Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Vietnamesiske hængebugsvin på Dybvad Ældrecenter

Sidst der var nyt fra ældrecentret i Dybvad, var da den meget populære musikeftermiddag med Syngepigerne løb af stablen.

Nu har der igen været et spændende besøg på centret nemlig af vietnamesiske hængebugsvin. Det gjorde stor lykke og dyrene var rigtig gode til at være på besøg hos de ældre på centret, det var muligt for beboerne at få tæt kontakt til dyrene, hvis man havde mod på det og det var der flere, der havde. Der har også været en dametur til Kjolegården i Karup og man har mange flere ting i tankerne.

Da Syngepigerne var på besøg, blev der i velkomsten nævnt, at det hele var arrangeret af frivillige udefra og af personalet – i deres fritid.

For at kunne gøre endnu mere for beboerne på ældrecentret, er det en nødvendighed, at der både er folk til at hjælpe og midler til at arrangere for og derfor har man oprettet en forening af frivillige og det har været undervejs længe, men nu ser det ud til, at der er kommet rigtig gang i det og ved den oven for omtalte musikeftermiddag fortalte Berit, at der var oprettet en frivillig forening med det formål at samle penge ind til aktiviteter for beboerne på centret.

Der er allerede en hel del, der har meldt sig bl.a. tidligere ansatte og de er nu i gang med at søge fonde og Gitte og Berit, som avisen mødte på centret, siger, at hvis man har lyst til at støtte den gode sag ved at blive medlem, så kan man bare henvende sig på ældrecentret og høre nærmere – både hvis man vil støtte via et medlemskab og måske også vil give en hånd med ved arrangementer og komme med gode ideer til, hvad der kunne foregå. Som Gitte og Berit, der begge er ansatte på ældrecentret, siger, så er der allerede mange ønsker fra beboerne om aktiviteter, de kan tænke sig.

Man kan bare kikke ind på centret for en snak og der er også mulighed for at købe et medlemskort for derved at støtte den gode sag – især da nu hvor det står klart for alle, at der ikke er så mange muligheder for kommunale midler til arrangementer, som de her nævnte.

Jo-Jo

Populære artikler