og lave ballade, jeg bliver ikke forundret hvis du ind indimellem fik et par på kassen af vor gamle El Jensen

Vi er jo her i dag tæt på din Jubilæumsdag som jo er den 1. februar, det er lang tid på samme post, jeg har tænkt på hvornår mon Lone Scherfig kommer til Dybvad for at lave filmen Italiensk for begyndere 2, for der må hun da skulle bruge vores Hal Finn, for hvis hun har lavet sit forarbejde ja, så tror jeg godt der kan blive til en film om dig Finn!

Du er vel efterhånden ved at være nogenlunde integreret her i Vendsyssel det gik lidt trægt i starten hvor Ålborg trak lidt meget i dig. Var der en, der ikke troede på at du blev integreret i Dybvad ja, så var det nok Oluf, men jeg er sikker på at han sidder deroppe og er en lille smule stolt på en dag som denne.

Finn du har æren af at have den mest vedligeholdte hal i Frederikshavn kommune, dine brugere af hallen ødelægger ikke tingene der bliver ikke skrevet på dørene på toiletterne, du har en kærlig men bestemt måde at omgås børn og unge på.

Du passer hallen som var det dit eget, Dybvadhallen har ikke i de 40 år haft lønudgifter til ekstrahjælp ved ferie eller sygdom, det har du selv klaret.

Finn du skal også have en stor del af æren for, at det aldrig i hallens 40 år har været nødvendig at søge kommunen om ekstra bevilling til store renoveringsopgaver, fordi hallen er løbende vedligeholdt, det tror jeg, vi er den eneste hal i kommunen der ikke har.

Finn jeg sagde til din 25 års jubilæum at du var blevet 25 år ældre og 25 kg tungere, det passer stadig 40 år ældre og 40 kg tungere.

Men Finn, du har ikke klaret det alene for uden Anitas store hjælp ja, så var det nok ikke gået så godt, for det praktiske arbejde det klarer du, men når det er noget med en PC’er, og madlavning, ja så er det vist Anita der trækkes på.

Den store grund til at det går så godt med hallen, det ved vi alle, det er fordi du er en meget dårlig taber, for hvis du taber så opgiver du, du taber ikke med dit arbejde i hallen så derfor!

Finn du er også hjælpsom uden for hallens område, det er vi mange der har nydt godt af.

Håndbold har nok været din yndlingssport, du har spillet selv, du har været træner, og du virker stadig som håndbolddommer, du har også spillet fodbold, og spiller stadig badminton, fælles for de sportsgrene som du deltager i er, at hvis bolden bare lander tæt ved dig ja, så er du god, du er ikke meget for at bevæge dig for meget for at nå bolden. 

Du er også med til at samle aviser, du sidder i hvert fald ved rattet så John og Carsten må tage slæbet. En gang hvor du var fraværende og der var en anden der sad ved rattet da kom Carsten med en kommentar om, at han ikke var klar over, at der var bakgear på bilen.

Du skal selvfølgelig også have en gave fra Dybvadhallen det er en pengegave beløbet kan du se på din lønseddel, og den er skattefri.

Fra Dybvadhallens bBestyrelse og ægtefæller er der et rejsegavekort til Nilles Rejser.

Anita, du skal også have en lille erkendtlighed i dag fordi du den 30. januar 2019 har haft nogenlunde styr på Finn i 50 år. Derfor skal du have dette tapperheds diplom, og en buket.

Så vil jeg gerne bede selskabet om at rejse sig og udbringe et 3 fold for Anita og Finn. 

Stort fokus og kriller i maven

0

6. klasse på Stensnæsskolen er i fuld gang med at øve på skuespil til skolefesten torsdag den 14. februar.

Årets skuespil hedder Ivan Ho Ho og er skrevet af Anne Brodin. Det er en crazy-komedie, og det må man også sige det er, når Ivanhoe forveksles med julemanden og Jul i den gamle købmandsgård.

Omtalen af skuespillet lyder således:

Nu skal der spilles komedie på skolen! Lærerne har bestemt, at i år skal det være Ivanhoe – for den læste de selv, da de var børn – i forrige århundrede. Så kan eleverne lære både dansk og historie samtidig, og kostumerne kan de selv lave – med lidt hjælp fra forældrene.
Det lyder som en rigtig god idé… men er det nu også det?
Er der overhovedet nogen børn i dag, der kender den historie, og hvordan laver man en god forestilling, når det meste af handlingen foregår til hest? Hvor mange kæmpende korsriddere er der plads til på 20 kvadratmeter? Og hvad gør man, når de hellere vil rappe end at svinge sværdene? Er vi ude i noget med rappe riddere? Kan man selv lave en røgkanon – og dækker skolens forsikring, hvis man får kanonen til at virke?
Hvad stiller man op, når Tobias kun må være med, hvis han må bruge det julemandskostume, som hans farmor har strikket?
Og hvor søren får man plads til det danseoptrin, som pigerne har øvet sig på? Der er rigtig gode roller som både lærere, elever, forældre og – ikke at forglemme – pedellen, som kan Ivanhoe udenad. 

6. klasse på Stensnæsskolen har 23 elever, og 3 af eleverne skal bistå med lyd – og lys effekter. Det er en fantastisk proces at øve teater med eleverne, og mange nye sider viser sig hos de unge skuespillere. De går på med krum hals, og det kan kun blive godt. 

Der er generalprøve på forestillingen i Stensnæshallen torsdag d. 14. februar om formiddagen, hvor børnehaven, pensionister, bedsteforældre og andre interesserede er velkomne. Om aftenen går skuespillet igen og derefter er der stor fest i klasselokalerne på skolen, hvor alle elever og forældre vil servicere gæsterne med mange aktiviteter og boder. Der vil som tidligere være elevtræf for ”gamle” elever.

LAN Party

0

Der er lagt op til et brag af et Netparty, når Østervrå Idrætsforeningen inviterer til LAN Party i Østervrå Kulturhus fra fredag 22. februar til lørdag 23. februar. 

Festen er for børn og unge, der elsker at game med og mod hinanden, men forældrene er også velkommen til at kigge forbi for at få et indblik i en (måske) helt nyt verden. 

Festen er i gode hænder hos fem voksne Crew’er, der står for alt lige fra netværk til strøm, turneringer, tekniske udfordringer, mad m.m. 

Computer eller konsol
Deltagerne skal selv sørge for at medring deres eget grej, så som computer, mus, ledninger, tastatur m.m., men hvis du er mere til Playstation og Xbox, så er det også en mulighed. – Ja, det er helt rigtigt, og ikke særligt almindeligt, at disse to muligheder også indgår i vores fest, men nu prøver vi det af, forklarer tovholder Morten Rasmussen, der håber, at konsolspillerne også tager en masse spændende spil med. 

Konkurrencer
I løbet af den næsten 24 timer lange fest skal der spilles en masse spil, og det er lidt op til deltagerne, hvad de kan tænke sig. – Vi har tilrettelagt nogle konkurrencer, men som udgangspunkt bliver der tre dyster med finale lørdag, oplyser Morten. Det hele bliver vist på storskærm, og vi har også planer om at sende live updates og stemningsbilleder på Facebooksiden. Vi håber, at forældrene har lyst til at kigge forbi, så de kan dannes sig et indtryk af, hvad det er, der begejstrer deres børn og unge i cyberspace. 

Sovepose og slikpose
Når deltagerne har købt billet får de et armbånd, som giver dem adgang til at spille. Derudover er de også sikret aftensmad fredag og morgenmad lørdag, og der bliver mulighed for at købe slik, chips, sodavand osv., men deltagerne må også gerne selv have proviant med. – Vi har også gjort plads til at deltagerne kan få sig en lille lur undervejs, men så skal de altså lige huske at medbringe sovegrej, oplyser Morten. 

Alle kan være med
LAN festen er for alle, og der er ingen regler for hvilke spil, der må spilles. Der er plads til godt 60 spillere, og interessen for at være med har været ret god. – Vi har foreløbig 40 tilmeldte, fortæller Morten, som gerne ser at der bliver fuldt hus. Vi håber at de unge er klar til en fed fest med vennerne, og sidste frist for at melde sig til er fredag 8. februar. 

ÅB

Frønse var igen en sikker vinder

0

Østervrå Idræts- og Kulturcenter har de to sidste weekends genlydt af ivrige kampaktivitet fra mange hundrede børne- og ungdomsfodboldspillere, som sammen med de fantastiske frivillige, alle var med til at sikre endnu en vellykket afvikling af ØVI fodbolds Frønse Cup.

Spar Nord Banks maskot Frønse er en populær figur ikke mindst hos de yngste spillere til Frønse Cup i Østervrå IF. Et af Frønses faste jobs er nemlig at uddele medaljer og pokaler til disse rækker. Det ses tydeligt på spillerne, at det er en stor ære at få hængt medaljen om halsen af den store bløde bjørn. 

Et stævne af den størrelse har mange faldgruber, men igen viste et kompetent hold af officials, at de ved, hvad de har med at gøre. Såvel stævneledere, tidtagere, dommere, pølsesælgere m.m. kørte afviklingen af stævnet helt efter bogen.

De tilmeldte klubber mød-te også stabilt frem, så stævnet kunne kører helt uden huller i programmet, også selv om første weekend bød på vinterens først større snefald. Resultatmæssigt er det det vigtigste at de unge mennesker har fået spillet noget bold til et stævne, hvor alle kan være med. For deltagerne er det selvfølgelig også ekstra lykke, hvis der er kommet et ekstra fint resultat med hjem i sportstasken. 

Resultater:
Nævnte med tre bedst placerede på første, anden og tredje pladsen: 

Lørdag 26. januar: U10 drenge: Jetsmark 2, Jetsmark 1 og Biersted. U12 drenge: FC Bjergby/Astrup, Dronninglund og FFI1. U16-18 piger: TEAM Øst, DHF&K. 

Søndag 27. januar: U9 drenge pulje 1-2: SHI, Sæby 2 samt Jetsmark og RHG. U9 drenge pulje 3-4: SHI 3, Tornby samt TSV Vestbjerg og Voerså. U11 drenge: Dronninglund, ØVI og Voerså. U13 drenge: Bangsbo Freja 3, DHF&K 1 samt DHF&K2 og ØVI2

Lørdag den 2. februar: U7 drenge: Voerså, SHI 1 samt Fr.havn 2 og PU81 2. U12-13 piger: ØVI 1, ØVI 2 og Sæby 1. U14 drenge C: SHI 1, Voerså 2 samt SHI 2 og Voerså 1. U14 drenge A: Skjold Sæby 2, SHI 1 samt Sæby 1 og SHI 2. 

Søndag 3. februar: U8 drenge: Hjallerup 1, Jetsmark 1 og Sæby 2. U10-11 piger: Voerså, ØVI 1 og ØVI 2. U14-15 piger: ØVI, FFI og Biersted 1. U15 drenge: DHF, Nørhalne og Tårs. 

ÅB

Informationsmøde om 1-1-2 Akuthjælperordningen

0

Mandag den 21. januar blev det offentliggjort, at Østervrå og Thorshøj er et blandt to områder, der er blevet tildelt en 112 Akuthjælperordning. På et orienteringsmøde onsdag den 13. februar i Østervrå Idræts- og Kulturcenter vil alle blive meget klogere på, hvad det går ud på. Derudover skal der planlægges et fire måneders undervisningsforløb. 

Infomødet er for alle dem, der på forhånd har givet tilsagn, om, at de gerne vil indgå i ”korpset”, men også for dem, der gerne vil høre mere, for at finde ud af, om det er noget for dem. På mødet vil der være deltagelse af tre fagpersoner fra regionen, som vil fortæller om ordningen. Det er lægefaglig chef i den Præhospitale Virksomhed Poul Anders Hansen, sundhedsfaglig konsulent Marlene Dyran og frivilligkoordinator, Dorthe Sofie Haals, der kommer og fortæller om det at være 1-1-2- akuthjælper.  

Thorshøj og Østervrå
Området Thorshøj/Østervrå har i et par år haft en 112 hjertestartergruppen, som nu udvides til en 1-1-2 Akuthjælperordning. På forhånd har flere fra hjertestartergruppen givet tilsagn om, at de gerne vil indgå i den nye ordning, og de er alle fra Østervråområdet. Derfor er det meget vigtigt, at nogle fra Thorshøjområdet kunne tænke sig at være med.  – Det vil være rigtig dejligt, hvis vi også kunne få nogle fra Thorshøj og Try med, lyder opfordringen fra Gorm Rosendal, der er en af de lokale initiativtagere. 

Alle interesserede er velkomne til infomødet, hvor den Præhospitale Virksomhed er vært for en forfriskning. 

ÅB

Mange ville se ”Livet i Nord”

0

På trods af sne og kulde, så var der rigtig mange, der lagde vejen forbi PixlArt lørdag eftermiddag, hvor der for andet år i træk var fernisering på billeder af en udstilling med fotos af Nordjyske Mediers fotografer. 

Nordjyske Mediers fotografer tager tusindvis af billeder og laver indslag til TV og netmedier året rundt. Igen i år er det muligt at se et bredt udsnit – næsten 500 billeder og enkelte filmklip fra dette kæmpe dokumentariske materiale hos det digitale galleri PixlArt i Østervrå. 

Formanden for bestyrelsen i Nordjyske Medier A/S Morten Sandlykke satte i sin åbningstale ord på billedernes betydning i en ny kontekst og til fælles forståelse. 

Udstillingen ”Livet i Nord” kan ses både lørdag og søndag frem til og med søndag 24. februar. 

ÅB

Tak for hjælpen til de grønne hold

0

Det er blevet en hyggelig og god tradition, at Østervrås to hold af frivillige havefolk hvert år bliver inviteret til lidt godt til ganen, som tak for hjælpen.

Det er guld værd at råde over ikke mindre end to hold frivillige ”grønne mænd”, når byens grønne oaser skal holdes ved lige. – Det er dejligt, at vi trygt kan stole på, at græsset bliver slået, buskene trimmet, stierne holdt og meget mere, lyder det fra formand Birthe Løgtved. Det er en kæmpe stor hjælp, og vi håber, at alle dem, der færdes i områderne sender en venlig tanke til de grønne arbejdsfolk, når de oplever, at tingene bare er i orden. Det gør vi i borgerforeningens bestyrelse!

Bordet var sidste lørdag dækket i de nye mødelokaler i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, hvor det blev til et par hyggelige timer med god mad og drikke. 

ÅB

Dagplejen har skudt det nye år i gang

0

Hos de kommunale dagplejere er der taget hul på et nyt år, og kalenderen er allerede godt fyldt op med aktiviteter. 

Østervrå Bibliotek fik besøg en torsdag formiddag midt i januar, og bibliotekar Knud var i hopla sammen med både tøjdyr og gode bogoplevelser. Atter var der succes med at gemme bøger og bamser rundt i biblioteket, og de små var helt med på, hvad der skulle foregå – også at Knud læste op og viste billeder fra indtil flere bøger. – Det er altid en fantastisk oplevelse, og jeg bliver hver gang belønnet med at ivrigt publikum, der gerne byder ind med, hvad de kan se i bøgerne, fortæller Knud Hjørnholm, som igen og igen skal gemme bog og bamse til en ny omgang ”højtlæsesnakkekigning”.

Der er altid afsat god tid til at børnene kan gå på egen hånd. Det bliver til masse af hygge i legehjørnet, og skattejagt blandt bøgerne, som bliver taget ud og kigget. 

Gymnastikgæster
I sidste uge havde dagplejen inviteret gæster til gymnastik i den store sal i Kulturhuset. Det var Sneglehuset fra Bødkergården, der kom på besøg til et par udfordrende timer med baner af forskellige redskaber, som børnene ivrigt slog sig løs på. Der var fuld fart på, og det lige meget om de skulle kravle igennem, over eller under noget. For at danne den helt perfekte ramme, var musikanlægget stillet ind på skøn børnemusik, og det var helt sikkert også et bidrag til den hyggelig stemning.

ÅB