Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Claus Holm fik hele salen med

Det var sidste onsdag, at kokken m.m.  Claus Holm – gæstede Dybvad – inviteret af Dagli’ Brugsen.

Der var mulighed for at starte arrangementet, der iøvrigt fandt sted på Dybvad Kro – med lækkert mad fra kroen og herefter gå ind i salen og lytte til Claus Holms foredrag.

Det var der 110, der havde valgt. Der var i alt 140 deltagere til selve foredraget, der varede ca. halvanden time – uden pauser og med fuld fart på fra aftenens foredragsholders side.

Han startede med at præsentere sig selv både som menneske og kok og publikum var godt med fra starten og der blev klappet meget og tit.

Han spurgte flere gange, om han snakkede for hurtigt – og ja, han snakkede hurtigt, men det er vel en del af hans stil og også med til at gøre foredraget så underholdende samtidig med, at der blev langet ud efter vores vaner, når det gælder mad og måden at omgås hinanden på.

Han fortalte om opstarten af sit TV liv og sine bøger og alt, hvad han ellers overkom ud over sit kokkeliv.

Flere gange kom der små indfald – ind imellem det han var ved at fortælle – f.eks. om at være fed, som han betegnede sig selv indtil flere gange.

Han kom i sit foredrag ind på, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden og det kan da aldrig siges for tit og det var publikum også enige med ham i og det udløste klapsalver endnu engang.

Publikum i alle aldre var mødt op til foredraget, hvor Claus Holm også kom ind på sit forhold til COOP.

Han opfordrede folk til at være rummelige,når vi smager og til at vælge økologi af kærlighed og lyst.

Ind imellem var der stille i salen, fordi folk lyttede, men det var let at lokke smilet og latteren frem hos publikum hele vejen igennem.

Han havde også en meget vigtig pointe, da han mindede alle om, at man skulle huske at få sagt, hvor meget man holder af hinanden.

En god aften og et godt møde med kokken m.m. – Claus Holm – arrangeret af Dagli’ Brugsen i Dybvad.

Han rundede iøvrigt aftenen af med at udlove flere eksemplarer af hans sidste nye kogebog og dertil også en pande.

Jo-Jo

Jørgen Larsen annonce_01

 

Populære artikler