Top 5 I denne uge

Relaterede indlæg

Nyt fra Lokalhistorisk arkiv for Flauenskjold og omegn

Foto af hovedgaden gennem Flauenskjold set fra nord – ca. 1906.

Lokalhistorisk arkiv for Flauenskjold og omegn har fastlagt årets tema for 2020. Temaet er erindringer.

Arkivet opfordrer alle, børn, unge eller ældre til at skrive og fortælle historier eller erindringer ned. Arkivet vil gerne have en kopi, som opbevares for eftertiden.

Det kan handle om eget liv, familie eller barndom, barndomsgade, skolegang og ungdom, arbejdsliv og deltagelse i begivenheder, fortællinger eller episoder fra forældres liv.

Arkivet har lavet en folder, som kan hjælpe i gang, den kan hentes på arkivet eller på arkivets udstillingstavle ved købmanden i Flauenskjold.

Får arkivet en kopi, vil giveren/fortælleren og arkivet være med til at bevare fortællingen om, hvordan livet er levet og oplevet af de mennesker, der bor eller boede på egnen. – HUSKER DU, SÅ GEMMER VI – Arkivet vil også gerne have andre historiske kilder fra egnens beboere, virksomheder, forretninger, institutioner og foreninger, f.eks. fotografier, billeder, film og lydoptagelser, avisudklip og andre oplysninger med tilknytning til Flauenskjold og omegn.

Det er vigtigt, at alle i området og arkivet i fællesskab er med til at bevare fortiden for fremtiden!

Populære artikler