To gode veninder, Inge Nielsen og Ingelise Terp, har lejet Skæve Borgerhus i Brønden, her slår de dørene op i fire skønne julidage, og inviterer publikum indenfor til udstillingen: Billeder i Brønden. Billederne er et udvalg af de to kvinders egne papirarbejder – skabt i det enkle i møde mellem papir og blyant.
Hele livet igennem har Inge Nielsen og Ingelise Terp været fascineret, ja, nærmest besat, hvis de selv skal sige det, af papirets hvide flade og blyantens magiske spor af streger på det jomfruelige papir. Deres kunstneriske processer har beriget dem med mange timer af fordybelse, eksperimenter og følelser, der spænder lige fra glæde og begejstring til ærgrelse og fortrydelse – umiddelbart nedture, som også har været berigende med uventede opdagelser og ny inspiration til at gribe blyanten igen.
Arbejdet og fascinationen af blyant og papir har ikke kun været en måde at udtrykke sig kunstnerisk, men også en vej ind i et større og vidtforgrenet fællesskab. – Vi startede begge to med blyant og papir, men vi har udviklet hver vores udtryk i vidt forskellige retninger, fortæller Inge og Ingelise, fælles for os, er nok, at vi begge har stor nysgerrighed for, hvad der rører sig ude i verden: Papir, jamen se bare på Kina!
Udstillingsstedet er valgt helt bevidst til at være i grønne og rolige omgivelser, så publikum kan få god tid til at fordybe sig.
Der kan købes kaffe, eller man kan tage sin egen termokande med, lyder opfordringen fra de to udstillere.
De først kendte ejere af Ormholt er væbneren Anders Thomsen og hans hustru Maren Pedersdatter; der er dokumenteret i 1455. Al ældre historie beror på tolkningen af gårdens beliggenhed og gjorte fund; men at den er ældre end 1455 bestyrkes allerede af, at en ”væbner” var en lavadelsmand, og det er altså ikke en hvilken som helst bondemand der har beboet og ejet gården.
Jeg gætter på, at ægteparret har været barnløst, for efter Anders Thomsens død ”oplader” hans enke Ormholt til Børglum Bispestol; det hørte jo ikke til sjældenhederne, at jordegods blev skænket til den katolske kirke, til gengæld for at få afholdt sjælemesser. Vi behøver ikke at gå længere end til Skavange, der også kom i kirkens eje.
Som bekendt blev alt kloster- og bispegods ved reformationen i 1536 konfiskeret af kronen, der efterhånden afhændede det meste af det. Den første ejer af Ormholt efter reformationen var Mogens Gjøe eller Gøye, som var rigshovmester, vel nærmest svarende til finansminister, og altså indehaver af et af statens højeste embeder. Hans datter Helvig Gøye arvede Ormholt, og efter hendes død i 1597 kom den til Axel Urup; 1620-23 tilhørte den admiral Peder Munk, som også ejede Sæbygaard – så i tre korte år har Sæbygaard og Ormholt haft samme ejer.
Efter Peder Munk kom i en endnu kortere periode på kun to år rigsråd Otte Skeel og hustru Birgitte Lindenov, der havde Ormholt 1623-25; men de har efterladt sig synlige spor i Torslev Kirke, idet gavlene på de øverste kirkebænke er dekoreret med deres våbenskjolde.
Ingen af disse ejere havde deres bolig på gården, og det samme gælder de fleste af ejerne i de næste mange år. Gehejmeråd Corfitz Trolle, ejer af Ormholt 1660-1683, var i 1660’erne amtmand over Skanderborg og Aakær Amter, men – står der i Biografisk Leksikon – opholdt sig mest i København. Han var en dårlig økonom, og sad en tid arresteret for gæld; så hans salg af Ormholt til Jens Juel (søhelten Niels Juels bror) i 1682 er givetvis sket af bitter nødvendighed. Omvendt kan Jens Juels køb af gården måske ses som en håndsrækning til en betrængt standsfælle, for han beholdt Ormholt i mindre end et år; han solgte ved skøde af 14. februar 1683 til Søren Pedersen Kjærulf. Denne handel er mindeværdig, da skødet er bevaret på Ormholt; det redegør i detaljer for de ikke mindre end 41 fæstegårde i Torslev Sogn som på dette tidspunkt hørte under Ormholt, med navnene på fæsterne og specifikation af deres fæsteydelse (landgilde) til Ormholt.
Søren Pedersen Kjærulf, som købte Ormholt i 1683, havde været forpagter på Dybvadgaard; han døde allerede i 1686. Hans enke, Anne Jespersdatter Hegelund, giftede sig i 1687 med den afdøde mands fætter, Niels Mortensen Kjærulf, der havde været forpagter på Hejselt. Han må i hvert fald have boet i sognet; for ved en sammenkomst i Torslev Præstegård i 1671 kom han i et gevaldigt slagsmål med præsten Frederik Wilsbech, som vistnok i sin fuldskab havde begyndt, for han blev idømt en bod til Kjærulf på 100 sletdaler – et ikke ubetydeligt beløb den gang. Niels Kjærulf døde få år efter købet af Ormholt, men enken blev boende på gården til sin død i 1716; allerede i 1710 var den dog blevet solgt til den beslægtede Henrik Klein, der var sognepræst i Jerslev.
I 1733 blev Ormholt på auktion erhvervet af forpagter på Gettrup Henrik Bornemann Kjeldsen; efter hans død i 1755 ejede hans enke Karen Hansdatter gården til 1765, da den overgik til sønnen Kjeld Nikolai Bornemann, som var ugift og døde uden arvinger i 1796.
I 1760 køber Karen Hansdatter Torslev Kirke af præsten Jørgen Gleerup for 5.500 rigsdaler og 10 dukater. Så fra 1760 og til 1796 er Ormholt kirkeejer. Begrebet ”kirkeejer” bør uddybes lidt: Det indebar ikke, at man kunne skalte eller valte med kirken; men man overtog retten til at opkræve kirketienden fra sognets beboere, og påtog sig til gengæld kirkens vedligehold. Var man heldig fik man herved et overskud – i modsat fald måtte ”kirkeejeren” vedligeholde kirken af sine egne midler. – En tidligere kirkeejer, stiftamtmand Jørgen Bille, udviste i 1720’erne så grov forsømmelse i vedligeholdelsen af sine ikke mindre end syv kirker, hvoriblandt Torslev og Lendum, at regeringen måtte skride ind imod ham (se herom i Vendsyssel Aarbog 1921).
I Torslev Kirke er på skibets nordvæg indmuret et epitafium af marmor og sandsten over Kjeld Nikolai Bornemann. Det bærer denne indskrift:
Generalauditør Kjeld Nicolai Bornemann til Ormholt født på Gettrup den 20. marts 1735, død på Ormholt den 7. december 1796.
Naturen havde udrustet ham med ikke almindelige sindets gaver.
Lovene delte hans formue imellem hans efterlevende søsterbørn, hvis pligt bød dem bevare hans erindring ved dette minde
Her neden ejer af Ormholt – blandt orme tog sin bolig
hans sjæl sig Gud har forbeholdt – her urnen gemmes rolig
Foruden at have været godsejer og landmand har Bornemann altså været jurist og fungeret som anklager ved de militære domstole. Men han har efter sigende været noget af en særling, hvis altoverskyggende interesse det var at snitte fjerpenne af gåsefjer – som jo var datidens skrivetøj; han snittede og snittede, så mange, at man ved hans dødsfald kunne fore hans kiste med dem.
På auktion blev Ormholt købt af to brødre Gleerup, som i løbet af to år frasolgte gårdens fæstegårde – var altså, hvad vi kalder ”godsslagtere”. Betegnelse ”hovedgård” betyder netop, at ejendommen ejer fæstegårde; godsejeren skulle garantere for, at fæstebønderne betalte deres skatter, men til gengæld var hovedgården selv skattefri. Denne skattefrihed gik nu tabt. 1798 blev den reducerede ejendom købt af Anders Sørensen Kaas, hvis enke giftede sig med Christian Severin Schiørring, som p.g.a. landbrugskrisen efter Napoleonskrigene gik fallit i 1823.
På tvangsauktionen blev Ormholt for 2.600 rigsbankdaler sølv købt af enkeprovstinde Deichmann, som fire år senere, i 1827, overlod den til sin yngste datters mand, Hans Christian Bruun (født 1800, død 1868).
Hermed kom Ormholt i samme slægts eje i 136 år, idet H.C. Bruun blev efterfulgt af sin søn Lambert Daniel Bruun (1830-1905) og sønnesønnen Niels Marinus Bruun (1869-1953).
– Måske var det slet ikke Lambert, som skulle have efterfulgt faderen, men hans ét år ældre bror Knud; men han deltog som soldat i treårskrigen, blev såret og døde 13. maj 1849; han ligger begravet på Bredstrup Kirkegård lidt udenfor Fredericia.
Lambert gik som dreng i ”kostskole” hos lærer Møller i Højstrup Skole, i øvrigt sammen med Anton Gregers Lassen fra Hørbylund, og må have haft adskillige talenter; i hvert fald var det ham, som i 1854 leverede tegningen til den nuværende hovedbygning, der afløste en gammel trefløjet bindingsværksbygning fra omkr. 1780. I 1880’erne konstruerede han en flyvemaskine, som faktisk foretog flere glideflugter; men da man endnu ikke havde den lette men kraftige eksplosionsmotor blev projektet opgivet. Han opfandt også et forbedret vandhjul til vandmøllen, og på det fik han patent.
I Lamberts sidste leveår ramtes Ormholt af en ulykke: I august 1904 slog lynet ned og antændte de gamle avlsbygninger, som brændte ned; heldigvis var der ingen dyr i dem, og hovedbygningen blev skånet. Så de avlsbygninger, vi ser i dag, er opført efter branden i 1904.
Niels Marinus Bruun var selv blevet ramt af en ulykke et par år forinden, da han mistede sit ene ben. Men selv med et træben mistede han ikke gejsten, men tog et kursus i boksning, og gjorde daglig gymnastik; det var bl.a. også for at kunne styre sit folkehold, som i 1911 udgjorde 17 personer: 1 husjomfru, 1 forvalter, 1 fodermester, 8 tjenestekarle, 2 arbejdsmænd og 4 tjenestepiger, som boede på gården, foruden de 8 medarbejdere som boede i huse rundt om gården og havde egne husholdninger. I 1908 bestod besætningen af 100 køer, 30 stk. ungkvæg og kalve, 3 tyre, 12 heste og 11 plage og føl. Der solgtes årligt 109 fedesvin; sæt tallet i relief til de mere end 20.000 svin, som Niels Jørgen Lunden i dag leverer årligt!
Niels Marinus Bruun var en sparsommelig mand, der fik Ormholt på fode efter branden i 1904. I 1916 blev han medlem af bestyrelsen for den kortlivede kartoffelmelsfabrik i Dybvad, som ikke ville gå efter 1. verdenskrigs slutning i 1918 og derfor likviderede 1921. Det kostede Bruun 75.000 kr.
Med Janus Christensen på Hejselt dannede N.M. Bruun en slags ”proprietærernes arbejdsgiverforening, idet de indgik aftale om lønnen til ”herregårdsbørsterne” – der jo ikke måtte få mere end nødvendigt, men dog efter Janus’ mening skulle have kosten! (Interview med Erik Seidenfaden i Vendsyssel Tidende 20.12.84, sektion 2, s. 3).
I 1935 var der 120 malkekøer, til dels af ren jerseyrace, til dels en krydsning af jyske køer med jerseytyre. Der var en svinebesætning på 25 tillægssøer, og der var hidtil leveret ca. 400 slagterisvin om året – men nu havde man kort til 250; det var i 30’ernes krisetid, hvor der var blevet lagt told på indførslen af bacon til England – jvf. vore dages toldtrusler. Foruden 16 arbejdsheste anvendte man en ”tractor” – stavet med ”c”.
Efter at der i 1910 og nogle år senere var blevet frasolgt 25 tdr. land var tilliggendet i 1960 på omtr. 500 tdr. land, hvoraf 232 var ager og eng, og 135 tdr. var skov; der var blevet plantet meget skov i Bruun’ernes tid, og henne i Skrummerdals Bakker står der en mindesten herom.
Efter Niels Marinus Bruuns død i 1953 stod hans enke Dagmar Bruun som ejer af gården til 1963 – men driften havde siden 1944 været forpagtet ud til svigersønnen Poul Aksel Holm-Petersen (*21.10.03 i Taarup S, Viborg A, ~22.09.38 i Torslev S med N.M. Bruuns datter Edith (1909-2003), †30.07.1961, 57 år gl.)
I 1963 solgte Dagmar Bruun Ormholt til grosserer Peder Brokholm for 1,3 mio. kr., men minus skoven, som blev overtaget af hendes datter Lisbeth (Marie Elisabeth, f. 1908) for 400.000 kr. (VT, 08.07.63, s. 6).
Peder Brokholm (født 11.07.1896, død 06.11.1980), havde en fortid som fabrikant af bl.a. cykelstel, og var i øvrigt var bekendt for sin fine samling af dansk malerkunst. Han solgte i 1966 jersey-besætningen, hvorefter der på Ormholt var en besætning af Charolais-kødkvæg.
Brokholm solgte pr. 15. august 1976 Ormholt til Erik Seidenfaden (f. 07.04.1943), der kom fra Sjælland og var uddannet landmand. I 1977-udgaven af værket ”Større gårde og skove” oplyses, at Ormholt Skov ejes af ambassadør Gunnar Seidenfaden (født 1908) og fru Alice; det er Erik Seidenfadens forældre, som givetvis har købt skoven med henblik på at genforene den med Ormholt; det skete i 1985.
I 1984 købte Erik Seidenfaden Hejselt af Janus Christensens enke Ingeborg, men solgte den i 1993 til Niels Jørgens Lundens far Peter Myren Lunden.
Jens Jørgen Kollerup, Ormholts nuværende ejer, købte gården i 2014.
Allerede længe før starten strømmede folk til og der var publikum i alle aldre,der glædede sig til at overvære havetraktortrækket og i byen var flagene hejst i anledning af havetraktortrækket, der iøvrigt blev kørt i Dybvad for 3. gang.
Deltagerne i havetraktortrækket var fra 8 år og helt op til 70 år og der var deltagere fra hele Jylland og det samme gjaldt publikum – her var også børn og voksne i alle aldre og fra rundt omkring i hele Jylland.
Det hele foregik på Højbo Veterantraktors område og der var gjort alt for, at det kunne blive en rigtig god dag for ud over selve havetraktortrækket, der naturligvis var det vigtigste, så var der opstillet en hoppeborg til fri afbenyttelse for alle de mange børn, der var med og her ud over kunne der købes pommes fritter, pølser, chips, slik, kage, øl, vand og slush ice m.m. og her var det Skæve Rideklub, der stod for denne vigtige side af arrangementet.
Omkring kl. 12.30 var man klar til start på havetraktortrækket – der var 56 trækkere og det blev til 66 træk, fortæller Peter Madsen, der står for arrangementet i Dybvad.
Inden man for alvor gik i gang præsenterede dagens speaker sig og satte gang i musikken – musik og underholdning var lagt i hænderne på Mobil Discotek Venus.
Folk strømmede til hele eftermiddagen og vejret viste sig fra sin mest sommerlige side. Ud over selve hovedattraktionen nemlig havetraktortrækket så var der mulighed for se mange flotte og spændende gamle og meget velholdte biler og det tiltrak i allerhøjeste grad også publikum.
Peter Madsen, der har stået for arrangementet i Dybvad, vil gerne takke de mange sponsorer, der har været med til at støtte arrangementet og så runder han af med at sige, at alle omkring denne eftermiddag med havetraktortræk i Dybvad er meget glade og tilfredse over den store opbakning, der har været og over den helt fantastiske eftermiddag, som det har været for alle – både dem på havetraktoren og alle tilskuerne, der stod på sidelinjen og heppede.
Den 1. juni var det 29 år siden 83-årige Albert M. Pedersen købte Skæve Mejeri og den tilhørende ostebutik. Nu giver han stafetten videre til yngre kræfter. Den 28. juli overtager 39-årige Kenneth Christensen Alberts forretning og det gamle mejeri. Overtagelsen markeres med en reception den 1. august, hvor kunderne får mulighed for at sige goddag til den nye ostehandler, smage den helt nye Skæve Ost – og selvfølgelig sige pænt farvel til Albert og Jan.
Kenneth Christensen er langt fra ny i mejeribranchen. Han er uddannet mejerist og har siden 2014 arbejdet som driftsleder på Ingstrup Mejeri. Det har han planer om at fortsætte med, dog på nedsat tid, og sideløbende tager han hul på drømmen om at drive sin egen forretning.
Realisering af en drøm Den nye ostehandler har i flere år gået med tanker om at blive selvstændig, men mulighederne har ikke rigtigt været til stede. – Jeg hørte ad omveje, at Albert gerne ville sælge, og det kunne måske være noget for mig, forklarer Kenneth, som kørte ud og tog en uformel snak med Albert Pedersen, og der skulle ikke langvarige forhandlinger til, før de to blev enige. – Jeg mener helt sikkert, at der er et uforløst potentiale, som jeg rigtig gerne vil prøve kræfter med, Albert har jo allerede vist, at det kan lade sig gøre, siger den nye ostehandler.
Udover butikken fortsætter Kenneth Christensen også med at køre de faste vareture til bl.a. institutioner, efterskoler, specialbutikker og bosteder. – Jeg tror også på, at der er endnu flere kunder derude, så dem vil jeg da aflægge et besøg, og fortælle hvad jeg kan tilbyde, forklarer Kenneth.
Kendt sortiment Kunderne i ostebutikken kan glæde sig over, at det kendte sortiment af oste fortsat vil være at finde i køledisken, og derudover vil der blive tilføjet yderligere kølekapacitet med nye specialiteter. – Jeg vil også fortsat have oste på lager, så jeg kan tilbyde noget for enhver smag – lige fra den helt milde til den ekstra kradse, lover Kenneth.
Verdenspræmiere på Skæve Ost En af de helt store nyheder bliver lanceringen af en verdenspræmiere: Skæve Osten. Osten kommer i hele tre varianter en mellemlagret, lagret og ekstra lagret, og er produceret på Ingstrup Mejeri, men modnet færdig i Skæve. – Den kommer ikke i butikken, før jeg mener, at den har den helt rigtige smag og konsistens, fortæller Kenneth. Kunderne får lejlighed til at smage den nye ost i forbindelse med receptionen den 1. august, hvor osten også sælges til en særlig god pris.
Ostebutikken vil fortsat have de kendte åbningstider torsdag og fredag, mens åbningstiden om lørdagen bliver udvidet med to timer. Her vil kunderne, lige som de plejer, få gode råd og vejledning, mens de lige får lov til at smage på osten, før de køber.
Pensionist på fuld tid Hvad skal Albert så få tiden til at gå med? – Jeg tænker, at jeg skal til at være pensionist på fuld tid, lyder det, og så kan det da godt være, at haven også trænger til lidt mere opmærksomhed. Jagt er stadig en stor passion, selv om fysikken ikke helt kan følge med, så bliver det da nok ind imellem også til nogle ture med jagtriflen.
Alberts søn, Jan er kunderne, også gennem mange år, blevet ekspederet af. Han vil nu prøve at holde lidt ferie, noget han efter sigende ikke har prøvet i flere år.
Albert har lovet mig, at være standby som konsulent, indskyder Kenneth, som ser frem til at kunne trække på erfarne kræfter, hvis det skulle blive nødvendigt. – Ja, vi har da også lovet, at vi kan tage et par vagter i butikken, Jan og mig, hvis Kenneth for brug for at blive afløst, supplerer Albert.
Reception Det officielle ”vagtskifte” markeres med reception den 1. august, hvor kunderne kan hilse på Kenneth, ønske Albert god pensionisttilværelse, Jan god ferie og smage på den nye Skæve Ost, få grillpølser og lidt at drikke.
Under temaet ”Kystens forunderlige liv” byder Nordsøen Oceanarium på et væld af sjove, lærerige og kreative aktiviteter både ude og inde hele sommeren.
Sommeren kommer til at syde af liv og aktiviteter på Nordsøen Oceanarium, når der tages hul på dette års sommerferietema: Kystens forunderlige liv.
Kysterne omkring os byder på mange spændende oplevelser, og dem får I nu muligheden for at dykke længere ned i, når der hele sommeren diskes op med masser af aktiviteter både ude og inde.
Mandag til onsdag hele sommeren åbnes der for Bjørns Spørgehjørne i Nordsølab, hvor gæster kan tage deres spændende strandfund med og få dem identificeret og høre historien bag. Det kan både være dyr, skaller eller andet, der er drevet i land.
”Det er altid spændende, når vores gæster tager strandfund med, som vi sammen kan se nærmere på. Vores kyster bugner af liv, og vi kan ikke vente med at dykke endnu mere ned i emnet sammen med gæsterne,” siger Kim Fogt, der er formidlingskoordinator hos Nordsøen Oceanarium.
NYHED: Værftet åbner for kreative sjæle Sommeren byder også på en spændende nyhed i udendørsområdet, Marinaen. Her åbnes der op for det kreative værksted Værftet, hvor hyggen og fantasien slippes løs, når der for eksempel laves søde havdyr af forskellige skaller og strandfund fra de danske kyster.
De kreative syslerier foregår både ude og inde, og de dygtige juniorguider står altid klar med en hjælpende hånd.
Det hyggelige udendørsområde i sælernes baghave byder også på krabbefiskeri, ravjagt, fiskeri i Emmersbækken og leg på legepladsen. Når depoterne skal fyldes op, byder spisestedet Seafood på lækker frokost, mens ishuset står for desserten.
Mindeværdige oplevelser uanset vind og vejr Foruden de særlige sommeraktiviteter er der også fuld knald på de sædvanlige, populære aktiviteter.
Som noget særligt bliver de tusindvis af hajer, rokker og stimefisk i Oceanariet håndfodret to gange dagligt af en dykker; lige som de nysgerrige sæler også bliver fodret og trænet to gange om dagen.
”Vi glæder os til at byde vores mange glade gæster velkommen hele sommeren. Vi har et tætpakket program med masser af hygge, leg og læring både ude og inde, og vi byder på mindeværdige oplevelser, uanset hvordan det danske sommervejr arter sig,” siger Kim Fogt.
Sommerudflugt til Farm Fun er en helt fast tradition hos De private Pasningsordninger i Østervrå, og atter en gang blev det en vellykket tur til den skønne lege- og dyrepark ved Aalbæk. Knud Hjørnholm læste op en sidste gang, inden der blev sagt farvel og tak.
Vejret var endnu en gang med årets familieudflugt til Farm Fun, og hele den store lege- og dyrepark blev straks indtaget ved ankomsten. Hoppepuder, de mange forskellige cykler, den kæmpe store sandkasse og rutchebaner blev flittigt benyttet. Et kæmpe scoop var det at komme ud og køre med den store traktor og vogn – gerne flere gange. Parkens mange dyr fik også adskillige venlige klap og kram med på vejen, særligt gederne og de små kattekillinger var et hit.
De medbragte madpakker blev spist sammen, alt imens der blev hyggesnakket på kryds og tværs, og det var rigtig populært, at De private Passere havde bagt kage.
Farvel og på gensyn Sommeren har også budt på afsked med en rigtig god ven. – I mange har vi haft en fast tradition med besøg på Østervrå Bibliotek, hvor bibliotekar Knud Hjørnholm fandt på sjove gemmelege og læste højt for børnene, fortæller Anette Jensen fra Anettes Private Pasningsordning. Forleden dag var en både hyggelig men også lidt trist dag, for vi var nemlig nede for at sige farvel til Knud og tak for alle oplevelserne. Det blev trods alt en rigtig hyggelig formiddag, hvor der både blev tid til lege, småkager og saftevand. Naturligvis læste Knud også en sidste historie for os, inden vi tog afsked og ønskede ham alt det bedste – og så håber vi da på, at vi render på ham en gang imellem, når vi er på biblioteket.
Bustur og legeplads Det er altid dejligt at komme ud og prøve nye legepladser, så i sidste uge tog De private Passere og børn bussen til Tårs for at teste legepladsen ved Tårshallen. – Det var hele to store oplevelser – nemlig at køre i bus og at prøve nye legeredskaber, slutter de private passere.
ZOO i Aalborg har fået flere nye beboere, bl.a. den meget omtalte lille orangutangunge, og det lokkede også en busfuld beboere og De Frivillige fra Østervrå Ældrecenter på landevejen, for at få et glimt af den lille ny.
I alt 10 beboere, otte frivillige og tre ansatte fra centret deltog i den vellykkede tur til Aalborg ZOO. Selskabet blev afhentet i bus fra centret midt på formiddagen, og undervejs blev der snakket og diskuteret ivrigt om, hvor længe de var siden, man hver især havde været på besøg i haven.
Vejret var perfekt, og snart var den store rundtur til de forskellige dyr i fuld gang. Desværre lykkedes det ikke at få så meget som et lille glimt af den lille ny orangutangunge, som var rigtig godt og trygt placeret i sin mors arme. Heldigvis var der mange andre skønne dyr at kigge på – også nogen med nyfødte unger.
Ældrecentrets køkken havde sørget for et lækkert traktement af sandwichs og kage, som blev nydt i havens hyggelige siddeområde, mens snakken gik om alt det, der var blevet set og oplevet.
Inden hjemturen var der flere, som smuttede en tur forbi havens butik, for lige at shoppe lidt. – Inden vi alle sammen gik på sommerferie, blev der afholdt en hyggelig grill-aften med en dejlig traditionel menu og dertil friske jordbær. Det blæste en hel del, så derfor blev maden indtaget indendørs, men det gjorde ikke aftenen mindre hyggelig, og de 17 beboere nød den lækre mad og lidt fællessang, fortæller Anna Margrethe Holmenlund fra De Frivillige.
Sommerkoncert Østervrå Kirkes Voksenkor gav for nylig Sommerkoncert i Østervrå Kirke. Det var der nogle beboere fra centret, der meget gerne ville overvære, og straks var der frivillige klar til at påtage sig opgaven som ledsagere. – Det blev en dejlig oplevelse for både beboere og ledsagere, som også selv fik luftet sangstemmerne i kirken og på vejen hjem til ældrecentret, fortæller Doris Nielsen fra De Frivillige.
De Frivillige holder sommerferie frem til august måned, hvor den ny sæson indledes med et bankospil.
Lodsejere og lokale aktører inviteres til dialog om fremtidens natur- og klimaprojekter. Som led i Den Grønne Trepart sætter Hjørring Kommunes lokale trepartsgruppe Hjørring Treparten nu gang i den lokale dialog om fremtidens klima- og naturprojekter. Hjørring Treparten har arbejdet med udpegning af synergiområder, som rummer et potentiale for at arbejde med flere temaer på det samme areal, f.eks. at beskytte drikkevandet, udtage lavbundsjorde med klimaformål og øge biodiversiteten ved at binde eksisterende naturområder bedre sammen – Kort sagt: ”at slå flere fluer med ét smæk”.
Kortet med de synergiområder, som Hjørring Treparten har arbejdet med, viser ikke, hvad der skal ske – men nærmere hvor der kan ske noget. Det er dermed første pejlemærke i en længere proces, hvor Hjørring Treparten i første omgang inviterer lodsejere og andre lokale aktører til at komme med idéer, ønsker og kommentarer.
”Vi ved, at det kan vække undren eller bekymring at se sin ejendom på et kort over mulige udviklingsområder. Derfor lægger vi vægt på åbenhed og ærlig kommunikation: Det her er ikke en fast udpegning af specifikke arealer, men en invitation til dialog,” siger Søren Homann, formand for Teknik-og Miljøudvalget, Hjørring Kommune.
Samtidig med at Hjørring Treparten har arbejdet med større sammenhængende synergiområder, har det også været vigtigt at være bevidst om, at der fortsat skal være større sammenhængende landbrugsområder og en fortsat robust fødevareproduktion i kommunen. Hjørring Treparten har lagt vægt på at adressere hele den grønne trepartsaftale, som også rummer udviklingsmuligheder for landbruget, f.eks. i forhold til plantebaserede fødevarer.
Første skridt: Information og kurser for lodsejere I dag d. 1. juli afsender kommunen et orienteringsbrev til alle lodsejere med lavbundsjord med tilbud om at deltage i en række møder og kurser i efteråret. Her kan alle høre mere om mulighederne i udtagning af lavbundsjord og andre klima- og naturtiltag.
Næste skridt:Lokale tegne- og dialog- møder i synergiområderne Efter sommerferien inviteres alle borgere til tegne- og dialogmøder. Der vil blive afholdt fire møder i alt – ét møde i hvert geografisk område af kommunen – hvor målet er at kvalificere de overordnede streger, der allerede er tegnet på kortet. De nuværende streger er et oplæg og udgangspunkt for den videre dialog: Hvilke muligheder ser lokalområdet? Hvor er der interesse for handling? – og hvilke idéer og ønsker har lodsejere og aktører i området?
Realiseringen af trepartsarbejdet afhænger i høj grad af netop disse dialoger om, hvem der kunne være interesseret i at indgå i konkrete projekter – og hvordan. Lodsejere i områderne vil modtage en direkte invitation via den digitale postkasse. Alle interesserede er velkomne.
De fire møder afholdes i følgende områder og datoer: Område 1 og 6: Tannisbugt-hallen d. 29. september. Område 2 og 5: Bjergby-Mygdalhallen d. 25. september. Område 3: Sindal Hotel d. 18. september. Område 4: Tårs Hallen d. 22. september.
Samtidig inviteres organisationer og foreninger til informationsmøde, hvor de kan byde ind med idéer til arbejdet, blandt andet i regi af Hjørring Kommunes Grønne Råd og Landsbyforum.
Samarbejde og frivillighed i centrum Arbejdet sker i tæt dialog med lodsejere, organisationer og lokale aktører – ”Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde med dem, der kender jorden og landskabet bedst. Derfor bygger hele processen på frivillighed og lokal involvering. Det er vigtigt at sige, at alle arealbidrag har stor værdi. Har man f.eks. kun ganske få hektar jord, man vil spille ind, er det meget velkomment”, understreger Jonas Ellitsgaard Jensen, repræsentant for landboforeningen Agillix.
Hjørring Kommune deltager aktivt i arbejdet for at realisere Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepartsaftale), som nationalt arbejder for at udtage 140.000 ha lavbundsjord, etablere 250.000 ha ny skov, beskytte 20 % af Danmarks areal som natur og skabe nye muligheder for landbrugserhvervet. Hjørring Kommunes trepartsarbejde tager udgangspunkt i både nationale lavbundsdata og et nyt synergikort, der viser, hvor der er særligt potentiale for helhedsorienterede løsninger. Tegnemøder om lavbundsprojekter og synergiområder afholdes i efteråret. Hele processen bygger på frivillighed og lokal medinddragelse.
Den 12. juni 1965 er datoen for klubbens officielle stiftelse. En gruppe kvinder fra Sæby og omegn med Aase Swane i spidsen, havde igennem en periode arbejdet på at etablere klubben.
Sæby Inner Wheel startede med ca. 15 medlemmer og møderne blev fra start afholdt som eftermiddagsmøder med kaffe og kage rundt om i medlemmernes hjem.
Klubbens første præsident blev Aase Swane og efterfølgende blev Grethe Poulsen præsident fra 1965-1966. Grethe Poulsen er i dag repræsenteret gennem sin niece, Karen Østergaard, som også har haft en periode som præsident. Så historien lever videre både i ord og personer.
Klubben består i dag af 40 medlemmer – med en aldersmæssig fordeling mellem 45 og 83 år. Der er i jubilæumsåret optaget tre nye medlemmer.
Møderne afholdes en gang om måneden – den 1. mandag i hver måned og klubben har ”hjemme” på Frk. Madsen.
Mødernes indhold krydres med gæsteforedragsholdere, besøg på virksomheder i kommunen og øvrige spændende indlæg.
Sæby Inner Wheel startede sit jubilæumsår samtidig med, at Sæby fejrede 500 års købstadsjubilæum, idet klubben solgte Madagaskar-tasker i en bod på havnen – det viste sig at blive en kæmpesucces med ca. 500 solgte tasker, hvilket gav et overskud på ca. 30.000 kr. – dette beløb blev doneret til Lykke Liga.
Efterspørgslen på tasker fortsatte, hvilket resulterede i, at klubbens aktivitetsudvalg havde en bod i Vestergade i forbindelse med Black Friday – hvilket igen gav et overskud – denne gang på ca. 9.000 kr. – dette beløb blev doneret til Broen.
Herudover har Sæby Inner Wheel netop doneret et ophold på Skallerup Feriecenter til sorggruppen for børn mellem 6 og 12 år i Frederikshavns kommune. Alle børnene der deltog, var bl.a. i badeland og til ”mørke golf” – hvilket var en donation fra Skallerup Feriecenter. Repræsentanter fra Sæby Inner Wheel var på besøg, mens børnene gjorde klar til at besøge badelandet.
60-års jubilæet fejrede Sæby Inner Wheel torsdag den 12. juni 2025 på Vinuniverset i Sæby
Jubilæumsaftenen blev indledt med velkomsttale ved Inger-Marie Nørgaard fra festudvalget, og festtalen blev holdt af klubbens nuværende ældste medlem, Anni Falden, som med humor og historiske tilbageblik gav et indblik i den forandring klubben har været igennem i løbet af de 60 år.
Efter den officielle del af jubilæumsfejringen bød aftenen på et spændende indslag ved guldsmed Fie Møjen, FIDILI fra Frederikshavn. Fie fortalte om sit arbejde, som guldsmed, og viste sine unikke, kreative og smukke arbejder frem.
Aftenen sluttede af med at nuværende præsident Mona Birgitta Pedersen ønskede alle medlemmer en god sommer og ønsket om mange gode Inner Wheel- år fremover – og et foto til minde om en hyggelig jubilæumsfejring.
Fra l. juli 2025 drejer Inner Wheel hjulet videre, Susanne Stræde Madsen bliver præsident i det kommende år.
Der var travlhed lige til det sidste i torsdags, den 3. juli, – det var nemlig dagen, hvor man var klar til at holde rejsegilde på det nye staldanlæg.
Avisen var inviteret med og nåede at få en lille snak med nogle af de unge, der gik og passede deres arbejde ved hestene – bl.a. Malene, Nora og Anna og de var alle meget spændte og stolte og fortalte om forløbet og om byggeriet og vi traf også den travle byggeleder, Thomas Jørgensen, fra Sandkildehus Tegnestue og Byggefirma, der fortalte, at nogle af de unge havde været i praktik hos ham under byggeriet.
Efterhånden nærmere klokken sig 12.30 og alle samledes inde i det nye staldanlæg og der blev budt på dejligt kølige sodavand, så man lige kunne skåle på projektet.
Herefter holdt Emma Christensen og Mathias Engelsted, – begge værkstedslærere på Bondegården, en tale – de sagde bl.a.: Vi har glædet os meget til i dag – for nu begynder det at ligne noget.Der blev også nævnt, at det hele startede i 2023, hvor Mathias og Emma havde fortalt stedets forstander, Karen Gadensgård, om ideen og som de siger ideen voksede og Karen troede på os og herefter begyndte de at søge fonde til et helt nyt staldprojekt, hvor vores unge, som de sagde og de mange besøgende ville opleve en højere grad af dyrevelfærd og trivsel blandt mennesker og dyr – og så skete der noget helt fantastisk: Melsen Fonden valgte at tro på os med et beløb, der stadig giver os kuldegysninger: 3,3 millioner kroner – og de rundede talen af med en stor tak til Thomas fra Sandkildehus,som har været den bedste makker i projektet og vi har følt os i trygge hænder, når vi har været lidt lost i byggetegninger m.m.
Men den største cadeau skulle gå til de unge på værkstedet for det er ikke altid nemt at få sin hverdag vendt op og ned p.g.a. byggerod, larm og forandringer overalt, men alle har taget det med en imponerende ro, tålmodighed og godt humør – vi er mega stolte af jer – I er virkelig seje.
De sluttede deres tale af med at takke alle, der har været med: Melsenfonden, Thomas, håndværkerne, vores kolleger, de unge og jer, der hepper på os fra sidelinjen – det her bliver ikke bare en stald – det bliver hjerterum for fællesskab, læring og liv.
I pressemeddelelsen i forbindelse med milliondonationen står der bl.a. at den forbedrer faciliteterne for både dyrene og de unge på bostedet – man forbedrer dyrevelfærden ved at dyrene får mere plads og bedre forhold, der understøtter deres naturlige adfærd og det nye staldanlæg skaber et mere tilgængeligt og struktureret arbejdsmiljø for vores unge, lyder det bl.a. fra Mathias Engelsted og Emma Christensen nævner, at den nye stald ikke bare skal huse gårdens egne dyr, men også fungere som akutmodtagelse for dyr fra Nordjyllands Dyreinternat samt socialisering af internatets kaniner og det her er et stort skridt for dyrevelfærden og hun nævner også, at netop dyrene fra Internatet har brug for ro, omsorg og socialisering og som hun siger: Det er netop noget vores unge er særlig gode til at give.
Kurt Møller, bestyrelsesmedlem i Melsen Fonden, siger i forbindelse med donationen: Et af vores fire formål er at give økonomisk støtte til forbedring af dyrs vilkår. Derfor er vi også stolte af at kunne støtte et projekt, der både fremmer dyrevelfærd og giver unge med særlige behov mulighed for at udvikle sig gennem meningsfuldt arbejde.
Byggeriet af det nye staldanlæg er på 255 kvadratmeter og forventes færdig i november 2025.
Der var bestilt en pølsevogn til at gøre dagens ekstra festlig – og sådan sluttede man rejsegildet af på en festlig og sommerlig måde i de skønne omgivelser ved Nr. Vesterskov.
