
Onsdag den 12. marts taler Daniel Rugholm i Netværkscaféen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel.
Daniel Rugholm er fra Tårs og bor nu her igen, tidligere medlem af Folketinget og viceborgmester i Hjørring. Han har i de seneste syv år arbejdet som direktør med ansvar for politik og strategi i FN. Gennem dette arbejde har han haft tæt samarbejde med regeringskontorer over hele verden, ikke mindst med Trumps og
Bidens regeringer i Washington.
Med baggrund i en dybdegående indsigt i global politik, og netop overståede møder i Washington, vil Daniel give os en analyse af den aktuelle geopolitiske situation, perspektiver på en ny periode med præsident Trump i Det Hvide Hus, og ikke mindst et indblik i situationen omkring Grønland.




