Ebbe glemmer aldrig taget på Østervrå Hallen
Østervrå Idræts- og Kulturcenter fejrer i år 50 års jubilæum, og i den anledning har vi spurgt nogle af dem, der kan huske, hvordan det gik til, at Østervrå fik bygget en hal. Det er små erindringsglimt kun til at varme op på, for hen over sommeren fortæller Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager hele historien.
Fhv. tømrermester Ebbe Andersens tilbud på at lægge tag på Østervrå Hallen blev først antaget i anden omgang, og det blev en stor opgave for det lille tømrerfirma med fem ansatte. I slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne var håndværksfirmaerne først lige begyndt at få lidt mere avanceret og moderne værktøj til rådighed. – Vi havde godt nok trykluftmaskine til at skrue de mange bolter i spærene, og vi havde også sømpistol, men det var noget af det helt nye på markedet, og det var også knapt nok at vores kompressor kunne klare opgaven, husker Ebbe.
Den opgave Ebbe og hans folk skulle løse var at fremstille 72 spær til Østervrå Hallens tagkonstruktion, og i hver af dem skulle der skrues 50 bolte, men først skulle der laves en tegning, og den opgave overlod Ebbe til Mesterforeningen, som havde fagfolk, der kunne løse den slags opgaver.
– Vi fik også fremstillet en særlig vogn til at køre spærene hen på sportspladsen, hvor de blev stillet op, fortæller Ebbe. Desværre skete der det uheldige, at da 2/3 af spærene var stillet op, væltede de. – Heldigvis var der en masse frivillige, der meldte sig til at hjælpe med at rejse spærene igen, og vi kunne få det hele stivet bedre af, erindrer Ebbe.
Spærene blev hejst på plads af et kranfirma fra Aalborg, men den proces blev ramt af flere forsinkelser. Først blæste det for meget, og så havde kranfirmaet andre opgaver, de skulle løse, men endelig blev det Østervrås tur. Der var dog lidt problemer med at få kranen til at stå stabilt, og det ene ben blev klodset op med nogle jernbanesveller, men det skulle vise sig, at være en dårlig løsning. En mand, der var beskæftiget med at trække spærene hen til kranen, havde sat sig i venteposition på det ene kranben, pludselig lettede det og hele kranen, og manden gav et vræl fra sig. – Det var en virkelig stor forskrækkelse for os alle samme, men heldigvis skete der ikke noget med hverken manden eller kranføreren, fortæller Ebbe, som samme dag kørte til Aalborg for at hente stålplader til kranen at stå på, og det fungerede fint resten tiden.
På så stor en byggeplads går snakken mellem de forskellige håndværkersjak, og der blev også talt løn. Et af sjakkene havde pralet med en akkordløn, der lå en del over den, Ebbes ansatte fik, og så besluttede de sig for at nedlægge arbejdet. – Jeg havde ikke råd til at give 8-9 kr. mere i timen, men vi fik da fagforeningen til at komme, og så viste det sig jo, at der nok også var lidt praleri om størrelsen på akkorden med i historien, fortæller Ebbe. Det endte med, at Ebbes folk fik en krone mere i time, og så blev arbejdet genoptaget. – Vi fik også besøg af datidens Arbejdstilsyn, husker Ebbe Andersen, og de mente, at vi skulle sætte et sikkerhedsnet op. Da jeg spurgte, om det var noget, de ville gøre for os, så endte det med, at vi i stedet brugte en sele, som vi gjorde fast til spærene, når vi skulle tage imod et nyt emne. Det var jo aldrig gået i dag, og når man så tænker på, at der de fleste steder var 11 meters frit fald, forklarer Ebbe.
Byggeriet af Østervrå Hallen havde stor bevågenhed ikke kun i lokalområdet, mange lagde vejen forbi for at følge det store byggeri, som jo var usædvanligt for den tid. – Der var rigtig mange, der kom og kiggede på, men vi havde også mange, der lige kom og gav en hånd med, husker Ebbe.
Et byggeri skal have et ordentlig rejsegilde, men der var ikke den store velvilje fra Sognerådets side til at finansiere den del, men det lykkedes Ebbe at få Elmann Nielsen til at give to kasser øl, resten finansierede Ebbe ud af egen lomme. – Jeg fik min kone Inga og min søster til at lave smørrebrød til mine folk, kranfolkene og dem, der ellers gav en hånd med, og det må have været noget rigtig godt smørrebrød, for de spise 6½ skive pr. mand, griner Ebbe Andersen, som mener at byggeprocessen med taget varede fra starten af juni til hen midt i november. – Og det tag, det glemmer jeg aldrig, slutter Ebbe Andersen.
Taget på Østervrå Idræts- og Kulturcenter har sin helt egen – og lidt dramatiske – historie, men den kommer Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager sikkert ind på.
RETTELSE: I sidste uge havde der sneget sig en ’tyrkfejl’ ind i Erindringsglimtet med Ejvind Dregaard.
’Inden man var færdig, var den indsamlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’ Der skulle naturligvis stå: ’Inden man var færdig, var den samlede byggesum løbet op i 8,1 mio. kr.’
ÅB
