Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Distribution
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Distribution
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
Østervrå
Home›Østervrå›To wienerpiger i Østervrå i 1921

To wienerpiger i Østervrå i 1921

By admin
7. marts 2025
174
0
Share:

Af Jørgen Peder Clausager

Efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918 var der i de besejrede lande alvorlig mangel på fødevarer såvel som på mange andre ting. Tilstanden blev yderligere forværret af den spanske syge, en influenzaepidemi som hærgede overalt i Europa på samme tid. Den danske overretssagfører Sigurd Jacobsen (1882-1948), som på dette tidspunkt opholdt sig i Wien, blev opmærksom på specielt børnenes problemer, og fik dannet ”Komitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark”, som i årene 1919-1925 stod bag 14.000 wienerbørns kortere eller længere ”opfedningsophold” i Danmark. Komitéen afholdt udgiften til børnenes rejse (med tog) og forplejning undervejs, mens børnenes værtsfamilier selv måtte betale for mad og tøj til børnene under opholdet, hvis længde varierede fra 3 til 12 måneder.

I folketællingen, som blev afholdt den 1. februar 1921, skulle også de, der kun opholdt sig midlertidigt, medtælles; og vi finder derfor i den tidligere Sæby Kommune 16 wienerbørn, fordelt med 5 i Sæby, 4 i Dybvad og omegn, 3 i Lyngsaa og omegn, 2 i Østervrå, 1 i Hørby og 1 i Toftelund (Volstrup Sogn); det var syv drenge og ni piger. Ved én af dem står udtrykkeligt ”3-måneders ophold”, mens en anden er rubriceret som ”feriebarn”.

I Østervrå var værtsfamilien manufakturhandler Henrich Nielsen (1860-1947) og hans kone Else (1867-1943). På billedet er de fotograferet sammen med deres plejedatter Krista Andersen (1901-1987) og de to wienerpiger, søstrene Antonia og Anna Strasil (født hhv. 1909 og 1911). Billedet har Lokalhistorisk Forening fået foræret af Agnete Etheridge, Sæby, som er datter af Kristas søster Kirsten Christence. – Krista blev for øvrigt gift med kunstmaleren Oluf Søndergaard (1901-1970).

Mange af wienerbørnene vedligeholdt deres forbindelse med plejefamilierne, og der blev aflagt gensidige besøg; således har Krista og Kirsten Christence med ægtefæller besøgt søstrene Strasil i Wien, og Antonia (kaldet ”Doni”) har besøgt Danmark. – Og nogle af dem blev hængende i Danmark; et kendt og nærliggende eksempel er frederikshavnerarkitekten, kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl (1911-1989). Han fik sin uddannelse i Danmark, men fik først dansk indfødsret i 1938 – uden tvivl påvirket af Hitlers anneksion af hans fædreland samme år.

Sigurd Jacobsen skrev i 1943 bogen ”Wienerbørn i Landflygtighed”. I 1961 udførte den østrigske billedhugger Paul Peschke (selv wienerbarn) en buste af Sigurd Jacobsen, som blev opstillet foran børnehaven Kindergarten 5 i Wien, og afsløret den 11. november 1961 af daværende udenrigsminister Jens Otto Krag; datoen for øvrigt våbenstilstandsdagen i 1918. – Også i København findes et mindesmærke af Paul Peschke for wienerbørnene.

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

FOF bannerannonce
FlauenskjoldMaskinestation.png
Hjemmesideannonce
SbyProdukt.png
Affaldssortering.png
Zoneterapi i Stagsted
Nedergaard.png
Dall1.png
Søholt
Dybvad Planteskole
Hejslet
Elektrikeren.png
Hjemmeside
Onlineannonce
JerslevAuto.png
JerslevAuto.png
Hybengaardem.png
Spar_V_Taars
SbyProduktt.png - copy
Thiele.png - copy
Bachmann
MCC.png
MCC.png
Baggsens Begravelsesforretning
Lundholms Auto Autohjælpannonce
Jørgen Larsen annonce_02
Hjemmeside
Hjemmesideannonce
Let-Køb Hørby
RSJ El-teknik Hørby
Maler Lajla Frandsen
KK-Import.png
Spar-D.png
NordjyskTeltudlejning.png
Jørgen Larsen annonce_01
Dall1
Houen.png
Hjemmesideannonce
Lundholm.png
Hjemmeside4

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad