Home Blog Page 174

Efterlysning:

0

Hjemmerøveri begået ved Jerslev

Nordjyllands Politi har i dag den 25. august 2023 modtaget en anmeldelse om hjemmerøveri. Politiet vurderer, at der kan være tale om samme gerningsmand, som stod bag lignende forbrydelser i Klokkerholm og Flauenskjold sidst i juli. Alle med oplysninger i sagen bedes ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi har i dag været til stede på Trangetvej nordøst for Jerslev, Brønderslev kommune, i forbindelse med et hjemmerøveri, som blev anmeldt til politiet kl. 10:41. Kort efter ankom politiets første patrulje til stedet.

Gerningsmanden troppede op på den 68-årige kvindes bopæl med et jagtgevær og truede hende til at udlevere et dankort, hvorefter han kørte fra stedet. 

”Et hjemmerøveri er en meget voldsom oplevelse for ofret og helt, helt uacceptabel adfærd – det er meget grov kriminalitet og meget utryghedsskabende,” betoner efterforskningsleder i sagen, politikommissær Thomas Due Albrektsen fra politiets efterforskningscenter i Hjørring.

Siden ultimo juli har Nordjyllands Politi efterforsket intenst i to andre hjemmerøverier, som fandt sted i hhv. Klokkerholm-området den 28. juli og Flauenskjold den 24. juli. Efterforskerne vurderer ud fra gerningsmandens modus og signalement, at der kan være tale om den samme person.

”Alle tre steder har gerningsmanden valgt at slå til på lidt isolerede adresser og mod enlige, ældre personer, og har ved brug af jagtgevær forsøgt at true sig til at få udleveret værdier,” forklarer efterforskningslederen.

Massiv efterforskning iværksat

Nordjyllands Politi er nu i gang med en lang række efterforskningsskridt i forbindelse med røveriet i Jerslev, heriblandt afhøringer, forhøringer, undersøgelser på gerningsstedet, sporsikring og sporsøg med hunde.

Gerningsmanden beskrives således: 

• Mand
• 175 cm høj
• Lys hud
• Kraftig i ansigtet
• Talte dansk
• Var iført blå jakke, cowboybukser, blå sko, mørk rullekrave trukket op over ansigtet.

Oplysninger modtages på telefon 114 

Politikommissær Thomas Due Albrektsen beder borgere være opmærksomme: ”Vi er meget interesseret i oplysninger, hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet – eller som i øvrigt kan bidrage med oplysninger til sagens opklaring. Hvis nogen i området har installeret overvågningskamera, eller har kørt i en bil med dashcam i området omkring Trangetvej omkring gerningstidspunktet, så hører vi gerne fra dem. Det samme gælder hvis man har observeret en mand der passer på signalementet – særligt i nærheden af hæveautomater i det nordjyske.”

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114. 

Isabella og Tilde arrangerede festlig bankoaften for beboere

0

Isabella og Tilde har stadig deres fritidsjob på Østervrå Ældrecenter, hvor de er en del af projektet ”Ung i Velfærd”. I sidste uge arrangerede de to piger et hyggeligt bankospil for centrets beboere, et arrangement, som de selv havde tilrettelagt med god praktisk hjælp til afviklingen fra De Frivillige. 

– Det er da et imponerende stykke arbejde, de har gjort de to unge piger, lød bemærkningen fra Peter, som var en af aftenens 20 deltagere. 

Det var virkelig en rigtig hyggelig aften, og ingen var i tvivl om, at de to piger har planlagt aftenen i længere tid, også fordi de selv har været ude for at skaffe gevinster fra lokale virksomheder og butikker i Østervrå. Peter kunne da også bekræfte, at der var gode gevinster.

Der blev spillet med dyb koncentration rundt ved bordene, og hvor det var nødvendigt, blev der lige givet en lille hjælp af personalet, De Frivillige eller af Isabelle og Tilde. 

Undervejs blev der selvfølgelig også hygget med kaffe og kage fra centrets køkken. 

ÅB

Forbered dine medarbejdere på brand

0

Det bliver forhåbentlig aldrig en realitet, at der opstår en brandulykke på jeres arbejdsplads, men det er vigtigt også at være forberedt på det utænkelige! Skulle der opstå brand, er det enormt vigtigt, at alle medarbejdere i virksomheden ved, hvad de skal gøre for at bekæmpe den, så ingen kommer til skade, og så der også står en arbejdsplads til jer om mandagen.

Sørg for at få et brandkursus

For at sikre jer, at I alle er oplyst korrekt om, hvordan I begår jer ved brandfare, bør I alle medvirke i et brandkursus fra Securitas. Dette vil hjælpe alle medarbejdere med at blive korrekt oplyst om, hvad man skal og hvad man bestemt ikke skal gøre, hvis der opstår brand i bygningen.

Det er også rigtigt vigtigt for alle ansattes sikkerhed, at I sørger for at have brandalarmer installeret rundt omkring på arbejdspladsen. Har I jeres eget køkken på kontoret, bør komfuret kunne slukke af sig selv efter længere tids stilstand, så I aldrig risikere at forlade arbejdspladsen med et tændt komfur eller med en tændt ovn. Det er også en god idé at slukke for kontakten til samtlige elektriske apparater, når I holder fyraften. Således spilder i hverken strøm eller risikerer, at tændte apparater starter en ildebrand. 

Overhold lovene om nødudgange
Det er et krav, at en bygning har en eller flere nødudgange, og de skal være tilgængelige til hver en tid. Det betyder også, at det ikke er der, I skal sætte jeres nyde fladskærmstv på stativ op, fordi det passer bedst. Respekter kravet om, at udgangen skal kunne benyttes altid, og kun til nødsituationer.

Hav også en eller flere brandslukkere inden for rækkevidde på jeres kontor. Det er vigtigt, at alle ved, hvorledes den skal bruges, så I kan handle effektivt i tilfælde af brand på arbejdspladsen. 

Tunnelløb i udvidet samarbejde

0

Igen i år afvikles Dybvad Tunnelløb med udgangspunkt fra den naturskønne Dybvad Søpark. Til arrangementet den 29. oktober kan man gå eller løbe 5 km, 10 km eller halvmaraton. Man bliver ledt gennem tunneller, over broer, igennem en skole – kort sagt oplever man nye sider af Dybvad og omegn.

Depoter skal der til – særligt depotet hos Jørgen Jensen på ejendommen Havens Møllegård vækker stor opmærksomhed. Udover at der naturligvis er mulighed for at få fornyede kræfter i form af vand, sødt og salt er der en udstilling af veterankøretøjer, som møder motionisterne, inden ruten går under hovedvejen via en gammel kvægtunnel.

Løbet er kendt for, at man bruger de tunneller, som allerede er i og omkring Dybvad – hvad man ikke har, finder man på. Der er således igennem årene opstået en strikket tunnel, en skjortetunnel og en skovtunnel – altid spændende, hvad der findes på.

Fra løbets start i 2018 har DGI været samarbejdspartner mht. tilmelding via Sportstiming, fabrikation af startnumre med navn og tidtagning med chip for løberne. Det er således med en vis stolthed, at de fire arrangører bag Dybvad Tunnelløb, Klaus Nielsen, Anders Skovsgaard, Sandra Pinholt og Helle Brinkmann kan oplyse, at Dybvad Tunnelløb har indgået et udvidet samarbejde med DGI – Vi er nemlig blevet en del af WALKin Nordjylland. For WALKin Nordjylland konceptet er det på ingen måde nyt at arbejde med tunneller. WALKin Nordjylland startede nemlig i forbindelse med Aalborg Halvmarathon i 2022, hvor 2.500 gå-glade deltog, da turen gik gennem Limfjordstunnellen.

Dybvad Tunnelløb & WALKin Dybvad, som det nye navn er, har til formål at skabe en hyggelig dag i motionens tegn. Når man har tilbagelagt den valgte distance er der mulighed for at købe mad og drikke i Søparkhuset.

Løbet, som har været afviklet siden 2018, har hvert år kunnet viderebringe mellem 20.000 og 35.000 kr. til gode formål. I år bliver modtageren ”Dybvad Byudvikling”.

Arkivfotos

Fra verdensmål til hverdagsmål

0

Blandt mange arrangementer i Østervrå, vil der mandag den 4. september være petanque for alle.

Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune inviterer borgere, foreninger og virksomheder til at tage aktivt del i Verdensmålsugen fra 4.-10. september 2023.
Med verdensmålsugen er der et ønske om at omsætte verdensmål til hverdagsmål i form af hverdagsaktiviteter, der kan foregå lokalt i hele kommunen.

Aktiviteterne kan handle om alt muligt – fra stop madspild til bekæmp ensomhed eller mere bevægelse i hverdagen. Sådan lyder det fra borgmester Birgit S. Hansen, formand for Verdensmålsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Borgerforeningens bestyrelse var ikke i tvivl om, at det skulle Østervrå være en del af. Borgerforeningen ville tage initiativ til at byen/omegnen sætter fokus på verdensmål nr.  3 – Sundhed og trivsel. Det er borgerforeningens opfattelse, at byen her har rigtig meget at byde på.

Sundhed og trivsel skaber vi i fællesskab – i Østervrå. Det sker ved, at vi deler tanker, idéer og konkrete bud på, hvordan vi kan øge sundheden og trivsel for alle.
Men vi håber også, at vi med dette initiativ kan sætte byen på ”landkortet”. Reklame for at vi har en god by og omegn med mange muligheder, for et sundt liv med god trivsel, lyder det fra borgerforeningens formand, Frode Thule Jensen.

For at det kunne lykkes krævede det dog stor opbakning fra rigtig mange i Østervrå. Borgerforeningen rettede derfor henvendelse til alle foreninger, institutioner, butikker m.fl., som blev opfordret til at sætte fokus på sundhed og trivsel. 

Der var ikke et krav om at det skal være stort og vildt. Kun at det på en eller anden måde skulle sætte fokus på ”sundhed og trivsel”, for at vise Østervrå er et godt sted for det gode liv.

Vi ville gerne koordinere og samle trådene for alle aktiviteterne, samt stå for en fælles annoncering.  Indholdet og afviklingen af initiativet skulle de enkelte selv stå for. Det er helt vildt så mange som der har ”taget handsken op”, vi havde aldrig forstillet os at det ville blive så omfattende. Et meget tydeligt tegn på at i Østervrå er der fokus på sundhed og trivsel. Derfor en stor opfordring fra borgerforeningens bestyrelse til at støtte op om aktiviteterne. Det er vores opfattelse at der er noget for alle uanset alder og fysisk formåen. Hertil kommer at næsten det hele er gratis. Derfor smid hæmninger, forbehold, måske fordomme, kom og vær med, måske opleve noget helt nyt samt møde nye mennesker. Socialt samvær har rigtig stor betydning for sundhed og trivsel. Det kan vi alle være stolte af, slutter Frode Thule Jensen.

Se også annonce side 4-5, her i avisen.

Flot sæsonstart for Flauenskjold

0

Flauenskjold Idrætsforenings seniorfodboldhold har fået en flot start på efterårssæsonen.
Fra efterårets start er klubben repræsenteret i serie 1, serie 4 samt to serie 5 hold hos herrerne. 

På damesiden kan man mønstre hold i serie 1, samt et nyoprettet 7 mands hold.

Herre serie 1:
Det var med en vis spænding at man så frem til premieren i serie 1 onsdag i sidste uge, hvor RKG fra Klarup kom på besøg. Opstarten med kun tre træningspas samt en enkelt træningskamp havde nemlig været alt andet end optimal.

Flauenskjold kom dog ud til kampen med fart og vilje lige fra starten og efter blot ni minutter førte hjemmeholdet 2-0 på mål af Jeppe Grøntved og Lasse Johnsen, begge mål efter fornemt forarbejde af Mathias Drejer. Efter en halv time øgede Christian Kjeldsen til både 3-0 og 4-0. Det første på straffe. Med en pauseføring på 4-0 var kampen reelt afgjort, og 2. halvleg blev knap så underholdende.

Jeppe Larsen gjorde det i starten af 2. halvleg til 5-0 med sit andet mål. Til slut reducerede RKG til 5-1 inden sidste sæsons topscorer Christian Kjeldsen lige ville have et hattrick med til slutresultatet 6-1. 

Christian Kjeldsen er i sommerpausen i øvrigt blevet kåret til forårets spiller i serie 2. Kåringen er foretaget af seriesport.nu, som er Nordjyske Mediers satsning på at sætte fokus på seriefodbolden i det nordjyske område. Flot præstation af Christian, der med sine 23 mål var en væsentlig faktor til oprykningen til serie 1. 

Det skal i øvrigt også nævnes at træner Mikkel Hansen var blandt de fem nominerede som forårets træner i serie 2. En hæder der dog tilfaldt Klitmøllers træner.

Efter den flotte sæsonåbning skulle holdet i kamp igen allerede lørdag ude mod Storvorde/Sejlflod. I en kamp uden de helt store chancer til nogle af holdene endte kampen passende 0-0. Forsvaret og i sær målmand Kasper ”Bobby” Pedersen spillede en flot kamp. 4 point i de første to kampe må siges at være mere end godkendt.

Tirsdag aften venter endnu et brag når Sæby kommer på besøg på Nordturn Arena. 

Herre serie 4:
2. holdet i serie 4 har allerede spillet tre kampe. 

Først blev det til et 2-3 nederlag på hjemmebane til Sæby. Flauenskjolds mål blev sat ind af Simon Casper og Elias Rosenkilde.

Tirsdag i sidste uge gjaldt det så Asaa/Hjallerup ligeledes på hjemmebane. Efter en flot præstation kunne Flauenskjold trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 4-1. Mathias Pedersen lavede tre mål, og Simon Casper et enkelt.

Lørdag var man en tur i Østervrå, hvor det blev til en knusende sejr på hele 8-2 efter 2-1 ved pausen. Flauenskjolds mål blev scoret af Steffan Axen og Elias Rosenkilde med hver to mål samt Mads Stilling, Simon Casper, Mikkel Mortensen og Daniel Albeck med hver et mål.

På fredag er der lokalopgør mod Dybvad/Hørby på Hørby stadion.

Herre serie 5,1:
3. holdet i serie 5 vandt ligeledes første kamp med 3-2 på hjemmebane over Jerslev/Sterup efter 1-1 ved pausen.

Mathias Holst tegnede sig for de to første scoringer, mens Mads Vestmark scorede sejrsmålet i overtiden.

Holdets anden kamp blev aflyst da Klokkerholm har trukket sig.

Fredag gælder det PSI/Serritslev på udebane.

Serie 5,2:
4. holdet har endnu ikke været i kamp, idet første kamp mod Klokkerholm blev udsat, mens Dronninglund ikke kunne stille hold i kamp 2.

Kvinder serie 1:
Damerne i serie 1 har i sommerpausen sagt farvel til den mangeårige træner Peder Lund. Tropperne styres nu af Mikkel Andersen og Majken Pedersen.

Første kamp blev på hjemmebane vundet med hele 7-2 over Nørresundby. Målene blev scoret af Frida Stüker og Laura Dorff med hver to mål samt Mille Stüker, Silje Vestby og Malene Mølholt.

I 2. runde måtte Flauenskjold desværre melde afbud, da det ikke var lykkedes at nå overens med Tornby om et nyt spilletidspunkt.

Næste kamp er lørdag i Sulsted.

Kvinder C2:
Klubbens nyoprettede 7 mands hold har indtil videre spillet en enkelt kamp som blev tabt med 6-0 til Sæby.

Pigerne var dog fortrøstningsfulde med hensyn til sæsonens videre forløb. 

Det er i hvert fald meget positivt at et par ildsjæle har taget initiativ til at oprette dette hyggehold, hvor der indtil videre har meldt sig 12-15 kvinder i alle aldre. Karsten Sølvmose er ansat som træner.

Næste kamp er mandag (efter redaktionens slutning) på hjemmebane mod Voerså.

IS

Onsdagsmalerne gav penge til ny forening

0

Det store maleri, som Onsdagsmalerne donerede til Byfesten blev udloddet på festpladsen, og den fine omsætning på lodderne har udløst 2.000 kr., som de kreative damer på forhånd havde besluttet skulle gå til et lokalt initiativ. 

Forleden dag var formanden for ”Aktivt Børneliv i Østervrå og Thorshøj” sat i stævne for at få overrakt pengene. Formand René Brandt er rigtig glad for pengene, og lovede, at de nok skulle blive brugt på en rigtig god måde. 

Hvad det helt konkret skal udmønte sig i, er endnu ikke fastlagt, men Onsdagsmalerne har givet et fingerpeg i retningen af noget kreativt. – Vi har betinget os, at pengene skal gå til noget kreativt, om det er børnene, der laver noget, eller det bliver en udsmykning af en eller anden art, det er op til bestyrelsen i Aktivt Børneliv at finde ud af, lyder det fra Onsdagsmalerne. 

De kreative damer er i øvrigt ikke afvisende overfor at bidrage med noget lignende en anden gang. – Vi vil rigtig gerne blande os i det lokal liv og aktiviteter med det, vi kan, understreger damerne. 

ÅB

Lokale aktører lægger op til hyggelig Open by Night i Østervrå

0

Østervrå midtby forvandles fredag den 25. august til en hyggelig festplads med flere lokale aktører, i forbindelse med at Østervrå Handel- og Erhvervsforening inviterer til Open by Night. 

Blankpoleret krom og lak kommer til at springe øjnene, når Midtvendsyssel Veteranklub udstiller et bredt udsnit af fine gamle køretøjer, og de får selskab af ”De Mageløse” på deres flotte motorcykler. Der blev rig lejlighed til at sparke dæk og få en god snak om de charmerende gamle køretøjer. 

Julehjælp
Det er dog helt andre kræfter, der indleder Open by Night, når Torslev og Østervrå Menighedsråd skyder Julehjælpsløbet i gang ved Kulturhuset. En stor flok børn med stærke cykelben stiller op til cykelsponsorløb, klar til at køre penge ind for at hjælpe andre, som ikke har så meget at gøre godt med. 

ØVIs Venner sørger for aftensmaden, som traditionen tro er helstegt pattegris med tilbehør, som sælges i det store markedstelt. Senere fyrer DJ Søren Homann op under musikken, som spiller indtil festen lukker ned sidst på aftenen.

Gør en god handel
Byens erhvervsdrivende står klar med masser af særligt gode tilbud i deres butikker eller på selve pladsen ved Butikscentret. Her vil der også blive lejlighed til at møde forskellige lokale aktører til en snak om, hvad der sker lige i øjeblikket. 

Aktiviteter
Xtreme demolition er ØVIs fede forlystelse, som byder på både action, spænding og sjov for børn, unge og voksne. Fire deltagere står på banen og dyster mod hinanden med en kæmpe bold. Det gælder om at skyde, sparke eller kaste den store bold mod hinanden – sidste mand på banen vinder. 

ØVIs svømmeklub kommer med en fiskedam til de helt små børn, så de også får en sjov aften. 

Open by Night er tilrettelagt af Østervrå Handel- og Erhvervsforening, Idræts- og Kulturcentret samt Torslev og Østervrå Menighedsråd. 

ÅB

Arkivfotos: Søren Ejstrup Brunse

Elever besøgte borgmester til demokratisk dialog

Elever fra Hørby-Dybvad Skole besøgte torsdag formiddag borgmesteren for på demokratisk vis at drøfte deres synspunkter.

Torsdag formiddag fik borgmester Birgit S. Hansen besøg af 9.a fra Hørby-Dybvad Skole. Eleverne havde arbejdet med et projekt om offentlig transport før sommerferien, og derfor havde de nogle forslag, som de på demokratisk vis ville drøfte med borgmesteren.

– Tusind tak, fordi I er kommet. I har arbejdet visionært og ambitiøst med opgaven, og jeg tager jeres forslag med i det politiske arbejde. Som I ved, kan ikke alt lade sig gøre, men tak for I bidrager, sagde Birgit S. Hansen til eleverne.

Eleverne mødte borgmesteren i Byrådssalen, hvor alle elever fik mulighed for at fremlægge deres projekter.

Eleverne fik sagt, hvad de ville
To af eleverne var Sofie Berg Steffensen, 14 år, og Nickolaj Bærbak Christensen, 15 år, som begge fremlagde deres projekt for borgmesteren.

– Det var nervepirrende lige i begyndelsen, men så blev det mere trygt. Og jeg fik sagt det, jeg gerne ville sige. Jeg havde forestillet mig, det var mere alvorligt, men vi kunne sagtens grine, fortæller Sofie Berg Steffensen.

– Jeg er ikke så genert, så jeg så det som en almindelig fremlæggelse. Men der var mere fjol, end jeg havde regnet med. Jeg fik sagt alt det, jeg gerne ville sige og lidt ekstra, siger Nickolaj Bærbak Christensen, der også overrakte borgmesteren en model af et tog med solceller på taget, som var en del af gruppens projekt.

Lækker indretning i køkkenet med krydderiglas

0

Hader du, når du rækker ned i den kasse, du har med krydderier, og skal rode gennem diverse poser og glas fra butikken for at finde det, du har brug for? Det er altid træls, når der ikke er styr på sagerne, og krydderier har måske ikke været noget, du tidligere har prioriteret. Men har du overvejet at anskaffe dig krydderiglas, så du kan organisere dine krydderier bedre?

Ved at have krydderiglas stående fremme i køkkenet, bliver det pludselig meget nemmere at overskue, hvad du har af krydderier – og så er det måske endnu nemmere, at få madlavningen til at gå op. Køb flotte og praktiske krydderiglas lige her, hvor du kan se et stort udvalg af forskellige typer. Det er vigtigt, at du vælger lufttætte glas, så der ikke pludselig er forskellige krydderier, der afgiver lugt eller duft til hinanden – så holder dine krydderier bedst.

Indret køkkenet praktisk

En ting er, at din indretning i køkkenet ser godt ud – men har du overvejet, hvad du egentlig kan forbedre, for at det også bliver praktisk? En ting er, at du har dine krydderiglas stående. Hvis du har overskud til det, kan du måske lave en åben krydderihylde, så de står synligt, eller i et overskab med glaslåger. Men der er også mange andre ting, du kan strukturere i samme stil, så der bliver en rød tråd i køkkenindretningen.

Det kan for eksempel være alle dine tørre basisvarer, du vælger at omstrukturere. Pasta, mel og sukker kan sagtens komme i store opbevaringsglas, og med et par pæne labels kan du hurtigt inddele de enkelte glas, så du har overblik over indholdet. Det nytter ikke noget, at der pludselig er byttet rundt på sukker og salt. Se de mange forskellige former for glas og forbedr opbevaringen i dit køkken – så er du godt kørende.