”Møh” – ”Muh”, siger kalven og koen. Det er koen, der laver mælk, gulerødder har grønt hår, man kan trække i for at få dem op af jorden. Det er bare nogle af de ting, som vi den sidste tid har talt om i dagligdagen i vuggestuen ”Sneglehuset” på Bødkergården.
Sneglehuset har den sidste halvanden måned haft fokus på emnet ”Børn og Dyr”. Dette har vi derfor sat i forhold til både læreplaner, Sneglehusets årshjul, det pædagogiske fundament ICDP, som er en pædagogik, der tager udgangspunkt i 8 samspilstemaer, kort fortalt, og sidst, men ikke mindst KVALid, som er kommunens dialogværktøj til evaluering af kvalitet i dagtilbud.
I Sneglehuset valgte vi i år at tænke vores tradition omkring høst og bondegårdsbesøg ind i et større projekt med udgangspunkt i ovenstående.
Processen startede med, at vi genbrugte den elefant, som vi for 2 år siden lavede i forbindelse med forberedelsen til den årlige zoo tur. Elefanten blev skilt ad og bygget om til en kalv. Det blev til en kalv, fordi målestoksforholdet for en ko var for stort et projekt. Vores børn er meget optaget af koen på mælkekartoner, og der er mange samtaler om ko, mælk, yver og koens patter, når vi sidder ved bordene og spiser frokost.
Alle børn har været optaget af projektet, og de har hjulpet hinanden. Arbejdet har gjort at børnene både har fået tapetklister og maling på det meste af kroppen – i malertøj selvfølgelig. Det at blive klistret var noget der var grænseoverskridende for nogle af børnene, men også en ny oplevelse/viden om, at det var ikke spor farligt og egentlig en rigtig sjov aktivitet. Samtidig er det en god øvelse i at være sammen om noget, turtagning, det at vente og give plads til hinanden og hinandens følelser. Alt dette er med til at styrke de sociale relationer mellem børnene. Relationerne mellem barn/voksen bliver også styrket, da nærvær, anerkendelse af den enkelte, og den positive/motiverende tilgang, samt fordybelse i det, vi laver sammen, kom endnu mere i fokus. De voksne arbejder altid ud fra ICDP (det gode samspil), men her bliver det i særdeleshed synligt. Den effekt, vi voksne oplever i relationen til barnet, ser vi pludselig også blomstre i mellem børnene. Der vises omsorg for hinanden, når noget er svært, eller hvis nogen har brug for hjælp til et eller andet.
Fra udgangspunkterne i vores emne og afsæt i koen på mælkekartonet, har vi ikke synes, det var nok bare at bygge en kalv. Vi ville også ud og se den ægte vare. Vi pakkede derfor bussen og tog vanen tro på besøg hos landmand Palle Agerdal og fru Gitte. Det var som altid en fantastisk tur, der både bød på besøg i stalden, hvor vi så kalve, og vi så en ko blive malket, samlede æg i hønsehuset, legede i halmhulen, fik pandekager i haven uhm…. Og til slut fik vi både flotte geoginer med hjem, og lov til at trække gulerødderne i ”håret”, så de kom op af jorden! ”Trække gulerødder i håret”, sikke noget vås, tænker du måske nok, men det bunder i, at vi forinden, udover at bygge en kalv, også har arbejdet med høst. I den forbindelse har hvert barn lavet en gulerodsmand ud af sit eget fodaftryk. Når vi skal tale om ting med børn i alderen 1 til 3 år cirka, skal det være i et sprog, der både er korrekt, sjovt, danner billeder og fremmer sprogudviklingen. Så derfor den grønne top = med hår.
Som den skarpe læser, du er, har du sikkert regnet ud, at vi også har haft fokus på gulerødder i forbindelse med årshjulet, som vanen tro har høst som tema i september. Sneglehuset havde derfor i forbindelse med bondegårdsbesøget aftalt, at vi måtte høste lidt. De gulerødder vi fik med hjem fra vores fine bondegårdsbesøg blev brugt på forskellig vis. Udover at smage, lugte og se på dem, brugte vi også nogle af dem til at male med. Hvert barn har malet et fint billede ved at bruge gulerødder som redskab. Både billeder og de nu farvede gulerødder blev brugt, som pynt til vores årlige livretsfest. Igen en rød tråd mellem det at bygge en kalv, se den i virkeligheden på en bondegård, lave gulerodsbilleder og tale om rødder se dem og høste dem fra jord, og bruge dem som pynt til vores livretsfest, hvor relationer mellem børn, forældre og voksne er i fokus.
Tilbage til kalven som efter at være blevet malet hvid, blev gemt for forældrene og i al hemmelighed blev malet sortbroget af børnene. Måske forældrene har haft en lille anelse om noget ved opdagelsen af sort maling hist og pist i hår og på hud. For at afslutte hele projektet af, havde vi inviteret forældrene på kaffe og gulerodskage en onsdag eftermiddag til den store fernisering. Kalven havde nu fået en stald i stuen, med halm, vand og rigtig kalvelort – så alle sanser kunne blive pirret på såvel børn som forældre.
Afslutningsvis kan vi kun sige, at det har været et fantastisk projekt – både sjovt og lærerigt. Det, vi kan se, er, at vi rent faktisk har været omkring flere af læreplanstemaerne, dog med hovedfokus på kultur og kulturelle udtryksformer, sociale færdigheder og barnets personlige og alsidige udvikling. ICDP har haft en afsmitning på relationerne mellem børnene, i forhold til forældresamarbejdet og vores daglige relationer med børnene. Årshjulet er opfyldt og KVALid kan dokumenteres. Det er ikke fordi, vi har opfundet den dybe tallerken og laver noget, vi ikke altid gør, men vi er bare blevet klogere på børnene, hinanden og hvad der virker og giver bedst mening. Tak fordi du tog dig tid til at læse denne lille artikel. Vi håber også, at du er blevet klogere og måske bedre forstår det der pædagogik, der for nogen engang i mellem bliver lidt langhåret!
Personalet i ”Sneglehuset”
