Af Jørgen Peder Clausager
Som omtalt har Østervrå Vandværk bevaret sin selvstændighed – men kom gradvis under mere og mere omfattende kontrol og tilsyn fra amt og kommune. F.eks. skulle kommunen tildele vandindvindingsret på nye boreområder, og give tilladelse til nye boringer. I 1979 omtales for første gang, at værket har forsyningspligt til det omliggende landdistrikt – og det medfører en gradvis udvidelse af ledningsnettet; alene i 1987 blev der nedlagt 7,4 km, nye ledninger. Der viser sig behov for en mere præcis viden om ledningsnettet; i 1977 indleder man en seriøs kortlægning og langtidsplanlægning. 2001-03 udførte ingeniør Ole Jensen en omfattende kortlægning og digitalisering af ledningsnettet, hvilket kostede 115.000 kr.; Søholts ledningsnet blev dog først endelig kortlagt i 2012.
I 1976 tilkøbte man ligesom i 1967 igen et areal ved vandværket i Møllegade, på hvilket der etableredes tre nye boringer; samme år søgte man Sæby Kommune om vandindvindingsret til 350.000 m3 vand – hvad man dog ikke fik; men i 1982 havde man tilladelse til at indvinde 170.000 m3, hvilket dækkede årets salg. I 1979 etablerede man en boring på Mellergaards mark, og i årene 2010-11 en kildeplads ved Gersholt; her havde man i 2012 fem boringer, foruden seks på den gamle plads ved vandværket i Møllegade. – I 1994 meddelte amtet, at Østervrå Vandværks vandindvindingsret aldrig var blevet endelig godkendt – man skyndte sig at få forholdet bragt i orden!
Som omtalt blev der allerede i 1932 installeret måler i Vodskovbanens remise, og siden kom der også målere hos de vandforbrugende erhvervsvirksomheder og institutioner, hvor bestyrelsen ikke mente at kunne skønne om forbruget. Forslag om målere hos alle forbrugere blev fremsat på generalforsamlinger i 1960, 1967 og 1988, men hver gang forkastet med store stemmetal p.g.a. omkostningen – og måske også fordi brugerne frygtede at komme til at betale mere. Men allerede året efter, i 1989, blev det vedtaget – hvilket kunne tyde på et pres udefra eller oppefra, eller at bestyrelsen har sat medlemmerne kniven på struben; og det resulterede i 1991 i et fald i vandforbruget på 12%! – I 1998 kom en bestemmelse om obligatorisk opsætning af målere hos forbrugerne, men da havde Østervrå altså allerede haft dem en halv snes år. I årene 2016-21 blev de manuelle vandmålere udskiftet med digitale.
I 1969 nævner forhandlingsprotokollen for første gang om analyse af en prøve af værkets vand – ved Jydsk Analytisk Laboratorium i Aarhus – den var tilfredsstillende. Siden er prøvetagningen overgået til Nordøstvendsyssels Levnedsmiddel- og Miljøkontrol, og der foretages mange og regelmæssige prøveanalyser – en følge af den øgede viden og bevidsthed om muligt skadevoldende stoffer i vandet, såsom nitrat og pesticidrester; men heldigvis er der kun et par enkelte gange fundet sådanne, og i alle tilfælde under de tilladte grænseværdier. I 1994 konstateres det, at grundvandet i Østervråområdet er specielt nitratfølsomt, men amtet kan være behjælpelig med udpegning af, hvor koncentrationen er mindst. Det sker ved hjælp af en slæbegeometri, hvor man med elektriske impulser kan kortlægge jordlagene og finde de bedste steder til boring. På samme tid installeres i Østervrå-værket et nitrat redox-anlæg. – Men det erkendes allerede den gang, at den bedste løsning er forebyggelse: Landmændene skal gøde mindre! – I 2021 indgås efter myndighedskrav en BNBO-aftale (af boringsnære beskyttelsesområder) til ikrafttræden 1. oktober 2022, ifølge hvilken et vandindvindingsareal på 8,96 hektar hverken må gødes eller sprøjtes med pesticider; herfor må vandværket betale en kompensation på godt 600.000 kr. Desuden udarbejdes en indsatsplan for et område på ca. 9 hektar udover indvindingsområdet, for at undersøge, om BNBO-området skal udvides.
Hydroforer, trykforøgere og pumper vedligeholdes, revideres og deres antal forøges naturligvis i takt med vandværkets udvidelse. Omkring år 2000 foretages den vist nok største samlede opgradering af værket siden 1948, idet der anlægges en ny rentvandsbeholder til 435 m3, og anskaffes nye pumper; prisen for ombygningen blev på mere end 1 mio. kr., men så blev værket også fuldt moderne.
Vandværkets vækst kan nok bedst illustreres ved nedenstående oversigt over antallet af forbrugere igennem årene:
1923: <40
1948: 132
1960: 256
1971: 348
1980: 462
1993: 696
2000: 771
2010: 892
2022: 902
