Skt. Hansaften måtte Falcks brandmandskab i Østervrå for anden gang inden for otte dage tage turen til Thorshøj Stadion. Denne gang var det årets Skt. Hansbål, der var kommet lidt ud af kontrol. Ilden havde fået fat i læbæltet ved stadion, og på et tidspunkt var der flere meter høje flammer. Det lykkedes dog hurtigt brandfolkene at få ilden under kontrol, og med assistance af tankbilen fra stationen i Sæby, var der rigeligt med vand til rådighed.
De lokale brandfolk fik endda ekstra hjælp af nogle helt unge thorshøjborgere, som fik lov til at hjælpe med efterslukningen, og hvem har ikke lyst til at sprøjte med vand på sådan en lun sommeraften?
To besøg af brandbilen på blot otte dage, var heller ikke gået revytruppens næse forbi, og herfra kom de med forslag til at få lavet en særlig P-plads til brandbilen. Vi andre kan jo så fundere lidt over, om de mange ildsjæle i Thorshøj kan have noget med de to brande at gøre?
Ti frivillige stod for anretningen af 120 revyplatter til festaftenen i Thorshøj: F.v. Merete Kristensen, Leif ”Luffe” Andersen, Kirsten Tougaard, Pernille Dietz, Sanne Larsen, Theresa Tougaard, Ulla Dietz, Tommy Christensen, Katrine Hansen og Birthe Nielsen. Foto: Ejvind Pedersen
Frivillig arbejdskraft er helt afgørende for, at Try Thorshøj Boldklub (TTB) år efter år kan afvikle deres tra-ditio-nelle Idrætsuge. De er bare ikke særligt synlige, alle dem, der arbejder i kulissen, så hvem er de dem, der f.eks. sørger for en anden vigtig ting: Mad.
Thorshøjs revyplatte er legendarisk, og bag dette gourmetmåltid står ti frivillige, som ved lige, hvordan den opgave skal løses. Præcision og overblik er meget vigtig, når 120 revyplatter skal anrettes og pyntes, og på forhånd skal pålæg, pynt og tilbehør gøres klar. Theresa, Katrine, Birthe og ”Luffe” har fået opgaven med at anrette, de mange aluminiumsplatter, som er snorlige placeret på borde i TTBs klubhus. ”Luffe” har været med i mange år, også fordi han godt kan li’ at lave mad. – Jeg ville egentlig gerne have været kok, men det endte med, at jeg i stedet kom i lære som tømrer, og så må jeg jo nøjes med at lave mad i fritiden, fortæller ”Luffe”. Birthe Nielsen har også meldt sig til at hjælpe. – Jeg synes det er hyggeligt, og så kommer jeg til at lære nogle nye mennesker at kende. Flere på holdet deler Birthes synspunkt. De synes, det er hyggeligt, og så snakker de med nogen, som de ikke plejer at snakke med.
Opgaven med at fylde platterne kører som på samlebånd. I raskt tempo hjælper man hinanden, så salatbladene bliver rigtig placeret under rejerne, ved siden af flæskesteg, roastbeaf, fiskefileten og bægre med marinerede sild. I køkkenet er der også fuld damp på, bl.a. med anretninger i små bægre og friturestegning af fiskefileter. Til sidste kommer pynten, og her bliver Katrine instrueret i, hvordan en ”appelsinspringer” skal vrides, bagefter er der én, der fylder rødkål, karse, rød peber og meget andet på, som det sidste. Overblikket og dirigentstokken bliver holdt i sikker hånd af Merete Kristensen, som hele tiden lige har et øje på hele processen.
Revyplatterne er pakket og stillet på køl omkring kl. 13.00, der er gjort rent og ryddet op i køkkenet, og så kan de ti frivillige tage hjem efter fem timers intenst arbejde, og gøre sig klar til Revyfesten, som er årets højdepunkt efter en travl uge.
Maden er vigtig Et kig på forløbet af en Idrætsuge i Thorshøj får også en anden ting til at springe i øjnene, nemlig fællesskabet om mad, der går som en rød tråd igennem det ti dages lange event – både før, undervejes og til slut. Glemte vi at nævne, at det selvfølgelig er frivillige, der står for alt det praktiske omkring maden?
I ugerne op til idrætsugen øver revytruppen på livet løs for at blive klar, og for at de ikke skal gå ned på energi og kræfter bliver der sørget godt for dem undervejs. Det ligger nemlig helt fast at en lokal og trofast sponsor hvert år giver en pålægskagemand til en øveaften, og et par dage senere står den på god gammeldags flæskesteg med hele svineriet. Ingen kan vist længere huske, hvorfor og hvornår den regel blev indført, men nu er det en tradition, og det var mor og datter, der havde klaret den opgave.
Det gik rigtig godt til generalprøven på årets revy, og bagefter blev revytruppen fristet med pomfritter og pølser. Inden premiere bliver der fyldt lidt energi på truppen, og bagefter nyder de en revyplatte.
Vi samles om maden Idrætsugen indledes altid med ”Firmafodbold”, og da sidste fløjte havde lydt, blev alle inviteret ind i det store markedstelt til snitter og håndbajere – ingen skal gå sultne hjem fra Thorshøj Stadion. Det var nogle søde piger, der tidligere på dagen i 3½ time havde svinget smørekniven over 600 stykker brød, som senere fandt vej til de sulte sportsudøvere.
Familieaftenen bød på fællesspisning, og aftenens menu stod på grillmad, som blev frembragt ved fælles hjælp, men på forhånd havde frivillige igen været i køkkenet for at lave tilbehøret.
Mørbradgryden med tilbehør var menuen til fællesspisningen Skt. Hansaften, og det var vist lækre sager, for gryden var fuldstændig skrabet. Den opgaver havde en frivillig klaret hjemme i hendes private køkken. Senere på aftenen var der frivillige, som sørgerede for nybagte vafler til alle.
På idrætsugens sidste dag lokker arrangørerne med et reparationssæt i pølsevognen – den populære tømrermandsmenu, så salt- og fedtdepoter kunne komme i balance igen efter lørdagens revyfest.
Mange andre opgaver bliver løftet af frivillige i forbindelse med Try Thorshøj Boldklubs Idrætsuge. Årets hyldest ”Thors Hammer” gik til et andet stort projekt i byen Thorshøj Gammel Skole, som har ligget stille, mens der var gang i aktiviteterne på Thorshøj Stadion. – Vi har haft travlt her, og det betyder, at de mange frivillige kræfter er flyttet herover til klubhuset, men når festen er slut, så tager vi fat igen over på skolen, fortæller formanden for byens borgerforening og skoleprojektet Geir Kåsa. Vi kan slet ikke takke alle de mange frivillig nok, for uden dem, kunne vores by og de aktiviteter, vi har, slet ikke lade sig gøre.
Onsdag formiddag var Torslev Skoles 6. klasse på historisk byvandring i Østervrå, anført af Olav Andersen og Jørgen Clausager fra Lokalhistorisk Forening. På billedet hører de om den gamle kommuneskole på Vrængmosevej. Foto: Olav Andersen
Solen skinnede og sommervejret var på vej fredag d. 17. juni hvor Hørby Børnehus dannede rammen om markedsdag for alle Børnehusets børn med forældre, søskende og bedsteforældre.
Forældrerådet havde, sammen med Børnehuset personale, lagt sig i selen for at lave en aktivitetsrig dag for børnene, så de kunne mærke, hvordan det er at tage på marked.
Dagen bød på sæbebobler, skumfiduser over bål, ansigtsmaling, fiskedam, dåsekast, guldgravning, lav-selv-popcornbæger, loppemarked og ikke mindst kagebod med salg af kage, kaffe, slushice og saft. Der var præmier for nogle af aktiviteterne, så det var med at få gravet godt med guld, så det kunne udløse en slikkepind.
Ideen til markedsdagen blev affødt af, at efter flere år med Corona var der behov for et arrangement, alle kunne deltage i og bare hygge sig sammen. Hørby har desværre ikke længere sin Børnemusikfestival, men der er hentet inspiration herfra til nogen af aktiviteterne.
Musikken stod Børnehusets børn og personale for, idet der flot blev fremført ”I Krible-krable-land” og ”Knapfabrik” for fuld hals.
Dansk sommervejr byder altid på lidt af hvert, men den smule vand der kom, gjorde ingen forskel på humøret eller intensiteten hos børn og voksne, der ufortrødent fortsatte med at lege, grave guld osv.
Børnehuset stod for loppemarked med salg af legetøj og forældrerådet stod for kageboden. Overskuddet fra salget går til køb at nyt legetøj eller oplevelser til Børnehusets børn.
Et rigtigt fint fremmøde var der til dette års Sank Hans aften på Bålhøj, hvilket som glædede arrangørerne, Tårs Borgerforening meget.
Formand for Teknik og Miljø – Søren Homann (C) som stod for årets båltale. En tale der omhandlede en tak og ros til foreningslivet i Tårs. En ting som Tårs virkelig kan bryste sig af, er det varierede foreningsliv.
Kristian Holm stod igen for den musiske underholdning, og med tonerne til ”Vi elsker vort land” blev den fine heks sendt af sted mod Bloksbjerg. Heksen var selvfølgelig ikke sådan en levende en, men en rigtigt fint fabrikeret ”Søholm model” – børnene fra Børnehuset Søholm havde nemlig været rigtig kreative.
Kristian Brogaard har ofte medvirket i de tværkirkelige friluftsgudstjenester i Østervrå Anlæg.
I juni, juli og august er sognepræst Kristian Brogaard (62) konstitueret som præst i Torslev og Østervrå Sogne. Kristian Brogaard er et kendt ansigt i sognet, så det er et godt gensyn, vi kan se frem til.
I Østervrå har vi Joakim Mæhle, men sognepræst Kristian Brogaard har gennem tiderne også spillet en ret hæderlig wing på fodboldbanerne i Østervrå, hvis han selv skal sige det. – Jeg er kommet i Østervrå, fra jeg var helt ung, dels i forbindelse med KFUM & KFUK, og så har jeg spillet fodbold i ØVI, fortæller Kristian.
Egentlig er han uddannet revisorassistent, og det job var der slet ikke noget i vejen med, men det fyldte lige som ikke rigtig hans liv ud, og derfor søgte Kristian Brogaard ind på cand. theolstudiet på Aarhus Universitet og herefter på Pastoralseminariet, som hører med til den praktiske præsteuddannelsen. Det tog ham 19 år, inden han var færdiguddannet. – Den skriftlige del af uddannelsen var rigtig svær for mig, og det viste sig, at jeg er ordblind, og det forlængede mit studie yderligere, forklarer Kristian. Undervejs mødte jeg Tove, som jeg er gift med i dag, og jeg blev også nødt til at tjene penge både til studierne og til at leve for, så det tog alt sammen sin tid.
Kristian Brogaard brænder for ungdomsarbejdet i forskellige sammenhænge, og derfor har han også i flere embeder været ansat både som sognepræst og ungdomspræst. Bl.a. på Thyholm, i seks år ved Abildgaard Kirke, og senest har han haft embede i Brønderslev. – Jeg har bl.a. være i Østervrå flere gange, hvor jeg i samarbejde med Joakim Heislet og en flok skoleelever har lavet anerledes gudstjenester, hvor vi bruger nutidig musik, det kan f.eks. være Shubidua og Nephew, fortæller Kristian. Jeg elsker at bruge den nutidige musik sammen med den traditionelle forkyndelse. Kristian Brogaard har også flere gange deltaget ved de tværkirkelige friluftsgudstjenester i Østervrå Anlæg, så sent som for to uger siden.
I forbindelse med sin konstituering i Torslev og Østervrå Sogne vil Kristian gerne lave traditionelle gudstjenester kombineret med en god bladning af lidt nyt og anerledes. Bl.a. er det ikke lykkedes at finde en organist, så derfor arbejdes der på en ny musikalsk oplevelse i sommermånederne.
Privat bor Kristian Brogaard i Frederikshavn, hvor hans kone Tove Brogaard er sognepræst i Bangsbostrand Sogn. Parret har fire børn, der alle er fløjet fra reden.
Torslev og Østervrå Menighedsråd samt Østervrå Idræts- og Kulturcenter har givet hinanden håndslag på, at det fremtidige sognehus skal ligge i forbindelse med idrætscentret.
Planerne for et sognehus i Østervrå er faldet på plads. De to menighedsråd er blevet enige om, at indgå i et samarbejde med Østervrå Idræts- og Kulturcenter om at bygge ”Kirkens Hus” og Østervrå Kulturhus sammen, så man udnytter synergieffekten bedst muligt.
De har tænkt sig meget godt om i Torslev og Østervrå Menighedsråd, inden den endelige beslutning om at det nye menighedshus skal ligge i forbindelse med Østervrå Idræts- og Kulturcenter. I mange år har det været et stort ønske at få et sognehus til kirken og sognets forskellige aktiviteter og tilbud. – Der er blevet holdt rigtig mange møder og kigget på flere forskellige løsningsmodeller, inden vi i fuld enighed er kommet frem til, at det giver bedst mening at bygge ved idrætscentret, forklarer de to formænd Lone Haugaard og Erling Mikkelsen. Vi er rigtig godt tilfreds med, at der nu er truffet en beslutning, hvor vi bl.a. kommer til at kunne udnytte den synergieffekt der ligger i det centrale samlingspunkt, som idrætscentret er, udover at vi også kommer til at dele bl.a. køkken- og toiletfaciliteter.
Bestyrelsen og ledelsen i Østervrå Idræts- og Kulturcenter er også rigtig glade for, at aftalen er faldet på plads, og det falder også rigtig godt i tråd med, at idrætscentret i lang tid har haft ønsker om at udvide. – Det er et fælles ønske, at vi laver noget sammen, hvor vi kan udnytte lokalerne bedst muligt, tilføjer formand for Østervrå Idræts- og Kulturcenter Rene L. Larsen, og det understreger også, at vi rigtig gerne vil arbejde sammen til fordel for vores lokalområde.
To huse – delt ejerskab Byggeriet kommer til at omfatte to huse med delt ejerskab. – Der bliver to indgange til det fælles hus – en til ”Kirkens Hus” og en til ”Østervrå Kulturhus”, forklarer Erling Mikkelsen, vi udvider mod Bredgade og bygger oven på kulturhuset, og så skal der bygges om og fornyes på køkken og toiletter, som vi kommer til at være fælles om.
Det er arkitektfirmaet Kjær og Richter, Aarhus/Aalborg, der har tegnet skitsen til det nye bygger, men bygherrerne har endnu ikke lagt sig helt fast på antal kvadratmeter, og byggesummen har man heller ikke ønsket af løfte sløret for. – Vi har fået et udkast til byggeriet, og det skal vi nu for alvor i gang med at granske, og det betyder også, at vi gerne vil høre, hvad byens og oplandets borgere mener, at det fremtidige Kirke- og Kulturhus skal indeholde, lyder opfordringen fra Lone Haugaard og Erling Mikkelsen. Inden længe vil vi invitere til et informationsmøde, hvor vi fortæller mere om projektet, for der er utvivlsomt mange, der er spændte på at høre om planerne.
Hensigtserklæring Provstiudvalget har godkendt byggeplanerne, og onsdag aften den 22. juni satte tre formænd – Erling Mikkelsen Torslev Menighedsråd, Lone Haugaard Østervrå Menighedsråd og René Lundgren Larsen Østervrå Idræts- og Kulturcenter tre vigtige underskrifter på hensigtserklæringen, som omfatter de juridiske og praktiske aftaler, der skal ligge til grund for byggeriet.
Den 17. juni var det præcis 50 år siden skolen åbnede og i den anledning havde man inviteret til jubilæumsreception.
Spisesalen blev hurtigt fyldt med mennesker, der alle på en eller anden måde havde haft tilknytning til skolen gennem årene eller som gerne ville hylde efterskolen.
Efter velkomst ved skolens forstander, Mogens Vestergård, var alle velkomne til at smage på alle de sommerlige herligheder, der var stillet frem i dagens anledning – og så var ordet i øvrigt frit. Ved sin velkomst brugte forstanderen klokken fra den gang, det hele startede, til at få ro i salen.
1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune, Peter Nielsen, holdt som kommunens repræsentant en flot tale i anledning af jubilæet, hvor han bl.a. sagde: Det er en fornøjelse at kunne være med til at fejre en efterskole om hvilken, der står stor respekt. Hørby Efterskole har ry for at være med til at give vores unge mennesker en ekstra god start i voksenlivet. Han sagde videre: I er en efterskole, der har forstået at appellere til det, som de unge mennesker efterspørger – specifikt er det musik og sport.
Peter Nielsen sagde ligeledes i sin tale: I omfavner at unge mennesker er forskellige, I evner at påskønne den enkelte elev for den, man er og jeg tror jeres skole finder ind til det bedste i det enkelte menneske.
Unge mennesker i dag har mulighed for at vælge og vrage, sagde viceborgmestren. Man har mulighed for at rejse længere ud i verden end man havde tidligere, så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at I rekrutterer en del af jeres elever fra egen kommune. Disse elever er bevidste om, at det ikke er nødvendigt at søge langt væk for at finde det læringsmiljø, der vil være bedst for dem – nemlig Hørby Efterskole.
Han rundede talen af med ordene: Pas godt på Hørby Efterskole og de værdier, der gør den til noget særligt.(ovennævnte er et uddrag af viceborgmestrens tale).
Der var folk til stede ved receptionen som også var med ved selve åbningen af skolen for 50 år siden.
Der blev sunget fællessang undervejs bl.a.: Se, det summer af sol over engen og Linedanser og også en sang som er lavet af musiklærerne Mark Lundtoft Christiansen og Mathilde Rosenfeldt Aarup – sangen hedder: Lær som du er – en flot sang, en dejlig og en meget sigende sang.
Skolens 1. forstander, Finn Jakobsen holdt en meget flot tale til skolen, som kan læses herunder.
Der var flere indlæg i løbet af eftermiddagen – her kan også henvises til avisen d. 8. juni, der bragte en udførlig beretning om den jubilerende Hørby Efterskole.
Jo-Jo Foto: Ejvind Pedersen
Finn Jakobsens tale ved receptionen ved 50 års jubilæet på HØRBY EFTERSKOLE den 17. juni 2022
Det er jo historie vi er med til i dag
Netop i dag, – den 17. juni er det 50 år siden at HØRBY EFTERSKOLE blev officielt indviet.
Det var stort. Elever og personale var i nu T-shirts med HØRBY-Logo – Hørby Ungdomsskole, ideskolen for 14-18 årrige.
Og pæne folk med borgmester Ingemann Christensen i spidsen, repræsentant for Hørbys handelsstand Hans Jørgensen, formanden for Indre Mission i Hørby Anton Bæk, – der selv havde samlet 16.000 kr. ind til skolens etablering ved at gå fra hus til hus her i Hørby, – og selveste formanden for de Frie Ungdoms- og Efterskoler i Danmark Aksel Nielsen var med og holdt festtalen.
Og selvfølgelig var skolens første bestyrelse med formand Knud Andreassen også med. Og Knud er også med i dag – det vender jeg tilbage til!
Derfor er 17. juni – dagen i dag…. en festdag hvor vi kan fejre vores 50 års jubilæum.
For os der var med fra starten var det spændende pionerår – pionertid!
Nogle af pionererne er her i dag. Som nævnt er HØRBYS første formand Knud Andreasen. – og blandt de første ansatte er Emmy Farsinsen, Willy Farsinsen, Kirsten Christensen, Knud Christensen, Emmy og jeg her i dag – og Merete, der blev født her på skolen da vi flyttede hertil og sammen med sine to brødre Leif og Flemming også kunne deltage i skolestarten!
Skal vi ikke lige bede dem rejse sig! – Tak til jer alle for hvad I har været med til at sætte i gang!
KLAP…..
Lige her hvor jeg står nu var skolens første spisesal med lange borde og bænke.
Skolebygningerne var blevet købt af Hørby Håndværkerskole for 420.000 kr. 1/6 (70.000) af beløbet skulle vi selv indsamle. Der var husstandsindsamling, lotterier, lejrskoler, kurser – Anton Bæk
Det første elevhold bestod af 42 elever. Første kursus var på 20 uger og de fleste elever kom fra Grønland og skulle have et forkursus før de kunne fortsætte på det første 10 måneders kursus, der startede den 3. september.
Tiden fra starten og frem til i dag har været en eventyrlig rejse. Pionererne fra 1972 er for længst gået på pension – nogle er ikke mere.
Som pioner føler jeg en stor taknemmelighed for de år jeg har været med. Været med til at skabe et fundament til den Hørby Efterskole, der i dag blomstrer og som giver unge mennesker mulighed for – og redskaber til, at finde vejen frem i livet – LIVSVEJEN!
Livsvejen – skulpturen, der står foran hovedbygningen som var en gave ved skolens 40 års jubilæum, og som jeg er så taknemmelig for at jeg fik lov til at give den liv med livets farver hvor den røde farve symboliserer at det er vigtigt at vi finder den røde tråd i tilværelsen der viser fremad og opad, og den blå farve symboliserer det enkelte menneskes mål om at leve i tro håb og kærlighed og fællesskab med hinanden, – her på Hørby og overalt hvor vi færdes. Derfor kalder jeg skulpturen for livsvejen!
Den 9. april i år havde vi inviteret 500 tidligere elever til kæmpe jubilæumsfest her på skolen, med fællesspisning i hallen og hvor nuværende elever opførte årets musical. Her kunne vi takke de tidligere elever for den opbakning de altid har givet os. Her kunne vi mærke, hvordan de på meget forskellig vis havde haft glæde af de værdier de havde fået på Hørby – både fagligt og menneskeligt – værdier der bunder i fællesskab og omsorg. Og vi ansatte – og tidligere ansatte kunne mærke, hvordan eleverne år efter år havde givet os værdier på vores livsvej.
Jeg må jo indrømme, at det for mig virkelig gav tid til eftertanke, når flere af eleverne der deltog, nu var pensionister (alders!). – At man oplever det giver anledning til at vis taknemmelighed!! – og fortæller jo nok også lidt om egen alder!!!
Det gør mig rigtig glad at se hvorledes drømmen fra 1972 – her 50 år efter, opfyldes ved det personale, der i dag er på skolen.
Det er en ”livsglæde” for mig, at få lov at opleve, hvordan det fundament, vi der var med fra starten af, har støbt, og som I, der er kommet efter, bygger videre på – udvikle til den skole HØRBY er i dag.
Tak til Mogens for det arbejde du har udført, siden du tog over. Tak til hele personalet – bestyrelsen, fordi I gør et fantastisk arbejde som bare gør mig så glad her 50 år efter skolens start.
Tak til jer fordi Emmy og jeg som gamle pionerer altid føler os så velkomne, når vi besøger vores kære skole.
Ved skolens 25 års jubilæum fremsagde Emmy og jeg i fællesskab i et lille digt bl.a. – Jeg har redigeret nogle få linjer i digtet så det også passer i dag!:
”Når vi to som har været med fra skolens vår,
ser tilbage på, hvorfor det i dag er muligt at feste,
er der mange, der skal fejres op gennem tiden der går;
de mange kræfter der for altid gør Hørby til den bedste”.
Tak for vores tid på Hørby og tak til alle jer der har været med gennem årene, så vi nu kan fejre vores 50 års fødselsdag
Til lykke med jubilæet til os alle, og held og lykke fremover
Beboere fra Østervrå Ældrecenter har, med hjælp fra De Frivillige, været på tur til Sindal Musikfestival, hvor der blev sunget med på bl.a. Den syngende Posts repertoire, og ind imellem blev der også plads til en svingom på dansegulvet. Deltagerne nød den gode mad og dertil en kølig øl, i det hele taget blev der hygget også med at forsøge lykken i tombolaen.
Alexander Bak Sagmo og kæresten Mona nyder at kunne slappe af hjemme hos Alexanders forældre, efter nogle hektiske ugers filmpremiere. Foto: Ejvind Pedersen
Filminstruktør Alexander Bak Sagmos først spillefilm ”Esthers Orkester” havde præmiere i de danske biografer 2. juni, og det har givet stor travlhed for den 29-årige nordjyde, som har være på turné rundt til landets biografer for at fortælle om filmen, senest i den nye Palads Teater i Frederikshavn. Egentlig meget symbolsk, for det var også her, på byens gymnasium, lysten til at arbejde med film for alvor tog en seriøs retning.
Et VHS-kamera var det første skridt ind i filmens verden for filminstruktør Alexander Sagmo, og allerede der begyndte han at lave små film hjemme i Østervrå, hvor familie og venner indgik i forskellige roller med ”kyndig” instruks fra en instruktør in spe. Kameraet blev afløst af en lidt mere smart og moderne mobiltelefon, og det gav nye højder til ”filmproduktionen”.
Alexander Sagmo er født og opvokset lidt uden for Østervrå, og allerede som helt ung prøvede han kræfter med at stå på scenen med både sang, dans og skuespil. – Jeg har altid godt kunne li’ alt, det der foregik på en scene, og jeg har også, lige så længe jeg kan huske, lavet film, men at jeg skulle blive instruktør, det lå nok ikke lige for, fortæller Alexander Sagmo, og min erhvervsvejleder i folkeskolen slog også helt fast, at filminstruktør, det kunne man ikke blive, husker Alexander.
Alexander troede han skulle være læge, men det ændrede sig, da han kom i gymnasiet i Frederikshavn, og fik mulighed for at vælge faget medie, så kom der for alvor blus på drømmen om at lave film. – Uanset, hvordan jeg vendte og drejede mine fremtidsplaner, så var det som om, det med film, bare blev ved med at dukke op, husker Alexander.
På hjemmefronten i Østervrå var der fuld opbakning til at gå efter en uddannelse som filminstruktør. – Det der med film, har jo været der altid, og det er vel også bedre at gå efter noget, man brænder for, i stedet for at vælge en uddannelse, man er knapt så interesseret i, lyder det fra Alexanders far Morten Sagmo.
Nyder fred og ro i Østervrå Alexander, kæresten Mona og deres lille datter Vigga på godt otte måneder var i weekenden hjemme på besøg i Østervrå, hvor de nød freden og roen efter et par hektiske ugers filmpremiere. – Der har godt nok været meget at se til i den sidste tid, så det er dejligt at kunne slappe lidt af, smiler Alexander.
Han har også en meget afslappet holdning til, at hans spillefilmsdebut har fået en lidt blandet modtagelse hos anmelderne, som dog roser filmen for at være nytænkende og modig, måske underforstået, at den her instruktør, skal vi nok holde et vågent øje med i fremtiden. – Vi har lavet en film, hvor det vigtigste budskab er, at biografgængerne kan genkende sig selv i det, de ser, forklarer Alexander. Mit primære mål er at lave film, som jeg har lyst til at lave, og jeg har det nok lidt som min bedstefar Frede, han havde heller ikke lyst til, at der var nogen, der skulle bestemme over ham, forklarer Alexander.
Rollebesætningen i ”Esthers Orkester” tæller bl.a. Peter Gantzler, Annika Aakjær og Ulf Pilgaard, og de har været rigtig søde og nemme at arbejde sammen med, forsikrer Alexander, og der kan måske blive tale om nye samarbejder.
Alexander Sagmo og hans kollega Troels Engelbrecht arbejder nemlig på to nye spillefilm, som stadig er på manuskriptplan. Den ene film skal foregå i en lille nordjysk landsby og kommer til at handle om en gruppe SoSu-assistenter, den anden er en roman, som Alexander har fået filmrettigheder til, og er i fuld gang med at omskrive.
