Festlig og farverig start på den aktive sammenfletning af hallen og skolen i Dybvad
Elever fra 7. – 8. og 9. klasse på Dybvad Skole startede et fantastisk projekt mandag i sidste uge sammen med kunstneren Johnny Heftig og Mester 88.
Det handler om graffitti og det handler om masser af farver. Eleverne har budt ind med stikord omkring det, der skal komme ud af det. I løbet af mandagen og tirsdagen kom de så ned for at sætte deres præg på graffitti-maleriet ved hallen.
På maleriet ved hallen ser man svanen, der jo indgår i Dybvads byvåben, som bodybuilder og man vil i forbindelse med det videre forløb se svanen dukke op flere steder, hvor der laves grafftti-værker. Her kan nævnes tunnelen v. Dagli’ Brugsen, ved den tidligere station, i Søparken og på den nye bylegeplads fortæller halinspektør Klaus Nielsen og han fortsætter med at lufte planen om, at svanerne skal have numre og at man så kan lave en slags ”svanejagt” på sin tur gennem byen og han runder af med at sige, at der kommer til at ske mange spændende ting rundt i byen – alt sammen for at gøre byen mere farverig.
Forløbet er beregnet til omkring sommerferien.
Jo-Jo