Home Blog Page 29

Forårskoncert i Mylund Kirke med Eyal & Signe

0

MYLUND: Foråret bydes velkommen med musikalske toner, når Mylund Kirke danner rammen om en forårskoncert torsdag den 16. april.

Det er kirkens organist og kirkesanger, Eyal Lovett og Signe Porsmose Fonseca, der inviterer indenfor til en koncert, hvor publikum kan opleve en bred vifte af musikalske udtryk. Programmet byder på både klassiske værker, egne kompositioner samt udvalgte jazzstandards, hvilket giver en varieret og levende koncertoplevelse.

Koncerten finder sted i de smukke rammer i Mylund Kirke, hvor akustikken og atmosfæren er med til at løfte musikken og skabe en særlig oplevelse for publikum.

Arrangørerne lægger vægt på at skabe en varm og indbydende stund, hvor foråret kan mærkes gennem musikken, og hvor både lokale og besøgende får mulighed for at nyde en stemningsfuld aften i kirken.

Standerhejsning for børnefodbolden

0

FLAUENSKJOLD: Lørdagen før påske havde Flauenskjold Idrætsforening kaldt til standerhejsning for klubbens yngste fodboldspillere. Der var mødt ca. 20 børn op til sæsonens første træning, og flere har meldt deres ankomst efter påske.

Efter træningen var der pomfritter og saftevand i cafeteriet, hvilket tydeligvis var et hit hos de mange glade børn.

Der blev også afholdt et lille forældremøde, hvor 5-6 friske forældre straks meldte sig til et nyoprettet børnefodboldudvalg. Dejligt med god forældreopbakning, som går hånd i hånd med foreningens ambitioner om endnu mere fokus på børnefodbolden i Flauenskjold.

Der er foreløbig tilmeldt hold i U6 og U8 drenge, mens der også arbejdes på at få et rent pigehold.

Staina Vestergaard og hendes søn Gustav tager sig af de ældste, mens Jan Pedersen er træner for den mellemste gruppe. Der efterlyses stadig et par hænder mere til at tage sig af de alleryngste nybegyndere.

Det tegner til en spændende sæson for børnefodbolden i Flauenskjold.

Tekst og foto: IS

Medlemsfremgang hos GF77 Østervrå

0

ØSTERVRÅ: Stigende medlemstal – især på børnesiden, flere nye tiltag, en trofast og stabil instruktørgruppe og nye initiativer har betydet endnu et godt år for Gymnastikforeningen 77 Østervrå.

Et medlemstal tæt på 300 er meget positiv, og især på børne- og ungdomssiden, kunne foreningen notere sig fremgang på +50 nye medlemmer – ikke mindst i gruppen 0-6 år, oplyste formand Mette Dahl i sin årsberetning. 

GF77 indledte sæsonen med i alt 18 forskellige hold, bestående af kendte og nye tiltag, som bl.a. med Cross Dance. – Vi har derudover arbejdet med forskellige tiltag, arrangementer og lignende i foreningen – nogle af dem blev god succes, lød det. Vi har været så heldige, at kun få af vore instruktører er stoppet, og til gengæld er nogle af de ”gamle” vendt tilbage, og det letter betydeligt, når programmet skal pusles på plads. 

Tilgangen på børne- og ungdomssiden har desværre ikke smittet af på de voksnes interesse. – Vi har været lidt udfordret på voksenholdene, hvor det har været svært at tiltrække og ikke mindst fastholde medlemmerne, beklagede formanden. I bestyrelsen har vi brugt en del energi på at knække koden for, hvordan vi bliver bedre til at tiltrække netop denne aldersgruppe. Er det de rigtige tilbud vi har, passer de til et moderne familieliv, hvad er det de voksne lægger vægt på? Mange faktorer kan være afgørende, og det er helt sikkert noget, vi vil arbejde videre med til den kommende sæson. 

Italien og landsstævne
Året har også budt på en masse fælles oplevelser både på hjemmebanen men bestemt også ude i landet – endda helt i Italien. – Vi kunne igen, med stor succes, sende vores juniorgymnaster til Festival del Sol i Italien, takket være et flot forarbejde af en helt masse mennesker, der på forskellig vis, har gjort det muligt, fortalte Mette Holm. Turen blev igen en kæmpe oplevelse for de unge mennesker – både på det sociale og kulturelle område. Blandt vore sponsorer var den lokale Meny og Nibefonden, men også lokale arbejdspladser, der har åbent for, at de unge mennesker selv kunne tjene penge til turen. 

De voksne gymnaster drog af sted til Landsstævne i Vejle i starten af juli måned, og inden da havde de trænet flittigt på deres program. 

I forbindelse med Halloween inviterede foreningen alle børn til ”En grusom Nat”, med gymnastik, svømning, forhindringsbane i mørke, sjov og ballade. Det var der også til årets ”Juleballade”, og her var mor og far også inviteret med. Alle instruktørerne holdt julefrokost i Action House i Løkken, hvor der blev dystet på livet løs.

Sæsonen sluttede traditionen tro af med flere opvisning rundt i Vendsyssel, og til slut den helt lokale, der igen samlede et stort og medlevende publikum. 

Planlægningen af den nye sæson er i fuld gang og instruktørerne er på kursus. Alt tegner til endnu et aktivt år med sjov gymnastik og godt fællesskab hos GF77. 

Til bestyrelsen var der genvalg til Mette Dahl, Ani Koldbro Pedersen og Frode Thule Jensen. Regnskabet udviste et mindre underskud – foreningen har en sund og god økonomi. 

ÅB

Festlig jubilæumsweekend i Sæby Baptistkirke

0

Den 1. januar 1901 stiftedes Sæby Baptistkirke, og i hele 2026 fejres menighedens 125-års jubilæum. Den 28. og 29. marts holdt menigheden en særlig jubilæumsweekend med Åbent hus lørdag og jubilæumsgudstjeneste søndag.

SÆBY: Til Åbent hus kom gæsterne i en lind strøm i løbet af de tre timer kirken var åben. Her blev der serveret kaffe og kage, og dem, der ønskede det, kunne få en rundvisning i kirken, der kun er ca. et år gammel. Flere benyttede sig også af muligheden for at se udstillingen af de mange billeder, avisudklip mm. fra tidligere tider. Der var også en præsentation af de aktiviteter kirken har i dag. Udstillingen vil også kunne ses ved kirkens arrangementer resten af jubilæumsåret.

Søndag var der jubilæumsgudstjeneste, og her blev kirken godt fyldt op af gæster både fra Sæby og omegn, og langvejsfra. Dagens prædiken blev holdt af Peter Grarup, der var præst i Sæby Baptistkirke fra 1975 til 1985. Han trak bl.a. tråde til den første prædiken han havde holdt som præst i Sæby.

Et af menighedens ældste medlemmer, Ruth Thingbak, fortalte om gode minder fra et langt liv i kirken, inden hendes jubilæumssang på melodien ”Lev dit liv mens du har det” blev sunget. Omkvædet lød således:

Jubilæum, vi fester
For evig ung fødselar.
Vi glæder os med vore gæster
til fremtiden, er vi så klar.

Jette og Steen Klarup bidrog musikalsk på henholdsvis flygel og saxofon, både med solo og med akkompagnement til sange og salmer.

Efter gudstjenesten blev der serveret tapas, og efterfølgende kaffe og lagkage. Formand Vibeke Dalsgaard fra Baptistkirken i Danmark bragte en hilsen, og snakken gik ellers godt i den fyldte kirke.

Nellemanns Haves Venner har valgt ny formand

0

SÆBY Nellemanns Haves Venner har afholdt generalforsamling, hvor der kunne ses tilbage på et år, hvor haven fyldte 100 år, hvilket også blev ivrigt markeret med havens træer i fuldt flor i starten af maj måned. Over 200 deltog i fejringen. Der var dømt succes på alle parametre!

Bestyrelsens beretning blev fremlagt af venneforeningens næstformand Hans Rødsgaard-Mathiesen, som kunne oplyse, at man i årets løb har vi fået 4 nye aktive havevenner, der flittigt hjælper med at ”holde haven”. Han appellerede til, at man sagtens kan brugere flere hjælpere.

På generalforsamlingen ønskede formanden Maj-Britt Stehr at stoppe med dette hverv. Som ny formand valgtes Aase Hessel. Bestyrelsen består desuden af næstformand Hans Rødsgaard-Mathiesen, kasserer Anne Marie Andersen, sekretær Lisbeth Haven samt Finn Bjertrup som nyvalgt bestyrelsesmedlem. Som suppleanter genvalgtes Ingelis Studsbjerg og Anne Bak Rasmussen.

Optaget i eksklusiv forening
Nellemanns Have er blevet optaget i en meget eksklusiv forening. Landsforeningen By og Land optog haven blandt ”Danmarks betydningsfulde Haver”, som ét ud af kun 25 medlemmer. Melsen Fonden har doneret midler til tre robotklippere.

Efter mange års forsøg har man definitivt opgivet at dyrke roser i Nellemanns gamle rosenbed. Jorden er for våd til roser. ”Vi vil dog etablere et nyt bed ved legepladsen. Her er forholdene bedre,” lød det i beretningen.

Besøgstallet var i 2025 fortsat meget højt, og det vokser stadig. Det anslås, at haven besøges af i omegnen af 40.000 mennesker årligt. 

”Den nye legeplads trækker virkelig folk til haven. Vi håber, at det lykkes med at samle midler til, at madpakkehuset kan blive erstattet af et multihus med bedre ly og læ samt mulighed for forskellige arrangementer af kulturel art,” fremgik det af beretningen. Der mangler fortsat ca. 350.000 kr. før man kan gå i gang. Bålhytten blev flittigt brugt i 2025. Den var booket i alt 153 dage.  

Foreningens hjemmeside var besøgt 43.516 gange, svarende til 119 gange i snit pr. dag – eller godt 5 gange i timen, døgnet rundt. Alle tal viser med ønskelig tydelighed, at der virkelig er behov for at markedsføre Nellemanns Have. Tilskuddet fra Frederikshavn Kommune var i 2025 på 143.921 kr.

Passe og vedligeholde haven 
Havevennernes fornemste opgave er at passe og vedligeholde haven. Haven står flot og velplejet. Man er lidt presset på økonomien. Det er dyrt at passe og udvikle haven, så det er vigtigt med mange og trofaste medlemmer samt gode sponsorer. ”Tak til jer alle! Vi håber at få flere af begge kategorier,” lød opfordringen fra Rødsgaard-Mathiesen. Der er et stærkt og godt socialt samvær blandt de aktive. Det bringer folk tættere sammen og gør det til en fornøjelse at være med.  

”Vi gør en stor dyd ud af, at vi alle er frivillige, og at vi er her helt af egen drift,” blev det understreget. 

”Vi investerer løbende i nyt materiel for at gøre arbejdsdagen lettere for vores medlemmer. Bestyrelsens helt klare holdning er, at de aktive frivillige medlemmer skal have de absolut bedste arbejdsvilkår. Andet kan vi ikke være bekendt! Derfor holder vi fortsat løbende øje med, hvad vi kan gøre for at lette arbejdet i hverdagen.” 

Der er rigtig mange at sige tak til. De aktive frivillige bærer en stor del af æren for, at haven er blevet kendt som et særligt aktiv i Sæby. Stor ros og tak til alle aktive frivillige. Også stor ros og tak til alle i kulisserne.

Tak til vores trofaste medlemmer, som med deres støtte er med til at sikre havens fremtid.

Samarbejdet med fondsbestyrelsen har været godt og konstruktivt.

”Vi er taknemmelige over den hjælp og støtte, Frederikshavn Kommune, vores sponsorer og samarbejdspartnere bidrager med. Tak til Sæbygårdskolen og lærer Anne Bak, hendes kollegaer og alle de mange ivrige skolebørn for et godt, konstruktivt og hyggeligt samarbejde. Vi håber, det må fortsætte mange år endnu.” Man vil gerne arbejde videre med at gøre Nellemanns Have til et særligt sted at nyde – midt i paradisets have og naturen.

Til slut lød en appel om, at endnu flere vil bakke op om arbejdet med at bevare og udvikle Nellemanns Have.

Mode og hygge i Østervrå

0

ØSTERVRÅ: Tirsdag den 14. april inviterer Østervrå Seniorer til en eftermiddag med mode og samvær i Østervrå Kulturhus.

Her får deltagerne besøg af Nicoline fra Dronninglund, som præsenterer tøj og giver inspiration til garderoben. Der vil samtidig være mulighed for at købe nogle af de viste varer.

Arrangementet byder også på kaffe og en hyggelig ramme, hvor der er god tid til snak og samvær. Alle er velkomne til en eftermiddag med både mode og fællesskab.

Vejen banet for gavlmaleri midt i Sæby

0

SÆBY: Vejen synes banet for et farverigt gavlmaleri i Grønnegade i Sæby, efter at Byrådets Udvalg for Plan, Miljø og Tilladelser har besluttet, at der kan arbejdes videre med planerne.

Maleriet ønskes udført af kunstner Steen Karlsen, Frederikshavn. Formålet er at forskønne bymiljøet og tilføre bymidten et kunstnerisk og kulturelt element, der kan styrke områdets visuelle identitet.

Ejendommen er beliggende i det område, som i 2025 af Slots- og Naturstyrelsen blev udpeget som nationalt kulturmiljø.

Denne udpegning indebærer øget opmærksomhed på områdets kulturhistoriske værdier og det samlede helhedsindtryk. Dermed stilles der krav til, at ”nye tiltag udformes med respekt for den historiske kontekst og arkitektoniske sammenhæng”.

Den kommunale administration vurderer, at det ansøgte gavlmaleri vil kunne tilføre Sæby midtby en væsentlig kunstnerisk og oplevelsesmæssig merværdi og bidrage til et mere levende byrum.

Administrationen anbefaler, at der meddeles dispensation fra lokalplanen og dermed tilladelse til opførelse af gavlmaleriet.

Notabene

Hjørring Dyrskue håber på mere end 700 tilmeldte dyr 

0

Når tilmeldingen af dyr åbner 8. april, håber Hjørring Dyrskue på bred opbakning til igen at samle et stort antal dyr og udstillere til to dage med underholdning for hele familien den 19. og 20. juni 2026.

HJØRRING: Sidste år deltog over 700 tilmeldte dyr, hvilket placerede 2025-udgaven blandt de mest velbesøgte dyrskuer målt på dyreudstillere i dyrskuets nyere historie. Det høje deltagerantal vidnede om en stærk opbakning fra både etablerede landbrug og mindre udstillere.

Opbakningen spændte fra store produktionsdyr til mindre hobbydyr og bekræftede Hjørring Dyrskue som et vigtigt samlingspunkt, hvor erfarne udstillere møder nye kræfter, og hvor både faglighed, fællesskab og formidling går hånd i hånd.

Ifølge dyrskuekoordinator Karin Møller Larsen er forventningerne igen høje, når tilmeldingen åbner, og hun glæder sig især til at gense de mange udstillere, som år efter år bakker op om dyrskuet, men hun glæder sig også til at byde næste generation af udstillere velkommen.

Hjørring Dyrskue lever især af engagementet hos vores udstillere. Vi glæder os til at se dem, der har været med i mange år, men mindst lige så meget til at møde nye udstillere og de unge, hvor mange af dem kommer gennem 4H. Det er med til at sikre både mangfoldighed og fremtid i dyrskuet, siger Karin Møller Larsen.

Tilmeldingen af dyr åbner den 8. april på www.hjorringdyrskue.dk. Udstillere skal tilmelde deres dyr via Hjørring Dyrskues officielle tilmeldingssystem og orientere sig i de gældende regler på hjemmesiden. Her fremgår det blandt andet, hvilke dyrearter der kan udstilles, samt hvilke erklæringer der skal accepteres eller medbringes i forbindelse med deltagelse.

Tilbud til førstegangsudstillere
Kaniner og fjerkræ tilmeldes gennem de respektive avlerforeninger, og førstegangsudstillere har mulighed for at udstille dyr gratis. Der er desuden mulighed for at tilkøbe campingplads tæt på dyrskuepladsen, og arrangørerne understreger, at alle regler om sikkerhed, brandsikring og dyrevelfærd skal overholdes.

Hjørring Dyrskue afholdes fredag den 19. og lørdag den 20. juni 2026 på dyrskuepladsen på Halvorsmindevej i Hjørring, og arrangørerne håber, at mange vil være med til at afgøre, om sidste års flotte rekord kan slås.

Generalforsamling i Gærum Borgerforening

0

GÆRUM: Gærum Borgerforening indkalder til generalforsamling tirsdag den 8. april i Heidis Spisehus i Gærum, hvor alle interesserede borgere er velkomne til at deltage.

På dagsordenen er blandt andet beretning, valg og fremtidige aktiviteter i foreningen, som spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet.

Foreningen er samtidig på udkig efter nye bestyrelsesmedlemmer og opfordrer derfor borgere med interesse for foreningsarbejde til at engagere sig og være med til at præge udviklingen i Gærum.

Der lægges op til en aften med dialog, engagement og mulighed for at få indflydelse på det lokale arbejde i borgerforeningen.

Forårsrabat på Benchmark markiser med motor og fjernbetjening

0

Når foråret nærmer sig, kan det være relevant at se på nye løsninger til terrassen eller altanen. En markise kan bidrage til at udnytte uderummet bedre, især hvis der vælges en model med motor og fjernbetjening. En bredde på 5 meter giver både skygge og komfort og passer til mange danske hjem. Benchmark-markiser forhandles i seks forskellige bredder og to dugfarver – grå eller hvid – hvor alle funktioner medfølger i prisen. Der er aktuelt mulighed for forårsrabat, gratis levering over hele landet samt hurtig lagerlevering, så det er enkelt at komme i gang med at bruge uderummet mere. Ved at vælge en løsning med motor og fjernbetjening får man desuden en høj grad af komfort og fleksibilitet, som gør hverdagen lettere. Den flotte markise bidrager også til boligens æstetik og kan øge værdien ved at give uderummet et indbydende præg. Fordelen ved holdbare materialer og nem betjening gør det muligt at nyde de lange forårsdage udendørs.

Hvorfor vælge en markise med motor på 5 meter

En motoriseret markise gør det let at skabe skygge eller læ efter behov. Betjeningen foregår med fjernbetjening, så manuel håndtering ikke er nødvendig. Med en bredde på 5 meter kan markisen dække et større område, hvilket gør den velegnet til både mindre og større udearealer. Den øgede bredde betyder, at flere personer kan samles under markisen, uanset om formålet er grillhygge, afslapning eller beskyttelse mod solens stråler. Dertil sikrer motoriseringen, at markisen kan justeres løbende uden at man behøver forlade sin plads. Benchmark-markisen er udviklet til det danske klima og leveres med Somfy-motor, vindsensor samt dug i enten grå eller hvid. Markisen kan rulle ind automatisk ved kraftig vind, hvilket beskytter både møbler og personer mod solen. En markise med motor 5 meter giver mulighed for fleksibel brug året rundt. Derudover bidrager vindsensoren til, at man ikke skal bekymre sig, hvis vejret pludselig skifter. Funktionerne gør denne løsning yderst praktisk for familier eller dem, der ofte bruger deres terrasse og ønsker nem kontrol med solforholdene.

Valg af løsning til dit uderum

Ved valg af markise bør du overveje områdets størrelse samt solens placering gennem dagen. En 5 meter bred markise egner sig til de fleste terrasser eller altaner, hvor der ønskes god dækning uden at tage for meget plads. Dugfarven, grå eller hvid, kan vælges, så den matcher uderummets øvrige stil. For nogle er det vigtigt med diskrete løsninger, mens andre vægter markisens visuelle udtryk højt; begge muligheder dækkes med de to tidløse farver. Benchmark-markiser fremstilles i Tyskland med fokus på kvalitet og holdbarhed. Gratis opmåling hjælper med at finde den størrelse, der passer bedst til det enkelte hjem. En model med vindsensor øger sikkerheden ved blæsevejr. Kvalitetsmaterialer sikrer, at markisen kan modstå skiftende danske vejrforhold og har lang levetid med minimal vedligeholdelse. Med en markise tilpasset dit behov er det let at skabe det ønskede udemiljø – både funktionelt og æstetisk.

Fra bestilling til installation

Hele processen foregår online. Bestilling af Benchmark-markise kan ske direkte hos Markiseeksperten, der tilbyder gratis landsdækkende levering og hurtig lagerafsendelse. Prisen inkluderer Somfy-motor, fjernbetjening og vindsensor uden ekstra tillæg. Mange vælger at benytte sig af muligheden for hurtig leverance, hvilket betyder, at markisen kan være klar i løbet af få dage. Opmåling er gratis og sikrer, at markisen passer nøjagtigt til de ønskede mål. Med forårsrabatten kan det være en fordel at bestille inden sommersæsonen starter, så terrassen eller altanen er klar til udeliv under den nye elektriske markise. Installation kan typisk klares uden større indgreb, og der medfølger en udførlig vejledning, så processen er overskuelig. Det er dermed nemt og bekvemt at opgradere uderummet, samtidig med at man får en pålidelig og nem betjening året rundt. Flere vælger denne løsning for at opnå større glæde af udelivet, især når det danske vejr viser sig fra sin bedste side.