Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Mange år på bagen – uden at være gumpetung!

Erfaring som solidt funda­ment
For 33 år siden etablerede Birgit og Thorvald Baggesen (svigerinde og svoger), det, som i dag er Baggesen Begravelsesforretning og Stenhuggeri. Det der begyndte i Sæsing, er i årenes løb blevet til en arbejdsplads i det meste af Nordjylland, nu drevet af Thorvald Baggesens datter, Kirsten Marie Baggesen. Grundighed, lokal forankring og faglighed har gennem alle årene været vigtige pejlemærker og værdier i mødet med de pårørende og de mange forskellige aktører, der i dagligdagen er et tæt samarbejde med.

Fagligheden er vigtig 
I princippet kan enhver person, som har et kørekort kalde sig bedemand. For at etablere sig som bedemand stilles der fra myndighederne ingen formelle krav om uddannelse, etik eller forretningsmetoder. Det kan virke mærkeligt i en branche, hvor man tilbyder et produkt, som ikke kan byttes. Derfor spiller netop erfaring og faglighed så vigtig en rolle, når man som pårørende, måske ganske pludseligt, står i en situation, hvor man er sårbar, usikker og er afhængig af hjælp. Brancheforeningens stempel og uddannelse er derfor den bedste garanti for ordentlighed under alle forhold.

Situationsfornemmelse 
Et vigtigt arbejdsredskab i bedemandens værktøjskasse er situationsfornemmelse. Det kan nok bedst beskrives som evnen til at træde frem, når det er nødvendigt og ydmyghed til at træde et skridt tilbage, når det er på sin plads.  Tilliden til en bedemand er ikke en hyldemetervare. I mange tilfælde vender familier tilbage igen, når nogen i familien dør og fortæller, at de fik hjælp for år tilbage, da en mor eller ægtefælle skulle begraves.

Et kort eller langt bekendt­skab 
For de fleste er mødet med bedemanden noget af det første, der sker, efter et dødsfald. Nogen er meget afklarede og forberedt på situationen og har måske blot brug for hjælp til det praktiske, som f.eks. dødsanmeldelse, et gravsted og en annonce i avisen. I andre tilfælde bliver det et længere forløb med rådgivning, sagsbehandling og vejledning til skifteretsspørgsmål, ansøgning om askedeling, helt særlige ønsker til udsmykning, transport til udlandet eller afholdelse af en privat ceremoni. Det vigtigste er hele vejen igennem at lytte til ønsker og behov og vejlede om muligheder. Kirsten Marie fortæller: ”Selv om vi er fagpersoner, kan vi ikke det hele alene. Det er derfor meget vigtigt for os at have en tæt relation til de mange gode lokale samarbejdspartnere og hjælpe de pårørende dertil, hvor de får den hjælp, de har behov for”

Populære artikler