Matr.nr. 4b af Lille Ørtoft By, Volstrup Sogn, Ørtoftvej 105-107.
Missionshuset ”Betania” er opført i 1898 og indviet den 30. september dette år af pastor Peter Ilsøe, Sæby. I det nye testamente er ”Betania” navnet på den by, hvor Lazarus, Marta og Maria boede. – Huset ligger for sig selv, et stykke syd for Ørtoft By, og var i mange år, indtil 1929, det eneste egentlige missionshus i det store Volstrup Sogn, som blev præget af Indre Mission i mindre grad end nabosognene Sæby og Albæk, til hvis kirker og præster Indre Missions Venner i Volstrup Sogn i udstrakt grad søgte indtil midten af 1930’erne. – Tillige fandtes i 1920’erne og -30’erne en kreds af ”De gamle Stiers Indre Mission” i Volstrup Sogn, under ledelse af lærer Harald Stensig, Knæverhede Skole; denne kreds samledes i Stensigs hjem indtil hans død i 1946.
Missionshuset formodes nedlagt omkr. 1994, da der ikke længere annonceres møder i det. Det anvendes i dag som lagerlokale.
Matr.nr. 10n af Volstrup By og Sogn, Aalborgvej 228.
Omkring Syvsten Andelsmejeri, der anlagdes i 1887, voksede bebyggelsen Syvsten op; i 1889 oprettedes et forsamlingshus overfor mejeriet (nu indbygget i Syvsten Kro). I forsamlingshuset mødtes en kreds af Indre Missions Venner på egnen, og i 1904 oprettedes, især med støtte fra denne kreds, en friskole i forsamlingshuset. Den blev nedlagt i 1929, da der blev bygget kommuneskole i Syvsten, og samme år opførtes missionshuset ”Ebenezer”, overfor den nye kommuneskole; det blev indviet den 13. oktober 1929 af pastor C.C.J. Asschenfeldt-Hansen, som på denne tid var sognepræst i Gjern, men som 1882-1892 havde været sognepræst i Sæby. – Navnet ”Ebenezer” stammer fra 1. Samuelsbog, 7,12 og betyder ”Hjælpens Sten”: en mindesten, som profeten og dommeren Samuel rejste på det sted, hvor jøderne vandt en sejr over filistrene.
Huset blev i 1998 solgt til Hejslets Begravelsesforretning, der ville bruge det som lager for grossistvirksomheden ”Dansk Kirke- og Begravelsestilbehør”.
På en ejendom mellem Præstbro og Agersted gik der søndag formiddag ild i en mejertærsker, der var under klargøring til årets høst. Beredskabet fra Dronninglund blev alarmeret, mejertærskeren stod dog ikke til at redde den blev totalskadet.
Sladderbænken er næsten klar, sommeren er gået med at øve, øve, øve. Vi glæder os til lørdag den 13. august og i kan roligt glæde jer. Håber at vi ses.
I august begynder børnene i skole igen, og det skaber desværre utryghed for mange børn og forældre. Det skyldes blandt andet antallet af biler omkring skolen og manglende hensyn. Kampagnen ’Børn på vej’ skal sætte fokus på trafiksikkerhed omkring skolerne
Hvert år ved skolestart stopper politiet desværre alt for mange bilister på skolevejene, der kører for stærkt, har glemt selen på dem selv og deres barn eller som er uopmærksomme.
Mange kender sikkert fornemmelsen af at være kommet fem minutter for sent ud ad døren, så i stedet for cyklen, ryger ungerne på bagsædet af bilen med retning mod skolen. Herefter skal ungerne læsses af, inden man selv skal skynde sig på arbejde.
Den slags fortravlet adfærd giver desværre nogle negative effekter på skolevejen. For mange biler, for høj fart og manglende hensyn er de faktorer, som gør forældrene utrygge. Når forældrene er utrygge, giver det dem mindre lyst til at lade deres børn cykle eller gå i skole.
Det er vigtigt, at vi sammen skaber trygge skoleveje, så vores børn kan komme sikkert til og fra skole – uanset om de går, cykler eller bliver afleveret i bil. Hvis man kører sine børn i skole, er det vigtigt, at man også viser hensyn og er opmærksom over for skolens andre børn. Kort sagt. Vis hensyn, vær opmærksom og overhold færdselsloven, når du færdes i trafikken, siger Michael Koch Sørensen.
Kampagnen ‘Børn på vej’ skal blandt andet minde trafikanter om at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn til de mange skolebørn, der færdes på skolevejene.
Flere børn skal op på cyklen Det allerbedste, man som forældre kan gøre, er at gøre børnene klar til selv at cykle eller gå i skole. På den måde lærer børnene selv at færdes i trafikken, og samtidig bliver biltrængslen omkring klokken otte ved skolen formindsket.
Der kan i egne af landet selvfølgelig være store skoledistrikter, som giver nogle børn langt i skole. Det betyder, at der naturligvis altid vil være børn, som af praktiske årsager bliver kørt til skole i bil.
Vi vil rigtigt gerne have flere børn til at blive selvtransporterende til og fra skole. Jo flere børn, der skifter bagsædet i bilen ud med sadlen på en cykel, jo mindre bliver problemerne med trængsel og utryghed på skolevejen. Hvis du er i tvivl, om dit barn er klar til turen i skole alene, så kan I øve ruten i weekenden, hvor der typisk er knap så meget trafik, siger Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Kampagnens formål Kampagnen ‘Børn på vej’ skal minde trafikanter om at sænke farten, være opmærksomme og vise ekstra hensyn til de mange skolebørn, der færdes på skolevejene.
Kampagnen henvender sig samtidig til skolerne og motiverer bl.a. med kampagnemateriale til at varetage den obligatoriske trafikundervisning, som lærer eleverne at være sikre i trafikken.
Sidst men ikke mindst opfordrer kampagnen forældre til at træne og tale trafik med deres børn, så de lærer selv at gå eller cykle til skole og træffe sikre valg i trafikken.
Kontaktoplysninger Rosa Nissen, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 61650443 Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik. 28115863
SOS Nord havde lejet skøjtehallen i hele uge 28, hvor der blev skøjtet, danset og styrketrænet i gode omgivelser og godt fællesskab. Der var løbere på alle niveauer. Helt fra lille Josefine Vejby på 4 år, som allerede nu efter skøjtecampen har lært en masse nye skøjtetricks.
I pauserne var der højt humør og en masse god mad, som gjorde at de store løbere, som Laura Dollerup på 19 år, havde en masse energi til at træne de mange træninger og lege med de yngre løbere, da forening har et godt fællesskab og er sammen med alle hold og alle aldre.
Der var pres på isen, da de mange løbere skulle få lavet deres programmer, da konkurrencerne starter tidligt for nogle løbere i denne sæson.
I uge 31 holder SOS Nord skøjtecamp igen. Om søndagen åbner vi dørene op for alle som har lyst til at komme og prøve at skøjte. Vi har selvfølgelig rigtige kunstskøjter som I kan låne.
Vi har altid plads for nye løbere; børn, teenagere, også de voksen er velkomne.
Uge 28 var en succes med glade løbere, god ispleje af Iscenter Nords fantastiske medarbejder, som altid står til rådighed med et stort smil på læberne. Vi håber på at gentage denne succes igen næste år, lyder det fra SOS Nord.
I 1982 turnerede jeg i Sæby Kommune og foretog en fotoregistrering af skolebygninger og missionshuse – både nuværende og forhenværende. Da missionshuset ”Elim” i Understed i sommeren 1986 blev nedrevet for at give plads til det nye sognehus, modtog Sæby Museum en række inventargenstande fra huset; de kom til at udgøre rygraden i museets sommerudstilling i 1987: ”Vækkelse i Østvendsyssel”. Til udstillingen udarbejdede jeg et lille katalog over kommunens missionshuse, hvori billederne fra 1982 blev brugt, og der blev tilføjet en kort historisk tekst til hvert hus – af nærliggende grunde lidt mere udførligt for Understeds vedkommende.
I 1982 var der i Sæby Kommune 14 missionshuse i drift, samt to forhenværende missionshuse (Hørby gamle missionshus og Albæk missionshus).
I dag er det i det samme område kun et missionshus i drift, nemlig i Dybvad. I de nedlagte missionshuses sted har alle pastoraterne fået sognehuse eller menighedshuse til afholdelse af møder. Men missionshusene står der endnu – tomme eller taget i brug til andet formål.
I 2020 genfotograferede jeg missionshusene, og fik ”hæftet ende” på deres historie.
Denne serie vil bringe en lille tekst om hvert missionshus, tillige med et billede fra 1982 og et fra 2020. Det er mit håb, at serien kan vække minder hos de ældre og interessere de yngre, som ikke selv har levet med i den periode, hvor missionshusene var i virksomhed.
”Arkivnumrene” ved nogle af husene henviser til de arkivalier, som er afleveret til Byhistorisk Arkiv i Sæby.
Vækkelse i Østvendsyssel – Sæby Museums sommerudstilling 1987
I 1870’erne nåede Indre Missions vækkelse til Vendsyssel, hvor der opstod to kraftcentre: I Horne ved Hirtshals opførtes landsdelens første missionshus i 1875, og i Sæby det andet i 1879. Landsdelen blev som helhed stærkt præget af Indre Mission; her bor ca. 5% af Danmarks befolkning, men her ligger 12% af landets missionshuse.
Vækkelsen i Østvendsyssel er valgt som tema for Sæby Museums sommerudstilling 1987 af to grunde: Det giver os en kærkommen lejlighed til at vise et udsnit af de inventargenstande, som blev hjemtaget fra Understed Missionshus før dettes nedrivning i 1986; og samtidig giver det os lejlighed til at gøre opmærksom på det Projekt Indre Missions Historie, som i disse år iværksættes over hele landet, og som Byhistorisk Arkiv og Sæby Museum deltager i for Sæby Kommunes vedkommende.
Hvis nogle af vore gæster er i besiddelse af papirer, billeder eller genstande, der belyser Indre Missions historie i Sæby Kommune, vil arkivet og museet være meget interesseret i at få lov til at overtage dem, eller evt. blot låne dem til registrering og fotografering.
På de følgende sider gives en ganske kort præsentation i tekst og billeder af Sæby Kommunes 16 missionshuse, idet dog Missionshuset i Understed behandles lidt mere udførligt end de øvrige. Disse korte rids skal først og fremmest handle om missionshusene som de ydre rammer for Indre Missions virke i sognene; de har langt fra udtømt behandlingen af Indre Missions indre liv og dens medarbejdere indenfor samfundene.
Missionshuset ”Elim”, Understed
Matr.nr. 3i af Den sydvestlige Del, Understed Sogn, Understedvej 67; arkiv j.nr. 704.
I årene 1852-1882 havde Understed og Karup Sogne et par præster, som i og for sig røgtede deres embede samvittighedsfuldt, men som var optaget af, hvad vækkelsens folk ville kalde ”verdens affærer”; de var nok begge præget af rationalismens efterklang. Carl Christian Lund (sognepræst 1852-1864 og en tid konstitueret provst) var landbrugsinteresseret, og købte i 1860 gården Stendahl; hans søn, dyrlæge Christian Jacob Rodtwidt Lund, skal have været den første i Østvendsyssel, som brugte kunstgødning. Niels Peter Simonsen (sognepræst 1864-1882) havde interesse for det politiske liv; 1867-1882 var han medlem af sognerådet, fra 1874 som formand, og ved folketingsvalget i 1876 var han på tale som Venstres folketingskandidat i Frederikshavnskredsen.
Da ingen af disse præster havde forbindelse med vækkelsesbevægelserne, havde det kirkelige liv i sognene efter senere beretteres opfattelse et noget gammeldags præg. Den grundtvigske lærer Thomas Nielsen, som sad i Vangen Skole 1855-1876, var en enlig svale, der ikke formåede at præge sognene. Enkelte, der havde fået forbindelse med Indre Mission, gik i kirke til pastor Skovgaard i Sæby (indtil 1882).
I 1882 kom Frants Ludvig Petersen til Understed-Karup som sognepræst, og samme år kom C.C.J. Asschenfeldt-Hansen til Sæby; og det blev signalet til Indre Missions vækst. I Understed-Karup pastorat var det især Understed Sogn, der tog del i den indremissionske vækkelse, mens Karup Sogn var – og stadig er – mere grundtvigsk præget. – Asschenfeldt-Hansen i Sæby var en vældig vækker og blev én af Indre Missions forgrundsfigurer i et par menneskealdre; pastor Petersen i Understed-Karup, der karakteriseres som en mild forkynder, var i begyndelsen velvilligt indstillet til Indre Mission; senere svingede han noget væk, men kirkegangen i sognet blev bedre end under forgængerne; og som noget helt nyt samlede han sognets unge piger til møder i præstegården. – Samtidig fortsatte en del af beboerne med at rejse til Sæby for at høre Asschenfeldt-Hansen.
Pastor Petersen rejste til Fyn i 1881, og blev afløst som sognepræst i Understed-Karup af den 31-årige Hans Nielsen Hansen. H.N. Hansen er blevet karakteriseret som en fuldtro Indre Missions præst, og da han havde været i Understed-Karup i et par år, oplevede Understed Sogn en stærk vækkelse. Den var så omfattende og bæredygtig, at man i 1897 turde skride til opførelsen af et missionshus i Understed; det kom til at ligge overfor Understed Kirke, lidt nord for den bebyggelse, der var vokset op omkring det i 1888 oprettede andelsmejeri ”Odin”. Grunden, som missionshuset blev opført på, var udstykket fra gården Damsgaard, og blev skænket til formålet af den daværende ejer Jens Møller (skøde læst 16.03.1899, nr. 24).
Opførelsen af missionshuset var lagt i hænderne på Chr. Thomsen, Stenbjerg, som både var murer og tømrer. Han var født i Gærum i 1851, men kom til Understed Sogn i 1878. Han stod for adskilligt byggeri, bl.a. også den nye skole i Understed i 1905. Chr. Thomsen var tillige én af Indre Missions faste støtter i sognet, og ledede således søndagsskolen i over 30 år.
Det nye missionshus fik navnet ”Elim”, efter én af israelitternes lejrpladser i ørkenen efter overgangen over Det røde Hav (2. Mos., 15,27), og det blev indviet den 28. oktober 1897 af pastor Asschenfeldt-Hansen (der på dette tidspunkt var flyttet fra Sæby og nu var sognepræst i Slemminge-Fjelde på Lolland), sammen med sognepræst Hans Nielsen Hansen.
Missionshuset i Understed blev udgangspunktet for en alsidig virksomhed, også efter at pastor Hansen flyttede i 1899; de efterfølgende præster i sognene: Ernst Adam Olsen (1899-1920), Theodor Neergaard (1920-1926), Christian Sørensen Birkeland (1926-1931) og Ejnar Hemme Goll (1931-1959) sluttede sig også til Indre Mission og støttede det arbejde, der udgik fra missionshuset. Man samarbejdede fra Understed især med samfundene i Sæby og i Bangsbostrand. Christian Peter Nielsen, der var lærer ved Understed Skole i årene 1897-1934, var ligeledes en støtte for missionshusets arbejde. Mellem pastor Olsen og lærer Nielsen var der nogen konkurrence om, hvem der skulle stå i spidsen for arbejdet i missionshuset, udprægede personligheder som de begge var.
I 1939 blev missionshuset bygget om, og der blev indrettet en lejlighed på førstesalen over køkkenet og den lille sal, og sat en kvist på sydsiden af taget.
I 1960’erne og -70’erne begyndte kredsen omkring missionshuset at svinde ind. Hertil var der flere årsager; blandt andet må nævnes den dalende interesse for det kirkelige arbejde i befolkningen som helhed. Specielt for Understeds vedkommende kan der nok peges på nogle særlige årsager: Sognets udviklingsområder lå geografisk i sognets yderkanter: Vangen-Haldbjerg-området, der var orienteret mod Frederikshavn, og Sulbæk-området, der i nogen grad var orienteret mod Sæby, voksede op som parcelhuskvarterer og ”sovebyer”. Til gengæld stagnerede befolkningen i Understed By i nogen grad, og landområderne blev affolket i takt med landbrugets mekanisering. Ved kommunalreformen i 1970 blev Understed Sogn amputeret i kommunal henseende, idet Vangen-Haldbjerg-området kom til Frederikshavn Kommune. Selv om delingen ikke berørte kirkesognet, kunne det næppe undgås, at bånd blev skåret over.
Af alle disse grunde formindskedes den kreds, der stod bag missionshuset i Understed, og af samme årsager blev huset nok ikke holdt så godt ved lige som det i og for sig var ønskeligt. I 1984 afhændedes missionshuset derfor til Understed Menighedsråd for en symbolsk betaling på 15.000 kr.; tanken var at bruge huset til menighedshus (mødeaktiviteter), og samtidig indrette de velfærdsrum for kirkegårdsgraveren, som lovgivningen nu kræver ved alle kirkegårde.
Menighedsrådet fik udarbejdet projekt for ombygning og restaurering af missionshuset; men da det viste sig, at omkostningerne næsten ville nå op på 1 mio. kr., bestemte man sig til at nedrive det gamle missionshus og i stedet opføre en ny bygning, der både kunne indrettes mere praktisk og placeres bedre på grunden.
Nedrivningen af det gamle missionshus skete i forsommeren 1986; og i efteråret og vinteren 1986/87 opførtes det ny menighedshus, som indviedes den 26. april 1987 af provst Verner Tranholm-Mikkelsen, Vester Hassing. Huset var tegnet af ingeniør Kristian Kousholt, Understed, og kostede 700.000 kr. Det blev i 2011 udvidet med en tilbygning i vinkel, indeholdende præstekontor, som var påkrævet efter salget af præsteboligen i 2010; udgiften til dette byggeri blev afholdt af salgssummen for præsteboligen. Tilbygningen blev tegnet af CJ Arkitekt- og Konsulentfirma, v/ Claus Johansen, Sulbæk, opført af CK Byg og indviet 19. juni 2011.
Før nedrivningen af missionshuset i 1986 foretog Sæby Museum opmåling og fotografering af bygningen, ligesom en del af inventargenstandene framissionshuset blev deponeret på museet. Et udsnit af genstandene ses på museets sommerudstilling 1987: Vækkelse i Østvendsyssel.
Leif Madsen sammen med sine børn og trofaste hjælpere Hanne og Peter.
Badskær Simmental v/ Leif Madsen Dybvad havde stor succes begge steder med koen ”Badskær Lena”, som havde kviekalven Thilde med.- De er af racen Simmental.
I Hjørring blev hun bedste simmentaler – og bedste hundyr på tværs af alle kødvægsracer, som talte 10 forskellige.
I Herning blev hun bedste Simmentalerko – og fik bånd og vandreklokken og begge steder opnåede hun 24 p.
I hallen og kulturhuset har der gennem de nu 50 år som er gået været mange messer, festuger, forårsfester, foredrag, idrætsbegivenheder, julefrokoster og underholdning af forskellige kunstnere og orkestre.
Banko-Carl holdt et stort bankoarrangement i hallen i 1973.
Bo Bendixen optrådte ved hallens 2-års jubilæumsfest i 1974. Det var Bo Bendixen som lærte danskerne at danse jenka, og han sang ”Det er vores bryllupsdag i dag”.
Ved messen i 1976 optrådte komikeren Kaj Løvring; det var før han blev rigtig kendt; det følgende året var han her igen, og da var han blevet kendt for ”Eskild fra Svendborg”.
Papa Bues Viking Jazz Band spillede til arrangement, som Sparekassen Sæby holdt i 1976; medvirkende var Bjarne Liller og John Mogensen. Det var et tretimers show, der var ca. 2.000 tilhørere, og Vendsyssel Tidende skrev: ”Musikerne sled hårdt i det, og det var vel forklaringen på, at de var nødsaget til at drikke i arbejdstiden, selv om det godt kunne være gjort lidt mere diskret”; ølflaskerne flød på scenen, mellem musikerne.
Poul Bundgaard har sunget her; Lisbeth Dahl og Preben Kaas har optrådt her i 1977.
Dirch Passer var her med sit show i 1979 og optrådte ved Messen, omringet af kønne piger.
I 1994 arrangerede Torslev Venstrevælgerforening og Venstres Ungdom politisk møde om ”Danmark og det nye Europa”; det trak ca. 700 tilhørere. Venstres landsformand Uffe Ellemann Jensen understregede i sin tale, at formålet med EU netop er fred; folketingsmedlem Eva Kjær Hansen, Venstres spidskandidat til Europaparlamentsvalget, talte også.
Østervrå Messen er gennem flere år blevet åbnet af forskellige politikere: folketingsmedlemmerne Ole Stavad (A), Bjarne Laustsen (A) og Jakob Axel Nielsen (K); amtsborgmester Orla Hav og regionsrådsformand Ulla Astman.
Ligeledes har kommunens borgmestre været her på skift, Frede Fredborg Nielsen, Hans Krarup Olesen, Leif Bak, Folmer Hansen, Lars Møller og Birgit S. Hansen.
I festugen har forskellige orkestre optrådt bl.a. ”Danica” ledet af Ejvind Burholt, Sæby.
Ved forårsfesterne har Telstars 75, The Rocking Ghosts og Klaus og Servants spillet.
Julefrokoster har der også været en del af, hvor De lune Jyder har spillet adskillige gange; blandt øvrige har været Harmony Makers, Comets, Dan-Band, Sixpack, Traffic, Swot Guld, Version 1,0, All Stars og Bitter Moon.
Vi skal jo heller ikke glemme de lokale som har medvirket: Torslev Blæserorkester, Østervrå Koret, Vindstyrke 15, Østervrå Gospelkor, Østervrå Squaredansere, Daddy’s Dixieland Jazzband, Tøt City Band, Finns Frokostorkester og Diskotek Power Mix.
Vinsmagning har der været med Per Pallesen og fhv. landsholdsspiller Henning Jensen.
Foredrag med mange forskellige politikere, forfattere og journalister: Bent Isager-Nielsen, drabschef ved politiets rejsehold; Mogens Frohn-Nielsen, skipper på Fulton; Bjarne Nielsen Brovst, forfatter og højskoleforstander på pensionisthøjskolen Rude Strand; Hugo Mortensen, PET-politimand; Naser Khader, politiker; Kirsten Holst, forfatter; hendes datter Hanne Vibeke Holst, ligeledes forfatter; den ordblinde Tomas Møllehave (søn af Johannes M) med foredraget ”Hvordan staver man det?”; Søren Ryge Petersen, Eva Jørgensen, Nis Boesdal, Paula Larrain, Jytte Drejer, Jens Gårdbo, Lone Kühlmann, Kåre R. Skov, Lone Hertz, Henrik Stubkjær, generalsekretær, Helge V. Qvistorff, Ulf Pilgård, Allan Olsen og Jeppe Søe.
Sangere og sangskrivere: Allan Mortensen, Jodle Birge, Lis og Per, Ib Grønbæk, Erik Grip og vort bysbarn Jens Rosendal.
Skuespillere: Susanne Heinrich, Hans Holtegård, Peter Schrøder, Trine Gadeberg og Jørgen Bing.
Sportsfolk: håndboldspilleren Annette Hoffmann, håndboldspilleren Lars Christiansen og senest vort bysbarn, landsholdsspilleren Joakim Mæhle.
Hermed hæfter jeg ende på denne 50-års jubilæumsberetning om Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Nogle ting har jeg sikkert overset, men jeg håber, at jeg har fået hovedlinjerne trukket op.
På vegne af Østervrå Lokalhistoriske Forening vil jeg gratulere med 50-års jubilæet og ønske Østervrå Idræts- og Kulturcenter mange gode år fremover.
Flere beboere på Østervrå Ældrecenter har haft nær tilknytning til dyr – specielt heste og hunde har deres interesse. Derfor var det også en stor succes, da en af centrets medarbejdere social- og sundhedselev Kirstine Kjær Skrejborg forleden kom på et uventet sommerbesøg – og hun havde taget gæster med.
Kirstine Kjær Skrejborg havde taget sine to piger Sofie og Ida med. Ida kom ridende på familiens 23 år gamle hest Canto, og Sofie havde taget hunden Bella med i snor.
Den smukke hest vakte stor glæde hos de hesteinteresserede beboere, og det var tydeligt at se, at de nød kontakten og nærheden med dyrene, som blev klappet og snakket med. – Det var en fantastisk oplevelse for både mig og pigerne at se, hvor stor glæde vores besøg havde, fortæller Kirstine Kjær Skrejborg.
Hunden Bella ville ikke stå tilbage for Canto, så den prøvede ihærdigt at få opmærksomhed ved at lave et par tricks.
Det uventede besøg fik smilene frem, og beboerne fortalte spontant flere personlige historier og oplevelser med dyr.
