Home Blog Page 113

Per Pallesen tryllebandt publikum i Østervrå

0

Mandag den 3. marts gæstede Per Pallesen Østervrå – på foranledning af Østervrå Seniorer – og nok var der en del grå hårpragter blandt de ca. 150 fremmødte, men der var dog osse folk til stede, som endnu ikke er seniorer.

Per Pallesens livsberetning startede med hans fødsel den 30. april 1942 i Aars. Herefter fulgte en kort beskrivelse af hans bedsteforældre og forældre og hans barndom i Aars, hvor han som 5 årig var på Aars Hotel med sine forældre og se ”Den skønne Helene” og han, tryllebundet af forestillingen, vidste at han ville være skuespiller. Han har aldrig villet være andet. 

I skolen blev hans far kaldt til samtale efter 3. real og fik at vide, at Per var en kvik og vellidt dreng, men at han var doven og derfor skulle gå 3. real om, hvilket Per var meget ked af. Hans far bad ham så mindeligt om at tage sig sammen og det gjorde han for han var træt af at skulle gå om. Han skubbede sport og andre fritidsinteresser ned på en andenplads og gav sig til at arbejde med skolesager – han kunne nemlig godt.

Skålede med kongen
Som dreng var Per FDF’er i Aars og da han var 9 år var de på påskelejr på Cimbrerborgen ved Trend. Per blev sendt til købmanden og da han havde handlet, spurgte købmanden ham, om han ville med ud bagved og hilse på kongen. Det sagde Per ja til og ude i baglokalet sad kongen på en melsæk og drak en øl. 

Per blev budt på en sodavand og de skålede og snakkede lidt om, at Per ville være skuespiller og at Frederik var Kongen af Danmark og købmanden supplerede med, at han havde bolcher med det navn. Da Per fortalte om det tilbage på lejren, var der ingen der troede på ham.

Næste dag da Ingrid og Frederik kørte i procession i byen blinkede kongen til Per og det undrede kammeraterne sig over og Per kunne så igen fortælle om skålen i baglokalet hos købmanden.

Mange år senere, fortalte Per historien til Dronningen, hvortil hun svarede: ”Ja, min far var svært glad for bajersk øl”.

Apropos Dronningen, så har han danset lancier med hende – på hendes opfordring, og han har også været hos hende og takke for et ridderkors.

Efter realen kom Per i lære i Sparekassen, hvor han kedede sig bravt og i den samme periode, lykkedes det for ham at komme ind på Aalborg Teaters elevskole, hvor han læste hos Inger Bagger, hvorfor han undlod at gå op til eksamen i dobbelt bogholderi.

Hæren kalder
Da han var næsten færdig på teaterskolen blev han indkaldt som soldat i Aarhus. Han ville ikke rigtig makke ret og blev straffet med kachotten, hvilket behagede ham særdeles godt for der var god mad, fjernsyn og mere frihed – han fandt dog ud af, at de ni dages kachotferie blev lagt til hans tid som værnepligtig i den bageste ende. 

Efterfølgende ville hæren at han skulle være sergent, men han ville hjem og gøre sin skuespilleruddannelse færdig. Han måtte bede Karen Marie Løwert, som var leder af Aalborg Teater, om hjælp og han blev således udstationeret i Hvorup, hvorfra han kunne gøre sin skuespilleruddannelse i Aalborg færdig.

Livet som skuespiller
Herefter fulgte et spændende liv med masser af forskellige skuespillerjobs rundt om i landet med både fiaskoer og succeser. Han havde mødt og scoret Kirsten Peüliche og de to flyttede til København og havde mange fælles jobs. 

Per fortalte mange historier fra forskellige scener, teatre og om kollegaer og også om et tæt samarbejde med bl.a. Dirch Passer og Poul Reichhardt. Han lagde ikke skjul på, at der blev drukket meget alkohol i branchen, men sådan er det heldigvis ikke længere, forsikrede han.

I 1978 var Eddie Skoller blevet chef for Hjørring Rev­yen og ringede og spurgte Per, om han ville være med. Næsten samtidig spurgte Aage Stentoft ham, om han ville være med på Tivolirevyen og spille sammen med Dirch Passer, men der var noget med en lønforhandling, der ikke lykkedes, trods Dirchs generøsitet, og Per sagde ja til Hjørring Rev­yen og har tilbragt 35 somre i Vendsyssel. 

At han valgte Vendsyssel fremfor Tivolirevyen, har han aldrig fortrudt, fortalte han. Det var her ”Dansk Naturgas” med Mathiesen og fru Kristof opstod. Som en sidebemærkning fortalte han, at Tommy Kenter altid improviserede så meget, at det var en vanskelig opgave.

De mange somre i Vendsyssel har givet ham et godt billede af, hvordan vendelboer er og det fik vi så en del, ganske underholdende, smagsprøver og eksempler på. 

Pallesen og Pilmark
En anden meget stor succes i Pallesens liv var Pallesen og Pilmark Show, hvor koncepetet var to ”pingviner” og to sorte flygler og resten kender vi vist alle. De var på turné i en stor del af Verden med showet og det er blevet vist i 85 lande.

Tjener Bolt
Så var der jo også tiden med Matador. Det var en vidunderlig tid, fortalte Per. Det var så spændende og alle de søde kollegaer var der. Vi indspillede Matador om formiddagen i fire sæsoner – seks afsnit af gangen. 

Seks børnebørn
Per har to døtre, Trine og Sofie som begge er gået i forældrenes fodspor og er succesfulde skuespillerinder. De har skænket Per seks børnebørn og dem er han meget optaget af. Jeg havde nok for travlt da vores piger var små, fortalte han, men NU har jeg tid og elsker at tilbringe den med mine elskede børnebørn.

Bagsiden af medaljen
Bagsiden af et glamourøst liv kan man læse om i bladene, hårde skilsmisser, stress og i 2004 var han helt utrolig heldig med, at der var en ambulance meget tæt på, da hans aorta bristede og han hurtigt kom afsted. Hvis jeg var kommet ind fem minutter senere, havde det været slut der, fortalte han.

Han overlevede og lever i bedste velgående. Han har lige fået nyt knæ og derfor var han ikke så godt til bens, men fortælleevnen var der ikke noget i vejen med og man fik indtryk af, at han bare kunne blive ved.

KØH2

Nye køkkenfronter: Forny dit køkken med stil og funktionalitet

0

Er dit køkken begyndt at se lidt træt ud? Drømmer du om et friskt og moderne look uden at skulle rive hele rummet ned? Så er nye køkkenfronter måske lige præcis den løsning, du leder efter. Med minimale indgreb og maksimal effekt kan du transformere dit køkken og give det nyt liv.

Hvorfor vælge nye køkkenfronter?
At udskifte køkkenfronterne er en smart måde at opdatere dit køkken på uden at skulle gennemgå en omfattende og dyr renovering. Her er nogle af de vigtigste fordele:

  • Omkostningseffektivt: Betydeligt billigere end en komplet køkkenrenovering
  • Tidsbesparende: Kan ofte udføres på få dage
  • Miljøvenligt: Reducer affald ved at genbruge eksisterende skabe
  • Fleksibilitet: Vælg mellem et væld af designs og materialer
  • Værdiforøgelse: Forbedrer husets samlede værdi

Med moderne og elegante køkkenlåger kan du opnå et helt nyt look uden at gå på kompromis med kvalitet eller funktionalitet.

Populære materialer til køkkenfronter
Når du skal vælge nye køkkenfronter, er materialet en afgørende faktor. Her er nogle af de mest eftertragtede muligheder:

MaterialeFordeleUlemper
TræNaturligt, varmt udseende, holdbartKan være dyrt, kræver vedligeholdelse
LaminatBudgetvenligt, let at rengøre, mange designsMindre holdbart end andre materialer
Lakeret MDFGlat finish, fås i mange farverKan være følsom over for fugt
AkrylModerne look, reflekterende overfladeKan vise ridser og fingeraftryk

Designtrends inden for køkkenfronter
Køkkendesign er i konstant udvikling, og fronternes udseende spiller en central rolle i at definere rummets stil. Her er nogle af de mest populære trends:

Minimalistisk og strømlinet
Den minimalistiske trend fortsætter med at dominere køkkendesign. Glatte, håndtagsløse fronter i neutrale farver som hvid, grå og sort er meget efterspurgte. Dette look skaber en ren og rolig atmosfære i køkkenet og giver en følelse af rummelighed.

Naturlige materialer og farver
Som modvægt til det minimalistiske ser vi en stigende interesse for naturlige materialer og jordfarver. Træfronter i eg, valnød eller ask bringer varme og tekstur ind i køkkenet. Farver som mosgrøn, terracotta og sandfarvet er også populære valg for dem, der ønsker at tilføje et strejf af natur til deres køkken.

Matte overflader
Matte finish på køkkenfronter er blevet enormt populære. De giver et sofistikeret og elegant look og er praktiske, da de er mindre tilbøjelige til at vise fingeraftryk og snavs. Matte fronter fås i mange farver, fra dybe, rige toner til lyse, luftige nuancer.

Sådan vælger du de rigtige køkkenfronter
At vælge de rigtige køkkenfronter kan være overvældende med de mange muligheder, der er tilgængelige. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning:

Overvej din livsstil
Tænk over, hvordan du bruger dit køkken. Hvis du har små børn eller kæledyr, kan det være klogt at vælge fronter, der er nemme at rengøre og modstandsdygtige over for ridser og pletter. For dem, der elsker at lave mad, kan fronter med en robust finish være ideelle.

Match din eksisterende indretning
Nye køkkenfronter bør harmonere med resten af dit hjem. Overvej farver, teksturer og stilarter i tilstødende rum for at skabe en sammenhængende look. Hvis dit hjem har en moderne æstetik, kan glatte, enkle fronter være et godt valg, mens et mere traditionelt hjem måske passer bedre til profilerde fronter eller klassiske træfinish.

Tænk langsigtet
Selvom det kan være fristende at følge de seneste trends, er det vigtigt at vælge fronter, du stadig vil elske om flere år. Klassiske designs og neutrale farver har ofte en længere levetid og giver dig mulighed for at ændre køkkenets look med tilbehør og mindre detaljer over tid.

Praktiske overvejelser ved udskiftning af køkkenfronter
Når du har besluttet dig for at udskifte dine køkkenfronter, er der nogle praktiske aspekter, du bør overveje:

Professionel installation vs. gør-det-selv
Mens nogle håndværkere måske føler sig fristet til at installere nye køkkenfronter selv, kan professionel installation ofte være en god investering. Eksperter kan sikre, at alt passer perfekt og fungerer korrekt, hvilket kan spare dig for hovedpine på lang sigt. Hvis du vælger at gøre det selv, sørg for at researche grundigt og have det rigtige værktøj til rådighed.

Timing og planlægning
Udskiftning af køkkenfronter er et mindre indgribende projekt end en fuld køkkenrenovering, men det kræver stadig planlægning. Overvej, hvordan du vil håndtere madlavning og måltider under installationen. De fleste projekter kan færdiggøres inden for et par dage, men det er klogt at have en buffer for uforudsete forsinkelser.

Budgettering
Selvom nye køkkenfronter er en mere økonomisk løsning end en komplet renovering, er det stadig vigtigt at budgettere omhyggeligt. Husk at inkludere omkostninger til:

  • Fronter og eventuelt nye greb
  • Installation (hvis du vælger professionel hjælp)
  • Eventuelle justeringer af eksisterende skabe
  • Uforudsete udgifter (det er altid klogt at have en buffer)

Vedligeholdelse af dine nye køkkenfronter
For at sikre, at dine nye køkkenfronter holder sig flotte i mange år fremover, er det vigtigt med korrekt vedligeholdelse:

Daglig pleje
De fleste køkkenfronter kan holdes rene med en blød, fugtig klud og et mildt rengøringsmiddel. Undgå skrappe kemikalier eller slibende materialer, da disse kan beskadige overfladen. Tør altid overskydende vand af for at undgå vandskader, især på træfronter.

Håndtering af ridser og skader
Selv med omhyggelig brug kan små ridser og skader opstå. For laminat- og lakerede fronter findes der ofte reparationssæt, der kan udbedre mindre skader. Træfronter kan ofte slibes let og genolieres eller lakeres for at fjerne overfladiske ridser.

Langsigtet vedligeholdelse
Afhængigt af materialet kan dine fronter kræve periodisk vedligeholdelse. Træfronter kan have brug for at blive genolieret eller -lakeret efter nogle år for at bevare deres udseende og beskyttelse. Hold øje med tegn på slid eller ændringer i finish, og tag action tidligt for at forlænge dine fronters levetid.

Giv dit køkken nyt liv med nye fronter
Nye køkkenfronter er en fantastisk måde at forny dit køkken på uden at gennemgå en omfattende renovering. Med omhyggelig planlægning og de rigtige valg kan du skabe et helt nyt look, der ikke kun forbedrer dit køkkens æstetik, men også dets funktionalitet og værdi. Uanset om du drømmer om et moderne, minimalistisk køkken eller et varmt og indbydende rum, kan nye fronter være nøglen til at realisere din vision. Tag dig tid til at udforske dine muligheder, overvej dit budget og livsstil, og snart vil du kunne nyde et friskt og opdateret køkken, der passer perfekt til dine behov og smag.

To wienerpiger i Østervrå i 1921

0

Af Jørgen Peder Clausager

Efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918 var der i de besejrede lande alvorlig mangel på fødevarer såvel som på mange andre ting. Tilstanden blev yderligere forværret af den spanske syge, en influenzaepidemi som hærgede overalt i Europa på samme tid. Den danske overretssagfører Sigurd Jacobsen (1882-1948), som på dette tidspunkt opholdt sig i Wien, blev opmærksom på specielt børnenes problemer, og fik dannet ”Komitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark”, som i årene 1919-1925 stod bag 14.000 wienerbørns kortere eller længere ”opfedningsophold” i Danmark. Komitéen afholdt udgiften til børnenes rejse (med tog) og forplejning undervejs, mens børnenes værtsfamilier selv måtte betale for mad og tøj til børnene under opholdet, hvis længde varierede fra 3 til 12 måneder.

I folketællingen, som blev afholdt den 1. februar 1921, skulle også de, der kun opholdt sig midlertidigt, medtælles; og vi finder derfor i den tidligere Sæby Kommune 16 wienerbørn, fordelt med 5 i Sæby, 4 i Dybvad og omegn, 3 i Lyngsaa og omegn, 2 i Østervrå, 1 i Hørby og 1 i Toftelund (Volstrup Sogn); det var syv drenge og ni piger. Ved én af dem står udtrykkeligt ”3-måneders ophold”, mens en anden er rubriceret som ”feriebarn”.

I Østervrå var værtsfamilien manufakturhandler Henrich Nielsen (1860-1947) og hans kone Else (1867-1943). På billedet er de fotograferet sammen med deres plejedatter Krista Andersen (1901-1987) og de to wienerpiger, søstrene Antonia og Anna Strasil (født hhv. 1909 og 1911). Billedet har Lokalhistorisk Forening fået foræret af Agnete Etheridge, Sæby, som er datter af Kristas søster Kirsten Christence. – Krista blev for øvrigt gift med kunstmaleren Oluf Søndergaard (1901-1970).

Mange af wienerbørnene vedligeholdt deres forbindelse med plejefamilierne, og der blev aflagt gensidige besøg; således har Krista og Kirsten Christence med ægtefæller besøgt søstrene Strasil i Wien, og Antonia (kaldet ”Doni”) har besøgt Danmark. – Og nogle af dem blev hængende i Danmark; et kendt og nærliggende eksempel er frederikshavnerarkitekten, kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl (1911-1989). Han fik sin uddannelse i Danmark, men fik først dansk indfødsret i 1938 – uden tvivl påvirket af Hitlers anneksion af hans fædreland samme år.

Sigurd Jacobsen skrev i 1943 bogen ”Wienerbørn i Landflygtighed”. I 1961 udførte den østrigske billedhugger Paul Peschke (selv wienerbarn) en buste af Sigurd Jacobsen, som blev opstillet foran børnehaven Kindergarten 5 i Wien, og afsløret den 11. november 1961 af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag; datoen for øvrigt våbenstilstandsdagen i 1918. – Også i København findes et mindesmærke af Paul Peschke for wienerbørnene.

Sanselig teateroplevelse for de små

0

De private Pasningsordninger fik en skøn kulturel oplevelse med teaterforestillingen ”Luk Op”, som Østervrå Bibliotek inviterede ind til sidste torsdag. Børnene fik en sanselig oplevelse af dukketeater, små fortællinger, musik, rim og remser. 

En rigtig sød dame tog imod i Østervrå Kulturhus, og hun havde taget en masse farverige små og store kufferter med, for det var nemlig det hele forestillingen handlede om – hvad gemmer der sig mon i kufferterne?

Den ene kuffert efter den anden blev åbnet og afslørede sit overraskende indhold. I én var der små bamser, der skulle sove, i en anden var det en sød dukke, der holdt teselskab. Musikken spillede hos den lille prinsesse, som holdt af at danse, og så var der byggeklodserne, som kunne blive til forskellige dyr og huse. 

Den søde dame havde tilskuernes fulde opmærksomhed, og de små var straks klar, da de blev inviteret med ind i forestillingen for at hjælpe med at bygge dyr og huse, eller fik lov til at holde den guldsmed, der boede i en lille have. 

En virkelig spændende, kulturel oplevelse, som kan få tiden til at flyve af sted. – Lige pludselig var alle kufferter lukket op, og det var tid at gå hjem, men det var noget, der havde gjort indtryk, for der blev snakket rigtig meget hen over frokosten om alt det, vi havde oplevet, fortæller Anette Jensen fra Anettes Private Pasningsordning. 

ÅB

Tænk CO2-venlighed ind i byggeprocessen

0

”Hvorfor bygge nyt, når der står så mange erhvervsejendomme rundt omkring i landet?” er en ofte ytret indvending, når det er fremme i medierne, at et firma vil opføre nye lokaler. Svaret er, at der ikke er nogen ledige lagerhaller, kontordomiciler eller fabrikslokaler, der lever op til forventningerne til beliggenhed, kvalitet eller de faste udgifters størrelse, og at en ny bygning er et værdifuldt aktiv.

Flere grunde til CO2-venligt byggeri
Derfor er det selvfølgelig stadigvæk dyrt at bygge noget nyt fra bunden, og derfor skal det også være noget godt, I ender med at få til jeres virksomhed. Og så skal der bygges med materialer, der ikke sætter alt for meget CO2 i omløb i atmosfæren. Dels for at imødekomme lovkrav til bæredygtighed eller miljøvenlighed i byggeri, og dels fordi det er god CSR at skilte med, at man tænker på naturen.

Få CO2-venligt byggeri hos Cento, hvis du har planer om at opføre firmaets nye hovedkvarter eller en filial i det jyske, i det fynske eller i Danmark mere generelt. De tænker nemlig på bæredygtighed.

Varm op for få penge
Fordelen ved at vælge en totalentreprenør eller hovedentreprenør til dit byggeri, der tænker ting som miljøvenlighed og energieffektivitet ind i deres arbejdsgange, er også, at du i sidste ende får en erhvervsejendom leveret, hvor de faste udgifter til varme er lave. Dette da der selvfølgelig blev lagt planer for, hvordan bygningen kan varmes op for færrest penge, og hvordan varmetabet reduceres.

Lave driftsomkostninger er tiltrækkende
Som sagt er en ny bygning et værdifuldt aktiv, I kan afhænde, hvis I på et tidspunkt må nedskalere eller har brug for at flytte i endnu større lokaler. Er der lave driftsomkostninger forbundet med enten varme, vand eller strøm, er bygningen så meget desto mere attraktiv for folk at købe til en god pris.

To 10-års jubilarer på Østervrå Brandstation

0

Det skal næsten altid gå rigtig hurtigt, når de lokale brandmænd rykker ud, men det betyder ikke, at de løber af pladsen – tværtimod, så er der tale om stabile folk, og det blev endnu en gang understreget i lørdags, da der igen var anledning til at fejre en milepæl for gode kolleger. 

Jesper Albertsen og Lars Nielsen blev lørdag formiddag fejret af deres brandkollegaer på Falcks brandstation i Østervrå. Begge kunne de fejre 10-års jubilæum som frivillige brandmænd, og modtog for deres indsats et synligt bevis i form af en 10-årsmedalje. 

Brandstationsleder Gorm Rosendal holdt en tale for de to jubilarer, som fik mange rosende ord og anerkendelse med på vejen. Det var da også helt på sin plads – også fordi det for 10 år siden slet ikke var på Jesper og Lars’ to-do-liste at blive brandmænd. – I slutningen af 2014 modtog jeg besked fra tre kolleger om, at de på samme tid ville stoppe på stationen, forklarede Gorm Rosendal, og det var virkelig noget af en åreladning. De tre afgående brandmænd havde nemlig en samlet erfaringsmasse på 70 år, så gode råd var virkelig i høj kurs. 

Brandstationslederen begyndte at se sig omkring i lokalområdet, og henvendte sig bl.a. til Jesper og Lars, som altså ikke lige var klar til at hoppe med på brandbilen, men det blev de. – I kom heldigvis med og gik straks i gang med uddannelsen, som var weekendkurser, så lidt en hård start for jer, lød det i talen. 

Akilleshælen er altid at have mandskab i dagtimerne på hverdage. – Da I blev ansat, havde I begge job i byen, det har I ikke længere, og alligevel har I valgt at fortsætte med at stå til rådighed. 

Begge brandmænd følger de obligatoriske brandøvelser. Lars har endvidere uddannet sig til holdleder, og er også sine kollegers arbejdsmiljørepræsentant. – I har begge udvist stor interesse og engagement for opgaven, stationen og lokalområdet, lød det videre, I går altid professionelt til opgaverne, når vi bliver kaldt ud – også når opgaven er af mere social karakter til Dyrskue på Bødkergården, til Open by Night eller andet. 

Der er sket en del siden de to blev ansat. Nordjyllands Beredskab er blev dannet, og dermed også et større slukningsområde for stationen i Østervrå. – Vi kører f.eks. også til færdselsuheld, og så er der kommet meget mere fokus på arbejdsmiljøet, oplyste Gorm. 

Kolleger er gået og kommet i de 10 år, og I skal have ros for at være rigtig gode til at tage imod de nye, så de kommer godt ind i den kultur og tone, vi bruger her på stationen. 

Et vigtigt element i en brandmands liv er et rigtig godt bagland, og derfor var der også sørget for en smuk buket blomster til Jespers kone Charlotte Dahl Albertsen og Lars’ kone Lone Spangenberg Nielsen. 

ÅB

Med hele verden som arbejdsplads

0

Onsdag den 12. marts taler Daniel Rugholm i Netværkscaféen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel.

Daniel Rugholm er fra Tårs og bor nu her igen, tidligere medlem af Folketinget og viceborgmester i Hjørring. Han har i de seneste syv år arbejdet som direktør med ansvar for politik og strategi i FN. Gennem dette arbejde har han haft tæt samarbejde med regeringskontorer over hele verden, ikke mindst med Trumps og

Bidens regeringer i Washington.

Med baggrund i en dybdegående indsigt i global politik, og netop overståede møder i Washington, vil Daniel give os en analyse af den aktuelle geopolitiske situation, perspektiver på en ny periode med præsident Trump i Det Hvide Hus, og ikke mindst et indblik i situationen omkring Grønland.

Østervrås erhvervsdrivende satser på fortsat udvikling

0
Arkivfoto

Østervrå Handel- og Erhvervsforening fylder 60 år den 1. juni, og foreningen bevæger sig ind i sit næste årti med fanen højt hævet og de positive briller på. Økonomien er ganske fornuftig, og det levner plads til at skabe større værdi for medlemmerne og måske også lokalområdet. 

Østervrås erhvervsforening har over 50 medlemmer, og det er de ganske godt tilfredse med, lød de indledende bemærkninger i årsberetningen fra formand Lene Therkildsen, som fandt det særdeles tilfredsstillende. Bestyrelsens mødeaktivitet har ikke været så høj i det forgange når, erkendte formanden, men det vil vi forsøge at råde bod på med flere tiltag for medlemmerne i 2025. 

Foreningen har holdt fast i de traditionelle arrangementer med Open by Night, som igen fik solen til at skinne og en masse mennesker til at lægge vejen forbi bymidten. Juleoptoget samlede også rigtig god tilslutning. Erhvervsforeningen betaler udgifterne til både hestevogn, fakler og grød, så alle kan være med. – Vi synes, at det er et meget vigtigt arrangement, for det samler byen og styrker fællesskabet, lød begrundelsen. 

Julestjerner hører også ind under erhvervsforeningen, og de ”trofaste”, gamle stjerner trænger til en kraftig modernisering og helst helt fornyelse. – Foreningen arbejder på at skaffe fondsmidler til denne proces, men takket været endnu en indsats og stærke overarme fra Peter Karlsen fra Byens VVS og tømrermester Martin Holm Hansen, lykkedes det igen at få en smuk julebelysning i Østervrå, lød det anerkendende. Vi markerede til gengæld, som noget nyt, julens komme med små videoklip og en ”nynnekonkurrence” blandt byens erhvervsdrivende, og det var en stor succes. Det gav fin stemning og mange gode grin. 

Skærmsucces
Den digitale skærm ved byens hovedgade har været et positivt bekendtskab, og noget man venter sig en del af i foreningen, bl.a. har der allerede været henvendelser fra kandidater til det kommende kommunalvalg. 

Det betyder også, at regnskabet kom ud med et pænt plus på bundlinjen, og at den samlede økonomi i foreningen ser meget fornuftig ud. – Overskuddet er lidt mindre end året før, men set i lyset af, at der er brugt lidt flere penge bl.a. til storskærmsarrangement og Open by Night, så er resultatet tilfredsstillende, lød det i fremlæggelsen. 

Bestyrelsen ser positivt på fremtiden. – Vi skal fortsætte den gode udvikling også med at spille hinanden gode, og så lover vi, at vi i løbet af året tilbyder jer medlemmer flere aktiviteter af både faglig og mere social karakter, forsikrede formanden. 

Under fremlæggelsen af budgettet blev der en længere debat omkring forskellige emner bl.a. den digitale skærm, og der kom også flere ideer og forslag til aktiviteter både i foreningsregi og lokalt for byen. Noget bestyrelsen lover at arbejde videre med. 

Der var genvalg til Daniel Brogaard, Karsten Dahl Høyrup og Lene Havløkke Therkildsen, og de to sidstnævnte bekendtgjorde, at de er i gang med deres to sidste år i bestyrelsen. Der var ligeledes genvalg til suppleant Jette Hansen. 

Generalforsamlingen havde også inviteret gæster. Jens Larsen fortalte om den nystiftede Brinken Musikforening, og centerleder Søren Kiil fortalte om planerne for Hærvejsherberget. 

Den 1. juni er det 60 år siden Østervrå Handelsstandsforening – nu Østervrå Handel- og Erhvervsforening blev dannet. 

ÅB

Hjerteforeningen Sæby har netop afholdt årets generalforsamling

0

Aut. klinisk diætist Lone Rosenkilde fra Aalborg indledte aftenen med en god og informativ gennemgang af kostrådene for en hjertesund kost, uden løftede pegefingre, men med masser af gode råd og forslag til hvordan vi imødekommer de anbefalede 5 F’er. Frugt og grønt, Fisk, Fuldkorn, umættet Fedt og Fysisk aktivitet.

Cafe Sol serverede lækre grovboller med fedtfattigt pålæg til kaffen og på bordene stod lækre sunde snacks.

Efter oplægget blev generalforsamlingen afholdt. Formand Tove Hanghøj gennemgik et aktivt 2024 med vellykkede arrangementer og takkede for det gode samarbejde med byens institutioner og foreninger og især for den lokale opbakning foreningen møder, når der er behov for sponsorer og hjælp. Af højdepunkter for året kan nævnes foredrag med Peter Mygind i Manegen – et samarbejde med FOF Vendsyssel, Hjertecafé, ”Når to bliver til én” i samarbejde med Sæby Bibliotek, ”Madkursus for enlige”.

Leif Holm, Olav Jensen og Tove Hanghøj var på valg. Leif ønskede ikke genvalg. Suppleant Marianne Munk Schmidt blev i stedet valgt ind i bestyrelsen. Og som to nye suppleanter kunne hele bestyrelsen byde velkommen til Henrik Jørgensen og Jan Nyby. Formanden takkede Leif for hans gode arbejde og indsats i bestyrelsesarbejdet.

Efterfølgende har besty­rel­sen konstitueret sig – uænd­ret fra 2024. Tove Hang­høj fortsætter som for­mand, Malene Ryberg, næstformand, Inger Marie Ottov, kasserer og Marianne M. Schmidt som sekretær.

Ny fysioterapeut i Flauenskjold

0

Flauenskjold har fået en ny fysioterapeut i skikkelse af Jan Heinrich. Søndag holdt han åbent hus i Flauenskjold Hallen, hvor Jan fremover vil have fast tilholdssted med hans mobile briks. Foreløbig vil der være fast åbningstid torsdag eftermiddag, men ellers efter individuel aftale.

Jan er autoriseret fysioterapeut, og efter 35 år på klinik i Aalborg, heraf de 20 år som klinikejer, har han valgt at fortsætte som praktiserende fysioterapeut i Flauenskjold og Dronninglund. I Dronninglund bliver hans faste tilholdssted Dronninglund Golfklub.

Herudover kan det nævnes at Jan også er tilknyttet ishockeyholdet fra Aalborg Pirates, hvor han har det overordnede ansvar for sundhedsstaben.

Jan er privat bosiddende mellem Flauenskjold og Dronninglund, så det nye setup giver absolut også mening i forhold til det rent geografiske.

Jan Heinrich tilbyder bl.a. behandling af alle former for muskel og ledsymptomer samt sportsskader. Herudover vil han tilbyde ergonomi og vurderinger af arbejdspladsindretninger. 

Jan er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring, men hans priser er så rimelige at det ikke gør den store forskel i forhold til patienternes egenbetaling. Herudover er man berettiget til eventuel refusion fra Sygesikring Danmark. 

Det betyder at Jan vil være hurtig tilgængelig i forhold til at man ikke behøver en henvisning fra lægen først.

Tilgangen af en fysioterapeut i Flauenskjold Hallen, er endnu et skridt i den positive retning som hallens bestyrelse og daglige ledelse har sat i søen. Dette både med hensyn til flere udlejninger og initiativ til andre og mere utraditionelle arrangementer end blot det gængse idrætsliv.

Der er ingen tvivl om at den aktive hal helt klart er et vigtigt trækplaster for byens og egnens borgere.

Tekst og fotos: IS