Home Blog Page 243

Erindringsglimt

0

Ebbe glemmer aldrig taget på Østervrå Hallen
Østervrå Idræts- og Kulturcenter fejrer i år 50 års jubilæum, og i den anledning har vi spurgt nogle af dem, der kan huske, hvordan det gik til, at Østervrå fik bygget en hal. Det er små erindringsglimt kun til at varme op på, for hen over sommeren fortæller Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager hele historien.

Fhv. tømrermester Ebbe Andersens tilbud på at lægge tag på Østervrå Hallen blev først antaget i anden omgang, og det blev en stor opgave for det lille tømrerfirma med fem ansatte. I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var håndværksfirmaerne først lige begyndt at få lidt mere avanceret og moderne værktøj til rådighed. – Vi havde godt nok trykluftmaskine til at skrue de mange bolter i spærene, og vi havde også sømpistol, men det var noget af det helt nye på markedet, og det var også knapt nok at vores kompressor kunne klare opgaven, husker Ebbe. 

Den opgave Ebbe og hans folk skulle løse var at fremstille 72 spær til Østervrå Hallens tagkonstruktion, og i hver af dem skulle der skrues 50 bolte, men først skulle der laves en tegning, og den opgave overlod Ebbe til Mesterforeningen, som havde fagfolk, der kunne løse den slags opgaver. 

– Vi fik også fremstillet en særlig vogn til at køre spærene hen på sportspladsen, hvor de blev stillet op, fortæller Ebbe. Desværre skete der det uheldige, at da 2/3 af spærene var stillet op, væltede de. – Heldigvis var der en masse frivillige, der meldte sig til at hjælpe med at rejse spærene igen, og vi kunne få det hele stivet bedre af, erindrer Ebbe. 

Spærene blev hejst på plads af et kranfirma fra Aalborg, men den proces blev ramt af flere forsinkelser. Først blæste det for meget, og så havde kranfirmaet andre opgaver, de skulle løse, men endelig blev det Østervrås tur. Der var dog lidt problemer med at få kranen til at stå stabilt, og det ene ben blev klodset op med nogle jernbanesveller, men det skulle vise sig, at være en dårlig løsning. En mand, der var beskæftiget med at trække spærene hen til kranen, havde sat sig i venteposition på det ene kranben, pludselig lettede det og hele kranen, og manden gav et vræl fra sig. – Det var en virkelig stor forskrækkelse for os alle samme, men heldigvis skete der ikke noget med hverken manden eller kranføreren, fortæller Ebbe, som samme dag kørte til Aalborg for at hente stålplader til kranen at stå på, og det fungerede fint resten tiden. 

På så stor en byggeplads går snakken mellem de forskellige håndværkersjak, og der blev også talt løn. Et af sjakkene havde pralet med en akkordløn, der lå en del over den, Ebbes ansatte fik, og så besluttede de sig for at nedlægge arbejdet. – Jeg havde ikke råd til at give 8-9 kr. mere i timen, men vi fik da fagforeningen til at komme, og så viste det sig jo, at der nok også var lidt praleri om størrelsen på akkorden med i historien, fortæller Ebbe. Det endte med, at Ebbes folk fik en krone mere i time, og så blev arbejdet genoptaget. – Vi fik også besøg af datidens Arbejdstilsyn, husker Ebbe Andersen, og de mente, at vi skulle sætte et sikkerhedsnet op. Da jeg spurgte, om det var noget, de ville gøre for os, så endte det med, at vi i stedet brugte en sele, som vi gjorde fast til spærene, når vi skulle tage imod et nyt emne. Det var jo aldrig gået i dag, og når man så tænker på, at der de fleste steder var 11 meters frit fald, forklarer Ebbe. 

Byggeriet af Østervrå Hallen havde stor bevågenhed ikke kun i lokalområdet, mange lagde vejen forbi for at følge det store byggeri, som jo var usædvanligt for den tid. – Der var rigtig mange, der kom og kiggede på, men vi havde også mange, der lige kom og gav en hånd med, husker Ebbe. 

Et byggeri skal have et ordentlig rejsegilde, men der var ikke den store velvilje fra Sognerådets side til at finansiere den del, men det lykkedes Ebbe at få Elmann Nielsen til at give to kasser øl, resten finansierede Ebbe ud af egen lomme. – Jeg fik min kone Inga og min søster til at lave smørrebrød til mine folk, kranfolkene og dem, der ellers gav en hånd med, og det må have været noget rigtig godt smørrebrød, for de spise 6½ skive pr. mand, griner Ebbe Andersen, som mener at byggeprocessen med taget varede fra starten af juni til hen midt i november. – Og det tag, det glemmer jeg aldrig, slutter Ebbe Andersen. 

Taget på Østervrå Idræts- og Kulturcenter har sin helt egen – og lidt dramatiske –  historie, men den kommer Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager sikkert ind på.  

RETTELSE: I sidste uge havde der sneget sig en ’tyrkfejl’ ind i Erindrings­glimtet med Ejvind Dregaard.
’Inden man var færdig, var den indsamlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’  Der skulle naturligvis stå: ’Inden man var færdig, var den samlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’

ÅB

Donation baner vej: Nyt mødested samler borgere i Voerså om sunde aktiviteter og forebygger ensomhed

0

Mit Hjertes Café er et nyt mødested for borgere i Voer-så og omegn, hvor både børn, unge, voksne og ældre blandt andet kan samles til en kop kaffe, deltage i bogcafé eller dyrke motion med andre borgere i byen. En donation fra Melsen Fonden har været afgørende for etableringen af cafeen.

Voerså har fået et nyt samlingssted, hvor borgere i alle aldre kan mødes for at dyrke det sociale fællesskab i byen. Mit Hjertes Café er navnet på det nye initiativ, der skal forebygge ensomhed og øge udbuddet af aktiviteter i den lille, hyggelige by på østkysten.

– Vi er kommet godt i gang med Mit Hjertes Café, og byens borgere har allerede taget rigtig godt imod tiltaget. Vi ser både børn, der hygger sig med at tegne eller lave lektier, voksne, der mødes for at gå eller løbe en tur eller deltage i bogcafé, og ældre, som samles i cafeen for at læse avisen og drikke en kop kaffe. Det er netop den slags aktiviteter, vi gerne vil have i Mit Hjertes Café. Det skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne – ingen skal være ensomme i Voerså og omegn, siger Jørgen Engbjerg, der er formand for Voerså Butikshus.
I Mit Hjertes Café er det for eksempel muligt for foreninger at holde møder, mens mødregrupper kan mødes i caféen, der med beliggenheden på Stensnæsruten også kan være start- og slutsted for en vandretur med efterfølgende hyggeligt samvær. Derudover kan borgerne blive opdateret om kommende aktiviteter på den udendørs infoskærm eller pumpe cyklen, hvis dækkene har brug for luft. Borgerne kan også nyde tilværelsen på caféens træterrasse, når vejret er godt.

Donation har været afgørende
Mit Hjertes Café åbnede midt i maj, og siden da har huset hver dag været fyldt med spændende aktiviteter. Det skyldes primært en donation på 138.000 kr. fra Melsen Fonden, som har haft afgørende betydning for etableringen af Mit Hjertes Café. Melsen Fonden blev stiftet i 2020 af boet efter afdøde Svend Melsen, tidligere ejer af Melsen Tech, og fonden støtter blandt andet velgørende formål som initiativet i Voerså. 

– Vi er glade for at kunne bakke op om et fantastisk tiltag som Mit Hjertes Café, der får stor betydning for borgerne i Voerså. Det er vigtigt at udvikle de små samfund og styrke fællesskabet, og med etableringen af caféen har ildsjæle i Voerså formået at skabe et samlingssted med aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Det er et initiativ, som vi gerne vil støtte, og vores donation er samtidig en anerkendelse af det store arbejde, som indbyggere i Voerså har gjort, siger Anker Laden-Andersen, der er formand for Melsen Fonden.

Det er Voerså Borgerforening, der har taget initiativet til Mit Hjertes Café, som er placeret i Voerså Butikshus sammen med byens nye købmandsbutik, som ligeledes er etableret for nylig. Borgerforeningen ønskede et nyt tilbud med fokus på frivillighed, foreningsliv og folkesundhed, og som følge af donationen fra Melsen Fonden er det nu lykkes at opnå den nødvendige økonomiske støtte til projektet.

– Med etableringen af Mit Hjertes Café har vi nu fået et tilbud, som alle kan benytte sig af, og caféen er med til at understøtte den positive udvikling, som Voerså er inde i. Liggetiden på byens huse er blevet mindre, der bliver bygget nyt og butikken giver nye arbejdspladser. Det bidrager til at styrke skole og foreningsliv, så der er grund til optimisme, slutter Jørgen Engbjerg.

Sommerkoncert i Østervrå

0

Østervrå menighedsråd glæder sig til at invitere til 30 års jubilæumskoncert med Mikala Petri og Lars Hannibal i Østervrå kirke fredag den 1. juli.
Michala Petri og Lars Hannibal spillede første hele koncert sammen i 1992. Siden er det blevet til ca. 2.000 koncerter rundt i verden, fra de mindste kirker til de største koncertsale og festivaler.

Duoens repertoire spænder fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik til den nutidige musik, hvoraf meget er skrevet til Petri/Hannibal Duo.

Petri/Hannibal Duo har udgivet 8 albums,- det seneste BLUE med originale kompositioner af Lars Hannibal, og nogle af hans arrangementer af danske sange, udkom i efteråret 2020.

En koncert med Petri/Hannibal Duo er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden. Duoen har med deres store fælles erfaring udviklet en ligefrem, uhøjtidelig og stærkt kommunikerende koncertform, hvor de med korte introduktioner guider publikum til forståelse af det særlige ved de enkelte værker.

Duoen kigger til stadighed fremad, – og programmet på jubilæums tourneén vil også indeholde nogle af Hannibals nye smukke og meditative værker, nye arrangementer af danske sange og selvfølgelig noget af den musik som har fulgt Petri/Hannibal igennem, de nu snart 30 år de har spillet sammen, bla. musik af J.S.Bach, A. Corelli, Carl Nielsen og Edvard Grieg.

Vi glæder os til en fantastisk aften i musikkens tegn, hvor alle er velkomne, lyder det fra Jens Martin Fjordbak fra Østervrå menighedsråd.

Nedrivning af den gamle brugs er i gang

0

Sidste torsdag skete det – murene faldt på Aalborgvej 431 i Dybvad – også kaldet den gamle  Brugs. Lidt vemodigt var det at se på og det kunne man da også høre på de tilskuere, der kom og stillede sig ved afspærringen. De meget rutinerede nedbrydningsfolk landede den ene store grab fyldt med murbrokker, træ m.m nede på jorden og det fortsatte de med fredag også, fortalte de – og så er det farvel til den flotte røde bygning midt i byen for altid.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Dybvad Boldklub har afholdt idrætsuge

0

Endelig kunne det lade sig gøre igen – at holde idrætsuge lige her midt i juni, som man har gjort det så mange gange før.

Allerede onsdag blev idrætsugen skudt i gang med onsdagsmotion fra Søparkhuset og torsdagen var som altid en familieaften, hvor man kunne spise sammen inden aftenens øvrige program gik i gang. Menuen var som altid pasta/kødsovs med salat og flutes – denne gang sponsoreret af Meny og der var 50, der havde valgt at være med til fællesspisningen.

I løbet af aftenen var der Dybvad mesterskaber i høvdingebold og der var mulighed for at prøve at spille kroket – kroketklubben havde stillet baner op, så man kunne prøve om kroket måske skulle være noget at gå i gang med. Det ser rimelig svært ud, når man kikker på og ser, hvor dygtige de er til at lægge deres slag på den taktisk rigtige måde, for det handler jo ikke kun om slagkraft i kroket, men også om at kunne begå sig taktisk klogt, men en god måde at få motion på og så har de det rigtig sjovt sammen på deres klubaftener, fortæller de.

Fredagen stod i Fredagsspilloppens tegn og her var planen, at det skulle være udendørs, men det regnede i stride strømme, så arrangementet blev flyttet ind i hallen og her fortæller halinspektør Klaus Nielsen, at man så valgte at lave det til selvvalg – hvad havde man lyst til at bruge aftenen på og her var de 45 deltagere i fredagsspilloppen rigtig gode til at finde på og selv stille f.eks. motorikbaner op og ellers bare gå i gang med de muligheder, der var indendøre. Der var selvfølgelig også mulighed for ansigtsmaling som alle de andre gange med fredagsspillop – desuden kunne man bage snobrød og her var det Dybvad-spejderne, der tilbød den mulighed og der var også pandekagebagning.

Så kom lørdagen og hermed også den traditionsrige gadefodboldturnering. I år var der tilmeldt fire hold og vinder blev: DE SKÆVE GUTTER og nummer 2 blev Youngstars. Lørdagen og idrætsugen i det hele taget sluttede af med helstegt pattegris med tilbehør på terrassen ved klubhuset og her havde man været så heldig at få Kim Wolff-Nielsen, tidl. Dybvad Kro, til at stå for arrangementet, fortæller Klaus Nielsen.

Egentlig skulle søndagen også regnes med, idet der jo er GoRun fra Søparkhuset som altid søndag formiddag.

En god idrætsuge med varierede tilbud og et forholdsvis godt vejr og god tilslutning til de enkelte arrangementer, er konklusionen fra Klaus Nielsen og, tilføjer han, der er jo trods alt gået 2 år, hvor det ikke har været muligt at lave den slags.

Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Besøg af alpacaer på Dybvad Ældrecenter

0

Alle sad spændt og ventede indenfor onsdag formiddag og det man ventede på var to alpacaer og deres ejer, Lise fra Alpacas of Fredly i Brønderslev.

Da hun kom ind med de to alpacaer i snor kunne man mærke, at det var noget særligt og de flotte dyr kom stille og roligt ind så alle kunne se dem. Så fortalte Lise om hendes farm og viste noget uld frem fra alpacaerne.

Det er svært ikke at lade sig rive med, når de nuttede, højhalsede alpacaer bevæger sig rundt i lokalet.

Lise havde taget masser af gulerødder med, så de der ville, kunne få lov at give dem en gulerod eller flere. Det helt store nummer var, at man kunne tage guleroden i munden og så få alpacaen til at tage den direkte på den måde og det med fodring fra mund til mund var meget populært.

Der var rift om at få lov til at være tæt på dyrene, nogle fra personalet havde taget deres børn med for at give dem den store oplevelse og det er svært at sige, hvem der var mest begejstret – børnene eller de voksne. Man kunne i øvrigt også få lov at trække rundt med alpacaerne og det var der flere, der gerne ville.

Alle der havde lyst til være tæt på alpacaerne, fik mulighed for det, for Lise gik rundt ved bordene til dem, der ikke var så mobile

Det var en rigtig dejlig formiddag for alle, hvor de stiftede bekendtskab med de meget tålmodige og både flotte, stolte og nuttede alpacaer.

Lise fortalte til avisen, at hun arrangerer gåture hjemmefra, som man kan melde sig til. Alpacaerne kommer fra Peru og som en ekstra oplysning så skal de klippes en gang om året, sagde Lise til slut.

Jo-Jo

Fotos: Ejvind Pedersen

Fællesspisning i Dybvad

0

Onsdag den 16. juni afholdt Foreningen Dybvad Forsamlingshus fællesspisning.
Et halvt hundrede interesserede mødte frem og blev beværtet med gammeldags flæskesteg med tilbehør samt kaffe og kage. Under middagen fortalte bestyrelsen om forsamlingshusets historie fra tiden hvor det var SID bygning – til foreningen overtog huset i juni måned ved hjælp af fondsmidler. Der blev fortalt om planer for renovering blandt andet af køkken, toiletter, varmesystem samt loft i sal. Der blev også orienteret om planer for aktiviteter i huset. De fremmødte bidrog med mange spændende ideer. Der blev nævnt flere muligheder bla.   fællesspisninger, bankospil, lan-partyes for de unge, fredagsbar, foredrag filmaftener, juletræ m.v. Der blevet tegnet støttemedlemmer til foreningen og aftenen foregik i en positiv og forventningsfuld atmosfære. Alle havde en god aften og bestyrelsen er meget glad for både fremmødet og alle bidrag.

En tur på legepladsen med børnene fra Dybvad Børnehus

0

Når man går ad skolestien over forbi Dybvad Børnehus og kigger ind i haven, så bliver man i godt humør af at høre alle de glade barnestemmer, der er på legepladsen, mens børnene leger med alle de forskellige ting, der er stillet op til dem.

Den her eftermiddag med dejlig sol og glade børn ude på pladsen, havde avisens udsendte aftalt et besøg for at høre om alle de nye ting, der er dukket op på legepladsen og for at høre, hvad der sker i børnehuset her op til sommerferien.

Jeg er så heldig, at børnene gerne vil vise mig rundt og fortælle om de legeredskaber m.m., som er derude.

De viser stolt de flotte fodboldmål, som blev købt for det beløb, som Børnehuset fik efter årets Tunnelløb og her fortæller man fra de voksnes side, at de bliver rigtig meget brugt.

Vi er også inde i det flotte madpakkehus, som samtidig fungerer som bålhus og så er der klatretårnet, som jeg ser i brug, idet børnene er lynhurtige til at klatre op og ned igen og videre op ad de små bakker, som stadig er på legepladsen, selv om der er brugt plads på så meget nyt og spændende og gyngerne er der selvfølgelig også stadig og bliver flittigt brugt. Vi må ikke glemme børnenes helt egen motorvej nemlig flisegangen, hvor der bliver drønet af sted på cykler og andre køretøjer og som en af drengene råbte: Pas på det her er en motorvej – sådan.

Susanne, en af de voksne, der er med os rundt, fortæller om de mange spændende ting, børnene hitter på med ting, der bare er i naturen såsom at lege mudderlege, fordi man jo hurtigt når ned til ler, når man graver ude på legepladsen og ja, sådan noget mudder er jo bare sagen til så meget, der kan laves kager og mudderet kan klistres på forskellige steder som en anden murer ville gøre det. Susanne fortæller også, at de forleden lavede en minigolfbane af nogle rør m.m., som man fandt – i det hele taget er man god til at have gode ”være ude dage” i Børnehuset.

For tiden arbejder man med krible-krabledyr og snakker om, hvad de spiser og om de stikker eller bider og der er fine plakater med de forskellige små dyr og det giver anledning til mange gode snakke.

Børnehuset har jo en vuggestue i den ene ende af huset, som har deres helt egen del af legepladsen, hvor de store børn leger med de små sidst på dagen f.eks., når der ikke er så mange børn tilbage.

De ældste af børnene er lige for tiden på Hørby Skole nogle dage om ugen for at forberede indskolingen,  inden de skal starte derovre efter sommerferien.

Til slut fortalte børnene også, at de havde været i gang med at lave heksen til Borgerforeningens Skt. Hansfest på Søparken og de fortalte, at Dybvad Genbrug havde sponsoreret heksemutters tøj, så hende kan man glæde sig til at se på Søparken Skt. Hans aften.

Jo-Jo

Kurt holder dialekten ved lige i Thorshøj Revyen

0
Revytruppen i Thorshøj foreviget foran TTBs pølsevogn, som ikke er her længere. Vognen brændte nemlig torsdag eftermiddag. Bagerst fra venstre: Arne Jørgensen, Kurt Pedersen, Kurt Thomsen. I midten f.v.: Torkild Snørbjerg, Jens Larsen, Majbritt Rasmussen, Merete Kristensen, Janni Jørgensen, Annika Thomsen og Marianne Christensen. Forrest: Johannes og Asbjørn Holm Hansen samt Steffen Jensen. På billedet mangler Peter Holm Hansen, Ejvind og Frede Aabel. 

Lørdag den 25. juni er det 36. gang Thorshøj Revyen går over scenen i det store markedstelt på Thorshøj Stadion, og for 36. gang står Kurt Pedersen klar, sammen med den øvrige trup, til at underholde publikum med sange og sketches – og helst på vendelbomål. 

Er der to ting, der hører sammen, så er det Thorshøj Revyen og Kurt Pedersen, for selv om den private adresse i mange år har været syd for Limfjorden i Svenstrup, så svigter Kurt aldrig sine gode revyvenner i Thorshøj – heller ikke denne gang. – Jeg glæder mig hvert år til at komme herop og være med, forsikrer Kurt, vi har et virkelig godt kammeratskab, og jeg kan holde kontakten og tilknytningen til den by, jeg kommer fra. Jeg beundrer også den energi, der er i byen, og det vil jeg gerne være med til at bakke op om. 

Revykonceptet, scenen og teltet har ikke ændret sig gennem de 36 år, og skuespillerne skal for det meste også selv bidrage med kostumer og rekvisitter. – Jeg elsker den uformelle stil, og så er det fedt, at de fleste tekster er på vendelbomål, for så kan jeg også holde dialekten ved lige.  

Hemmeligheder
I årets revy skal Kurt Pedersen bl.a. optræde som pølsemand, men i en lidt anden udgave end den, publikum kender ham i, når han er ude med sin private pølsevogn. Ellers er det ikke meget, der slipper ud fra øvelokalet, men truppen vil godt afsløre, at det bliver til gensyn med de faste indslag, hvor stort og småt fra lokalområdet bliver vendt. Var der mon nogle lokalpolitikere, der måtte bide i græsset til vælgermødet i Thorshøj? Hvad sker der til singlefest i nabobyen Østervrå, og kan det lade sig gøre at blive omskolet til jordemoder? Kønspolitik, præstesituationen og ’kattestrofer’ på de sociale medier, blander sig med en særlig fest på Vendelbokroen. Er det mon fordi man kan få et gratis bad på den gl. skole, at så mange er begyndt at gå til fitness? Det kan du få svaret på, når Thorshøj Revyen ruller over scenen, som et festligt punktum på en travl uge. 

Revytruppen
Instruktør Kurt Thomsen står igen i spidsen for revyholdet, som i år består af lutter glade gensyn til Annika Thomsen, Jens Larsen, Arne Jørgensen, Janni Holm Jørgensen, Kurt Pedersen, Torkild Snørbjerg og Marianne Christensen.  

Musikken er lagt i hænderne på den unge trio bestående af brødrene Peter, Johannes og Asbjørn Holm Hansen. Steffen Jensen sørger for lyden, Ejvind for lyset og i sufflørkassen er det Majbrit Rasmussen, som sikker sidste skanse. Merete Kristensen og Frede Aabel er de praktiske hænder i kulissen og med rekvisitterne.

Revyplatte
Revyen har premiere lørdag 25. juni, men først er der spisning, og det er igen muligt at bestille den lækre revyplatte, hvis man da ikke selv hiver madkurven med. Aftenen slutter med dans til Tøt City Band, som er sponseret af et lokalt kranfirma. Revyen har generalprøve fredag 24. juni, hvor der følger kaffe og kage med i billetten.

ÅB

Kirstine har fundet sin rette hylde

0

Kirstine Kjær Skrejborg (35) fra Østervrå skiftede i 2020 branche fra kontorassistent til SOSU-assistent, og det var et helt rigtigt valg. Nu er hun, sammen med tre andre medarbejdere i Frederikshavn Kommune, blevet udpeget som Velfærdstalent 100 2022. 

Det var lidt af et sats for Kirstine Kjær Skrejborg, da hun, med kun to måneders erfaring i bagagen som afløser i hjemmeplejen, meldte sig til et grundforløb som SOSU-assistent i Hjørring. – Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker, men ikke helt hvordan, men jeg er helt sikker på, at i jobbet som SOSU-assistent, er jeg havnet på den helt rigtige hylde, fortæller Kirstine. Det er meget givende at arbejde med mennesker, og jeg kan også mærke, at den uddannelse jeg har valgt, har ændret mine holdninger og syn på rigtigt mange områder. Derudover er Kirstine glad for de erfaringer, hun har fra sit tidligere job. – Jeg kan også trække på min erfaring med kundeservice, for ikke to borgere er ens, og jeg er nødt til at tilrettelægge sygeplejen efter den borger, jeg har med at gøre.  

Kirstine har være i praktik på Østervrå Ældrecenter i hjemmeplejen, og det er en kollega herfra, der har indstillet hende som Velfærdstalent. I indstillingen skriver kollegaen bl.a.: 

”Kirstine yder en helt særlig indsats i pleje og omsorg hos sine borgere. Hun går aldrig halvt ind i noget, men engagerer sig 100% i at løse opgaverne. Hun er undersøgende og reflekterende i de udfordringer hun møder og vil gøre alt for at kvalitetssikre pleje og diverse behandlinger hos borgere.”

Du er nomineret
I foråret modtog Kirstine en mail om, at hun var nomineret til Velfærdstalent 100 2022. – I første omgang troede jeg, der var nogen, der lavede sjov med mig, men jeg fandt da ud af, at det var rigtigt nok, fortæller Kirstine, og så gik der lang tid, hvor jeg ikke hørt noget. Ja, jeg tænkte nok, at det var så det. Lige til en dag, hvor jeg bliver ringet op af FOA, som fortæller mig, at jeg er blandt de 100 udvalgte Velfærdstalenter i hele Danmark. Der blev jeg virkelig rørt, for det er første gang, der er blevet sat pris på mit arbejde på den måde, siger Kirstine. 

Velfærdstalenterne har været på Christiansborg for at blive hyldet. Her mødte de bl.a. social- og ældreminister Astrid Krag og fik en rundvisning i Folketinget. – Det var da en stor oplevelse, også at se vores Folketing, men det bedste var nu fejringen sammen med kollegerne på ældrecentret, hvor der blev serveret bobler og kage og holdt tale af centerlederen, kollegaen Merete Dam Holmberg Nielsen, FOA og centerchef Jytte Thøgersen, understreger Kirstine. 

Sætte ældrecentret i spil
I øjeblikket er Kirstine i praktik i psykiatrien i Frederikshavn, og efter det næste undervisningsforløb på skolen, skal hun tilbage i praktik på Østervrå Ældrecenter. – Jeg kunne virkelig godt tænke mig at sætte ældrecentret meget mere i spil i forhold til lokalområdet, det kunne være sammen med forskellige eksterne samarbejdspartnere som f.eks. skolen, børnehaven og biblioteket, forklarer Kirstine. Jeg synes, at vi skal bruge det lokalmiljø, vi har, meget mere, så vi på den måde får præsenteret ældrecentret – ikke mindst for børn og unge, slutter Kirstine.

ÅB