HØRBY: Det tidligere plejehjem på Nørregade nr. 40, 50 og 52 i Hørby står foran nedrivning. Endelig stillingtagen ventes taget af politikerne i Frederikshavn Kommunes Udvalg for Økonomi og Strategi, når udvalget har møde den 17. juni.
Ejendommen står i dag tom. Da der ikke er brug for ejendommen til kommunale formål, anbefales det, at ejendommen nedrives.
Ejendommen er omfattet af en lokalplan, hvorefter området er udlagt til offentlige formål og må anvendes til plejehjem med mulighed for opførelse af beskyttede/lette kollektive boliger i forbindelse med plejehjemmet.
Bygningen har tidligere været udbudt til salg, men det blev i november 2024 besluttet at forkaste alle købstilbud, idet de ikke var forenelige med de anvendelsesmuligheder, som er fastlagt i den gældende lokalplan. Et nyt udbud forventes ikke at resultere i bedre tilbud.
Da der ikke er brug for ejendommen til kommunale formål, anbefales det, at ejendommen nedrives. Bygningsarealet på bygningerne er 760 m², hvor forventet pris på nedrivning er 1,2 mio. kr. Det foreslås, at der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til nedrivningen, som finansieres af kommunens kassebeholdning.
Notabene




