Home Blog Page 411

Generalforsamling i Dagli’ Brugsen

0

Der har været afholdt generalforsamling i Dagli’  Brugsen i Dybvad. Det foregik på Dybvad Kro og traditionen tro, startede man med at spise stegt flæsk og persillesovs.

Herefter startede selve generalforsamling og først var det formanden, Kirsten Jensen, der aflagde sin beretning. Hun sagde bl.a. at vores brugs er en del af Coop og Coop har i 2017 fået mere end 70.000 nye medlemmer. Hvad angår vores brugs her i Dybvad, så har den også fået en del nye medlemmer, bl.a. har vi fået overført medlemmerne fra Hørby Brugs, da den jo som bekendt er lukket.

Hun kom også ind på Coops app og hvilke muligheder den giver og tilføjede, at man selvfølgelig stadig kan bruge sit plasticmedlemskort som før.

Coop har gjort en stor indsats for at fremme økologi og det har også haft stor betydning i Dybvad. Salget af økologiske varer er steget og udbuddet er blevet større, fortsatte formanden i sin beretning. Hun omtalte ligeledes Brugsens blad – Samvirke, som er meget populært og som medlemmerne kan få gratis hver måned.

Herefter fortalte formanden, hvad bestyrelsen havde været med til at sætte i værk i 2017 – det gjaldt bl.a.  ølsma-gning, Dagli’ Brugskædens 25 års jubilæum. Man har deltaget i Open By Night og Open By Christmas og der har været afholdt den meget populære og velbesøgte Torvedag i august og endelig havde man besøg af Claus Holm, hvor han fortalte om sit liv og gav alle en festlig aften.

Man har fejret Annette Holbæks 25 års jubilæum i 2017 og der er indgået aftale med Dagli’ Brugsen i Hou om at levere færdigretter og dette tiltag er blevet taget godt imod, sagde Kirsten Jensen og sluttede af med at omtale den store ombygning, som man allerede i 2017 var i gang med at planlægge og nu, hvor den er færdig, fornemmer vi i bestyrelsen, at kunderne er meget tilfredse med resultatet. Formanden sluttede med at takke uddeler Preben Hansen og hele personalet og resten af bestyrelsen for godt samarbejde.

Herefter gjaldt det regnskabet som uddeler Preben Hansen tog sig af. Regnskabet har ligget fremme i butikken i ugerne op til generalforsamlingen og var også fremlagt på bordene ved generalforsamlingen, så her skal bare nævnes, hvad uddeleren bl.a. sagde under sin beretning. Han kom naturligvis ind på renoveringen og sagde, at han var stolt over resultatet og han også havde den opfattelse, at kunderne var glade for den nye indretning af butikken og tilføjede han – ser vi på 2018 – så kører vi med fremgang.

Så fulgte valg til bestyrelsen og det blev genvalg hele vejen igennem, så bestyrelsen består af Kirsten Jensen, Bøje Jensen, Inge Grøndallund Jensen, Lynge Sort Jensen og Rune Bidstrup – suppleant blev Vinni Kristensen.

Aftenen sluttede med bankospil.

Der var mødt 100 op til dette års generalforsamling.

 Jo-Jo

Foto: Ejvind Pedersen

Røveri mod kvinde i eget hjem

0

Nordjyllands Politi modtog i dag kl. 12.35 anmeldelse om indbrud fra en adresse på Rolighedsvej i Flauenskjold. Det viste sig hurtigt at der var tale om et indbrud der havde udviklet sit til røveri mod den 69 årige kvinde der boede i huset. Kvinden var blevet overfaldet og slået i ansigtet af en gerningsmand. Gerningsmanden havde bundet kvinden fast til hendes seng, hvorefter han havde gennemrodet hele huset. Udbyttet fra røveriet er pt. ukendt.

Forurettede fik gjort sig selv fri sidst på formiddagen og søgte tilflugt hos en nabo og kontaktede politiet. Forurettede er meget chokeret p.g.a. overfaldet men ellers uskadt og der bliver senere foretaget personundersøgelse af hende for at sikre spor fra gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives som: A: mand, 35-40 år, 175/180 cm, sort kort hår, mørk i huden, iført mørk jogging tøj, hvor der var 3 hvide striber på ærmerne, en bred og 2 smalle striber. Under overfaldet var han maskeret med sort hætte med huller til øjnene. Gerningsmanden forlod stedet i ukendt retning.

Kl. ca. 12.00 blev der set en mand med samme signalement, trækkende med en dame cykel, væk fra Rolighedsvej i retning mod Flauenskjold hallen. Personen på cyklen medbragte en mørk kuffert og en stor pose/net over skulderen.

Nordjyllands Politi efterlyser vidner der har oplysninger i sagen eller har set gerningsmanden forlade huset eller set personer svarende til signalementet i Flauenskjold i løbet af formiddagen.

De tekniske undersøgelser afsluttes i løbet af eftermiddagen på gerningsstedet.

Petanquespillerne kan snart krybe i læ

0

Et stort ønske har længe stået øverst på listen hos Østervrås petanquespillere, og nu er det snart en realitet – foreningen får sit eget læskur i forbindelse med banerne ved Bredgade. 

I sidste uge var der rejsegilde på det nye læskur til Østervrå Petanqueklub. Først blev der spillet en time på banerne inden formand Arne Boelskifte kunne byde velkommen til rejsegilde. 

Byggeriet har haft en lidt træg start, med indtil flere diskussioner med de kommunale embedsfolk om husets placering. Til sidst endte det heldigvis med, at huset kom til at ligge der, hvor foreningen hele tiden havde ønsket.  Midler til at opføre huset er kommet fra Sparekassen Sæbys Fond. Dertil kommer en stor lokal opbakning både fra håndværkere og entreprenører, oplyste formanden i sin tale. 

Lokal opbakning
Arne Boelskifte har gjort et stort fodarbejde med at samle håndværkere og anden hjælp til projektets udførelse. Et byggemøde blev afholdt med deltagelse af tømrerne Knud Lyng og Oluf Andersen samt murerne Frede Frederiksen og Morten Rasmussen, der også har stået for tegningerne. 

– Entreprenør Jens Johansen påtog sig jordarbejdet og snart var både murer og tømrer i fuld gang med hjælp fra Børge Nielsen og Bent og de er allerede nået langt, lød det fra formanden. Fliser har den lokale kloakmester Jonny Christensen, været forbi med. 

Helt som det hører sig til, var der både krans i toppen af huset og til de fremmødte både pølser og drikkevarer. Inden deltagerne gik ombord i traktementet blev der råbt et leve og tre gange hurra for det nye byggeri. Rejsegildet havde samlet stort set alle foreningens 40 medlemmer. 

ÅB

ØVIs serie 6 holder sig ikke tilbage

0

Godt en snes interesserede meldt sig, da Østervrå IF for et par måneder siden efterlyste spillere til opstart af et serie 6 hold. Holdet er kommet godt fra start.

Østervrå IFs fodboldafdeling har genoplivet klubbens serie 6 hold, som et hold, der lægger mindst lige så stor vægt på det sociale som fodbolden. Holdet har en meget blandet sammensætning, men alligevel har de formået at finde sig en placering midt i rækken på en tredjeplads med en sejr og et nederlag – indtil videre. 

Fællesskab
Det sociale før og efter kampene er en meget vigtig del af serie 6 og spillerne bestemmer selv, hvor mange kampe, de har lyst til at spille. Det samme gælder for træningsindsatsen, som udgangspunkt er der ikke træning, fortæller holdleder Flemming Fjordbak, men alle er velkomne til at træne sammen med klubbens serie 2 og serie 4 spillere. – Vi har også fastlagte aftener med fællesspisning, oplyser Fjordbak. 

Nu har holdet altså haft sin debut både på udebane og hjemmebane og der var god kampgejst og spilleglæde over hele linjen. 

Mange lokalopgør
Alle ØVIs tre herreseniorhold kommer ud i lokalopgør i indeværende sæson, så der er lagt op til rigtig mange spændende og måske også tætte kampe på det lokale stadion. Der er jo tradition for at gå lidt ekstra til makronerne, når det er de nærmeste naboer, man står over for. 

Serie 6 skal møde: Try/Thorshøj Boldklub, Kvissel-Ravnshøj IF, IF Skjold Sæby, Syvsten IF og Strandby-Elling-Nielstrup IF. 

Serie 4 ligger på først pladsen i deres pulje og skal møde: Syvsten IF, Dybvad Boldklub, Dronninglund IF, FC Vakok, IF Skjold Sæby, Flauenskjold IF, Try/Thorhøj Boldklub.

Serie 2 ligger på tredjepladsen og skal møde: Hjørring AIK Frem, Dronninglund IF, Hjørring IF, Hirtshals Boldklub, Skagen IK, IF Skjold Sæby og Hjallerup IF. 

ÅB

Fra misbrug til misbrugsbehandler

0

Kom og hør Marco Guarino fortælle ærligt og oprigtigt fra sit eget liv, hvad det har gjort i hans liv, og hvordan han er kommet på den anden side af det og nu hjælper andre i samme situation igennem Dansk Misbrugs Behandling i Aalborg.

Per Beck, vil med baggrund i sit liv som gymnasielærer og rektor, sætte fokus på udviklingen i ungdomskulturen, herunder erfaringer med misbrug hos unge i ungdomsuddannelserne.

Aftenens program vil blive mikset af musik og sang af Duoen Lund og Lindholm.

Det er et fyraftensmøde der starter med mad.

Det hele foregår i netværkscafeen i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing i samarbejde med BAM.

Ny sportsgren i Østervrå IF

0

Informationsmøde: Torsdag 19. april i ØVIs klubhus

E-sport er et helt nyt tilbud i ØVI. Foreningen har brugt det sidste halve år til at undersøge den fremadstormende sportsdisciplin, og er nu klar til at fortæller om planerne.

E-sport er på manges læber i disse år og ikke længere noget, der kun spilles på drengeværelser. Sporten er kommet frem i lyset og rykket ind i både foreninger og på uddannelser, som en disciplin, der udfordrer både mentalt og fysik.

I Østervrå er der også blevet arbejdet med muligheden for at tilbyde E-sport i den lokale idrætsforening. Optakten var, at Frederikshavn Kommunes Ungdomsklub startede et hold på ti unge i efteråret og de har, sammen med en instruktør, haft et forløb frem til jul. – Vi aftalte, at vi skulle forsøge at fortsætte tilbuddet i foreningsregi og kontaktede i den forbindelse DGI, som samarbejdspartner, forklarer formand for ØVI Knud Hjørnholm. Senere blev der holdt et møde med en håndfuld interesserede unge gamere fra lokalområdet, samt Morten Rasmussen, der har tilbudt at være instruktør.

En balancegang
Vi har ikke helt en fornemmelse af, hvor mange der har lyst til at gå til E-sport, fortsætter Hjørnholm og vi har samtidig haft for øje, at det nye tilbud ikke skal ud og tage noget væk fra de øvrige af byens fritidsaktiviteter, som sport, spejder o.lign. Derfor har vi ikke lagt os fast på, hvornår der er E-sport, men det ligger helt fast, at det kommer til at foregå med voksne instruktører i Ungdomsklubbens lokaler på 1. sal i Østervrå Idræts- og Kulturcenter.

Informationsmøde
E-sport er ikke lange baner af pizzaer og poser med chips, der skyldes ned med litervis af cola. Det er en seriøs sportsform, hvor det gælder om at have god fysik og skærpede hjernevindinger, når der skal lægges strategier og tages hurtige beslutninger med tastatur og joystik.

Torsdag den 19. april inviterer ØVI alle interesserede børn og unge i alderen fra 5. klasse og op samt deres forældre til et informationsmøde i ØVIs klubhus. – Alle er velkomne og vi håber, at vi sammen kan komme godt fra start med det nye tilbud, slutter Knud Hjørnholm.

ÅB

Magnus er Årets Ungleder i Frederikshavn Kommune

0

15-årige Magnus Falden fra Østervrå er en ansvarsbevidst ung mand, der altid er frisk på nye opgaver. I sidste uge blev han hædret som Årets Ungleder i f. m. Frederikshavn Kommunes årlige Prisfest.

Det var lige før de to seniorledere fra GF77 Østervrå måtte have lommetørklæderne frem til Årets Prisfest i Frederikshavn Kommune. Det var vel at mærke glædestårer, der pressede sig på og anledningen var, at en af foreningens unge og engagerede gymnaster og hjælpeinstruktører Magnus Falden vandt prisen som Årets Ungleder i Frederikshavn Kommune.

Velfortjent hæder
Den unge prismodtager tog det, som altid helt roligt, og der var ingen nervøsitet at spore, da han fik de synlige beviser på hæderen overrakt af formand for DGI Nordjylland Palle Skovmand Fogh – Magnus kvitterede helt uselvisk med kommentaren: ”Det er rart at kunne gøre drengene glade og så selv være glad, når man går hjem!” med reference til det hold Magnus har været hjælpeinstruktør for et hold 4-8-årige drenge, fortæller en stolt og glad Kirsten Krogh Lunden fra GF77. Vi er så stolte af Magnus! Han er én af GF77’s frivillige hjælpeinstruktører, aldrig bange for at gå forrest, og et rigtig godt forbillede for de gymnaster, han leder. Magnus er med til at gøre en forskel, så prisen er bare så velfortjent, forsikrer Kirsten.

Det er da også nogen af de ting, GF77 har nævnt i sin indstilling til prisen. Magnus har løst opgaven som hjælpeinstruktør til fulde – med ros fra forældrene. Han har selv været gymnast i GF77 i mange år og de sidste tre sæsoner også hjælpeinstruktør for flere børnehold.

Årets Prisfest
Årets Ungleder er én af flere priser, som Frederikshavn Kommune uddeler hvert år. Det handler om ros, anderkendelse, respekt og skulderklap til de præstationer, som blev præsenteret og hyldet i Det Musiske Hus i Frederikshavn sidste torsdag aften. Prisoverrækkelserne sker på baggrund af borgernes og foreningernes indstillinger og talenternes sportslige præstationer i 2017. Priserne uddeles af Kultur- og Fritidsudvalget, Integrationsrådet og Sundhedsudvalget og arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og Idrætssamvirket i Frederikshavn kommune. Unglederprisen blev uddelt af DGI Nordjylland.

ÅB 

Travlt år i Lyngså Borgerforening

0

Lyngså Borgerforenings bestyrelse er her og der og alle vegne – ingen opgaver er for små og tilsyneladende heller ikke for store.

En af de store opgaver er uden tvivl deltagelse i Landsbyklyngen sammen med Præstbro, Voerså, Stidsholt, Mølholt og Ørtoft, hvor det handler om at kortlægge områdets styrker for at synliggøre og udbrede kendskabet til det, som man i fællesskabet kalder Østkystens Guld. – Det er et arbejde, vi glæder os rigtig meget til at arbejde videre med, understregede formand Joan Porsmose til den årlige generalforsamling i Kulturhuset Værestedet.

Året indledet med Løvspringsfest i Voerså Hallen, som også gav foreningen et lille overskud. Skt. Hans Aften blev, som så mange andre steder, en temmelig regnfuld affære, men Mette Hardam holdt en fin båltale og orkestret Skidtmas spillede i et par timer. Foreningens kaffetelt til Lyngså Marked gav et fint lille overskud til kassebeholdningen. Byen var med til Landsbyløbet, og det glæder de sig også til i 2018. I oktober blev der holdt vælgermøde og vin-smagning – dog ikke samme aften.

Borgerforeningen står og-så for julebelysningen, med god hjælp af Jens Sørensens byggelift.

Flagallé
Byen har fået ny flagallé, takket været et tilskud fra Distriktsudvalget. Tommy Larsen har meldt sig til at passe flagalléen, som var i aktion 14 gange i 2017. – Vi håber, at byens borgere vil hjælpe os med at huske på mærkedage, så vi ikke glemmer nogen, lød opfordringen fra formanden.

Legepladsen har fået shelters og et toilet, så en indvielse er i vente i løbet af 2018.

I efteråret blev branddammen og området omkring den ordnet af frivillig, og det har pyntet, konstaterede formanden.

Medicinudlevering
Byens borgere er glade for, at det hver dag er muligt lokalt at hente medicin fra Sæby Apotek. I forbindelse med medicinudleveringen er der forsøgsvis lavet en lille bogcafé, hvor borgerne kan kommer og bytte til en anden bog – eller tage én med hjem for et mindre beløb.

Til bestyrelsen var der nyvalg af Tommy Larsen i s. f. Tina Jessen. Den øvrige bestyrelse består af formand Joan Porsmose, næstformand Bente Vestergård, kasserer Jytte Juul samt Mogens Poulsen og suppleanterne Maj Strømberg (sekretær) og John Vognsen.

ÅB 

God opbakning til Værestedet i Lyngså

0

Forbedringer har givet lidt mere udlejning og borgerne bakker godt op om huset, men økonomien fylder stadig meget og skal udvises stor opmærksomhed.

Tilskuddet fra Frederikshavn Kommune er gradvist reduceret og bliver yderligere beskåret de næste par år. Det var de klare kendsgerninger i formand John Vognsens beretning. – Vi kommer desværre ikke helt uden om, at det er nødvendigt med lidt tilskud fra kommunen for at få økonomien til at løbe rundt, forklarede formanden. Siden dagplejens lejemål blev opsagt har huset mistet en vigtig indtægt på 20.000 kr. årligt, som dog blev efterbevilget i 2017, men reduceres med 5.000 kr. de næste to år. Vi må med andre ord spænde livremme lidt ind og være yderligere opmærksom på andre tilskudsmuligheder, hvis vi har projekter, der skal laves, konstaterede Vognsen.

God opbakning
Han glædede sig over, at byens borgere bakker godt op m. h. t. at tegne støttemedlemsskaber og tilmelder sig ”Forenings-El”. – Det ser også ud til, at de forbedringer vi har fået udført har medført øget interesse for at leje vores lokaler til private fester, lød det optimistiske budskab.

Vi er også særdeles glade for det flotte beløb på 68.000 kr. fra Sparekassen Sæbys Fond, fortsatte formanden, det har givet os mulighed for at købe nye borde og stole.

Værestedet anvendes i løbet af året til generalforsamlinger, borgermøder og møder foranlediget af landsbysamarbejdet. De Kreative Aftener har fint fremmøde med deltagere fra hele området inkl. Voerså og Præstbro.

Byens eneste (private) dagplejer benytter stadig huset til ”Legestue” og det er også hende, der sørger for at lokaler og toiletter m.v. er fine og rene.

Gitte Mortensen på pension
”Seniortræf” har i 2017 holdt en række arrangementer med pæn tilslutning bl.a. til Grill-festen, bankospillet og julefrokosten. Hovedkraften i ”Seniortræf” Gitte Mortensen har imidlertid besluttet at hun vil gå på pension og formanden konstaterede at det blev en udfordring at leve op til Gittes aktivitetsniveau. – Vi er imidlertid fast besluttet på i bestyrelsen, at vi sammen med husets øvrige aktører, vil forsøge at holde fanen højt, lovede formanden, der benyttede lejligheden til at takke Gitte for hendes store indsat.

ÅB

Godt Gået Prisen til 11 aktive fra Dybvad IK

0

Dybvad Idrætsklub var repræsenteret af hele 11 aktive fra klubbens atletikafdeling, da Frederikshavn Kommune hædrede de idrætsudøvere, der i løbet af 2017 havde vundet et eller flere landsmesterskaber under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger eller vestdanske mesterskaber under Dansk Atletik Forbund.

Arrangementet blev afviklet i Det Musiske Hus, hvor godt gået prisen med både diplom og medalje blev overrakt af borgmester Birgit Hansen, som i sin tale havde masser af rosende ord til de aktive.

Dybvad Idrætsklub – atletik – vundne mesterskaber 2017

DAF Dansk Atletik Forbund

DGI Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

Beck, Amalie Bonde – 2004

DAF Vestdansk bane femkamp hold Sæby 180617

Beck, Mikkel Bonde – 2007

DGI Landsmesterskab inde kuglestød Århus 040317

DAF Vestdansk bane trekamp hold Sæby 180617

Christensen, Nils – 1989

DGI Landsmesterskab inde trespring Århus 040317

Jensen, Anne V. – 2005

DAF Vestdansk bane femkamp hold Sæby 180617

Jensen, Mads V. – 2007

DAF Vestdansk bane trekamp hold Sæby 180617

Nielsen, Emil – 2006

DGI Landsmesterskab inde 60 m løb  Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde længdespring Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde højdespring  Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde kuglestød  Århus 040317

DGI Landsmesterskab bane 60 m hækkeløb Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane boldkast  Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane kuglestød  Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane trekamp  Vejen 18-200817

Nielsen, Marie – 2006

DAF Vestdansk bane trekamp hold Sæby 180617

DGI Landsmesterskab bane boldkast  Vejen 18-200817

Rasmussen, Alberte – 2007

DAF Vestdansk bane trekamp hold Sæby 180617

DAF Vestdansk bane trekamp individuelt Sæby 180617

DGI Landsmesterskab bane kuglestød  Vejen 18-200817

Scholten, Jelmer – 2004

DGI Landsmesterskab inde 60 m løb  Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde 800 m løb  Århus 040317

DAF Vestdansk bane femkamp hold Sæby 180617

DAF Vestdansk bane femkamp individuelt Sæby 180617

DGI Landsmesterskab bane 80 m løb  Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane 800 m løb  Vejen 18-200817

Scholten, Sigrid – 2001

DGI Landsmesterskab inde 60 m hækkeløb Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde længdespring Århus 040317

DGI Landsmesterskab inde kuglestød  Århus 040317

Skovsgaard, Niels – 2005

DGI Landsmesterskab inde kuglestød  Århus 040317

DAF Vestdansk bane femkamp hold Sæby 180617

DAF Vestdansk bane femkamp individuelt Sæby 180617

DGI Landsmesterskab bane længdespring Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane boldkast  Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane spydkast  Vejen 18-200817

DGI Landsmesterskab bane kuglestød  Vejen 18-200817