Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Hørby festede gennem weekenden

Der var liv og aktivitet i Hørby i weekenden, da Hørby IF og Hørby Borgerforening stod bag årets Hørby Byfest.

HØRBY: Festlighederne begyndte fredag, hvor blandt andet havetraktortræk og børnedisko var på programmet, mens lørdagen bød på aktiviteter dagen igennem.

Her kunne de besøgende blandt andet gå på jagt efter gode fund på trailermarkedet, høre musik med Volstrup Harmonikaklub og følge fodboldkampe. Hørby-Dybvad Spejderne var også på plads og bagte pandekager over bål, ligesom der var forskellige aktiviteter for børnene.

Helle fandt den bedste kage
Et af lørdagens indslag var en bagekonkurrence, hvor lokale bageentusiaster havde mulighed for at vise deres evner. Til at bedømme de hjemmebagte kreationer havde arrangørerne allieret sig med Helle, som tidligere drev Hørby Bageri. Med sin mangeårige erfaring fra bagerfaget var hun således godt rustet til opgaven med at finde konkurrencens bedste kage.

Lørdag aften rykkede festen ind i teltet, hvor der blev serveret helstegt pattegris, inden komikeren Jonathan leverede standup. Senere sørgede Tørfisk og Ejstrud Duo for musik og feststemning.

Dermed blev der sat et festligt punktum for to dage, hvor Hørby Byfest endnu en gang samlede både børn og voksne til aktiviteter og hyggeligt samvær.

Red.

Populære artikler