Juletræstænding i Skæve

Julehygge og fællesskab i Skæve: Traditionen tro blev juletræet tændt.
Første søndag i advent samlede Skæve Borgerforening og Skæve Rideklub byens borgere til juletræstænding midt i Skæve.
Omkring 60 fremmødte deltog i arrangementet, hvor stemningen blev sat af et festligt optog med udklædte heste og ryttere, der skabte julestemning i byens gader. Da lysene på juletræet blev tændt, blev der sunget fælles julesange, som gav genklang i vinterluften.
Herefter rykkede selskabet ind i de opvarmede lokaler hos Skæve Auto, hvor der blev serveret gløgg og æbleskiver til de voksne, mens børnene blev forkælet med slikposer sponsoreret af værkstedet.
Arrangementet blev endnu en gang et varmt samlingspunkt for lokalområdet, hvor fællesskabet og julens glæder blev fejret i bedste Skæve-stil.
SEB
Fotos: Ejvind Pedersen

