Den 21. juni – årets længste dag, præcist kl. 9.00 gik turen med Hennings Busrejser syd på. Lokalhistorisk Forening ”Arkivet” havde indbudt til udflugt, og alle kunne se frem til en dag med mange oplevelser. Desværre var bussen ikke helt fyldt, men de der deltog, ja – de fortæller, at de havde en rigtig god dag.
Målet for udflugten var Bruunshaab Gamle Papfabrik lidt udenfor Viborg. Her kan man opleve et af Danmarks få arbejdende fabriksmuseer. Fabrikken ligger smukt i Mølleådalen nær Viborg, og her har lyden af mennesker og maskiner kunnet høres siden industriens barndom. Et spændende besøg i det forunderlige fabriksmiljø. I fabrikkens lokaler kan man følge produktionen. Et finurligt transmissionssystem med aksler, hjul og driv-remme der trækker de gamle maskiner, som omdanner affaldspapir til pap. Rundt i fabriksbygningerne findes også dampmaskinen, vandturbinen og tørremaskinen samt et afsnit, som fortæller om transporten til og fra fabrikken. En fantastisk guide fortalte levende historien om uldspinderi, garn m.v. i 150 år – om vandkraft, om uld og den lokale (billige) arbejdskraft. Til i dag at være specialiseret i opgaver med gavekartonner, tryksager og til det sidste nye – urner til begravelse.
Herefter gik turen til Rindsholm Kro, hvor alle blev trakteret i Jægerstuen – menuen dansk bøf og svesketrifli. Kromanden Frode Hansen, kunne fortælle mange historier om livet på netop dette sted og viste med stolthed Mindeparken i haven frem. Mindeparken tjener udsendte F.N. Soldater, der mistede livet i tjenesten.
Vejen hjemover gik via Dollerup Bakker, hvor der var en kort pause, så alle lige kunne strække ben og nyde den flotte natur. Videre forbi Hald Sø og Hald Hovedgaard og endelig Hald Ege. En annonceret overraskelse viste sig at være et stop ved Vebbestrup Mejeri, hvor der var lækker soft-ice til alle. Den flinke chauffør lavede kaffe dertil.
Snakken på hele turen var i top, vejret var perfekt og kl. 18.00 ankom selskabet igen til Tårs.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og beboere og personale sad klar på terrassen eller inde i udestuen med formiddagskaffen – de ventede på Richard Ragnvald, der skulle komme og underholde, ligesom han gjorde det med stor succes sidste år. Der var også folk fra byen, der var kommet for at høre den populære dansktopsanger.
Nogle af beboerne havde taget flag med i dagens anledning og de blev flittigt brugt, mens der blev sunget med og lyttet til nogle af de meget kendte sange fra Richard Ragnvalds hånd.
Det var både egne numre og andre kunstneres numre, der blev sunget – her kan nævnes: Du er min øjesten, Sommer i Danmark og et nummer som Den glade vandrer, der rigtig kunne sætte gang i syngeriet hos publikum.
Han sluttede af med et medley af egne numre bl.a.: Tak fordi vi er venner, Her på vores altan, Dagen i dag er din, min ven og medleyet sluttede af med det nummer, der altid rører ved noget i folk, nemlig: Kære lille mormor.
Han ønskede alle en rigtig god sommer og så gik turen til Østervrå Ældrecenter, hvor Richard Ragnvald også var ventet denne solbeskinnede, varme torsdag formiddag i juni.
En rigtig god og festlig start på endnu en varm sommerdag for alle, der var med denne formiddag og hørte sang og musik leveret af Richard Ragnvald.
Voerså er én af de tre nomineret landsbyer til Årets Landsby-pris 2022. Byen har markeret sig på landkortet med stærke frivillige kræfter, hvor der er plads til alle. Finalisterne er blevet valgt ud fra temaet ”En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden”.
Voerså er sammen med Asaa og Holtug finalister til Årets Landsby-pris 2022. Dommerkomiteen har lagt vægt på, at finalisterne har haft fokus på tiltag målrettet at forbedre den mentale og fysiske sundhed i kampen mod ensomhed og mistrivsel. Her er især tiltaget ”Mit Hjertes Café” i Voerså blevet fremhævet i udvælgelsen.
– Jeg er stolt af, at vi i vores kommune har dedikeret ildsjæle i vores landdistriktsområder. Det er Voerså et glimrende eksempel på. I ”Mit Hjertes Café” har de skabt et mødested, hvor der er aktiviteter til alle –fra både byens yngste beboere og til de ældste. De har haft fokus på, at inkludere alle byens borgere. Det, projekt ville ikke kunne lade sig gøre uden en dedikeret borgerforening, siger formand for Distriktsrådet Anders Christensen.
Mit Hjertes Café er et mødested for borgere i Voer-så og omegn, hvor både børn, unge, voksne og ældre blandt andet kan samles til en kop kaffe, deltage i bogcafé eller dyrke motion med andre borgere i byen. Det er Voerså Borgerforening, der har taget initiativet til caféen.
– På tværs af generationer og geografi er vores mentale og fysiske sundhed under pres. Derfor har vi brug for at vise hinanden, at landsbyerne kan spille en afgørende rolle i den fælles kamp mod mistrivsel. Asaa, Voerså og Holtug er gået forrest ind i den kamp. I den næste tid skal vi for alvor lære dem at kende, og jeg er ikke i tvivl om, at de kommer til at bidrage med uvurderlig inspiration for landsbyer landet over, siger formanden for bedømmelseskomitéen for Årets Landsby, Helene Simoni Thorup.
Dommerkomiteen besøger de tre finalistbyer i august, og derefter kåres vinderen. Vinderlandsbyen bliver fejret med en kåringsfest d. 1. oktober 2022.
Baggrund for Årets Landsby-prisen · Årets Landsby-prisen blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
· I år hædrer prisen ”En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden”
· I år uddeles prisen for 26. gang.
· Prisen uddeles af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
De kommunale dagplejere og deres børn har brugt juni måned til at gå på besøg hjemme hos hinanden, en tradition, som styrker børnenes kendskab til hinanden og til de andre dagplejere.
En formiddag om ugen har de kommunale dagplejere i Østervrå, på skift, været på besøg i hinandens haver. Her blev der hygget med lidt lækkert brød, og efterfølgende bliver der leget på kryds og tværs. – Vi nyder at bruge det skønne sommervejr til at komme rundt på besøg, fortæller dagplejerne. Det er noget, vi vægter meget højt, også fordi vi kan mærke, at det styrker børnenes legefællesskaber, og både vi og børnene lære hinanden lidt bedre at kende, hvilket er en stor fordel, når børnene måske skal i gæstepleje hen over sommeren.
Vi har nu taget fat på afviklingen af sommerferien, og vi håber på mange dejlige solskinstimer, så vi kan vende tilbage efter ferien med masser af ny energi klar til flere spændende oplevelser i den kommunale dagpleje, slutter dagplejerne.
Flaget var hejst og bordet var dækket i stuen og alle sad og ventede på dagens hovedperson, Linda Christiansen, der netop d. 1. juli kunne fejre 50 års jubilæum ved hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune og den tidligere Sæby Kommune.
Johanne Olsen, leder af Dybvad Ældrecenter, bød velkommen og holdt en lille tale til dagens jubilar og sagde bl.a.: I 1972 startede du som husassistent på Præstbro Ældrecenter – og hun sagde bl.a. også: Du er åben og ærlig og god til at sige din mening og jeg værdsætter, at du kommer ind, hvis der er noget at klage over. Du er også en værdsat kollega, der er altid en god stemning, når du er på arbejde.
Borgmester Birgit S. Hansen kom for at lykønske jubilaren og hun havde en stor, flot buket med. Birgit Hansen sagde i sin tale mange rosende ord om Linda og hendes måde at være sammen med beboere og kolleger på – og så især henvendt til de yngste blandt det tilstedeværende plejepersonale, sagde hun: Hør lige her, I skulle følge Lindas eksempel, vi mangler personale i hjemmeplejen, så bliv i rigtig mange år. Birgit Hansen sluttede sin tale af med at opfordre til et stort hurra for jubilaren.
Kollegerne havde forberedt en helt speciel hilsen til dagens jubilar og Britta holdt på alle kollegers vegne tale for Linda og hun nævnte bl.a.: Du er god til at sige din mening, men måske er det ikke alle, der forstår det du siger – jo, for Linda holder fast i vores gode vendelbomål til stor glæde for mange af beboerne – har vi hørt.
Kollegerne havde nogle helt specielle gaver med til jubilaren – nemlig nogle meget farvestrålende smykker, for som Britta sagde, så elsker Linda at omgive sig med meget farvestrålende ting. Der blev også i talen fra kollegerne fortalt om Linda, at hun er sød og sjov at arbejde sammen med og at man aldrig går forgæves til hende, hvis man har brug for en trøstende skulder. Det blev ligeledes nævnt, at hun har et meget afslørende kropssprog og er et rigtigt ordensmenneske. Britta mindedes også, da de andre havde dækket flot bord ved Lindas fødselsdag, hvor efter hun meddelte på godt jysk: Det ka’ I godt glæm’.det hår vi int’ ti’ te’ – men hun tøede da op, som Britta sagde i sin tale.
Så skete der noget rigtig spændende, for som Britta sagde, så er Linda altid med på det værste, hvorefter hun trak en 18 hullers BH op af posen og et par underbukser med indbyggede golfkugler – her skal lige nævnes, at Linda spiller golf.
Britta sluttede sin og kollegernes tale af med at opfordre alle til at være med sammen med hende og Linda, der kom ud på gulvet, så alle kunne lære det, Linda kalder Dybvads nationaldans nemlig Andedans og her var alle oppe at stå og lavede alle bevægelserne til medbragt musik – et det festligt indslag, som gjorde stor lykke.
Også tidligere kolleger holdt tale for Linda i løbet af formiddagen og Linda takkede alle for taler, indslag og gaver. Hun fortalte også om, da Præstbro Ældrecenter skulle lukke og nøglen dermed drejes for sidste gang. Her havde hun nemlig fået lov af tidligere leder af Dybvad og Præstbro Ældrecenter, Anette Spolum, til at dreje nøglen denne sidste gang – men Anette Spolum kom selv til at gøre det for som Linda sagde: Jeg kunne ikke – alligevel.
En dejlig formiddag med brunch og afsluttende med en flot kagemand – en festlig formiddag, hvor 50-års jubilaren Linda Christiansen blev fejret for sin store indsats.
84 kroketspiller fra 15 klubber deltog i DGIs mixstævne i Østervrå.
84 kroketspillere fra hele Vendsyssel var onsdag eftermiddag og aften samlet til et mixstævne på Østervrå Stadion. De mange spillere repræsenterede 15 kroketklubber under DGI Nordjylland, som stod for tilrettelæggelse af stævnet i samarbejde med Østervrå Kroketklub.
Anna Andersen fra Østervrå Kroket bød velkommen, og gav herefter ordet videre til medlem af DGIs kroketudvalg Carl Chr. Olsen. Han gik straks i gang med at fordele de enkelte spillere og anvise baner til de i alt 21 hold, som blev fordelt over det meste af Østervrå Stadions grønne græstæppe.
I løbet af sæsonen afvikler DGI tre mixstævner, og ideen med disse stævner er at styrke det sociale fællesskab, og så giver det også de enkelte spillere et godt udbytte, når det handler om at få nye tips til spil og taktik.
Til et mixstævne består hvert hold af fire spillere fra fire forskellige klubber. – De fire spiller sammen to og to, men skifter makker efter hver kamp, og hvis de kan nå tre kampe, så kommer alle til at danne par, forklarer Carl Chr. Olsen.
På bane 9 blev der snakket taktik. Holdet bestod af Borghild Larsen fra Dybvad, Ivan Dalsgaard fra Astrup, Poul E. Larsen fra Gærum og Per Poulsen fra Vadum. Borghild Larsen kommenterede højlydt, at hun blev ene pige med tre mænd, da holdene blev fordelt, men med 19 års erfaring i bagagen, så klarede hun den udfordring i stiv arm. Alle fire spillere er enige om, at kroketsporten er en rigtig god udfordring for hjernen, for det kræve overblik og sans for at lægge den rigtig taktik. – Så længe vi kan tænke, spiller vi kroket, når hjernen svigter, begynder vi at spille golf, siger Borghild, der er der nemlig kun én kugle, vi skal holde øje med, i kroket er der fire.
Sport for alle Kroketsporten er forholdsvis ”ny” i Nordjylland, hvor den er kommet til inden for de sidste 30 år i modsætning til andre steder i Danmark. – Det er en sport, der kan spilles af alle, fortæller Carl Chr. Olsen, men som du kan se, så har den bedst fat i et meget modent segment, og et andet kendetegn er, at det er de små byer, der er stærkest repræsenteret.
Kroket stiller faktisk ret store krav til både hjerne og fysik, fortsætter Carl Chr. Olsen, og det appellere helt sikkert også til den ældste generation, som godt er klar over, hvor vigtigt det er at holde sig i gang både fysisk og mentalt.
Stævnet blev afviklet i to afdelinger, og i pausen blev der hygget i Østervrå Kulturhus med de medbragte madpakker. Efter sidste afdeling samledes alle spillere i kulturhuset til kaffe og hjemmebag, mens resultaterne af dagens spil blev læst op, og vinderne hyldet.
Allerede i 1963 begynder man at drømme om en idrætshal i Østervrå.
Nogen konkret form har tanken så vidt vides endnu ikke fået, men repræsentanter for de interesserede kredse har foreløbig været i Fjerritslev for at se på Hanherredhallen som et muligt forbillede. Tanken er, at man vil søge at muliggøre et eventuelt byggeri ved hjælp af frivillig arbejdskraft og i det hele taget søge støtte hos byens og egnens befolkning, ligesom man også er indstillet på at anmode kommunen om økonomisk bistand, både i forbindelse med byggeriet og senere i form af et driftstilskud.
Der bør nævnes, at det gamle klubhus på fodboldbanen havde haft bedre tider, det var da godt nok blevet både malet og tapetseret, men der var kun koldt vand i hanerne; ja så blev man da vågen, men man kunne ikke blive ved med at byde byens fodboldspillere og gæsteholdene det; der var heller ikke varme i huset, som var opført i 1944. Man havde godt nok i 1964 fået installeret en gasvandvarmer, så man kunne få det varme brusebad. Nej nu måtte der til at ske noget. Med murermester Hardi Jensen som bygningskyndig, Mogens Elsig fra idrætsforeningen og nogle flere tog man ud og så på haller; der blev set på flere haller som var bygget omkring 1960, men det blev ikke til noget i denne omgang; det var for stort et projekt.
Men i 1968 får man et skriftligt tilsagn om at Torslev Kommune vil stille de nødvendige arealer til rådighed til en kommende idræts- og svømmehal i Østervrå. Desuden har kommunen lovet at yde et kontant tilskud til hallen på det dobbelte af, hvad der samles ind som frivillige bidrag, og kommunen stiller garanti for de lån, der må optages.
På baggrund af sognerådets brev besluttede det udvalg, som er nedsat af egnens foreninger at stifte den selvejende institution ”Idrætshallen”. Man afskrækkes ikke af at sognerådet har forlangt mindst 150.000 kr. tilvejebragt af institutionen selv, idet man mener, at beløbet sagtens kan samles ind, selv om Torslev Kommune er den mindste kommune i landet, der har bundet an med en sådan opgave.
Haludvalget som blev nedsat bestod af bankbestyrer Bent Abildgård (Sæby Bank), sognerådsmedlem Cathrine Andreasen (Silkeborg), sognerådsmedlem stationsleder Poul Erik Thingbak, gårdejer Elmann Nielsen (Søndenåen), pastor Holger Axelsen (Baptistkirken), viceskoleinspektør Axel Kjær-Pedersen og salgsdirektør John Pedersen (Erhvervsbladet).
I den selvejende institutions formålsparagraf står der, at den skal opføre og drive en kombineret idræt- og svømmehal i Østervrå, fortrinsvis til brug for landsdelens beboere og de herunder hørende foreningers medlemmer.
Hallen skal stå til rådighed til udøvelse af sport og idræt af enhver art samt til ungdomsarbejde, sportsstævner og kulturelt arbejde. Når den ikke er optaget, kan den lejes ud til interesserede.
Halprojektet er nu klar bortset fra nogle småændringer. Det omfatter en hal med internationale mål og indendørs svømmebassin på 25 meters længde, så der er mulighed for konkurrencesvømning. Endvidere indrettes et cafeteria med stor kapacitet, ungdomslokaler og selskabslokaler.
Der bygges i utraditionel stil, og man betegner konstruktionen som usædvanlig, men overordentlig smuk. Hallen vil blive et fornemt vartegn for kommunen.
Noget optimistisk forventer man at gå i gang med byggeriet til foråret 1969, og idrætshallen i Østervrå vil stå færdig i løbet af 1970.
I oktober 1969 blev der udgivet en ”Halavis”; en overskrift fra avisen: Er behovet til stede og er opgaven økonomisk forsvarlig?
Havde vi ikke den gang i Østervrå fået en hal havde vi nok aldrig fået en, for i 1970 kom vi i en ny kommune, Sæby Kommune, og havde byggeriet ikke været i gang på det tidspunkt, tror jeg ikke vi havde fået den. Hvordan havde Østervrå så set ud i dag?
Der blev samlet penge ind til hallen ved en husstandsindsamling; der blev indsamlet godt 299.000 kr., så det er da en pæn startkapital.
Østervrå Idrætsforening giver 10.000 kr. til hallen, og har endda stadig penge i kassen, pengene har de tjent ved at holde banko på Østervrå Kro om søndagen; det var et tilløbsstykke. Østervrå Borgerforening sælger for 40.000 kr. anlægget til kommunen; heraf bliver de 35.000 kr. givet videre til hallen (og 5.000 til børnehaven, som også var et projekt på denne tid).
Arkitekt var Kjeld Maltha, Aalborg, ingeniør Kr. Mølgård Christiansen og hovedentreprenør Tage Larsen, Sæby; byggeudvalget bestod af viceskoleinspektør Aksel Kjær-Pedersen, pastor Holger Axelsen og stationsleder Poul Erik Thingbak.
I 1971 giver halbyggeriet store bekymringer, da man foreløbig kun har 1.935.000 kr. af de samlede anlægsudgifter, der ventes at blive 3,8 mio. kr., efter store stigninger i håndværkerudgifterne. Lige på denne tid steg alle byggematerialer meget i pris, for der var rigtig meget gang i byggeriet.
Der var også ekstra udgifter i forbindelse med bundforholdene og man var nødt til at sænke grundvandet; der var også kommet nye krav ved bygning af idrætsanlæg.
Man fik sig også en stor forskrækkelse, for da man var færdig med at lave de 72 spær på fodboldbanen, væltede alle spærene som et korthus der falder om; men heldigvis skete der ikke de store skader på spærene.
Men i september bliver alle 72 spær hejst; hvert spær vejede 1,5 tons og var 40 meter langt.
Hallen er på 3.360 m2 etageareal. Svømmebassinet er 25 m langt og har fem baner, det rummer ca. 700.000 l vand. De to haller er adskilt af en 3,8 m bred foyer. Fra foyeren er der adgang til svømmehallen, idrætshallen og cafeteriet.
I foråret 1972 ansætter man halinspektørparret Lisbeth og John Aage Pedersen og bademester Werner Schwertfeger.
Og i juni 1972 er svømmebassinet klart til brug; de første der tog en dukkert var borgmester Ingemann Christensen, Sæby, pastor Holger Axelsen, gårdejer Elmann Nielsen og viceskoleinspektør Axel Kjær-Pedersen.
I juli måned bliver hallens gulv stærkt beskadiget: under et skybrud fosser store mængder vand ind i sportshallen ved metaldørene på nordsiden; man er ved at lave anlægsarbejde uden for hallen, og sand og grus har stoppet kloakken, så vandet kunne løbe ind. Gulvet er nu bulet og der skal laves et nyt.
Men man bliver færdig til indvielsen lørdag den 19. august 1972:
Kl. 13.00 Optog gennem byen, med Agersted Pigegarde.
Kl. 14.00 Indvielsestale af Carlo Møller, Dansk Idrætsforbund.
Kl. 14.30 Stor bokseopvisning, med deltagelse af Peter Kristiansen, dansk mester 1960-1970, Karl Johan Jørgensen, dansk juniormester 1972, jysk seniormester 1972, Cleve Sørensen, jysk mester 1971, Ole Thuesen jysk mester 1971.
Kl. 15.30 Stort svømmestævne, med Lone Mortensen, Vivi Hartgrib, Søren V. Larsen og Claus Pedersen alle Aalborg Svømmeklub, og Majbrit Nielsen, AGF).
Kl. 19.00 Stor borgerspisning. Pris 15 kr.
Kl. 21.00 Stort borgerbal. Med Harmony Makers. Pris 8 kr.
Om søndagen var der også et program for hele eftermiddagen.
Optog gennem byen, indefodbold, herrehåndbold, VGU-gymnastik, damehåndbold og oldboys indefodbold.
Det strømmede ind med gaver til hallen: Glasfiberflagstang, dannebrogsflag og pengegaver.
Det var dejligt at se at hallen blev indviet med mange sportslige aktiviteter.
Et foreløbigt regnskab i december viser at prisen på Østervråhallen bliver på 5.782.068 kr.
Men hallens drift går over al forventning.
En ikke-realiseret plan var etableringen af en idrætshøjskole i tilknytning til hallen; haludvalget blev her hjulpet af erhvervschef Helge Wittrup; men det blev som bekendt Brønderslev der fik idrætshøjskolen.
Ole Thomsen (77) kunne fredag den 1. juli fejre ikke mindre en 50 års jubilæum som købmand i Tårs.
Selv efter 50 år er Ole ”still going strong” og aktiv i butikken hver dag, kun afbrudt af en middagssøvn. Selvom Ole har været en del af butikken, i nu over 50 år, ser han hellere fremad end bagud. Det har for et par år siden resulteret i en splinterny bilvaskehal og senest en pantautomat, som kan tage en hel sæk flasker ad gangen. Tidligere har Ole Thomsen, taget springet og meldt sig ud af grossistleddet og startet en Superland i Sindal. Nyeste initiativ, er at benzinstanderen udenfor butikken, vil den driftige købmand nu selv stå for.
Udover 50 års jubilæum, kan Superland i Tårs også fejre 100 års jubilæum, da det er præcist 100 år siden Oles far, Harald Thomsen grundlagde forretningen i Tårs.
I 30 år har Mikala Petri og Lars Hannibal givet koncerter rundt om i hele verdenen, og fredag aften var de to verdensstjerner i Østervrå Kirke med et fint program stykket sammen af musikalske mesterværker fra deres 30 års fælles karriere.
En sommerkoncert med to verdensstjerne, det er ikke hverdagskost i Østervrå, og der var da også en hel del, der havde fundet vej til mødet med en af verdens bedste blokfløjtespillere Mikala Petri mesterligt akkompagneret af Lars Hannibal på guitar.
Aftenens program startende med værker fra baroktiden og derefter en musikalsk rejse rundt i verden til bl.a. Italien, Østrig og Norge. Duoens repertoire spænder bredt fra den tidlige renæssancemusik, over barok, klassisk, og romantisk musik af bl.a. J.S. Bach, A. Corelli, Carl Nielsen og Edvard Grieg.
På forhånd vidste vi jo godt alle sammen, at Mikala Petri er meget dygtig, alligevel blev vi igen virkelig imponeret af hendes evner og fantastiske teknik, og os, der en gang, for flere årtier siden, har haft et flygtigt bekendtskab med blokfløjten i forsøget på at få ”Lille Peter Edderkop” til at sidde lige i skabet, vi ved, at det er ikke bare noget, man lige gør.
Mikala Petri gav undervejs to solonumre, men der blev også plads til Lars Hannibal, som selv introduceret tre af sine egne kompositioner. Til hvert af aftenens værker blev der givet en lille kort introduktion, for at give publikum en forståelse af det særlige ved de enkelte værker, og lidt om de ca. 10 forskellige blokfløjter Mikala Petri benyttede under koncerten.
Publikum lyttet åndeløst, og alligevel kunne man på en eller anden måde føle begejstringen over den virtuositet, der ligger i Petris spil, forplante sig til publikum, og efter hvert nummer kom til udtryk med lange anerkendende klapsalver.
Mikala Petri gav flere gange udtryk for den gode akustik i kirken, som gjorde det til en ekstra god oplevelse for dem at spille her. Mikala Petri fortalte efter koncerten, at hun plejer at have en grøn kjole på, men da hun så den smukke altertavle i Østervrå Kirke, besluttede hun sig for at vælge en kjole i gule nuancer.
Inden det sidste nummer, som var tre korte stykker af den norske komponist Edvard Grieg, blev vi stillet i udsigt, at der også kunne komme et ekstranummer, og det havde vi slet ikke noget imod. Hvem har lyst til at slippe sådan et kæmpe talent, som blev ved med at imponere igen og igen med sit sublime blokfløjtespil.
Det sidste nummer ”Vipstjerten og Gøgen” var på to fløjter på skift. Det var her at der for første gang i aftenens forløb kom et nodestativ på gulvet, men med den opgave at agere holder for fløjterne. Det blev en rigtig munter afslutning med skønne ”fugletriller” og en kukkende gøg, men med et lille uventet kiks indlagt, da nodestativet klappede sammen, og den ene fløjte faldt på gulvet. – Det er kun sket for mig én gang før i det samme nummer, hvor jeg tabte fløjten, fortalte Mikala Petri efter koncerten. Det var i forbindelse med en mindekoncert for Victor Borge, som jeg jo har haft fornøjelsen af at optræde med, og jeg kan huske, at jeg tænkte, gad vide om det er ham, der laver sjov med mig igen, lød den muntre beretning. Sommerkoncerten var tilrettelagt af Østervrå Menighedsråd.
I 20 år har medlemmerne af vinklubben hygget sig med at smage på vin. F.v.: Jens Jensen, René Larsen, Flemming Urth, Ole Pedersen og Henrik Sørensen (på billedet mangler det sidste medlem Kim Dybdahl).
I år er det 20 år siden vinklubben – ”Karaflen af 9750” blev dannet. Interessen for vin er det primære for de seks medlemmer i klubben, men lige så vigtigt er det, at de hygger sig, griner og har det sjovt i hinandens selskab.
9750 henviser til at klubben har hjemme i Østervrå, og det var da også en lokal vinsmagning, der gav inspiration til at starten en lille privat klub, som i første omgang havde otte medlemmer, men nu er reduceret til seks medlemmer. Fire af dem, René Larsen, Kim Dybdahl, Ole Pedersen og Flemming Urth har været med til at starte klubben. De fire kendte hinanden fra fodboldklubben, men var enige om, at vinklubben også skulle bestå af medlemmer uden for kredsen af fodboldvenner. Undervejs har der været lidt udskiftning, og de to ”nyeste” medlemmer er Jens Jensen og Henrik Frejlev Sørensen.
Gæt en vin Vinvennerne mødes hver anden måned på skift hos hinanden. Det er værten, der tilrettelægger aftenens program, hvor deltagerne smager på to hvidvine og fire rødvine, og herefter kommer med bud på f.eks. hvor vinen kommer fra, hvilken drue, der er tale om og prisen. Det er naturligvis en blindsmagning, så alle flasker er forsynet med en stofpose, og først efter at alle har afgivet deres bud, bliver det afsløret, hvad der gemmer sig i posen. Værten gør sig selvfølgelig ekstra umage med at finde nye og spændende varianter, som han kan udfordre klubkammeraterne med at gætte. – Vi mener selv, at vi er ved at have ret godt fod på druerne, men det er slet ikke spor let at gætte vin, f.eks. kan to vine af samme mærke, men fra hver sit år, smage meget forskellig, forklarer vinsmagerne.
I løbet af årene har deres forventninger til vinens kvalitet også ændret sig, og otte flasker på en aften, er også lige ved at være i overkanten til seks mand. – Ja, vi kan slet ikke drikke de mængder, som vi kunne en gang, indrømmer de med et stort grin, men så er det dejligt, at vi hygger os, griner og har det sjovt sammen.
Vinrejser Et fast beløb bliver lagt til side hver måned, som opsparing til en vinrejse, som klubben foretager hvert andet år. – Vi har nogle gode kontakter, som har hjulpet os med at få forbindelse til de lidt mere eksklusive vinsmagninger, hvor vi har fået adgang til et bredere sortiment af vine, interessant viden og historie hos vinproducenterne i bl.a. Italien, Frankrig, Portugal og Tyskland, fortæller vinvennerne. Det har været nogle virkelig spændende ture, hvor vi alle steder har oplevet stor imødekommenhed, understreger klubmedlemmerne.
I uge 38 skal de af sted igen, denne gang skal koner og kærester også med, for det er en klar aftale, at et år er det en ren herretur, og det næste år er det med partner. – Ja, nu må vi se, om vi har sparet penge nok op, flybilletterne er jo steget en del, lyder det tørt, ellers må vi jo spare lidt flere penge sammen, og udsætte turen et års tid.
Vinsmagning ”Karaflen af 9750” har også arrangeret flere lokale vin-smagninger, én af dem var med vin i en lidt dyrere prisklasse. – Vi ville gerne præsentere vin, som de fleste måske ikke lige går hen og køber, og så var det også for at finde ud af, om man kan smage forskel på en meget dyr vin og en knapt så dyr vin, lyder forklaringen. Vi konstaterede, at vi var enige om, at vi synes ikke, man kan sige, at prisen er det afgørende, lyder konklusionen, så i den sidste ende handler det rigtig meget om, hvad man godt kan li’.
”Karaflen af 9750” har, i anledningen af Østervrå Idræts- og Kulturcenters 50 års jubilæum, sagt ja til at stå for en vinsmagning i uge 40, og med 20 års erfaring bag kan det da kun blive en særdeles smagfuld aften.
