Elever fra 7. – 8. og 9. klasse på Dybvad Skole startede et fantastisk projekt mandag i sidste uge sammen med kunstneren Johnny Heftig og Mester 88.
Det handler om graffitti og det handler om masser af farver. Eleverne har budt ind med stikord omkring det, der skal komme ud af det. I løbet af mandagen og tirsdagen kom de så ned for at sætte deres præg på graffitti-maleriet ved hallen.
På maleriet ved hallen ser man svanen, der jo indgår i Dybvads byvåben, som bodybuilder og man vil i forbindelse med det videre forløb se svanen dukke op flere steder, hvor der laves grafftti-værker. Her kan nævnes tunnelen v. Dagli’ Brugsen, ved den tidligere station, i Søparken og på den nye bylegeplads fortæller halinspektør Klaus Nielsen og han fortsætter med at lufte planen om, at svanerne skal have numre og at man så kan lave en slags ”svanejagt” på sin tur gennem byen og han runder af med at sige, at der kommer til at ske mange spændende ting rundt i byen – alt sammen for at gøre byen mere farverig.
Årets udgave af Grøn Lørdag i Søparken den 29. april samlede godt 25 aktive frivillige, der både ryddede buskadser, reparerede stiforløb, rensede hæk og hegn, fjernede alger og ukrudt, samlede affald, fældede træer samt gjorde shelter- og bålpladserne klar til sommerens gæster.
Desuden fik Det Grønne Hold dén nye plænetraktor, som sidste efterår blev sponseret af Sparekassen Sæbys Fond og Sparekassen Danmark Fonden Jerslev. Maskinen blev leveret af Lars Bundgaard fra Almas Park & Fritid, som gav grundige instruktioner til den fremtidige anvendelse af klipperen på en række af byens pladser og grønne arealer.
Traditionen tro startede dagen med rundstykker og en lille én – og sluttede med grillpølser til frokost, hvor Borgerforeningen kunne sige tak til fremmødte, der fik taget et virkelig godt ryk for at gøre Søparken sommerklar.
Flauenskjold Kulturhus kunne melde om alt udsolgt med 66 deltagere til ølsmagning med den kendte ølentusiast Torben Mathews.
Torben Mathews har i de sidste 25 år deltaget i utallige studieture til alverdens lande som inspiration til sine foredrag ud i øllets historie.
Herudover har han i over 30 år drevet værtshuset ”You’ll Never Walk Alone” i Kolding. Naturligt opkaldt efter bysbarnet Jan Mølbys fodboldkarriere i Liverpool.
Aftenen begyndte med at Kulturhuset serverede en lækker tapas-buffet. Efter spisningen blev der serveret 8 forskellige specialøl, der blev suppleret med Torbens fortællinger om de enkelte øl, alt sammen krydret med små humoristiske anekdoter.
Formanden for Flauenskjold Kulturhus Jørgen Lund beretter således om en særdeles vellykket aften, hvor det var hans indtryk at deltagerne hyggede sig gevaldigt.
Efter selve ølsmagningen var baren naturligvis åben og det blev vist halv sent inden de sidste gæster forlod den gamle kro i Flauenskjold.
Året 2022 var et ekstra travlt år i Østervrå Idræts- og Kulturcenter (ØIKC), som udover de daglige driftsopgaver også fejrede centrets 50-års jubilæum med adskillige ekstra aktiviteter og arrangementer. Året havde også sine udfordringer med stigende energipriser og en ny tilskudsmodel.
Det her bliver en coronafri beretning, indledte formanden for ØIKC René Larsen sin årsberetning, og med dette glædelige budskab fortsatte han over i en imponerende oplistning af de mange fine aktiviteter og begivenheder, der var afviklet i anledningen af centrets 50-års jubilæum. Bl.a. med besøg af Jeppe Søe, Trine Gadeberg, Joakim Mæhle/Mogens Jørgensen, Aalborg Håndbold, Claus Holm og Karaflen af 9750. Formanden takkede endnu en gang for de mange taler, gaver og besøg centret havde til jubilæumsreceptionen i august, og dem, der var med til Jubilæumsfesten i september. – Vi havde også i løbet af året den store fornøjelse at have gode lokale samarbejdspartnere i Østervrå Handel- og Erhvervsforening, Lokalhistorisk Forening og PixlArt, lød det fra formanden.
Fin økonomi På trods af stigende energipriser formåede centret at komme ud med et rigtig fint resultat, som også skal ses på baggrund af en fastprisaftale på el, der udløb til årsskiftet. – Vi forventer derfor en stigning i el-forbruget, men der er taget forskellige initiativer til at begrænse forbruget, som vi allerede kan se har sin virkning, forklarede René Larsen. Vi krydser fingre og kører p.t. videre med uændret drift, men med fokus på, hvor der eventuelt kan ske yderligere energioptimering.
Sognegård Planerne for en Sognegård i tilknytning til centret er i fuld gang. – Vi er langt i det fælles projekt med Thorshøj og Østervrå Menighedsråd omkring en større udvidelse af Kulturhuset i to etager, oplyste formanden, Det bliver et fantastisk og flot projekt, som, hvis alt går efter planen, startes op i 2024.
Tilskudsmodel Den mangeårige proces omkring kommunens haltilskudsmodel fik endelig en afgørelse i 2022, men resultatet var ikke helt det, man havde sat næsen op efter. – Det var en stor skuffelse, og viste sig at være en ren budgetsikringsøvelse fra kommunens side, beklagede formanden, og selv om vi søgte aktindsigt for at forstå beregningsmodellen, så blev vi ikke meget klogere. Vi og mange andre hallers ledelse forstår ikke, hvordan man er kommet frem til den vedtagne model, der ligger så langt væk fra den harmonisering, som der er blevet råbt og skreget på de sidste 15 år.
ØIKC har taget heltilskudsmodellen til efterretning, men gør samtidig opmærksom på, at bestyrelsen er uforstående overfor, at tilskuddene tildeles uden hensyntagen til objektive kriterier, lød det ærgerligt, men den gode nyhed er, at aftalen kører som en prøvemodel i ét år, så vi er klar til at udfordre den igen.
Til bestyrelsen var der genvalg af Jørgen Brobak Kristensen, mens Birte Dybdahl ikke ønskede at fortsætte og i stedet blev Marie Lam Mathiassen valgt. Der var også genvalg til suppleanterne Kaj Mathiassen og Søren Pedersen.
Under eventuelt nævnte formanden, at centret har haft et første indledende møde om et projekt, der omhandler udbygning af Hærvejsruten. Østervrå er udpeget som knudepunkt på ruten, og her vil Østervrå Idræts- og Kulturcenter sandsynligvis også få en rolle.
Hvis du har oplevet at have tør hovedbund, måske det klør ovenikøbet, og du er ved at være godt træt af ikke at vide noget om det, så er du kommet til det rette sted. Her får du et overblik over hvad det vil sige at have tør hovedbund, samt forhåbentlig hvordan du også kan slippe af med den tørre hovedbund!
Hvad er det specifikt? Når man tænker på tør hovedbund handler det om huden under dit hår, som ligesom alt andet hud kan blive irriteret og begynde at klø. Denne kløe og tørre hovedbund kan derfor opstå på præcis samme måde som andre steder på kroppen. Det kan skyldes årstiden, især om vinteren er huden mere udsat, eller måske har kost, allergier eller andet at sige i forhold til tørhed. Kløe i hovedbunden er et ret almindeligt problem, men hvis du tager dig selv i at kradse ofte, bør du være opmærksom på det. Ligeledes vil den tørre hovedbund vise sig som følgende:
Det kradser og klør, og hænderne søger op for at afhjælpe det så vidt som muligt.
Huden ser rød og irriteret ud, enten på grund af påvirkning eller måske fordi det er der du kradser mest?
Små sprækker og sår ved hårrødderne, der kommer af præcis samme årsager som ovenstående. Er sårene mange eller store, bør du overveje at søge læge.
Fornemmelse af stram hud, der kan være tegn på manglende fugtighed.
Dryssende hvide flager og hudskaller, som tit ender på dine skuldre og sweatre.
Sådan slipper du af med det Hvis du kan genkende nogle af de ovenstående symptomer på tør hovedbund, handler det om at finde en balance i hovedbunden igen. Nogle vil anbefale hårvitaminer for at vedligeholde normalt hår, mens andre mener at det i stor grad også handler om at vælge den rigtige shampoo. Det er ikke altid man rammer plet!
Er der grund til bekymring? Som udgangspunkt nej. Det er et meget almindeligt problem, og ofte kan det løses hjemmefra. Der er nogle scenarier hvor det dog er smart at søge hjælp udefra. Hvis det klør så voldsomt i hovedbunden at du begynder at udvikle sår, er det en god ide at få det tjekket hos lægen. Det kan være et tegn på psoriasis, skæleksem eller atopisk eksem – og så er det bedre at være på den sikre side!
Cirkeline Vad fortæller om en ikke hlet almindelig efterskole.
Efterskolen ligger på Fyn – nærmere betegnet ved Nr. Aaby og hedder Viby Efterskole.
Cirkeline går i 10. klasse på Viby Efterskole – hun bor normalt i Dybvad og har indtil dette skoleår gået i skole her.
Herefter ville hun gerne på efterskole og hvad fik hende til netop at vælge Viby Efterskole – det var, som hun siger, fordi hun kendte en, der havde gået på skolen og fordi det lige netop var de tilbud og muligheder, som den efterskole havde, der var det hun søgte efter og allerhelst ville.
Hun fortæller videre, at det som oven for nævnt – ikke er en helt almindelig 10. klasse hun går i, men at det handler om gruppearbejde, om feedback og om tværfaglighed og som Cirkeline forklarer det, så blander man fagene sammen – dansk, engelsk, matematik m.m.
Hvordan var så den første dag, spørger jeg hende og svaret var ganske enkelt: Kaotisk og forvirrende, fordi man var sammen med 130 fremmede mennesker – og gad så nok vide, hvordan mor og far havde det på den lange tur hjem efter at have afleveret hende?
Skolen er god til at tage imod nye elever og der er nogle meget imødekommende lærere på skolen, fortæller Cirkeline.
Noget andet, der er vigtigt, når man er på efterskole er jo, hvordan man bor og her fortæller hun, at man bor 3-4 på hver værelse og de første 4 dage blev brugt til ryste eleverne sammen, så vi kunne lære hinandens navne, som hun fortæller og så var der arrangeret fakkeloptog, hvor man skulle gå i stilhed rundt om skolen – over til bålet, hvor der bl.a. skulle danses folkedans og man gør på samme måde ved afslutningen af skoleåret.
Jeg har aftalt med Cirkeline, at hun fortæller løs, om alt det spændende som det skoleår, der snart er slut nu, har indeholdt og her kommer hun ind på, det, som for hende betyder rigtig meget nemlig dansen og også musik og teater. Hun kommer ind på Efterskolernes dag, hvor de havde forberedt forskelligt ting med netop musik, dans og teater.
Cirkeline har et skema helt for sig selv, der netop tilgodeser hendes helt specielle ønsker omkring dans, musik og teater. Det er sådan på skolen, at alle linjer er niveaudelte nemlig: begynder for sjov, begynder for alvor og begynder for let øvede og man bliver udfordret på det man har valgt og man bliver castet. Cirkeline valgte øvede på alle tre linjer – musik, dans og teater.
På billederne, der er med her, ser man bl.a. Cirkeline i musicalen The Wiz, hvor hun spiller hele 3 roller nemlig: Skrotperson, Afrodite og Glinda (den gode heks) og som hun fortæller, fik hun rollerne, fordi der var solosang. Der er også billeder fra adventsmødet, hvor der var dans og show for forældre og tidligere elever.
Der har været masser af ture ud af huset for at se teater og opleve musik – bl.a. en tur til Berlin – en såkaldt kulturtur.
Cirkeline fortæller også, at hele januar måned har man koncentreret sig om teaterstykket og i februar måned handlede det om selve forestillingen.
Det, der normalt ville være eksamenstid for andre 10. klasser, bruges til fordybelse og til de andre ting, man laver i 10. F, som Cirkelines klasse hedder.
Sidste ting, der ellers bliver lavet – er at de øvede teaterhold skal lave en samlet forestilling, som forældrene bliver inviteret til at overvære.
Endelig kører Viby-Tour rundt i bus og performer i en uge i Midtjylland, hvor der er nogle, der stiller op og nogle, der performer og hvem ved måske er der nogle elever på de steder, hvor de kommer frem, der får lyst til netop at gå på Viby Efterskole med alle de spændende muligheder, der findes der.
Som afslutning på den spændende snak om tiden på efterskolen, siger Cirkeline: Jeg sidder og tænker på, hvordan det hele har ændret sig fra, hvor jeg i starten helst ville hjem og til nu, hvor jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på, at jeg snart skal hjem, fordi skoleåret er slut.
Forskønnelse: håber på opbakning og velvilje fra lokalområdet til Østervrå Ældrecenter.
En lille sød folder med forårsgrønt og små blå forglemmigejer er de seneste dage dukket op rundt omkring hos bl.a. Østervrås butikker, klinikker og institutioner. ”Østervrå Ældrecenters Forskønnelse” står der på forsiden, og den rækker ud efter opbakning og hjælp til at gennemføre en optimering og fornyelse af centrets rammer og interiør.
Østervrå Ældrecenter trænger til at blive forskønnet! Det mål har Lotte Aaen Christensen og Nina Pedersen fra centret sat sig i spidsen for. – Vi ønsker at indsamle midler og sponsorater, så vi igen kan få nogle dejlige og hyggelige rammer for vores ældre og svage borgere, og det tror vi hænger tæt sammen med, at omgivelserne netop er indbydende og hjemlige at opholde sig i, fortæller de to, som mener at det langt fra er tilfældet nu. – Vores ældrecenter er ved at være godt slidt, og inventaret er heller ikke, hvad det har været, konstaterer initiativtagerne.
De har begge kastet sig ud i opgaven med stor energi og et kæmpe engagement, og det var ikke med en halv vind, de præsenterede ideen for centrets leder – tværtimod. På forhånd havde de to nemlig udarbejdet planer for, hvordan de ville række ud til lokalområdet, hvad de mener, der mangler både af inventar, nips, gardiner – ja, hvad der i det hele taget er brug for, når et hjem skal være hyggeligt og tidssvarende. Deres forarbejde var så overbevisende, at lederen Helle Yding Kooij gav grønt lys og hjælp til at få den før omtalte folder udarbejdet.
Har en plan Håbet er, at der ude omkring vil være opbakning og velvilje til at bidrage med midler og sponsorater til forskønnelsesprojektet. – Vi håber jo på, at firmaer og husstande har lidt i overskud, som de har lyst skal gå til vores projekt, og intet beløb er for småt, lyder det håbefuldt.
Lotte og Nina har også udarbejdet en mere detaljeret ønskeseddel, som de meget gerne vil fortælle om, hvis der er nogen, som kunne tænke sig at købe en eller flere af tingene på sedlen. – Alle bidrag er meget kærkomne, men for at undgå, at vi ender med 10 forskellige vaser eller lignende, så vil vi meget gerne, at I kontakter os, lyder det fra Lotte og Nina, som også har tænkt på, at der gerne må være en rød tråd i indretningen. – Tiderne ændrer sig, også hos den ældre generation, og det skal ældrecentret naturligvis også afspejle med hyggelige og pæne rammer, understreger Lotte og Nina, der på deres liste har ønsker i alle prisklasser som bl.a. vægure, bordløbere, puder, spiseborde, standerlamper, opslagstavler, LED-bloklys og meget andet.
Stor opbakning Hele arbejdet med projekt forskønnelse sker på frivillig basis, og heldigvis har Lotte og Nina rigtig god opbakning fra deres kolleger, som er begejstrede for projektet. – Rigtig mange kolleger har allerede budt ind, og sagt at de gerne vil hjælpe, hvis vi har nogle opgaver, der skal løses, fortæller Lotte og Nina, som bl.a. har planer om, at afholde et loppemarked på centret i løbet af sommeren for at tjene lidt penge, og så håber de på, at der kunne være nogle fonde, som også vil se med velvilje på deres projekt. – Vi ved jo godt, at kommunen ikke har pengene, så nu prøver vi ad denne vej, om det kan lykkes at få skabt nogle mere tidssvarende rammer for beboere, besøgende og personale. Et stort skridt er det, at der er truffet aftale med boligforeningen om maling af fællesarealerne, og så ville det jo være perfekt, hvis resten også blev optimeret, slutter Lotte og Nina.
Som omtalt har Østervrå Vandværk bevaret sin selvstændighed – men kom gradvis under mere og mere omfattende kontrol og tilsyn fra amt og kommune. F.eks. skulle kommunen tildele vandindvindingsret på nye boreområder, og give tilladelse til nye boringer. I 1979 omtales for første gang, at værket har forsyningspligt til det omliggende landdistrikt – og det medfører en gradvis udvidelse af ledningsnettet; alene i 1987 blev der nedlagt 7,4 km, nye ledninger. Der viser sig behov for en mere præcis viden om ledningsnettet; i 1977 indleder man en seriøs kortlægning og langtidsplanlægning. 2001-03 udførte ingeniør Ole Jensen en omfattende kortlægning og digitalisering af ledningsnettet, hvilket kostede 115.000 kr.; Søholts ledningsnet blev dog først endelig kortlagt i 2012.
I 1976 tilkøbte man ligesom i 1967 igen et areal ved vandværket i Møllegade, på hvilket der etableredes tre nye boringer; samme år søgte man Sæby Kommune om vandindvindingsret til 350.000 m3 vand – hvad man dog ikke fik; men i 1982 havde man tilladelse til at indvinde 170.000 m3, hvilket dækkede årets salg. I 1979 etablerede man en boring på Mellergaards mark, og i årene 2010-11 en kildeplads ved Gersholt; her havde man i 2012 fem boringer, foruden seks på den gamle plads ved vandværket i Møllegade. – I 1994 meddelte amtet, at Østervrå Vandværks vandindvindingsret aldrig var blevet endelig godkendt – man skyndte sig at få forholdet bragt i orden!
Som omtalt blev der allerede i 1932 installeret måler i Vodskovbanens remise, og siden kom der også målere hos de vandforbrugende erhvervsvirksomheder og institutioner, hvor bestyrelsen ikke mente at kunne skønne om forbruget. Forslag om målere hos alle forbrugere blev fremsat på generalforsamlinger i 1960, 1967 og 1988, men hver gang forkastet med store stemmetal p.g.a. omkostningen – og måske også fordi brugerne frygtede at komme til at betale mere. Men allerede året efter, i 1989, blev det vedtaget – hvilket kunne tyde på et pres udefra eller oppefra, eller at bestyrelsen har sat medlemmerne kniven på struben; og det resulterede i 1991 i et fald i vandforbruget på 12%! – I 1998 kom en bestemmelse om obligatorisk opsætning af målere hos forbrugerne, men da havde Østervrå altså allerede haft dem en halv snes år. I årene 2016-21 blev de manuelle vandmålere udskiftet med digitale.
I 1969 nævner forhandlingsprotokollen for første gang om analyse af en prøve af værkets vand – ved Jydsk Analytisk Laboratorium i Aarhus – den var tilfredsstillende. Siden er prøvetagningen overgået til Nordøstvendsyssels Levnedsmiddel- og Miljøkontrol, og der foretages mange og regelmæssige prøveanalyser – en følge af den øgede viden og bevidsthed om muligt skadevoldende stoffer i vandet, såsom nitrat og pesticidrester; men heldigvis er der kun et par enkelte gange fundet sådanne, og i alle tilfælde under de tilladte grænseværdier. I 1994 konstateres det, at grundvandet i Østervråområdet er specielt nitratfølsomt, men amtet kan være behjælpelig med udpegning af, hvor koncentrationen er mindst. Det sker ved hjælp af en slæbegeometri, hvor man med elektriske impulser kan kortlægge jordlagene og finde de bedste steder til boring. På samme tid installeres i Østervrå-værket et nitrat redox-anlæg. – Men det erkendes allerede den gang, at den bedste løsning er forebyggelse: Landmændene skal gøde mindre! – I 2021 indgås efter myndighedskrav en BNBO-aftale (af boringsnære beskyttelsesområder) til ikrafttræden 1. oktober 2022, ifølge hvilken et vandindvindingsareal på 8,96 hektar hverken må gødes eller sprøjtes med pesticider; herfor må vandværket betale en kompensation på godt 600.000 kr. Desuden udarbejdes en indsatsplan for et område på ca. 9 hektar udover indvindingsområdet, for at undersøge, om BNBO-området skal udvides.
Hydroforer, trykforøgere og pumper vedligeholdes, revideres og deres antal forøges naturligvis i takt med vandværkets udvidelse. Omkring år 2000 foretages den vist nok største samlede opgradering af værket siden 1948, idet der anlægges en ny rentvandsbeholder til 435 m3, og anskaffes nye pumper; prisen for ombygningen blev på mere end 1 mio. kr., men så blev værket også fuldt moderne.
Vandværkets vækst kan nok bedst illustreres ved nedenstående oversigt over antallet af forbrugere igennem årene:
Spar Nord Fonden støtter Flauenskjold Idrætsforening med 10.000 kr.
For nylig var Spar Nord Fonden forbi hallen i Flauenskjold for at overrække 10.000 kr. til ”Trille Trolle”-holdet. Pengene er gået til redskaber og bolde til de ca. 20 børn der går på holdet.
Trille Trolle er Dansk Håndbold Forbunds betegnelse for de 2-5 årige små håndboldspillere, hvor der naturligt nok er lagt vægt på leg og bevægelse som forløber til det egentlige håndboldspil.
Sæby Slagteri lukker. Det blev meldt ud torsdag morgen. Borgmester Birgit S. Hansen ser lukningen som et identitetstab.
Danish Crown i Sæby lukker. Det har slagteriet meldt ud torsdag morgen. Slagteriet er arbejdsplads for omkring 800 ansatte.
– Jeg tænker først og fremmest på de ansatte og deres familier i denne situation. Det er en uforståelig beslutning, og lukningen er et kæmpe tab for borgerne, for byen og for hele Nordjylland. Jeg er både vred, skuffet og ked af, at Sæby trak det korteste strå i Danish Crowns omstrukturering, siger borgmester Birgit S. Hansen.
Slagteriet har ligget i Sæby i over 100 år, og det er Nordjyllands største slagteri.
– Jeg er så rørt over situationen. Slagteriet er en stor del af Sæbys identitet. Det kan ikke underdrives. Kommunen og borgerne har altid bakket op om slagteriet, og derfor er vi helt uforstående over for beslutningen, siger borgmester Birgit S. Hansen.
– Vi skal nu værne om de ansatte og deres familier. Vi stiller som kommune sammen med de andre kommuner i regionen op med alt, hvad vi kan for at støtte de ansatte og finde nye muligheder for dem.
