Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Pas på – der er tryllestøv i luften

Forleden gæstede Helle Lyngholm, der er kendt fra Danmark har talent, modtog Truxas trylle legat i 2021 og blev Danmarksmester i Børnetrylleri i 2016 – Nr. Vesterskov v. Dybvad, hvor hun sammen med de unge på stedet fremtryllede et fantastisk flot show, der indeholdt alt det, en rigtig trylleforestilling skal indeholde.

Det hele var startet allerede i tiden før selve forestillingen, hvor de unge tryllekunstnerelever øvede sig sammen med Helle og prøvede deres trylle-outfit, så der havde været et stort arbejde før den selve forestilling var klar til at vise for os alle.

Der var rigtig travlt i tiden op til kl.12.30, hvor forestillingen skulle begynde og den rigtige tryllestemning begyndte så småt at indfinde sig.

Der blev budt velkommen af aktørerne, der var klædt i et flot trylleslag, en sort tryllehat og sidste, men ikke mindst tryllede de en vaskeægte tryllestav frem og så kunne forestillingen begynde.

Spændende var det allerede fra starten, hvor der blev lavet kort-tryllekunster, tryllet ting frem i æsker, der ellers var tomme første gang man åbnede dem, men da de blev åbnet igen var der noget indeni og man tryllede en måneost frem  og hold nu fast, en ørkenrotte – ja, I læste rigtig en ørkenrotte tryllede de dygtige tryllekunstnerelever fra Nr. Vesterskov frem – og jeg siger bare, der gik et gys gennem mig, men det bliver værre endnu – set med mine øjne – bare vent, for nu blev der pludselig bagt kage af tryllekunstneren og den endte med at blive til en lyslevende due, der fløj rundt imellem os – og -I har stadig ikke hørt det værste.

Der blev naturligvis også jongleret og det endda med æbler. Det var et godt og meget aktivt publikum, som aktørerne havde og der blev klappet og kommenteret hele vejen igennem og der var en rigtig god stemning.

Så kommer det, der gjorde nogle tilskuere og mig selv indbefattet lidt nervøs, nemlig da der blev tryllet EN SLANGE frem – en lyslevende slange, som en af tryllekunsterne tog om halsen og hyggede sig med og også tilbød publikum at prøve at røre ved.

Et af tryllenumrene bestod i, at der blev tryllet alt farve ud af en malebog, der ellers var farvelagt hele vejen igennem – en fin løsning,hvis man havde malet for dårligt og sjusket første gang.

Forestillingen endte med, at alle deltagerne fik et tryllediplom og der blev klappet rigtig længe af de dygtige tryllekunstnere som tak for den flotte forestilling.

Herefter kunne man få lov til at holde dyrene og der var mest rift om at få lov til at holde kaninen, der også havde været med undervejs og så duen, men ikke helt så mange ville holde slangen men der var dog enkelte, der turde.

Der blev også lavet ballondyr til alle, der havde lyst til at få sådan et. Det var en af deltagerne, der bare var supergod til det.

Da jeg spurgte de dygtige tryllekunstnere, hvordan det havde været, at være rigtige tryllekunstnere og vise os alle sammen, hvad de havde lært, så lød svaret: Det var godt og det var sjovt at være med, men det var også hårdt. 

Jo-Jo
Fotos: Ejvind Pedersen

Populære artikler