Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fyraftensbesøg på Hybengården i Sterup

Netværkscafeen i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, Sæsing, tager på et spændende fyraftensbesøg onsdag den 12. september. Det gælder Hybengården i Sterup!

Hybengården er beliggende på Hummelhedevej 102, Sterup, hvor Anette og Henrik vil tage imod og fortælle om, hvordan de startede deres produktion. De vil vise os rundt og vise deres forskellige hyben-produkter samt fortælle om fremstillingen af de forskellige varer. Der bliver anledning til dejlige smagsprøver!

Aftenen afsluttes med en kop kaffe/te og boller med hybenmarmelade og en kort andagt, når selskabet er tilbage i KKCV, Sæby Landevej 417, Sæsing.

”Høsten i FARVER” onsdag 29. august, hos Brita & Peder i Ørtoft, blev en smuk og dejlig dag, hvor de mange deltagere nød et festligt fællesskab! ”Høstudbyttet har også dette år været stort, og så har vi sparet en masse strøm til korntørringsanlægget”, fortalte Peder. Der blev hygget med at synge høstens dejlige sange og salmer og efterfølgende frokost i deres hyggelige stuer.

Se også annonce for besøget på Hybengården, Sterup.                                                                                                      

eli

Populære artikler