
Landbrugsmedhjælper Henrik Johnny Jensen, Fjembevej 38, Dybvad har netop modtaget Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs sølvmedalje for lang og tro tjeneste som landbrugsmedhjælper først hos nu afdøde Lars Sneverholt Frederiksen og sidenhen hos Bo Kibsdal på Sneverholt, Dybvadvej 81, Jerslev, hvor han har været ansat siden 1996.
Medaljen og det tilhørende diplom blev på vegne af Landhusholdningsselskabet overrakt af Troels Holst ved en sammenkomst på Sneverholt den 1. april.
Henrik J. Jensen har modtaget medaljen på baggrund af en meget ansvarlig og pligtopfyldende indsats gennem de mange år.
Henrik J. Jensen har altid været en faglig dygtig, loyal og omgængelig medarbejder og har primært forestået markarbejdet med stor omhyggelighed og ekspertise, ligesom han har hjulpet med pasning af såvel smågrise som slagtesvin.




