Home Blog Page 192

Aalborg Forsvars- og Aalborg Forsvars- og Garnisons­museum viser højaktuel kampmateriel

0

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum kaster lys over krigen i Ukraine, når gæster hen over sommeren vil få mulighed for at komme tæt på materiel, der sendes til Ukraine.

Det drejer sig om F-16 Fighting Falcon-flyet og Leopard-1 kampvogn, der begge er identiske med de typer, der sendes til Ukraine og som for begges vedkommende har været i aktiv krigstjeneste.

Aktiv tjeneste
F-16 kampflyet har siden 1999 deltaget i operationer i Syrien og Irak samt i Afghanistan, hvor danske fly for første gang kastede bomber i et krigsområde.  Flyene havde base i nabolandet Kirgisistan, hvor de opererede fra Air Force basen Manas.

 F-16 har siden 1980 været i aktiv tjeneste på bl.a. Flyvestation Aalborg, hvor de afløste den veltjente Starfighter- F lo4, som også kan ses på museet. Den tilgik Flyvevåbnet i 1964. Mange nordjyder i nærheden af Flyvestation Aalborg vil sikkert kunne huske dens karakteristiske skarpe lyd i forbindelse med landingsrunden. Begge fly har en tophastighed på over 2 gange lydens hastighed, hvilket gjorde, at de under den Kolde Krig var effektive i forbindelse med at hævde dansk territorium – hvilket der desværre fortsat er behov for.

F-16-fly til Ukraine
På nuværende tidspunkt er F-16-træning af Ukrainske piloter i gang i Danmark. Spørgsmålet er så, om de skal overtage de danske F-16. På Folkemødet på Bornholm udtalte den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at Danmark er klar til at sende F-16 kampfly til Ukraine – dog under visse forudsætninger. ”Danmark kan ikke donere kampfly helt alene. Det kræver en koalition af lande, og at amerikanerne accepterer dette, da F-16 er et amerikansk udviklet fly”. Museets gæster vil kunne opleve F-16’eren på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum frem til 1. august.

Leopard 1 kampvogn. Aktiv tjeneste
De første Leopard 1 indgik i det danske forsvar i perioden 1976-78. Senere blev der anskaffet flere modificerede modeller. Kampvognene, der er tysk producerede, var i tjeneste ved panserinfanteriregimenter, bl.a. i Nr. Uttrup/Hvorup.  Første gang Leopard 1 typen er involveret i kamphandlinger, noget sted i verden, var den 29. april 1994, da danske Leopard 1 var i kamp i Bosnien i forbindelse med de kamphandlinger, der blev kendt som ”Operation Bøllebank”. 

Museets eksemplar har en særlig historie. Den indgik i FN-operationerne i Bosnien i 1994. Den 26. oktober 1994 blev den under ”Operation  Amanda” beskadiget af en granat. Heldigvis blev ingen af dens 4 mands besætning skadet. 

Besætningens oplevelse af træfningen vil kunne høres på museets digitale koncept Useeum. 

Leopard 1 kampvogne til Ukraine
Museets eksemplar er identisk med de Leopard 1 kampvogne, der nu er på vej til Ukraine. Inden afsendelsen  klargøres  de sammen med leverancer fra øvrige NATO-lande. Leopard 1’erne blev udfaset af det danske forsvar i 2005.

Følg den seneste trend med en smuk halskæde  

0

Sommeren er over os, og går du en tur rundt i landets mange gader og stræder – både de større og de mindre af slagsen – vil du blive mødt af utallige fine og trendy outfits. For det er som om, at vi danskere i højere grad bare har det bedre udenfor, når sommerens sol og varme bliver en naturlig del af hverdagen. 

De mange fine sommeroutfits er som regel ledsaget af en samling af lige så fine smykker. Og i mange tilfælde er det også smykkerne, som kan gøre en stor forskel. 

Mange smukke halskæder – find den som passer til dig  
Med et stort udvalg af smukke halskæder til kvinder kan du være godt forsikret om, at du vil kunne finde lige netop den kæde, som vil kunne gøre noget ekstra for dit outfit. Det betyder altså – sagt med andre ord –, at du altid kan finde det smykke, som du vil kunne få stor glæde af. 

Som mennesker er vi naturligvis helt forskellige, og det betyder også, at det store udvalg af smukke smykker – halskæder blandt andet – er med til at sørge for, at det er noget til enhver smag. 

Smykker som du kan bruge til forskellige lejligheder 
Vil du gerne gøre din oplevelse med dine smykker så optimeret som muligt, så skal du samtidig også forsøge at finde frem til smykker, som du vil kunne bruge til flere forskellige lejligheder. Det er både til fordel for dig og for din pengepung. 

Med en smuk og simpel halskæde kan du få et smykke, som du ikke behøver at bekymre dig om passer til de forskellige outfits, som du sætter sammen i løbet af sommeren. Med det seneste indenfor smykketrends bliver du helt klar til alle sommerens mange festligheder.   

Den perfekte gave til en du holder af – eller måske bare til dig selv 
Der er nok en god grund til, at smykker, så længe vi alle kan huske tilbage, har været en helt igennem god gaveidé. For hvem vil dog ikke blive glad for at kunne pakke et smukt og trendy smykke op? 

Du kan altså her nemt og simpelt finde frem til den perfekte gave, til en du holder af – uanset om I har noget at fejre sammen, eller du blot gerne vil vise en smule ekstra omsorg. Og har du ikke en anledning til at give gaven, kan du jo altid blot forkæle dig selv.  

Et sommeroutfit du kan bruge igen og igen – læs med her  

0

Er du på udkig efter et lækkert og fint sommeroutfit, som du kan have glæde af igennem hele sommeren – og måske også lidt til –, så ved du nok godt allerede nu, det kan være en smule vanskeligt at finde frem til noget, som rammer helt perfekt. 

Men det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt. For går du rundt omkring i de mange danske gader og stræder, vil du allerede nu kunne se, hvordan mange forskellige sommeroutfits allerede pryder bybilledet. 

Hvilken stil er du ude efter? – kjoler eller måske et fint sæt? 
Uanset hvilken sommerstil du er ude efter, kan du være forsikret om, at du har mulighed for at finde frem til dette. Besøger du eksempelvis Freequent, vil du hurtigt se, hvordan et stort udvalg af forskellige stile vil blive præsenteret for dig. 

Måske er du mere til de fine og luftige sommerkjoler, eller måske er du på jagt efter et lækkert og stilfuldt sæt? Mulighederne er mange, og du kan selv undersøge de mange stile, der findes rundt omkring os alle.  

Et fokus på at kunne bruge outfittet igen og igen  
Vil du dog gerne også tilføje muligheden for at kunne bruge din kjole igen og igen – og måske endda til forskellige lejligheder –, er det en god idé, hvis du, allerede inden du finder dette, tager dette med i tankerne. 

Med et fokus på at kunne genbruge kjolen gør du dig selv en stor tjeneste. For på denne måde sparer du både en masse penge, mens du også sparer dig selv for mange timers bekymring om, hvad du mon skal tage på, næste gang du skal ud. 

Et outfit, som du kan bruge igen og igen, kommer altså absolut med mange rigtige gode fordele, som du kan få stor glæde af. 

Bliv mødt af det store udvalg af forskelligt tøj 
Du behøver dog faktisk ikke at ligefrem kæmpe for at finde frem til det perfekte kjole, som du kan få glæde af i løbet af hele sommeren. For det store udvalg af forskelligt tøj, som du vil blive mødt af i din søgning, vil være med til at forsikre, at der er noget til enhver smag. 

Oplev selv allerede i dag, hvordan du nemt og simpelt kan sammensætte et outfit, du kan få stor glæde af igen og igen i løbet af den danske sommer. 

Vellykket tur til Skulpturparken i Hune

0

Dårligt vejr udsatte i første omgang en ellers vellykket og udbytterig tur til Skulpturparken i Hune, hvor der også blev indtaget en lækker frokost. 

De Frivillige på Østervrå Ældrecenter havde arrangeret en tur for husets beboere til Skulpturparken. Turen var planlagt til den 26. juni, men på grund af varslet om den længe ventede regn, blev turplanerne udsat et par dage. 

Otte beboere og De Frivillige drog af sted til Hune, godt nok i gråvejr med alligevel sommertemperaturer. I parken blev de imponerende sandskulpturer beundret, og snakken gik om, hvilke eventyr af H. C. Andersen, der blev refereret til. Parkens flotte træskulpturer blev der også lejlighed til at slå et smut forbi. 

–  Vi kiggede også i galleributikkerne og de små boder med både glas og keramik, fortæller Anna Grethe Holmenlund fra De Frivillige, og nogle af beboerne benyttede lejligheden til at købe en lille souvenir med hjem. 

Frokosten blev nydt med udsigt til parkens hyggelige omgivelser, der bl.a. omfatter en rig beplantning af sommerblomster.  

ÅB

Ekstra varm weekend for de lokale brandberedskaber

0

To gange i løbet af weekenden måtte brandfolk fra Sæby og Østervrå rykke ud til brand. Beredskabet fra Sæby var i Hørby natten mellem lørdag og søndag, og søndag eftermiddag rykkede mandmændene fra Østervrå ud til en markbrand på Tryvej, her fik de assistance fra kollegerne i Sæby. 

Alarmen indkøb søndag eftermiddag kl. 14.59 og meldingen lød på naturbrand på mark i forbindelse med høstarbejde. Brandfolkene fra Østervrå var som altid hurtige til at rykke, og da der var risiko for at branden kunne brede sig, blev der kaldt assistance fra Sæby, som rykkede ud med to køretøjer.

Branden opstod i forbindelse med høstarbejde, hvor en høstmaskine antændte noget korn og støv, og ilden bredte sig efterfølgende til afgrøden på marken. 

Brandfolkene fra Østervrå og Sæby reagerede hurtigt og fik ilden slukket, før den nåede at anrette større skader på markens uhøstede afgrøder. Tilbage står et afsvedet området på omkring 30.000 kvadratmeter. 

Ild hos Festservice
En flok vågne naboer reagerede hurtigt, og fik slået alarm, da de opdagede, at det brændte hos naboen Sæby Festservice i Hørby sent lørdag nat. 

Brandfolkene fra Sæby rykkede 00.53 ud til adressen på Hjørringvej, hvor de hurtigt fik branden under kontrol. Branden er sandsynligvis opstået i ejendommens fyrrum, som er udbrændt, ligesom der også er en del sodskader i bygningen. 

ÅB 

Fotos: Ejvind Pedersen

Idrætsugen i Dybvad sluttede med havetraktortræk

0

Idrætsugen i Dybvad sluttede med et velbesøgt havetraktortræk.

 Dybvad Boldklub havde valgt at flytte den årlige idrætsuge en uge frem til ugen vi lige er gået ud af og det viste sig at have rigtig mange fordele, fortæller halinspektør Klaus Nielsen, som kun havde rosende ord til de mange forskellige både nye og gamle tilbud,der var i løbet af dagene fra onsdag, hvor det hele startede og til og med lørdag.

Som alle sikkert husker, så var onsdagen ikke speciel egnet til udendørs aktiviteter fordi det øsede ned, men heldigvis kunne man afvikle floorballturneringen inde i hallen, hvorimod Kroketklubben valgte at aflyse deres kroketaften, som ellers bød på muligheden for at prøve at spille kroket og måske få lyst til at være med fremover i klubben.

Som altid var det populært med Spiloppen, der var planlagt til torsdag – denne gang udendørs – der var heste fra rideklubben på pladsen og spejderne kom og bagte deres dejlige pandekager og man kunne prøve forskellige aktiviteter f.eks kunne man prøve at gå på stylter og endelig var der også tilbud om ansigtsmaling den aften.

Den store fodboldturnering løb af stablen fredag aften og her var der tilmeldt hele 20 hold og noget andet, der foregik fredag, var en lille hyggelig byvandring under ledelse af Jesper Koldtoft. Avisens udsendte traf gruppen ved legepladsen ved Ældrecentret, hvor man fik et velfortjent hvil og en lille en til halsen, mens der blev snakket om alle de spændende ting, der er i gang i byen. Da man skulle gå videre blev der nævnt endnu et lille stop et spændende sted, så det var en god rute, der var lagt for turen og man hyggede sig undervejs.

Senere fredag aften var der helstegt pattegris på programmet og her var der 125 deltagere og det er flere end sidste år og her til siger Klaus Nielsen, at det bl.a. kan skyldes, at arrangementet er flyttet fra lørdag aften til fredag aften.

Sidste dag i idrætsugen bød på 5. afdeling af jysk mesterskab i havetraktortræk nede ved veterantraktorklubben Højbo og der var desuden et stort antal meget flotte veteranbiler og veteranlastbiler og andre køretøjer, som man kunne kigge på.

Der var rigtig mange mennesker på pladsen og stemningen var fin og det var folk i alle aldre, der var mødt op for at se havetraktortrækket og helt bestemt også for at nyde synet af de flotte køretøjer og man kunne også komme ind og se veterantraktorklubbens lokaler og de udstillede maskiner og køretøjer.

På spørgsmålet om man fra boldklubbens side vælger at flytte idrætsugen permanent lød svaret fra Klaus Nielsen, at man, som det forlyder nu, nok vælger at afholde idrætsugen på samme tidspunkt næste år.

Jo-Jo

Livet er en is i hånden, klitter i ryggen og udsigt over havet

0

Udlængslen har for alvor fået tag i brugerne på Østervrå Aktivitetscenter, så nu har de rejselystne damer været på bustur til Hals, hvor der både blev handlet og hygget. 

Det smukke landskab langs de små landeveje blev nydt i fuld drag, inden selskabet nåede til det sydlige hjørne af Vendsyssel. 

Et kræmmermarked i byens gågade fik for alvor gang i ”prutteriet”, og det lykkedes for flere at slå en god handel af. Ind imellem blev der også tid til smagsprøver på både honning og brændte mandler m.m.

En hyggelig restaurant blev målet for dagens frokost, som blev indtaget udendørs med udsigt til havnens og kræmmermarkedets livlige trafik og handel. 

Der blev slået maver med en lille gåtur på havnen, hvor der bl.a. blev lejlighed til at beundre en lang række smukke træskibe. 

Turen hjem gik forbi Hou, hvor det lykkedes alle at klemme en softice ned, og det var her magien skete og deltagerne kunne konstatere at: Livet er at sidde med en is i hånden, klitterne i ryggen og udsigt til den smukkeste lille havn. 

ÅB

Emilie fik en ekstra oplevelse

0

10-årige Emilie Espersen fik en ekstra oplevelse. Under hele Sankt Hans-koncerten på Gjersholt havde en flok børn en fest lige foran scenen, hvor de kastede sig ud i den ene dans efter den anden. Én af dem 10-årige Emilie Espersen (i midten til højre for musikeren) fik en ekstra lille oplevelse, da musiker B-Joe gav hende én af sine guitarplektere.

Det hele blev toppet med en selfie sammen med B-Joe og en masse veninder.

ÅB 

Foto: Ejvind Pedersen

Masser af hestekræfter og blankpoleret lak på Thorshøj Stadion

0

”Gammel kærlighed ruster aldrig!” Det er nok en sandhed med modifikationer, når det gælder biler fra en svunden tid. Heldigvis er der rigtig mange, som har lyst og tid til at give nyt liv til de gamle køretøjer, og der bliver vist flere og flere af dem, hvis man ser på alle de træf med biler, der popper op rundt omkring i landsdelen. 

Ib Hansen har pustet nyt liv i indtil flere biler, og onsdag aften var han taget fra sin hjemby Østervrå til nabobyen Thorshøj, hvor den lokale idrætsklub TTB inviterede til ”Motoraften”. – Det er faktisk første gang, jeg selv har en bil med til sådan et træf, afslørede Ib, da vi mødte ham ved hans Morris Mascot 1100 fra 1978. Jeg har ofte været til træf, men jeg har ikke rigtig følt mig fristet til selv at have en bil med. 

Når det skal være så skal det være, så Ib har taget hele to af sine fire biler med til Thorshøj denne aften. Ronni Anhøj har nemlig sagt ja til at sidde bag rattet i Ibs MGB fra 1960. Bilen stammer fra Californien, og Ib var heldig at kunne købe den for ca. 8 år siden. 

Ib Hansen er gået på pension efter 47 års arbejde som værkfører hos Skoda i Hjørring. På CV’et har han også en uddannelse som pladesmed, og den har han gjort flittig brug af, da han i 2005 restaurerede sin Mascot helt fra bunden. Ib har også lavet to lignende biler til familiemedlemmer, og så er han heldig, at sønnen er automaler, så den sidste flotte finish af blankpoleret lak og stafferinger er også på plads.  

Inden vi siger farvel til Ib, kan han også lige afsløre, at han har to biler mere på lager – Morris 1000 Travel med bindingsværk, så måske får vi også på et tidspunkt dem at se på et træf? Ib mener nemlig nok, at det ikke bliver sidste gang, han kunne finde på at møde op med en bil eller to. 

Simon elsker Volvo
En lidt yngre entusiast til aftenens træf er Simon Pedersen fra Østervrå, som siden han var helt ung har erklæret sin store kærlighed til Volvo, og det skal være en helt bestemt model – Volvo 240. Denne aften er det en flot årgang 1986, han har med, men Simon kan afsløre, at der hjemme i garagen står tre Volvoer mere af samme type. Farmand Gunner er også med til aftenens træf, og selv om det er sønnen, der har passion for Volvo, så er farmand også involveret, for det er meget rart at have én, der ved hvordan man kan håndtere et svejseværk, når man roder med gamle biler. – Det er min far, der laver pladearbejdet, og jeg tager mig af det mekaniske, forklarer Simon, der også kan fortælle en sjov historie om, hvordan han var heldig at få fingrene i en Volvo 240, der kun var fem måneder yngre end den, han selv havde. – Det var en bil, jeg bare blev nødt til at købe, lyder det ærligt. 

”Motoraftenen” på Thorshøj Stadion var åben for alle køretøjer med en motor og drivkraft af benzin eller diesel, og man kan sige, at TTBs Idrætsuge med dette arrangement havde vendt sig 180 grader fra fire aftener med masser af menneskelige kræfter i form at fodboldkampe til en aften med masser af hestekræfter. – Det er jo også for at tilbyde noget til dem, der måske ikke har så stor interesse i fodbold, forklarer Geir Kåsa fra TTB, der kunne glæde sig over stor interesse for de 33 motorcykler og knallerter samt 27 biler – herunder én traktor og én lastbil, som var dukket op til aftenens træf. 

ÅB

Foto: Ejvind Pedersen

Generalforsamling i Flauenskjold Borgerforening

0

Onsdag i sidste uge afholdt Flauenskjold Borgerforening den årlige generalforsamling i Smien i Flauenskjold.

Der var mødt 16 deltagere op, og Kaj Pedersen blev valgt som dirigent.

Formanden Michael Brücher aflagde beretning, hvor han kom ind på de mange aktiviteter foreningen havde været involveret i i det forgangne år.

Da opkrævningen af kontingent via MobilPay ikke helt havde slået til var man blevet enige om at gå de sædvanlige ruter for at stemme dørklokker. Dette havde også båret frugt i form af en markant stigning i kontingentindtægter.

Ellers havde man i årets løb søgt en del fonde om penge til diverse projekter. Årets julearrangement blev afholdt på pladsen foran købmanden.

Den årlige affaldsindsamling blev ligeledes afholdt. 

Siden sidste generalforsamling er Flauenskjold Marked 2023 også løbet af stablen. Markedet gav i lighed med 2022 et flot overskud.

Man havde sponseret tøj til byens krolfspillere samt medvirket til etableringen af den nye multibane på skolen.

Fremtidige projekter er bl.a. etablering af et muldtoilet ved søen samt en kunstig ø.

Endelig er der indgået en 30 årig aftale med kommunen om et areal for enden af Mosensvej, hvor der skal laves hundeskov.

Kontingentet blev fastsat til uændret 150 kr. pr. husstand og 75 kr. for pensionister.

Der var indkommet forslag om følgende:

– Byde nye folk velkommen til byen evt. med folder og vin. Bestyrelsen arbejder videre med dette og vil måske gerne inddrage byens øvrige foreninger.

– Bevarelse af rampen. Det blev dog af generalforsamlingen énstemmigt vedtaget at rampen nedrives da den er for farlig og det ikke vil være muligt at etablere det lovpligtige faldunderlag. I stedet vil borgerforeningen gerne deltage i det videre arbejde med at få etableret noget lavere og mere tidsvarende rampeanlæg.

– Bestyrelsen foreslår at antallet af bestyrelsesmedlemmer mindskes til 5 i stedet for de nuværende 7. Der afholdes ekstraordinær generalforsamling om dette til næste år i forbindelse med den ordinære generalforsamling.

Til bestyrelsen genvalgtes Michael Brücher, mens Andreas Christensen ikke ønskede genvalgt. Bestyrelsen fik bemyndigelse til finde en afløser efterfølgende.

Herudover består bestyrelsen af Knud Christensen, Marco Madsen og Kasper Bang.

Bente Christensen blev genvalgt som revisor.

Under eventuelt blev der drøftet løst og fast om foreningens virke.

Generalforsamlingen blev herefter sluttet i god ro og orden.

IS 

Foto: IS