Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fodboldsæsonen byder på nyt trænerteam og flere lokalopgør

Østervrå IFs fodboldafdeling bød velkommen til seniorherrerne med et nyt trænerteam til førsteholdet i serie 3, og udsigt til nogle brag af lokalopgør for serie 4. 

Et helt nyt trænerteam bød nye og gamle spillere på serie 3 velkommen til lørdagens standerhejsning på ØVIs Stadion. Teamet består af to velkendte ansigter med cheftræner Mathias Rosendal og assistenttræner Mads Kiil sekunderet af holdleder Michael Thomsen. 

Spillerne på serie 4 kunne konstatere, at de er i velkendte hænder hos den erfarne trænerduo Ove ”Skallen” Christensen og Viggo Thomsen sekunderet af holdleder Søren Pedersen. 

– Serie 3’s pulje lægger an til en meget interessant forårssæson bestående af Hjørring IF, FfI 2 og Hirtshals, der altid byder på god fight og god fodbold, mener holdleder Michael ”Dixi” Thomsen. 

I serie 4’s pulje er der lagt op til flere lokalopgør mod Try/Thorshøj, Flauenskjold og Syvsten, og det trækker ofte mange tilskuere til stadion, er vores erfaring.  

Det første træningspas blev traditionen tro indledt med at Dannebrog strøg til tops, og herefter en lille velkomst til alle fremmødte. 

Formen blev testet af med en ca. 1,5 times trænering, og det gav god omsætning i den varme suppe, som sammen med en god snak sluttede dagen i klubhuset. 

ÅB

Populære artikler