Jeg elsker mad med lækre rabarber. Saft, grød, marmelade, kager m.m. Gerne blandet med f.eks. jordbær.
Jeg fik fat i de første rabarberplanter for 12 år siden. Dengang kunne man ikke bare købe i planteskolerne. Jeg fandt 3 gode sorter i gamle haver, og har siden opformeret dem.
Efter nogle få år, begyndte jeg at søge efter gamle sorter. Jeg spurgte folk jeg mødte, om de havde rabarber i haven, og tiggede gerne en aflægger. I løbet af de sidste 10 år, har jeg afprøvet over 50 sorter rabarber, og udvalgt de 5 mest spændende og velsmagende.
Jeg har lært, at udseende ikke har noget med smagen at gøre. Gamle grønne kæmpesorter, er ikke altid sure og grove. Den rigtige sort, er lækker med lav syre, fin aroma og koger let ud. Gå efter smagen, ikke udseendet.
Alle tror de smukke røde rabarber er søde og lækre. Normalt er røde rabarber meget sure og grove, men her findes også røde sorter der er helt fantastiske. Mit sidste fund er meget sjælden.
Grunden er, den sætter meget små rodknolde, selv efter 20-30 år er der ikke rigtig noget at forære væk. Den skal frøformeres. Det kræver, at der ikke er andre sorter indenfor den nærmeste 800 m minimum. Så bliver det bastarder, og man mister måske de gode egenskaber.
Denne sort er den bedste sort, jeg nogensinde har smagt. 50-60 cm lange Blodrøde, gennemfarvede stilke. Tilpas syre der giver fin friskhed, fantastisk aroma, koger let ud, god sundhed og fint udbytte per kvm. Kan man forlange mere? Ønsker man kun én sort, så er det sorten at plante. Den har det hele.
Den er allerede med stor succes afprøvet af de lokale *** restauranter, som bare venter på den bliver dyrket kommercielt. De første planter er allerede plantet i gartnerier. Interesserede kan henvende sig på keldfisk2@gmail.
Nu vil du spørge, hvad hedder sorten… Jeg kalder den NUMBER ONE — NUMMER ET. Problemet er, det er næsten umuligt at finde navnene på de gamle lækre sorter. Mange af dem er måske frø bastarder eller mutanter. Så findes der slet ikke noget navn. Nogle sorter er let genkendelige, så der har vi navnet uden problemer.
Alene i Danmark, findes næsten hundrede sorter. Denne sort er nu til salg for første gang— måske.
Jeg har været i stand til at følge NUMBER ONE ca. 70 år tilbage. Den har i den periode været i familieeje på 2 gårde i de 70 år.
Med venlig hilsen
”Rabarberkongen” alias Keld Thinggaard Hansen,
Vesterskovvej 32, 22239352 Dybvad




