
Det er efterhånden blevet en tradition at håndboldafdelingen i Flauenskjold afholder et såkaldt LAN Party ved indgangen til vinterferien.
I år var ingen undtagelse, og hele 46 børn mødte op lørdag eftermiddag med computer og sovepose under armen. Og så gik det ellers løs så længe man kunne holde sig vågen. Det var dog ikke alle der fik ret meget brug for soveposen. Som det ses på billedet blev der ind imellem spist pizza og drukket sodavand. Børnene blev under hele seancen, der varede til søndag formiddag, godt vartet op af frivillige trænere og forældre.
Det gode ved arrangementet var, at man ikke nødvendigvis behøvede at spille computer. Nogle mødte også bare op for at hygge sig med kammeraterne.
En noget klatøjet Mikkel Rishøj fra håndboldudvalget kunne berette om endnu et godt socialt arrangement i Flauenskjold Idrætsforening. Og mon ikke succesen bliver gentaget til næste år.
IS




