Home Blog Page 339

Vennerne inviterer til forårsfest

0

Østervrå IFs Venner er allerede i forårshumør, og det vil de gerne dele med andre, så derfor inviterer de til forårsfest i Østervrå Kulturhus, lørdag den 21. marts. 

Thorshøj Revyen kommer, der er lækker mad, en toptunet bar og den musikalske underholdning er lagt i hænderne på orkestret Flex. Festen er også et lokalt ønske.  – Vi bliver ofte opfordret til at holde en ”lokal” fest, og den opfordring har vi nu valgt at tage op, forklarer Charlotte Dahl Albertsen fra ØVIs Venner. Vi skulle samtidig finde en afløser for den årlige dilettantforestilling, så nu prøver vi med en forårsfest. 

To-i-en-fest
Der bliver en to-i-en fest, for en god fest begynder ofte med en lille ”forfest”, og den har ØVIs Venner også tænkt på. Her kommer Kristian Præstgaard og spiller hyggemusik i en times tid, mens gæsterne lige så stille kan indfinde sig, få en velkomstdrink, hilse på de andre gæster og i det hele taget gøre sig klar til den ”rigtige” fest. 

Thorshøj Revyen kigger forbi og giver et par smagsprøver fra deres lokalrevy, og hvem ved, måske har de fået kig på et lokalt emne i Østervrå?

Orkestret Flex er et nyt bekendtskab, og så alligevel ikke, for lokalt er bandet kendt af de mange, som har deltaget i Maskinhusrock på Vrængmosevej. Herfra forlyder det, at det er fire gæve gutter, der kan spille en god blanding af danske og engelske numre både nyere og ældre. 

Tilmelding
ØVIs Venner håber på rigtig god opbakning til det nye tiltag. – Festen er for alle, både par og dem, der kommer alene, men tag endelig naboen, familien, kortklubben, mødregruppen, yogaholdet, fodboldholdet og alle de andre med, lyder opfordringen fra ØVIs Venner. 

Det er allerede nu muligt at bestille billetter hos Charlotte Dahl Albertsen eller hos Høyrup – og senest den 15. marts. 

ÅB

Lån fra firmaer eller familie? Fordele og ulemper

0

Vi kan alle fra tid til anden have brug for lidt økonomisk bistand. Måske er du så heldig, at din familie tilbyder at låne dig pengene, og det er oftest meget billigt – men måske er der grund til, at du alligevel skal overveje, om din familie er de bedste at optage lån hos. Her får du en række fordele og ulemper ved at optage lån hos din familie og hos en online låneudbyder. 

Familielån – billigt sluppet, eller?
Der er mange forhold, man skal tage med i betragtning, når man låner penge af sin familie. Her får du fordele og ulemper.

Fordele:

  • Du undgår gebyrer og renter
  • Der er ingen risiko for at ende i RKI
  • Du undgår at skulle sætte dig ind i den store mængde pengeinfo, som lån hos en udbyder kræver

Ulemper:

  • Hvis ikke forventninger og tilbagebetaling er aftalt eller overholdes, kan det skabe gnidninger, som kan være en dyr pris at betale for jeres forhold

Firmalån – dyrt, men familievenligt
Låner du hos en udbyder, er forventningerne klarlagt af firmaet fra start, hvilket både kan være godt og skidt. Her kan du se nogle fordele og ulemper ved firmalån:

Fordele:

  • Det foregår hurtigt, nemt og oftest gnidningsfrit i forhold til at blive godkendt til lånet
  • Du holder dig fri af at skabe splid imellem dig og din familie

Ulemper:

  • Det kræver at du bruger tid på at sammenligne og skabe overblik over de mange forskellige lån
  • Du kan risikere at ende i RKI, hvis du ikke overholder tilbagebetalingen
  • Det er dyrt grundet renter og gebyrer

Der kan være mange årsager til at optage et lån, og det kan nogle gange være nødvendigt for at få hverdagen til at fungere. Læs et eksempel på dette her.

Skal du låne penge? Så find hjælp i guiden her

0

Mangler du lidt hjælp til at komme i gang med et låne penge? Så er du kommet til det rigtige sted. Her vil du blive guidet igennem en låneproces, og hvilke elementer du skal være særlig opmærksomme på i forbindelse med at ansøge om onlinelån på nettet. Der er blevet oprettet en masse selskaber, som tilbyder lånemuligheder, så det kan være svært at vælge den bedste for dig og dine behov. Det behøves ikke være svært at få lidt ekstra penge i hånden. Du kan blandt andet kigge på www.moneylender.dk, som har et bredt udvalg af lån, som passer til forskellige behov. 

Det er en god ide at sammenligne de forskellige lånemuligheder
For at finde det helt rigtige lån, kan det være meget behjælpeligt at sammenligne de mange forskellige lån, før du vælger en. Dette kan lade sig gøre, ved at anvende en sammenligningstjeneste, så du kan udvælge selvvalgte kriterier for dit lån. På den måde kan du altså finde et lån, som lever op til de forventninger, du har. Det er både nemt og gratis at anvende en sammenligningstjeneste, så du ikke have betalt noget, for at gå i gang med denne proces. Du får endvidere et overblik over de mange lån, du kan ansøge om. 

Vær åben omkring din økonomi 
En af de vigtigste ting i forbindelse med økonomi er, at man har en vis selvindsigt. Man skal vide, hvad der er rigtigt og forkert, så man ikke ender i en situation, hvor ens økonomi tager skade af uopmærksomhed eller forkerte beslutninger. Dette kan du blandt andet læse mere om her. I bund og grund handler det om at være åben, og kommunikere omkring ens økonomi, så der ikke nogle gråzoner, hvor man skjuler noget for sig selv eller sine nærmeste. 


Historien om Allerupdrengene i Østervrå Kulturhus

0

Østervrå Lokalhistorisk Forening inviterer til et spændende foredrag i Østervrå Kulturhus, hvor en slægtning til den berygtede bande kommer og fortæller under titlen ”Allerupdrengene og deres røverhistorier”. 

I begyndelsen af 1900-tallet boede der en af datidens mest kriminelle bander i den lille landsby Allerup få kilometer udenfor Klokkerholm. Mandag den 2. marts fortæller Kirsten Nielsen fra Brønderslev historien om Allerupdrengene.

Kirsten Nielsen har brugt flere år på at undersøge bandens liv, som de levede på Allerup Østergård. Fire hårdkogte brødre – Jens Peter, Morten, Laurs og Niels, som imidlertid ikke var alene om den kriminelle løbebane. Deres snu mor Mariane ledede banden med hård hånd, og det var hende, der planlagde de mange tyverier, assurancesvig og andre forbrydelser. Faderen, Niels var derimod en respekteret gårdmand. 

Kirsten Nielsen har en helt særlig interesse i den berygtede familie, idet det var hendes farfars fætre. I barndomshjemmet hørte hun ofte sin far fortælle sjove historier om fætrene, og først langt senere, som voksen, begyndte hun at grave i historien, og blev klar over de forfærdelige forbrydelser, som banden begik.  

Alle er velkomne i kulturhuset, hvor der også er kaffe og brød med i entrébilletten. 

ÅB

Gebyrskruen strammer om de små foreninger

0

De tidligere lokale pengeinstitutter i Østervrå har netop varslet gebyrstigninger i en sådan grad at bestyrelserne rundt omkring i foreningslivet måske synes, at det er lige skrapt nok. 

I forbindelse med gennemgang af regnskabet ved generalforsamlingen i Østervrå Lokalhistoriske Forening stod det klart for tilhørerne, at den lille forening i 2020 samlet skal betale over 2.000 kr. i gebyr – og så har de endda ikke MobilPay. 

Kasserer Olav Andersen kunne oplyse, at foreningen har konti i både Spar Nord og Nordjyske Bank, hvilket har været naturlig for flere af byens foreninger. I det nye år har begge pengeinstitutter hævet gebyrsatsen og indført nye gebyrer for alle foreninger med et CVR-nummer. 

I pæne runde tal betyder det, at foreningen ud af sit overskud på 6.000 kr. skal betale en tredjedel til gebyrer. Foreningen har kun en beskeden egenkapital at tære på, så det er rigtig mange penge, der skal findes. 

En kontingentstigning er ingen garanti for ekstra indtægt – tværtimod. Måske vil medlemmerne ikke bryde sig om stigningen, og undlade at forny deres medlemskab. Under alle omstændigheder skal der tegnes flere medlemmer for at holde pengene hjemme. 

Foreningen vil med stor sandsynlighed vælge fremover kun at være kunde i ét pengeinstitut. 

ÅB

Nyt fra Lokalhistorisk arkiv for Flauenskjold og omegn

0
Foto af hovedgaden gennem Flauenskjold set fra nord – ca. 1906.

Lokalhistorisk arkiv for Flauenskjold og omegn har fastlagt årets tema for 2020. Temaet er erindringer.

Arkivet opfordrer alle, børn, unge eller ældre til at skrive og fortælle historier eller erindringer ned. Arkivet vil gerne have en kopi, som opbevares for eftertiden.

Det kan handle om eget liv, familie eller barndom, barndomsgade, skolegang og ungdom, arbejdsliv og deltagelse i begivenheder, fortællinger eller episoder fra forældres liv.

Arkivet har lavet en folder, som kan hjælpe i gang, den kan hentes på arkivet eller på arkivets udstillingstavle ved købmanden i Flauenskjold.

Får arkivet en kopi, vil giveren/fortælleren og arkivet være med til at bevare fortællingen om, hvordan livet er levet og oplevet af de mennesker, der bor eller boede på egnen. – HUSKER DU, SÅ GEMMER VI – Arkivet vil også gerne have andre historiske kilder fra egnens beboere, virksomheder, forretninger, institutioner og foreninger, f.eks. fotografier, billeder, film og lydoptagelser, avisudklip og andre oplysninger med tilknytning til Flauenskjold og omegn.

Det er vigtigt, at alle i området og arkivet i fællesskab er med til at bevare fortiden for fremtiden!

Mød Mette Hardam i ØVIs klubhus

0

Byrådsmedlem Mette Hardam (V) er ny formand i Frederikshavn Kommunes kultur- og fritidsudvalget. Mandag den 24. februar kan du, i ØVIs klubhus, høre, hvordan virkeligheden ser ud set fra hendes stol. 

Fem afdelinger i Østervrå IF har afviklet deres generalforsamling, og nu venter alle i spænding på formandens samlede beretning for hele foreningen. Inden generalforsamlingen vil der være et indlæg fra den nye formand i kultur- og fritidsudvalget, som vil komme med bud på, hvor hun ser fritidslivet er lige nu, og måske også, hvor hun forestiller sig, at det er på vej hen. 

Mette Hardam er i gang med sin anden byrådsperiode, og har siden kommunalvalget været formand for plan- og miljøudvalget. I forbindelse med at tidligere formand for kultur- og fritidsudvalget Anders Broholm har fået nyt job, skete der en rokade på flere udvalgsposter, og Mette Hardam blev ny formand i stedet for Broholm. 

I sin første byrådsperiode var Mette Hardam en særdeles engageret formand for kommunens Distriktsudvalg, og hun lægger heller aldrig skjul på, at hendes hjerte stadig banker ekstra meget for landdistrikterne, hvor hun også selv er bosat. 

Alle er velkomne til mødet med Mette Hardam uanset, hvilket interessefelt man måtte have. 

ÅB

LAN Party i Flauenskjold Hallen

0

Det er efterhånden blevet en tradition at håndboldafdelingen i Flauenskjold afholder et såkaldt LAN Party ved indgangen til vinterferien.

I år var ingen undtagelse, og hele 46 børn mødte op lørdag eftermiddag med computer og sovepose under armen. Og så gik det ellers løs så længe man kunne holde sig vågen. Det var dog ikke alle der fik ret meget brug for soveposen. Som det ses på billedet blev der ind imellem spist pizza og drukket sodavand. Børnene blev under hele seancen, der varede til søndag formiddag, godt vartet op af frivillige trænere og forældre.

Det gode ved arrangementet var, at man ikke nødvendigvis behøvede at spille computer. Nogle mødte også bare op for at hygge sig med kammeraterne.

En noget klatøjet Mikkel Rishøj fra håndboldudvalget kunne berette om endnu et godt socialt arrangement i Flauenskjold Idrætsforening. Og mon ikke succesen bliver gentaget til næste år.

IS

CrossFit har fået mere plads

0

ØVIs Motionscenter fik i 2019 et stort ønske opfyldt med endnu en udvidelse, der har givet den nødvendige gulvplads, så det nu for alvor er muligt at folde sig ud med alle de mange rekvisitter i CrossKælderen. 

Der er blevet plads til de store armbevægelser i CrossFitkælderen hos ØVI Motionscenter uanset om det er træning med TRX-seler, sjippetov eller fri vægtstangstræning, armgang og Kettlebells osv., der skal svinges rundt med. Foreningens ca. 300 medlemmer har dermed adgang til fire fuldt udstyrede mo-tions-lokaler, der stort næsten holder åbent hele døgnet. – Vi har netop, som en prøveperiode, lanceret endnu længere åbningstider, oplyser formand Jesper Nielsen.

Fire hold
Centret har fire bodybikehold, og flere af dem inddrager også CrossFitudstyret i deres træning, få de nye kvadratmeter bliver flittigt brugt. I afdelingen med kredsløbsmaskiner er der kommet endnu et SkillRun løbebånd, og efter en mindre rokade har brugerne også fået øjnene op for de mange muligheder, dette udstyr har. 

Lokalhistorie er godt stof

0

Østervrå Lokalhistoriske Forening er kommet på de social medier, og det har været en kæmpe succes, med mange sjove beretninger og helt nye fotos. 

I november 2019 fik formand Vivi Dybdahl den ide, at lokalhistorisk forening skulle have en Facebookgruppe. Det blev lynhurtigt en fast daglig beskæftigelse at svare på spørgsmål fra en hurtigt voksende skare af medlemmer. Dagligt bliver der lagt nye billeder op fra de lokale arkiver, og næsten med det samme er der kommentarer og erindringer knyttet til disse opslag. – Vi har fået mere ny viden, ukendte fotos og nye medlemmer af vores forening, fortalte formanden til den årlige generalforsamling.

Foreningen har været særdeles aktiv i løbet af 2019, som blev indledt med et foredrag af kommunens naturvejleder Bo Storm. To gange i løbet af året har foreningen stået for et undervisningsforløb i slægtsforskning via FOF. 

Anden del af byvandringen i Thorshøj blev gennemført i juni måned. Sideløbende med det har bestyrelsesmedlem Jørgen Clausager skrevet artikler til lokalavisen og digitaliseret flere udgaver af folketællingerne fra Torslev Sogn og Sæby Købstad. 

Foreningen deltog i ”Åbent landbrug” på Hørbylund Hovedgaard, hvor der blev talt med mange gæster. I oktober var der voldsom trængsel i arkivets hus på Brøndenvej, hvor efterårsferiens ”Blomsterløb” havde en post. I november gik turen til Manegen i Sæby for at deltage i Slægtens Dag – igen en dag med mange interessante samtaler. 

Nye ansigter

Desværre måtte foreningens kasserer Erik Wulff af helbredsmæssige grunde takke af efter et mangeårigt og engageret arbejde med regnskabet og ikke mindst slægtsforskning. Det blev også farvel til Carl Børge Hansen og Merete Nielsen – også de har lagt et stort stykke arbejde i foreningen. 

Ny kasserer er Olav Andersen, og nyvalgt til bestyrelsen blev Karsten Nielsen, mens der var genvalg til Niels Urth og suppleanterne Bjarne Jensen og Jens Bakland samt revisor Frits Pedersen. Foreningen har p.t. 128 medlemmer. 

Allerede den 2. marts holder foreningen et foredrag med Karen Nielsen, Brønderslev, som fortæller om Allerupdrenge. Den 29. marts er lokalhistorisk på plads med en stand på Østervrå Messen, og snart kommer der også ny udstilling i foreningens udhængsskab i Østervrå Idræts- og Kulturcenter.

ÅB