Da Østervrå hallen tages i brug i 1972, kan Østervrå Idrætsforening tilbyde rigtig mange idrætsgrene indendørs: Fodbold, håndbold, gymnastik, bordtennis, badminton, volleyball, basketball, vandpolo og svømning. Alle idrætsgrene er for børn, piger, drenge og voksne, så nu er det virkelig muligt at udfolde sig inden for idræt. Senere kommer motionscenteret, med mange forskellige former for redskaber; her skal man dog være 15 år før man kan få lov at deltage.
ØVI’s håndboldafdeling har i mange år holdt Østervråmesse, hvor standene i hallen lejes ud til firmaer, mens standene i kulturhuset er for foreninger.
Alle Sæby Kommunes skoler har svømmetimer: Torslev Centralskole, Jerslev/Østervrå Friskole, Østre Skole i Dybvad, Stensnæsskolen i Voerså, Volstrup Skole, Hørby Skole, Sæby Skole, Sæbygårdskolen og Tranåsskolen i Sæby. Det samme gælder for adskillige foreninger og institutioner: Sæby Pensionister, Sæby Firma Idræt og Sæby Handicapidræt, ligesom Dybvad Boldklub, Gærum Idrætsforening, Understed Idrætsforening, Hørby Børnehus og Bødkergården. Da Sæby langt senere selv får en svømmehal falder sæbyskolerne dog fra.
Der er også handicapsvømning; På parkeringspladsen er der lavet båse så de handicappede kan holde tæt ved indgangen og benytte de handicapvenlige omklædningsrum.
Torslev Centralskole, senere Torslev Skole, omdanner sin gymnastiksal til mediatek og anvender idrætshallen til legemsøvelser.
Både den private og den kommunale dagpleje kommer i hallen, og der bliver holdt julefester.
Da Gymnastikforeningen GF 77 kommer til bruger den også hallen til gymnastik og spring, både til de ugentlige timer og til opvisninger.
Try-Thorshøj Gymnastikforening der senere kom til at hedde Springteam Nordjylland, brugte hallen gennem flere år, til gymnastik, spring og trampolinspring.
Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, DGI, har hyppigt benyttet hallen til opvisninger. Der har også været boksestævner og bordtennisturneringer.
ØVI’s Venner har holdt juleturnering i fodbold, forårsfest og julefrokost for firmaer, med dans; og Østervrå Borgerforening holdt i mange år revy.
Der er blevet holdt festuge med familieaftener, banko, sodavandsdiskotek, pool-party, spisning og dans.
Kulturforeningen har holdt cabary og teater. Seniorforeningen har holdt syng-sammen-aftener, banko, foredrag, høstfester og julefrokoster.
Ungdomsklubben bliver brugt af de unge til spil og hygge.
Menighedsrådet har holdt menighedsrådsmøder, konfirmandgospel, sogneaftener og sognemøder med spisning. Der har været gospelkoncerter med kor fra Østervrå Baptistkirke. Sudanmissionen har holdt årsmøder.
The Flying Superkids fra Aarhus har været her, og der har været besøg af Cirkus Trapz.
Kulturcaravanen har været forbi, hvor de lokale gymnaster dansede ballet, instrueret af en meget dygtig balletdanserinde fra den kongelige ballet, der viste hvad hun kunne.
SparNord har holdt koncert og møder i hallen, Frønse Cup.
Venstre holdt møde om EU i 1994, med Uffe Ellemann-Jensen og Eva Kjær Hansen.
Østervrå Lokalhistoriske Forening har haft lokalhistoriske foredrag
Der har også været arrangementer med landbrugsorganisationer, med spisning.
Voer Å Sportsfiskerforening holder der årlige lodsejerfester.
Adskillige foreninger og virksomheder holder i årets løb generalforsamlinger.
Butikkerne har holdt modeshow og vinsmagning,
Biblioteket holder forskellige arrangementer, for børn og voksne.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden hallens faste personale, instruktører, trænere, ledere, og ikke mindst alle de frivillige hjælpere.
I den store foyer, med adgang til biblioteket, hallen og svømmehallen, er der sat møbler op så man kan sidde og se på svømning, læse dagens avis, eller bare hygge sig.
Private kan også leje sig ind i kulturhuset, mødelokalet og cafeteriet, der benyttes til barnedåb, konfirmation, bryllup, sølv-, guld- og diamantbryllup, runde fødselsdage, begravelseskaffe m.m.
Kavalkaden af arrangementer i anledningen af 50 års jubilæet i Østervrå Idræts- og Kulturcenter forsætter med uformindsket styrke, og i juli måned bliver der samlet kræfter til det helt store brag i august måned.
Sommerferien har også sneget sig ind i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, hvor det kun er svømmehallen, der holder åbent, mens alle puster ud og samler kræfter til en ny omgang fejring af centrets første 50 år.
Du kan godt begynde at glæde dig til august måned, som bl.a. byder på sportsoplevelser på absolut højeste plan, fortryllende underholdning, reception, open by night og underholdning for børn.
Aalborg og Kolstad Aalborg Håndbolds ligaherrehold kommer forbi Østervrå Hallen onsdag den 10. august, hvor de skal møde det nye norske tophold Kolstad Håndball. Helt sikkert en aften med en masse seværdigt håndbold og et mylder af kendte stjernespillere. Billetsalget er i fuld gang, men der er stadig ledige billetter.
Jubilæumsreception Den officielle jubilæumsdag er fredag den 19. august, og det markeres med en reception i centret, hvor alle er velkomne til at deltage. Samme dage afholder Østervrå Handel- og Erhvervsforening open by night, bl.a. med besøg af Gustav Urth og hans magiske naturtryl. Østervrå Menighedsråd holder cykelsponsorløb og samler ind til julehjælp. PixlArt er på plads med sit mobile galleri og billeder fra 50 års historie med Østervrå Idræts- og Kulturcenter.
Lørdag den 20. august er der underholdning for børn med besøg af Paw Patrol, hvor Chase, Marshall og Ryder kigger forbi med deres show for aldersgruppen 2-6 år. Billetsalget er gået i gang.
”Én mands skrot – én anden mands skat”, det er udgangspunktet for forestillingen ”Spoiiiing”, der vises samme dage og henvender sig til aldersgruppen fra 6-10 år.
Lørdagen slutter af med gratis svømning for alle.
Jubilæumsfesten En stor jubilæumsfest løber af stablen den 10. september i Østervrå Hallen, og for at trække tråde 50 år tilbage, vil hallen være klædt i 70’er stil, og gæsterne er også velkomne til at finde deres 70’er-look frem fra skabe og skuffer. Musikken er også 70’er inspireret med ABBA Revival Band og HOOP. Maden leveres af Tårs Slagtehus, og billetsalget er i gang.
Kristendemokraterne i Frederikshavnskredsen har på opstillingsmøde den 29.6 opstillet skoleleder Jørgen Bjerregård, Brovst som folketingskandidat. Jørgen er søn af tidligere folketingsmedlem Arne Bjerregård, der sad i folketinget for Kristeligt Folkeparti fra 1973 til 1987.
Jørgen er 57 år og er uddannet som sælger indenfor foderstofbranchen, selvstændige musiker, efterskolelærer, speciallærer og skoleleder.
I sin fritid meget aktiv som musiker. Jørgen har de sidste 30 år aktiv deltaget i Skagen Musikfestival, som har været hans andet hjem om sommeren.
Kristendemokraterne er et borgerligt værdibaseret politisk parti, som tager udgangspunkt i kristne værdier, hvor der kan formens en brugbar politik med næstekærligheden i hovedsædet, former et samfund hvor der tages hånd om alle der har behovet. Samtidig er der frihed for det enkelte menneske at træffe valg for sit eget liv og hverdag.
Jørgens mærkesager er · Familiepolitikken hvor der skabes gode rammer for familien og ikke mindst børnene.
· Arbejde for en ny folkeskole som danner og uddanner børn og unge som de er i 2022. Lærerne og skolelederne sættes fri og have bedre vilkår til at arbejde forskelligt med forskellige børn.
· Kristendemokraterne har lavet en 2030 plan med et godt bud på hvordan vi finansierer vores forslag så der er balance i økonomien.
Den 7. juli døde Jørgen Bruun Nielsen, Skæve, 87 år gammel.
Jørgen blev født den 25. marts 1935 i Lille Røllen ved Syvsten, som søn af gårdejer Ole Bruun Nielsen og hustru Christine Dorthea Christensen. Efter få år flyttede familien til Sdr. Ørvad i Hørby, og Jørgen fik sin skolegang hos lærer Andersen i Hørby gamle skole. Derefter fulgte et ophold på Stidsholt Ungdomsskole 1951/52, og værnepligten blev aftjent i Høveltelejren i Nordsjælland i 1955. I 1958 havde Jørgen ophold på Vejlby Landbrugsskole ved Aarhus.
Efter landbrugsskoleopholdet fik Jørgen plads hos Niels Østergaard i Vrensted, men kom så hjem og hjalp i et stykke tid til hos sin far, der havde købt Vangkær ved Østervrå. I 1960 købte han selv Karmisholt i Skæve, og blev samme år gift med Ellen Margrethe (”Gethe”), datter af cykelhandler Niels Jensen fra Østervrå; med hende fejrede han diamantbryllup i 2020. I ægteskabet kom der tre børn, døtrene Lene og Anna-Christine og sønnen Henrik.
På Karmisholt fortsatte Jørgen den alsidige drift af gården, med hovedvægt på kvæget, der især havde hans interesse. Midt i 1970’erne blev det imidlertid med vemod besluttet at sætte køerne ud, og husdyrholdet bestod derefter af søer, smågrise og fedesvin. Gårdens marker blev dyrket omhyggeligt og med højt udbytte, og Jørgen gjorde gerne forsøg med nye afgrøder og dyrkningsmetoder. Der var ikke så lidt af en eksperimentator og opfinder i ham, og da han tilmed var meget håndsnild, var han i reglen sin egen håndværker, hvad enten det gjaldt bygningsmæssige eller mekaniske problemer. Driften af Karmisholt fortsatte til 1998, da Gethe og Jørgen ”byttede gårde” med sønnen Henrik og svigerdatteren Tine og flyttede ned i huset på Flauenskjoldvej.
Det offentlige liv havde også bud efter Jørgens energi. Han var medlem af Skæve Brugsforenings bestyrelse 1970-78, og af skolenævnet i Dybvad 1974-82. Han var meget engageret i sit sogns kirkelige aktiviteter, som medlem af Skæve menighedsråd for den folkekirkelige liste i 31 år fra 1977. I 1980 blev han formand for menighedsrådet, og overtog siden kassererposten; han var medlem af provstiudvalget i otte år. I 1984 blev han indvalgt i bestyrelsen for Sæby Kommunes Historiske Forening, hvis formand han blev efterfølgende, og han blev medlem af Sæby Museums bestyrelse.
Jørgens store fritidsinteresse var nemlig arkæologi og lokalhistorie. Han havde en fin samling af stenøkser og deslige; han samlede med kyndighed og talent en del af de potteskår, han fandt på sin jord, til hele krukker. Om nogle af potteskårene, der stammede fra en jernalderbegravelse, udarbejdede han en fin lille udgravningsberetning.
Lokalhistorien dyrkede han som formand for Skæve Lokalhistoriske Forening, der udsprang af en lokalhistorisk studiekreds, som resulterede i den lokalhistoriske Skæveudstilling i 1980, og som fortsatte de to følgende vintre. Ved en række udbytterige sammenkomster fik han adskillige ældre Skæveborgere til at fortælle, mens båndoptageren snurrede, og en mængde værdifuld viden om fortiden blev hermed sikret. – Han var primus motor i de historiske høstdage som blev afholdt i flere år omkring 1990, og i ”en vandring i historien” som markerede Sæby Museums 75-års jubilæum i 1994. Skæves lokalhistorie behandlede han fra 2009 og de efterfølgende år, sammen med datteren Lene, der har arvet hans historiske interesse, i samleværket ”Brønden – en by i naturen”, der nåede 134 sider. Hyppigt var der bud efter ham som foredragsholder, og mange gange har han fortalt om ”tyvebanden på Jyske Ås” og andre lokalhistoriske emner. Han værnede om den vendsysselske dialekt.
I sit otium var han også aktiv i Skæve Seniorklub, hvor han var med til at tilrettelægge ture, foredrag og hyggeligt samvær. Mandag eftermiddag var han sammen med Gethe i ”butikken” i Skæve, hvor de lavede forskellige aktiviteter for egnens børn.
I de sidste år var Jørgen plaget af forskellige skrøbeligheder. Gigten hindrede han i at skrive i hånden – men så kunne han da heldigvis skrive på computeren, hvilket han også gjorde, efter at han i maj i år flyttede på Østervrå Ældrecenter. Men til sidst sagde kroppen stop.
– o O o –
Jeg lærte Jørgen og hans familie at kende da jeg i 1981 blev ansat som arkivar ved Sæby Byhistoriske Arkiv. Jeg overtog fra Inger Tolstrup hvervet som ”leder” af den lokalhistoriske studiekreds i Skæve – men jeg var nok den, som lærte mest ved kredsens sammenkomster. Jørgen og Gethe tog med åbne arme mod mig og min familie, og et livslangt venskab blev grundlagt. Vi er mange, som har gode minder om Jørgen, og som vil savne ham.
Vidste du, at flere unge investerer end nogensinde før? De senere år viser undersøgelser, at flere unge har indtaget aktiemarkedet. Aktiemarkedet er i sandhed ikke længere kun for professionelle investorer, men hvad er det, der gør, at de unge nu har fundet interesse i investeringer? Præcis dét forsøger vi, at give dig et svar på i denne artikel.
Internettet har skabt nem adgang Ikke nok med, at vi efterhånden alle har adgang til internettet, så bruger vi også mere tid online, end vi nogensinde har gjort før. Her tager de unge førertrøjen på!
Mange er enten helt eller delvist vokset op med adgang til computere, tablets og telefoner. Vi bruger vores teknologi til at online shoppe, holde kontakten men bestemt også til at lave investeringer. Forskellige digitale platforme er blevet vækket til live og her er det nemt at lave investeringer. tjek her, hvis du er interesseret i at udforske en af dem.
Vi ser også flere forskellige forummer, hvor folk kan få rådgivning og hjælp til at lave investeringer – også hvis de er helt grønne i feltet. Det bliver pludselig nemt at lave investeringer, ikke kun praktisk talt via digitale platforme men også når det handler om rådgivning og hjælp.
Flere penge på lommen På trods af inflationen, som er opstået i løbet af det seneste års tid, har flere unge følelsen af, at de har flere penge på lommen. I løbet af de senere år har vi oplevet flere lockdowns i hele samfundet – både i Danmark, men bestemt også i udlandet. Dette har uden tvivl givet større opsparinger blandt de unge.
De unge ikke har brugt samme mængder penge på fester, koncerter, cafebesøg og der blev ledt efter tips til at holde ferie hjemme i Danmark. Måske er præcis dette med til, at de unge må søge efter andre interesser. Her bliver det interessant, for når man sidder derhjemme med en sum penge og nem adgang til aktieinvesteringer igennem internettet – så laver mange unge investeringer.
Normalisering af investeringer Foruden nem adgang og flere penge på lommen, oplever vi for tiden også en normalisering af investeringer i samfundet. Når vi bevæger os rundt online, er det nemt at lægge mærke til alle de digitale platforme, som tilbyder nem adgang til aktieinvesteringer. Hvis man dertil opholder sig meget på internettet – præcis som de unge – er der heller ingen tvivl om, at det bliver normalt at støde på præcis disse.
Foruden en bredere vifte af investeringsplatforme og investeringsmuligheder online, har regeringen også taget hånd om denne normalisering ved eksempelvis at etablere aktiesparekontoen, som var et initiativ, der bevidst skulle være med til at normalisere investeringer.
Er du ramt af cykelfeber, og kan du bare ikke få nok af Tour de France, så har Pixl-Art i Østervrå skabt de perfekte rammer til at starten en folkefest med livsending af alle etaper, og oveni får du fotoudstillingen ”Le Tour” af fotograf Nils Mejlvang. Entréen er gratis takket være gode samarbejdspartnere.
Velkommen til folkefest og fotografi, lyder opfordringen fra PixlArt i Østervrå. I hele juli måned viser PixlArt den fantastiske udstilling ”Le Tour” af fotograf Nils Mejlvang, som i mere end 20 år har fulgt Touren helt tæt og intenst. Men ikke nok med det, PixlArt livestreamer også etaperne på storskærm, så du ikke misser et eneste tråd i pedalerne.
Hele udstillingshallen emmer af tourfeber, og når man ikke selv kan stå langs ruterne, så er PixlArt et rigtig godt sted at følge de dramaer, der udspiller sig mens rytterne kæmper sig op af tinderne. – Hos PixlArt sætter vi meget gerne lighedstegn mellem vigtigheden af fotografi og fællesskab, og med denne udstilling vil vi gerne sætte sport og kunst sammen på en lidt anerledes måde, lyder forklaringen fra formand Tao Lytzen. Det er med andre ord også et forsøg på at skabe en usædvanlig stemning for en kunsthal.
Kom og slå dig ned! Udstillingshallen er også trukket i ”tourfarver” med inspiration fra den gule førertrøje og den prikkede bjergtrøje. – Vi har rullet kunstigt græs ud, og stillet klapstole frem, så du føler, at du sidder langs ruten, mens du kan følge livesendinger på storskærm, forklarer Tao Lytzen og fortsætter, du er også velkommen til at medbringe din egen køletaske, croissanter eller franske rødvin, mens du følger dagens etape.
Det er altid ekstra sjovt at opleve store sportsbegivenheder sammen med andre, og vi håber, at der er rigtig mange, der er friske på at springe med på tourfeberen sammen med alle os cykeltosser – vi lukker ikke dagens udstilling før sidste rytter er kørt over målstregen, lover Tao Lytzen.
Flauenskjold Hallen sagde forleden tak for lang og tro tjeneste til Per Villadsen. I forbindelse med at Per forsøger at afhænde sit værksted, har han besluttet at, det efter 34 år, med reklameskilt i Flauenskjold Hallen skal være slut. Det gule Pava skilt har således prydet hallens væg lige siden indvielsen i 1988. Halinspektør Dennis Kvesel gav derfor Per Villadsen skiltet tilbage som et minde om et næsten livslangt sponsorat. Skiltet blev suppleret med to flasker vin.
I de første otte måneder blev Østervråhallen benyttet af ikke ringere end 160.000 personer, hvoraf de 80.000 benyttede svømmehallen. Tallene viser, at der var behov for en idræts- og svømmehal. En god ting ved at der også er en svømmehal, er at børnene fra Østervrå og omegn har fået lært at svømme.
Men hallen er også skyld i at Østervrå har udviklet sig, så der er kommet godt gang i byggemodning og nybyggeri, og der er flere der flytter til byen på grund af der både er børnehave og hal.
Men i 1974 hvor der er energikrise, var der nogen der mente at man kunne lukke svømmehallen hele vinteren for at spare; det blev der dog ikke noget af. – I 1976 kommer der balance i Østervråhallens økonomi.
I 1977 får Sæby Kommune tre nye idrætshaller: I Sæby, Syvsten og Dybvad.
I 1978 er man nødt til at lægge ny bund i svømmebassinet; fliserne løsner sig og hele bassinets bund må lægges om. Hallens bestyrelse er af den overbevisning at der er tale om byggesjusk. Dette blev også løst selv om det kostede penge.
Senere i 1978 bliver hallen lukket, da man mener at taget kan styrte sammen; det er spærene der er ved at vælte, der bliver lavet en midlertidig udbedring, igen en uforudset udgift.
I 1982 kunne Østervråhallen fejre 10-års jubilæum med stolthed; det var virkelig lykkedes at få det hele til at fungere, ikke mindst på grund af de tre dygtige formænd som var her i de første ti år: Holger Axelsen, Poul Erik Andreasen og Erling Christensen; men vi skal heller ikke glemme halinspektør John Aage Pedersen, som stod for den daglige ledelse. Gaven man fik i forbindelse med jubilæet var penge som man havde ønsket sig til et skilt med navnet Østervrå-Hallen. Skiltet blev sat op i 1983.
Til bestyrelsens store tilfredshed har der i 1983 været udlejet flere timer end nogensinde før.
Omklædningsrummene i kælderen bliver ombygget og renoveret i 1984. For at spare på varmeregningen bliver nordsiden af hallen efterisoleret i 1985.
Man kan i 1987, da hallen var 15 år gammel, godt se den var kommet i reparations-alderen; gulvet er slidt, og andre ting i hallen begynder at være nedslidte af den daglige brug, bl.a. varme- og ventilationsanlægget.
Østervrå Idrætsforenings Klubhus bliver i 1986 bygget i tilslutning til hallen; grunden er lejet på 35 år.
Der bliver lagt nyt gulv i hallen i 1987. Det gamle gulv bliver fjernet med landmændenes hjælp, de kommer frivilligt og kører gulvet væk med traktorer og vogne.
Formanden Erling Christensen stopper efter 8 år på posten, den nye formand bliver Jens Aagaard Jensen.
I 1990 får Østervråhallen et nyt tag, og forandrer fulstendigt udseende. Ved renoveringen bliver hele overbygningen på hallen fjernet ned til den to meter høje cementsokkel. Der skal opføres nye murstensmure til at bære den nye tagkonstruktion, som bliver et normalt tag med lige store hældninger til begge sider, hvilende på limtræsbuer; det nye tag bæres af 18 spær. Også gavlene skal opføres i mursten. Ombygningen ventes at vare ca. fem måneder.
Østervrå-Hallen bliver genindviet med et åbent-hus-arrangement den 15. september 1990. Der var bred enighed om at vi med det nye tag havde fået en smukkere hal. Fhv. borgmester Frede Fredborg Nielsen brød sig ikke om det gamle tag; det mindede efter hans mening mere om en affyringsrampe end om et tag.
Det er utroligt hvad folk glemmer i hallen, når de har været til idræt eller svømning, det gælder alting: jakker, vanter, halstørklæder, huer, badebukser, sko, dykkerbriller, håndklæder, underbukser, dyrt sportstøj, kamme, børster, shampoo og mange andre ting. Er det fordi vi bor i velfærdssamfund, så man bare kan købe noget nyt eller er det bare sjuskeri? – Det, der bliver glemt og ikke afhentet, kommer så til gavn i en genbrugsbutik.
I 1995 afløses halformanden Jens Aagaard Jensen af Jørgen Baier. På dette tidspunkt trykker alderen; Østervrå Hallen blevet flittigt og godt brugt. Selv om den ser ny og flot ud udenpå, så er den snart 24 år gamle hal begyndt at få slitage på maskinerne i hallens indre; der foretages fornyelser og laves forbedringer i både svømmehallen og idrætshallen. Planerne om en tilbygning til handicapsvømning er udarbejdet, og der arbejdes på sagen.
Hallen har 25-års jubilæum i 1997 og det har halinspektør John Aage Pedersen også; han bliver ved den lejlighed udnævnt til æresmedlem af Den selvejende Institution Østervrå-Hallen.
Handicapvenlige omklædningsrum bygges til svømmehallen 1998. Ingen steder i landet har handicappede vandhunde bedre forhold end i Østervrå Svømmehal. Der er egen indgang til omklædningen fra parkeringspladsen, hvor der også er lavet handicap P-pladser. Alt i omklædningen er lavet så man let kan komme rundt med kørestol også saunaen og toiletterne og helt ud til bassinet. Der er også lavet, så småbørnsfamilier der skal til babysvømning har fine puslepladser. I det hele taget en fin tilbygning.
I 1998 får bestyrelsen ny formand. Jørgen Baier, som har været i bestyrelsen i 24 år ønsker at træde tilbage, og den nye formand bliver Kaj Mathiassen.
1999: Halinspektør John Aage Pedersen takker af efter 27 år på posten. Den nye inspektør er en Østervrådreng, Søren Kiil; han er kommet i hallen hele den tid den har bestået. Det bliver også året hvor Østervråhallen får momspenge tilbage hele 1,3 mio. kr.; det var en dejlig julegave.
Østervrå-Hallen skal udvides. Et udvalg kommer med oplæg til opførelse af foreningshus tæt ved hallen. Man mangler også lager- og depotkapacitet. EU klar til at støtte Østervrå-projektet til 6,4 mio. kr. med halvdelen, så nu kan man gå i gang med Kulturhuset.
I 2001 bliver Jesper Nielsen ansat.
Østervrå Kulturhus indviedes i 2002 med manér. Indvielsen afvikledes over fire dage: Man startede med reception i Kulturhuset, hvor der var åbningstale af borgmester Folmer Hansen; der var en mangfoldighed af arrangementer ved åbningen med: Kunstudstilling med deltagelse af 10 nordjyske kunstnere. Byens dagplejemødre havde legestue med besøg af Joanna Johansen, der legede og sang med børnene. Håndbolddyst mellem Foxteam Nord og det norske ligahold Furuset IF. Torslev og Østervrå Menighedsråd og Østervrå Pensionistforening bød på foredrag ved forfatter og højskoleforstander Bjarne Nielsen Brovst. Syngsammen-aften med Disharmonisterne; Sæby og Volstrup Harmonikaklub underholdt. Opvisning med GF77’s nye tilbud Aerobic Funk. Revykavalkade over ca. 20 års Østervrå Revyer. Celebration med Østervrå Baptistkirke. Den nye springgrav blev indviet af Spring Team Nordjylland. – Man kan kun sige at Kulturhuset blev indviet med manér, og er blevet flittigt brugt siden.
AOF Sæbys kulturpris i 2003 gik til Østervrå Hallen, som tager navneforandring til Østervrå Idræts- og Kulturcenter.
Året 2004 er det slut med tobaksrygning i Østervråhallen. Sundhedsstyrelsen kører en kampagne ”Gi’ alle et røgfrit valg”: børn og unge skal ikke udsættes for passiv rygning.
Hallens cafeteria udvides og motionscenteret etableres 2005.
Halcafeteriet gøres mere brugervenligt; der bygges ud så der bliver et lyst og venligt rum ud mod boldbanerne. Den nye udvidelse giver samtidig et ekstra disponibelt rum i kælderen. Det skal nævnes, at fra starten af hallen var det Lisbeth Pedersen der passede cafeteriet; efter hende kom ægteparret Birthe og Hans Nielsen, og derefter Eva og Anders Haugaard; da de holdt op gik salget over til ØVI’s frivillige hjælpere.
2005 er også året hvor man får en hjertestarter til Idræts- og Kulturcenteret.
I de gamle billardlokale og mødelokalet bliver der lavet motionscenter, det er ØVI der står bag dette motionscenter og det er blevet en rigtig stor succes, der er hele 15 instruktører og hjælpeinstruktører. Man skal købe kort for at få adgang til hele herligheden. – Fra 2007 kan man også få dampbad. I 2007 bliver Gitte Jacobsen ansat.
Jeg vil også nævne nogle af dem der har været bademestre i svømmehallen: Werner Schwertfeger, John Møller Nielsen, Jan Pedersen, Michael Lind, Esben Højen, Ole Bæk og Thorkild Snørbjerg Jensen.
I 2008 bygges der til idrætshallen ud mod Bredgade, så der bliver bedre plads til alle redskaberne som bruges i hallen.
Motionscenteret udvides i 2010 og 2015; der er stor søgning til at gå til motion, så derfor de to udvidelser, bl.a. med rum i kælderen.
I 2012 holdt hallen 40-års jubilæum, med middag og kabaret bag efter med Hanne Laursen og Robin Haslund Buch fra Vendsyssel Teater. Østervrå Pensionistforening holdt høstfest med spisning og sang af den kendte duo Lis og Per.
Badmintonafdelingen havde opvisning med Nikolai Overgaard og kroaten Zuomir Durkinjak fra VEB. Fire junior- og seniorspringere fra landsholdet, to fra talentcenteret og tre lokale trampolinspringere imponerede til den store guldmedalje; det var Peter Sørensen, Karl Emil Jernov og Tobias Dybdahl. Østervrå Menighedsråd arrangerede foredrag med Hanne Vibeke Holst.
Der kommer ny formand for hallen: Kaj Matthiasen går af og Rene Lundgren Larsen bliver formand.
Multibane og Skaterpark 2016. Et rigtig fint tiltag bag ved hallen mellem boldbanerne, her kan de unge rigtig få sig rørt på deres skateboard og spille forskellige slags bold.
Bibliotek, ungdomslokaler og værested i 2017 og parkeringspladsen.
Det nye Østervrå Bibliotek tages i brug i tilbygningen til hallen; der er mødelokaler overfor og ungdomslokaler ovenpå, som også skal fungere som værested for de unge. Der er en dejlig lys og venlig indgang, hvor man kan sidde og hygge sig og læse dagens avis. Når man skal stemme til EU-, folketings- eller kommunevalg er det også i dette mødelokale.
Så har der desværre været et par år hvor alting har været lukket ned på grund af Covid19, men nu må vi håbe vi kan se fremad igen.
Det sidste nye tiltag bliver at der skal bygges et Kirkens Hus ud mod Bredgade, det er en virkelig god nyhed.
Fernisering: Lørdag den 9. juli, på Frederikshavn Bibliotek.
Sommerudstillingen på Frederikshavn Biblioteks Gallerigang har titlen ”Colins Fantasi”, og omfatter 60 oliemalerier af kunstneren Colin Hanmer fra Østervrå.
Det er helt ekstraordinært lykkedes Frederikshavn Bibliotek at få kunstneren Colin Hanmer til at udstille nogle af sine mange malerier. Colin Hanmer er nemlig meget principfast omkring sin kunst, og han maler kun til sin kone. – Jeg skylder min kone alt, hun har i alle årene bakket mig op i min kunst, begrunder Colin Hanmer, som dermed også understreger, at billederne ikke er til salg.
”Colins Fantasi” rummer tre års arbejde eller ca. 60 oliemalerier udført med spartel. Colin henter sin inspiration i naturen med skov og vand, men der indgår også mennesker i portrætter eller situationer, som kan være med surrealistiske temaer. – Jeg arbejder med at gøre mine naturbilleder levende og tredimensionelle, og billederne er malet ud af hovedet – altså med fantasi, forklarer Colin. De surrealistiske billeder er et udtryk for mine ønsker om en verden, hvor vi respekterer forskelligheder, og at forskelle mellem alt det levende, mennesker og naturen er SMUKT.
Altid kunstner Lige siden han var helt lille – måske fem år har Colin Hanmer udtrykt sig kunstnerisk. Han er født og opvokset i England, hvor to tanter kom til at spille en vigtig rolle i hans fremtidige liv. Den ene arbejdede på en papirfabrik og den anden i en virksomhed, hvor de fremstillede farveblyanter m.m. – Jeg fik altid papir og tegnegrej i jule- og fødselsdagsgaver, og det førte til, at jeg begyndte at tegne alt det, jeg så rundt om mig, fortæller Colin Hanmer, der senere fik et fritidsjob, og for de tjente penge købte akvarelfarver.
I 1962 flyttede Colin til Danmark, og her fortsatte han med at male i forsøget på at skaffe sig en levevej. En dag mødte han sin kommende kone Mia, som foreslog ham at opsøge de åbne kunstværksteder ”Huset” i Aarhus, og her fik han interesse for keramikværkstedet. Det førte videre til en treårig uddannelse på Aarhus Kunstakademis keramiklinje.
I årene efter har Colin Hanmer arbejdet med keramik på forskellige vis, men altid med det kunstneriske og fabulerende for øje. I en årrække frembragte han bl.a. store smukke krukker, indtil dette arbejde blev for tungt at håndterer. Colin Hanmer har afholdt keramikkurser i flere forskellige sammenhæng – både i ind- og udland. Han har udstillet sin keramik flere forskellige steder, men det er første gang, han udstiller sine billeder.
Mere tid til at male
Sideløbende med keramikken har der altid været plads til at tegne og maler, og da slidgigten satte en stopper for keramikken, blev der mere plads og tid til at male. Det er et udsnit at disse mange malerier, der bliver mulighed for at se på den kommende udstilling på Frederikshavn Bibliotek, og publikum kan glæde sig til en lang række billeder med fine farverige detaljer og flotte strukturer.
Endnu et skoleår er slut på Hørby Efterskole og således kunne personalet fredag den 24. juni sidst på eftermiddagen vinke farvel til de sidste elever, da de rullede ud af området.
Skoleåret 2021/22 blev det første af tre skoleår uden coronarestriktioner udover en testindsats i efteråret og vintermånederne, hvilket har betydet, at det i dette skoleår igen har været muligt at køre fuldt efterskoleprogram med alle de arrangementer, stævner, sammenkomster, som hører sig til. Og ikke mindst i den helt almindelige hverdag har eleverne kunnet gå på besøg hos hinanden på værelserne og har ikke skullet leve med afstandskrav og begrænsninger.
Skoleåret 2021/22 blev også året, hvor Hørby Efterskole kunne fejre sit 50-års jubilæum. En fejring, der begyndte på selve jubilæumsdagen den 9. april med et stort jubilæumselevstævne med over 500 tidligere Hørby-elever. Og siden hen den 17. juni afholdt skolen jubilæumsreception, hvor både tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer hyggede sig nogle timer i hinanden samvær.
Efter sommerferien begynder 146 elever på Hørby. Det er ca. 12 elever mere end vanligt, hvorfor sommerferien bruges på at indrette et nyt elevhus i en villa, som skolen ejer – en tidligere lærerbolig fra den tid, hvor den lokale folkeskole, Estrup Skole, lå på området, hvor efterskolen nu holder til. Villaen og grunden den ligger på grænser direkte op til skolens øvrige arealer, hvorfor det har været oplagt at indrette nye sengepladser til elev netop her.
