
Cirkeline Vad fortæller om en ikke hlet almindelig efterskole.
Efterskolen ligger på Fyn – nærmere betegnet ved Nr. Aaby og hedder Viby Efterskole.
Cirkeline går i 10. klasse på Viby Efterskole – hun bor normalt i Dybvad og har indtil dette skoleår gået i skole her.
Herefter ville hun gerne på efterskole og hvad fik hende til netop at vælge Viby Efterskole – det var, som hun siger, fordi hun kendte en, der havde gået på skolen og fordi det lige netop var de tilbud og muligheder, som den efterskole havde, der var det hun søgte efter og allerhelst ville.
Hun fortæller videre, at det som oven for nævnt – ikke er en helt almindelig 10. klasse hun går i, men at det handler om gruppearbejde, om feedback og om tværfaglighed og som Cirkeline forklarer det, så blander man fagene sammen – dansk, engelsk, matematik m.m.
Hvordan var så den første dag, spørger jeg hende og svaret var ganske enkelt: Kaotisk og forvirrende, fordi man var sammen med 130 fremmede mennesker – og gad så nok vide, hvordan mor og far havde det på den lange tur hjem efter at have afleveret hende?
Skolen er god til at tage imod nye elever og der er nogle meget imødekommende lærere på skolen, fortæller Cirkeline.
Noget andet, der er vigtigt, når man er på efterskole er jo, hvordan man bor og her fortæller hun, at man bor 3-4 på hver værelse og de første 4 dage blev brugt til ryste eleverne sammen, så vi kunne lære hinandens navne, som hun fortæller og så var der arrangeret fakkeloptog, hvor man skulle gå i stilhed rundt om skolen – over til bålet, hvor der bl.a. skulle danses folkedans og man gør på samme måde ved afslutningen af skoleåret.
Jeg har aftalt med Cirkeline, at hun fortæller løs, om alt det spændende som det skoleår, der snart er slut nu, har indeholdt og her kommer hun ind på, det, som for hende betyder rigtig meget nemlig dansen og også musik og teater. Hun kommer ind på Efterskolernes dag, hvor de havde forberedt forskelligt ting med netop musik, dans og teater.
Cirkeline har et skema helt for sig selv, der netop tilgodeser hendes helt specielle ønsker omkring dans, musik og teater. Det er sådan på skolen, at alle linjer er niveaudelte nemlig: begynder for sjov, begynder for alvor og begynder for let øvede og man bliver udfordret på det man har valgt og man bliver castet. Cirkeline valgte øvede på alle tre linjer – musik, dans og teater.
På billederne, der er med her, ser man bl.a. Cirkeline i musicalen The Wiz, hvor hun spiller hele 3 roller nemlig: Skrotperson, Afrodite og Glinda (den gode heks) og som hun fortæller, fik hun rollerne, fordi der var solosang. Der er også billeder fra adventsmødet, hvor der var dans og show for forældre og tidligere elever.
Der har været masser af ture ud af huset for at se teater og opleve musik – bl.a. en tur til Berlin – en såkaldt kulturtur.
Cirkeline fortæller også, at hele januar måned har man koncentreret sig om teaterstykket og i februar måned handlede det om selve forestillingen.
Det, der normalt ville være eksamenstid for andre 10. klasser, bruges til fordybelse og til de andre ting, man laver i 10. F, som Cirkelines klasse hedder.
Sidste ting, der ellers bliver lavet – er at de øvede teaterhold skal lave en samlet forestilling, som forældrene bliver inviteret til at overvære.
Endelig kører Viby-Tour rundt i bus og performer i en uge i Midtjylland, hvor der er nogle, der stiller op og nogle, der performer og hvem ved måske er der nogle elever på de steder, hvor de kommer frem, der får lyst til netop at gå på Viby Efterskole med alle de spændende muligheder, der findes der.
Som afslutning på den spændende snak om tiden på efterskolen, siger Cirkeline: Jeg sidder og tænker på, hvordan det hele har ændret sig fra, hvor jeg i starten helst ville hjem og til nu, hvor jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på, at jeg snart skal hjem, fordi skoleåret er slut.
Jo-Jo




