Østvendsyssel Folkeblad

Menu

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider

logo

Østvendsyssel Folkeblad

  • Forside
  • Ugens avis
  • Lydavis
  • Dødsannoncer
  • Nyheder
    • Dybvad
    • Flauenskjold
    • Hørby
    • Jerslev
    • Lendum
    • Lyngså
    • Præstbro
    • Skæve
    • Syvsten
    • Thorshøj
    • Tårs
    • Voerså
    • Volstrup
    • Østervrå
    • Sæby
    • Frederikshavn kommune
    • Politirapport
  • Info
  • Kalender
  • Tryksager
    • Vi tilbyder os med…
    • Alm. tryksager
    • Farveprint/-kopi
    • Storformatprint og skilte
    • Skal du holde fest?
    • Merchandise med dit logo
    • Hjemmesider
SæsingTårs
Home›Sæsing›Karsten og Mogens – begge fra Sæsing – i audiens hos kongen samme dag

Karsten og Mogens – begge fra Sæsing – i audiens hos kongen samme dag

By admin
2. marts 2026
660
0
Share:

Det blev en ganske særlig dag på Christiansborg Slot, da fire tidligere TDC-teknikere havde fået planlagt, at de kunne komme til audiens samme dag. Det er sjældent, at flere fra samme arbejdsplads deltager sammen, da de fleste ellers møder op alene.

De fire overnattede på Tivoli Hotel i København, hvor personalet – da de hørte om det forestående besøg hos Kongen – straks sørgede for en flaske champagne til morgenmaden. Stemningen var derfor både højtidelig og afslappet, da turen gik mod Christiansborg.

Ved ankomsten klokken 08.45 ventede indskrivning og sikkerhedskontrol, før de nåede frem til den store riddersal. Her var omkring 80 personer samlet for at takke Kongen. Dagen begyndte med uddeling af ridderkors til to modtagere, heriblandt Morten Messerschmidt. Derefter fulgte de øvrige – offentligt ansatte, der modtog fortjenstmedaljer, og ansatte fra det private, der blev hædret med belønningsmedaljer.

Inden selve audiensen fik deltagerne instruktion i etikette – hvornår der skulle bukkes, og hvordan man takkede for medaljen. Én efter én blev de kaldt ind.

For Karsten Nørregaard Larsen, Tårs, blev det et særligt øjeblik, da den tunge dør lukkede bag ham, og han stod alene med Kongen få meter foran sig. Samtalen kom blandt andet ind på arbejdet i TDC, og undervejs fortalte Karsten om sin tilknytning til Læsø, hvor han i sin tid kom som tekniker og at han i dag har sommerhus på øen. Kongeskibet havde været på Læsø i sommer, og Kongen bemærkede, at det er et dejligt og roligt sted.

Efter nogle minutters samtale blev det tid til et sidste buk og farvel. – Det eneste jeg glemte, var at takke for medaljen – og det var jo egentlig derfor, vi kom, fortæller Karsten med et smil.

Han bemærkede også, at det er et krævende job at være konge. Kongen stod op i tre-fire timer uden pause og tog imod omkring 80 gæster.

Udenfor ventede ægtefællerne i kulden. Kort efter kørte Kongen fra slottet og vinkede til de fremmødte.

Overraskende gensyn
Dagen bød også på en særlig krølle. Mogens Sort og Karsten Nørregaard Larsen er begge fra Sæsing og har været klassekammerater hele skoletiden. Ingen af dem vidste, at den anden også skulle i audiens, og overraskelsen var derfor stor, da de mødtes på Christiansborg Slot.

– Vi gætter på, at det er første gang, to klassekammerater fra Sæsing besøger Kongen samme dag, lyder det.

En uddøende faggruppe
Både Anders Staal Poulsen fra Dronninglund og Karsten Nørregaard Larsen er udlærte elektrikere og begyndte i midten af 1980’erne hos Jydsk Telefon – det senere TDC. Dengang var der 45-50 teknikere alene i områderne Vestbjerg og Hjørring, og tilsvarende tal i flere byer i Vendsyssel.

Efter mange sammenlægninger og strukturændringer er billedet et andet. Ved årsskiftet, efter de er stoppet, er der blot ni teknikere tilbage i området fra Skagen til Hobro.

– Vi er ved at være en uddøende race, konstaterer de med et glimt i øjet.

SEB

En ganske særlig oplevelse ventede for nylig Mogens Sort, der var i audiens hos Kongen
Mogens er uddannet tømrer, men valgte tidligt en anden vej i arbejdslivet. Han blev ansat på Vendelbo Marmelade i Tårs – i dag kendt som Scandic Food – hvor han kom til at tilbringe hele 43 år af sit arbejdsliv.

Den lange og tro tjeneste på den lokale virksomhed blev markeret med invitationen til audiens, hvor Mogens fik mulighed for at møde Kongen og være en del af en tradition, der hylder borgere med en særlig indsats og et langt arbejdsliv.

For Mogens blev det en mindeværdig dag – og en flot anerkendelse af mange års arbejdsindsats i Tårs.

SEB

Læs hele ugens avis:
https://oestvendsysselfolkeblad.prenly.com

0
Shares
  • 0
  • +
  • 0

Ugens avis samt avisarkiv

FOF bannerannonce
Flauenskjold vinter
Hjemmesideannonce
JerslevAuto.png
JerslevAuto.png
SbyProdukt.png
Affaldssortering.png
Zoneterapi i Stagsted
Nedergaard.png
Søholt
Hejslet
Elektrikeren.png
Hjemmeside
Onlineannonce
Spar_V_Taars
SbyProduktt.png - copy
Thiele.png - copy
Bachmann
MCC.png
MCC.png
Baggsens Begravelsesforretning
Lundholms Auto Autohjælpannonce
Hjemmeside3
Jørgen Larsen annonce_02
Hjemmeside
Let-Køb Hørby
RSJ El-teknik Hørby
Maler Lajla Frandsen
KK-Import.png
Spar-D.png
NordjyskTeltudlejning.png
Jørgen Larsen annonce_01
Hjemmeside5
Houen.png
Hjemmesideannonce
Lundholm.png
Hjemmeside4

Følg os på Facebook

Østvendsyssel Folkeblad

Industrivej 12
9750 Østervrå
Tlf. 98 95 18 81
E-mail: avis@oestvend.dk

Annoncebetalt indhold

© Copyright Østvendsyssel Folkeblad