Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Fællesspisning i Søparken

SONY DSC

Sådan lyder overskriften på en folder, der er omdelt i Dybvad og omegn. Bag denne folder og initiativet i det hele taget står Erik Nielsen, Tove Hosbond og Peter Beck.

Forleden mødtes avisens udsendte med de tre initiativtagere i Søparken for at høre lidt mere om det nye tiltag.

Erik Nielsen havde et oplæg med – hvor han skriver: Der er i de seneste år kommet en del tilflyttere til Dybvad – en stor del er udlændinge og det har været svært at komme i kontakt med dem.

Derfor dette tiltag og han fortsætter: Vi er en lille gruppe – ”hjælp til tilflyttere” – under områdefornyelsen, der kaldes mindre gruppers indsats.

Det her er vores første initiativ, skriver Erik Nielsen og han slutter med et ønske om, at rigtig mange vil komme ned og være med, så vi kan høre om, hvorfor de valgte Dybvad og hvad vi kan gøre for, at flere vil bosætte sig her.

Der har været tilmelding til arrangementet – den er i skrivende stund overskredet – men her lige lidt mere omkring aftenen.

Det er en aften for hele byen, både nye tilflyttere og øvrige borgere i byen.

Hver familie medbringer en middagsret, så der bliver mulighed for at smage på, hvad de forskellige har haft med. Der vil også være kaffe og kage og her er man velkommen til at bage en kage, hvis man har lyst. Skæve Menighedsråd er vært ved drikkevarerne.

I løbet af aftenen vil de forskellige foreninger (ingen nævnt – ingen glemt) fortælle, hvad de byder på og hvordan man kommer i kontakt med dem – børnene kan lege på den nye legeplads, hvis de bliver trætte af at høre på al den snak fra de voksne.

Bliver det her en succes, vil man helt sikkert gentage det og – tilføjer man fra initiativgruppen – det ville jo være dejligt, hvis nogle af dem, der deltager den aften, kunne få lyst til at være med videre frem, når det næste tiltag skal planlægges.

Det er i øvrigt d. 9. juli om aftenen, der er fællesspisning i Søparken i Dybvad.

 

Jo-Jo

Populære artikler