Efter at have forceret kloakudgravningerne i vores villakvarter, stod pludselig i efteråret 2016 min tidligere fodboldelev/-kammerat Hans Ove Olesen foran vores dør. Hans Ove er søn af afdøde Astrid og Jens Olesen, Østervrå Tømmerhandel.

Ærindet var, at han ville ”brokke sig” over mine barndomserindringer i ”Spejlet”! (Spejlet er Østervrå Lokalhistorisk Forenings medlemsblad). Jeg havde ”glemt” at skrive noget om vores aktiviteter i fodboldlivet i Østervrå. En undskyldning var, at ”Barndomserindringerne” sluttede stort set ved afslutning af min skolegang og berørte kun periferisk, hvad der herefter skete. Men herefter fik ”de gode gamle dage” – første halvdel af 60 érne – en ordentlig omgang.

Som genskær på ”Spejlet” fik jeg mange positive tilbagemeldinger, hvoraf et par særlige henvendelser beskrives senere.

Når livet rinder ud forsvinder fremtiden – til gengæld dukker flere minder frem og fortiden bliver mere interessant.

Årene gik og lysten til at skrive noget forstærkedes, måske af en tidligere opfordring, måske som følge af corona-situationen, måske som følge af en ”Mæhle-succes”, hvilket muligvis har sat flere af mine 60-årige minder i lidt skarpere relationer og som minder mig om, at jeg stadig har noget hjerte for Østervrå.

Det meste af det skrevne er som jeg tænker og husker –  skrevet fra hjertet og mindre efter journalistiske regler. En del har jeg konkretiseret ved hjælp af output fra 40-års og 50-års jubilæumsskrifter, et par enkelte numre af ØVI-Bladet, masser af gamle fotos samt en lille lommebog.

Dernæst skal nævnes, at min tilværelse som offentlig ansat er beskrevet andetsteds med titlen: 38 år – ”i evig hvile”. Mine erindringer bliver derfor – stort set –  over en 10-årsperiode (1954-1964) min fritid samt mindre job indtil 1. maj 1956, fra hvilken dato jeg blev ansat på kommunekontoret i Østervrå.

For at komme i gang, vil jeg bevæge mig lidt tilbage i tiden – også med lidt barndomserindringer.

Som 8-årig tog min far mig med til en ”rigtig” fodboldkamp mellem Morild og Østervrå, som blev spillet på den tids fodboldstadion ved ejendommen ”Kneer” –  lidt øst for Morild. Resultat husker jeg ikke, blot at et par onkler deltog. Herefter fik jeg ofte lov til at se fodboldkampe i Østervrå.

Et minde er sommerfesterne i anlægget med tivoli, optræden af lokale borgere, boder i alle afskygninger og masse halløj. Ligeledes en stor frihedsfest i sommeren 1945 med masser af dannebrog, sange og taler af bl.a. læge Børge Nielsen, Lendum, som under krigen havde været interneret i Frøslevlejren.

I dagene efter krigens afslutning 5. maj 1945 opholdt der sig et stykke tid en del engelske soldater i landet – de skulle vel være med til at holde ro og orden efter befrielsen, mens landet var lidt i ekstase.

Et populært arrangement i fodboldklubberne var at stille et kombineret hold til at spille en fodboldkamp mod et hold engelske soldater. En søndag eftermiddag fik jeg tilladelse til at tage til en sådan fodboldkamp i Østervrå. Det blev dog en skuffelse, idet englænderne ikke mødte op – hvorfor vides ikke. En lignende kamp blev dog senere gennemført på Thorshøj stadion, som jeg også fik lov at overvære. Denne kamp mindes jeg målmanden Erik Ejnar (”Bødkeren”) i hopla.

Et populært indslag i idrætsuger kunne være en kamp mellem et kombineret hold af spillere fra omegnsklubber mod et højere rangerende hold. Jeg så spillere fra forskellige klubber som ”fjender”, men når nogle af dem spillede på samme hold var det for mig noget stort. En kamp mindes jeg mellem Sæby mellemrække og et kombineret hold med bl.a. en ung ildsjæl og målmand Henry Jønsson fra Syvsten, Frode Bock, Thorshøj og bl.a. vores egne Verner Christensen og Karl Gulvad.

I ”Spejlet nr. 81” har jeg beskrevet mine første fodboldkampe i lynturneringen: Thorshøj, Søholt og Østervrå.

Erindringen om mit fodboldliv i drengeårene er dog en del tåget. Vi spillede vel nogle kampe mod naboerne hist og pist – måske i forbindelse med nogle idrætsuger. En enkelt kamp mindes jeg udmærket. Måske som 13-14-årig cyklede vi som drengehold til Sterup. I pausen i en kamp blev jeg puttet ind i målet i stedet for en anden målmand. Hvem og hvorfor er uvist – måske kunne jeg gøre mere gavn i ”kassen”? eller lave færre ulykker i marken? Det må have gået rimeligt godt – mit fodboldliv fremover blev stort set som målmand. En superliga-karriere udeblev dog. 

Hvor har jeg dog mødt et utal af fodboldkammerater og venner gennem de mange år – bl.a. også klassekammerat gennem hele min skoletid – bl.a. Ove Svendsen med mange flere.

Da vi drenge efter en aftenskamp cyklede hjem fra Sterup, glemte vi at dreje fra til Mylund. Vi var faret vild, men en beboer fortalte os, at vi var havnet i Rolighed ved Tranget. Vi fik anvist en rute til Østervrå, som vi nåede i mørkningen.

Nogle af de kampe som drenge- og juniorspiller og som målmand jeg mindes og som voldte mig store kvaler var kampe mod for eksempel Thorshøj med Oluf Fischer og Elbo Knudsen som giftige angribere – ligeledes Syvsten med Poul ”Bager” Hansen (senere 1. divisionsspiller i Frederikshavn). Som senior i årene fremover havde jeg mit hyre med mange af angriberne fra de sædvanlige naboklubber, især i Østvendsyssel. En spiller, som jeg bl.a. husker og kendt mange år frem, var fra Hørby, der havde mange rigtig dygtige spillere, og som regel spillede en række højere end Østervrå. Spilleren Kjeld Pedersen (Højen) var en meget dygtig spiller, hvilket vel er nedarvet til et barnebarn (Joakim Mæh­le!). 

En gang om året mødtes et pige-håndboldhold og et drenge-fodboldhold fra de 4 realskoler i Sæby, Dronninglund, Dybvad og Østervrå. I mit sidste skoleår havde jeg fornøjelse at deltage som målmand. I første omgang mødte vi Dronninglund, som var et år ældre end os, og som gav os en ”sæk”, hvorefter vi mødte Dybvad, som havde tabt til Sæby. Denne kamp var mere jævnbyrdig, men vi tabte. En enkelt gang spillede vi mod Hjørring private Realskole.

Efter at vi havde spillet en juniorkamp ved en idrætsuge i Kirkholt, blev Lasse ”Råholt” Rasmussen og jeg headhuntet til en efterfølgende seniorkamp, hvor der manglede et par spillere. Vejret var regnfuldt og en meget tung bane og en meget tung og gammeldags læderfodbold (med snøre?). Efter kampen kunne Lasse ikke huske resultatet af kampen – han var helt groggy. Det viste sig, at han havde headet til en meget tung læderfodbold! 

Ved afslutning af min skolegang i juni 1950 blev det diskuteret, hvorvidt jeg skulle videre til gymnasiet. Dette ville dog blive til yderlige 3 års skolegang med en økonomisk belastning. Resultatet blev en ansøgning om en elevstilling i Sæby Bank – Østervrå filial. Da det gik op for mig at min kammerat Ove Svendsen også havde søgt, indså jeg at slaget var tabt.

I stedet blev det til start på en alsidig landbrugsuddannelse som en medhjælper/markarbejder hos Anna og Kr. Jensen, Try Vestergaard, en ejendom på godt 100 tdr. land. Endnu ikke traktor, men 5 stk. heste. Enkelte opgaver blev der dog udført af maskinstation. Folkeholdet bestod af en tjenestepige, gift fodermester, forkarl og en 2. karl samt mig selv som ”Bæls”. Ansættelsen varede indtil 1. november 1951.

Fortsættes i næste uge…

Det lokale handels- og erhvervsliv i Østervrå og omegn har bakker rigtig flot op om etablering af en multibane, og et stort skilt har erhvervslivet støttet. I det hele taget er der et rigtig højt aktivitetsniveau på skolen, som også involverer forældre og bedsteforældre. 

Det er lykkedes Torslev Skole, i samarbejde med firmaet Aktiv Frikvarter og økonomiske bidrag fra ca. 40 lokale erhvervsdrivende m.fl., at skaffe finasiering til opførelsen af en standard multibane på skolen. En lokal erhvervsdrivende og forælder synes imidlertid, at multibanen godt måtte få et ekstra niveau, og i løbet af en uge, havde han skaffet de ekstra midler, der skal til, for at banen kan blive forsynet med bl.a. hockeymål. 

Den store skolegård på Torslev Skole har i flere år stået gabende tom, og slet ikke appelleret til aktiviteter. Det bliver der nu rådet bod på, og inden længe forventes etableringen af den 18 x 9 meter store multibane at gå i gang. Skoleleder Mads Vejen er ovenud glad. – Jeg er nød til lige at knibe mig selv i armen, for jeg skal da love for, at opbakningen til vores skole er stor. Jeg vil endda gå så langt, som nordjyde, at bruge ordet fantastisk, om den opbakning lokale erhvervsfolk m.fl. har vist os med dette projekt, skriver skolelederen. Uden at jeg kan give nogen garanti, så håber vi, at arbejde snart bliver skudt i gang og at multibanen er klar lige umiddelbart efter nytår. 

Mere synlig skole
Skolen vil gerne være mere synlig, ikke kun i lokalområdet, men for hele omverdenen, og derfor har skoleleder Mads Vejen taget kontakt til Østervrå Handel- og Erhvervsforening, som var helt med på ideen om noget bedre skiltning, der kan fortælle, at Østervrå har en skole. 

Et skilt på 2 x 3 meter bliver inden længe placeret ved indkørslen til byen, men først skal et nyt slogan for skolen på plads. – Vi har bedt skolens lærerteam om at komme med forslag, og det er blevet til hele fem styk, fortæller Mads Vejen, og lige nu er de fem forslag til afstemning blandt forældre og elever, når afstemningen er slut skal skiltet til trykning med teksten Torslev Skole plus det nye slogan. 

Emneuger 
Siden sommerferien har skolen haft flere spændende emneuger og andre tiltag, der ud over temaerne også har haft fokus på at være mere synlige i lokalområdet. Det gælder bl.a. en tre timer lang affaldsindsamling i by og opland, hvor eleverne efterfølgende sorterede det indsamlede affald i affaldstyper efter de kommende nye sorteringsregler.  

Indskolingen har netop afsluttet en meget vellykket emneuge om indianere, og på mellemtrinet har de arbejdet med FNs 17 verdensmål. I den forbindelse blev der bl.a. lavet mad sammen med forældre og bedsteforældre, og de mange spændende retter blev solgt i Skoleboden, som til lejligheden var genåbnet en hel uge. – Det var en kæmpe stor succes, understreger Mads Vejen.  

Juleklippedagen vender tilbage den 25. november, hvor forældre, bedste- og oldeforældre er velkommen til at være med, og der bliver solgt kaffe og æbleskiver denne dag. 

En lidt nye udfordring i dagligdagen er styringen af lys og varme i skolens lokaler. Vi har varmestyring på, og i flere rum har vi fået opsat sensorer, så lyset tænder og slukker automatisk, fortæller skolelederen, og de fleste har da også taget en ekstra trøje på, så vi får det til at fungere.   

Senest har skolens elever også haft travlt med at lave bannere og kampråb til det storskærmsarrangement, som Østervrå Handel – og Erhvervsforening havde inviteret til tirsdag den 22. november i Østervrå Idræts- og Kulturcenter. 

I det nye år har skolen planer om at pynte byen op til påske, så glæd jer, det bliver noget helt særligt i år. 

ÅB

Torsdag den 17. november var der Højskolesangaften i Østervrå Kulturhus.

Opgaven, med at få de godt 40 fremmødte til at synge med, var langt i hænderne på organist Henrik Strøm. Han startede aftenen med at advare alle om, at hvis man var kommet for at synge velkendte sange, måtte vi ses igen en anden gang for denne aften, skulle vi synge knap så velkendte sange.

Henrik Strøm havde en del teori omkring Højskolesangbogen med både udgivelsesår for de forskellige udgaver og også noget om udviklingen i indholdet. Også kritik af Højskolesangbogen og svar på samme, havde han fundet et par sjove eksempler på – ligesom den historiske udvikling omkring at man begyndte at udgive sangbøger og hvem der udgav sangbøger fik en bemærkning.

Som lovet blev der sunget en række nye og ukendte sange bl.a. med tekster af Sigurd Barret og Margrethe Vestager og et par stykker med melodi af Marianne Søgaard. Alle sange blev introduceret og vi fik en lille spændende historie om sangens tilblivelse.

Efter kaffepausen var der frit for forslag og så var det bl.a. Jens Rosendahl og andre mere velkendte toner, der lød fra salen.

Historisk Samfund for Vendsyssel præsenterede forleden årbog nr. 108 i Østervrå Kulturhus. Aftenen bøde også på en prisoverrækkelse og flere interessante indlæg fra bidragsydere til årets udgivelse. 

Otte artikler med lige så mange spændende lokalhistoriske beretninger har fundet vej til 2022 udgaven af Vendsyssel Årbog, og forleden aften kunne redaktør Hans Nielsen afslører, hvad der gemmer sig bag titlerne. 

Museumsinspektør Anders Kilgast Jensen fra Museum Moos i Brønderslev har bidraget med en fantastisk historie om en kirkeklokkes rejse fra klokkestøberiet i Brønderslev til en missionsstationen i Nigeria. Anders Kilgast Jensen modtog, for sin artikel, dette års Carl Klitgaard-pris, som blev overrakt af samfundets formand Anna Kathrine Nielsen. Med prisen følger et diplom og 5.000 kr. Modtageren takkede efterfølgende for prisen, og fortalte lidt mere uddybende om sit arbejde med artiklen. 

Internationalt snit er der også over lektor og historiker Jens-Peter Fage Madsens historie om den ukuelige nordjyde og senere amerikaner Harald Munk. Denne historie blev også uddybet af forfatteren, som afslørede, at der er mere i vente fra hans hånd om den danske udvandring til Amerika. 

Et dybere spadestik har lokalhistorikerne Vivi Dybdahl og Jørgen P. Clausager taget med deres grundige behandling af Andelsfrysehusenes historie, og hvem kan ikke huske, at de har været i boksen efter en pakke frosset kød eller bær? Ja, man kan vel næsten stadig erindre den særlige lugt, der var i disse huse, hvor rimfrosten rev i næsen, når man kom helt ind i det inderste fryserum. – Alle sten er vendt, når de to (Vivi og Jørgen) som ivrige terrier graver sig ned i et emne, lød det blandt andet i redaktørens præsentation.   

Erik Christensen har skrevet en sprælsk artikel om Frederikshavns første fastboende fotograf Diderik Christian Blicher, og Mogens Thøgersen er dykket ned i forhandlingsprotokollen for ”Foreningen af Hotelværter og Restauratører i Hjørring, Brønderslev og Omegn”, hvoraf det bl.a. fremgår, at det ofte gik ganske lystigt til i disse kredse. 

Limfjordsforfatteren Knud Sørensen nåede, inden sin død, at læse korrektur på essayet ’7.42’, der beskriver forfatterens skolevej fra Bagterpvej i Hjørring gennem Christiansgave til skolen. 

”Sme Peter” fra Bjergby handler om en af den slags eksistenser, som der ikke laves mere, og den flittige lokalhistoriske skribent Simon Jacobsen slutter årbogen af med artiklen om frimissionsægteparret Karen og Jørgen Nielsen, der i en periode ejede herregården Lundergaard i Jetsmark.

Historisk Samfund har eksisteret siden 1915, og har medlemmer i hele Vendsyssel fra Skagen til Hals, derfor har årbogen også traditionen tro et kapitel om museernes og arkivernes aktiviteter, og et referat fra sommerens generalforsamling, samt en skildring af den vellykkede udflugt til Lübeck.  

Aftenen havde deltagelse af samfundets styrelse, flere bidragyder til årets udgave og 70 sognerepræsentanter, der trofast år efter år formidler årbøgerne videre til samfundets godt 2.000 medlemmer. – Det er en kæmpe store hjælp for os, det arbejde de udfører, ikke mindst i forhold til vores driftsudgifter, forklarer formand Anna Kathrine Nielsen. De mange kasser med årbøger blev fordelt i løbet af aftenen, resten af det i alt 2.500 eksemplar stor oplag bliver solgt i løssalg bl.a. i boghandler. 

ÅB

En dejlig og hyggelig tradition i et meget charmerende og livligt nissekor til Bødkergårdens Julestue i Østervrå. Det bliver vi heller ikke snydt for i år, for nisserne er allerede i fuld gang med at øve. 

Vi er på loftet over børnehaven, og det er jo på loftet at nisserne plejer at være. Det er de også i dag – altså de næsten 40 SFO-nisser, der er med i årets Nissekor. En livlig flok, men pædagog Rikke har helt styr på tropperne, og snart er vi i fuld gang med at få en snak om Nissekoret. 

Børnene er helt med på, at de snart skal synge ude på gårdspladsen, og flere kommer også med bud på, hvad det er for sange, de er i fuld gang med at øve sig på. De er også helt sikre på, at deres forældre og måske også bedsteforældre kommer og ser dem. Det bliver mere uklart, hvad det er for én begivenhed børnene skal synge til.  – Vi skal synge til Julefrokosten, er et at budene, og vi bliver enige om, at det kunne være meget hyggeligt. Vi snakker lidt frem og tilbage om, at det nok er Bødkergårdens Julestue, de skal optræde til.

Julestuen
Det er lørdag den 26. november, der er Julestue, og de børn, der har været med før, kan fortælle, at der er fiskedam, tombola med gevinster, og så kan man også købe kranse med lys i. – Der er også pølser og bolsjer, fortæller to børn, ja, og man kan købe brændte mandler og æbleskiver, supplerer de voksne. 

Hvem er det, der holder Julestue? Det er børnene lidt i tvivl om, men et par stykker kan fortælle, at deres mor skal hjælpe. I fællesskab kommer vi frem til, at det er Bødkergårdens Venner, og så kommer der et svært spørgsmål. Når nu de sælger noget til Julestuen, så tjener de penge, og hvad skal de mon bruges til? Efter en lang pause er buddet, at det nok er til foder til Bødkergårdens dyr – og det er jo helt rigtigt. 

Vi har fået hvisket i øret, at selveste Julemanden også kommer til Julestuen, og så bliver det ikke ret meget bedre, hvis man da lige undtager årets Julekor. 

Julekoret
Det går rigtig godt med at øve, og vi får lige en smagsprøve. – Men er det så jeres gymnastiktøj I skal have på, når I skal synge i Nissekoret? spørger vi nysgerrigt. Neeeej, nissehuer, kommer det klart og tydeligt fra hele flokken, og enkelte havde allerede taget deres på. 

Vi kan naturligvis ikke afsløre, hvad Nissekoret kommer til at synge, men vi kan forsikre publikum om, at de virkelig har noget at glæde sig til – i år bliver det nemlig det bedste Nissekor i 2022. 

På vejen ud bliver vi ledsaget af ”Rudolf med den røde tud” sunget af fuld hals. 

ÅB