Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Kløvergården kommer på besøg i Netværkscafeen

Onsdag den 23. oktober får netværkscafeen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, besøg fra familiehuset Kløvergården i Hjørring. Leder, Jette Birkbak og familiebehandler, Randi Sørensen kommer og fortæller om hvilke tilbud der gives i huset.

Der er tale om anonym rådgivning, sorggrupper for børn og unge, forældregruppe for forældre til børn med ADHD, familieorienteret alkoholbehandling, angstbehandling for både børn og unge.

Familiehuset Kløvergården tager udgangspunkt i Hjørring Kommunes overordnede politik på Børne-, Unge-og Familieområdet.

De møder børn, unge og familier med dialog, samarbejde, åbenhed og gennemskuelighed.

Kløvergården skal medvirke til at udvikle de 0-18 årige til hele, sunde og livsduelige mennesker, hvor respekt, mangfoldighed og anerkendelser er bærende værdier.

Derfor fokuserer de på ressourcer frem for mangler og  sikrer sammenhæng mellem de forskellige tilbud. De prioriterer at borgerne skal føle sig velkomne, føle sig set, hørt og anerkendt.

De skaber udvikling for så stor en andel som muligt i de almene tilbud og fokuserer på at vi har et fælles ansvar. Familiehuset er en arbejdsplads med faglig stolthed, gensidig tillid, arbejdsglæde og dialog.

Husk tilmelding af hensyn til frokost (se info i annoncen andet sted i avisen).

Populære artikler