Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Indvielsesfest i anledning af renovering af Dybvadhallen af den Aktive Sammenfletning

Der var lagt et flot program for dagen og det hele startede inde i hallen, hvor Dybvadhallens formand, Jens Erik Kyed, bød velkommen og bl.a. sagde: Velkommen til vores lille uformelle Åbent hus i anledning af renoveringen.Vi har helt bevidst valgt at være lidt beskedne i dag – det ligger lidt i vores DNA.

Vi er meget stolte over det, vi har opnået med de midler, vi har haft til rådighed – han kom også ind på forløbet af selve renoveringen og at det helt bestemt havde været tiden nu at gøre det på, hvis vi skal have ambition om stadig at være et attraktivt tilbud for borgere i Dybvad og omegn.

I skal ikke et sekund være i tvivl om, at det har været både fortvivlende og somme tider håbløst med alle de myndighedskrav, der er opstået efterhånden, hvor vi følte, at vi bare smed penge i rådgivning og brandsikkerhed med en følelse af, at vi ikke får noget for pengene,men selvfølgelig er det ikke noget, man må gå på kompromis med.

Selve byggeprocessen har kørt rigtig fint – gode håndværkere vi har entreret med og der har været vilje til at strække sig for at komme i mål med tingene.

Jeg vil også gerne dele roser ud til vores eget lille byggeudvalg fra bestyrelsen, hvor Helge, Klaus, men nok – ikke for at forklejne de to – især og allermest Lars Bock har gjort et kæmpe stykke arbejde – alt er fulgt til dørs – både kvalitet og økonomi – tusind tak.

Det vi nu kan tilbyde er helt nye omklædningsrum – en flot og lys lounge med indsigt fra klubhus igennem til hallen og vores nye fitness, der er noget af det bedste, der kan bydes på inden for det felt og som er kommet godt fra start med en del medlemmer.

Formanden rundede sin tale af med lidt mere ang. yderligere renoveringer, der lige må vente lidt, som han sagde.

Han sluttede af med at opfordre til at tegne et medlemskab i hallen og dermed få indflydelse på hallen.

Herefter blev alle inviteret med udenfor, hvor halinspektør Klaus Nielsen stod klar for at fortælle om Den Aktive Sammenfletning.

Her er et uddrag af, hvad han sagde: Er I klar til lidt historie – og det var alle selvfølgelig og så fortsatte Klaus: Der var så dejligt ude på landet – hvilket eventyr er det fra – og det vidste alle heldigvis – og så fortsatte han  – så var der bare en mur, der adskilte den hyggelige skole og den dejlige hal fra hinanden.

Så var der en lille gruppe bestående af Anders fra Støtteforeningen for Hørby/Dybvad skole, Britt – lærer på Dybvad Skole, Bianca fra områdefornyelsen for det, Jens Erik fra hallen og Marie fra kommunen/områdefornyelsen og fortælleren selv, der allierede sig med Landdistriktspuljen, Nordeas Her Bor Vi – pulje, områdefornyelsen og Sparekassen Danmark/Jerslev afd., der gjorde det muligt at smukkesere området ved muren og Klaus opfordrede til at give dem en hånd for det. Herefter fortalte Klaus om det videre forløb i processen med muren og frem til hvor de vidunderligste graffitti-malerier blev fremtryllet af skolebørnene og Johnny Hefty og Mester 89 efter motiver valgt af skolebørnene.

Der var stor ros til de dygtige håndværkere – Tress (Jesper og rødder), Bangsminde (Peter og Rødder) og Kim Jensen (Martin).

Den 9. juli blev dagen, hvor den kolde mur blev afløst af det smukkeste aktivitetsområde med plads til leg og bevægelse for alle i Dybvad og omegn.

Herefter var der mulighed for at gå ind i hallen, hvor der var rundvisning i alle de nye lokaler og man kunne besøge de forskellige stande med tilbud fra de mange foreninger i byen.

Endelig var der også arrangeret svanejagt rundt i byen for både børn og voksne, hvor man skulle finde alle de flotte graffitti -billeder rundt omkring i byen, der allesammen hver især har en svane med på billedet.

Arrangementet sluttede af med lidt godt til ganen.

Jo-Jo

Populære artikler