En historie fra krigens tid
Vi nærmer os ferietiden, hvor folk skal på rejse, nogle endda på rigtig lange rejser, som med nutidens befordringsmidler kan gøres på elativ kort tid.
Da min far i 1929 fik job som præst i Hørby, kunne han ikke regne med at rejse hjem til sine forældre, som boede i Seest tæt ved Kolding, mere end højst en gang om året, nemlig i hans sommerferie.
Dengang var det en besværlig, lang og dyr rejse, især når børnene skulle med.
I det følgende vil jeg beskrive en togrejse i sommerferien det første krigsår 1940 fra Frederikshavn til Kolding.
På et tidspunkt bestod familien foruden mine forældre af os seks børn, og skulle rejsen foregå så familievenligt som muligt, måtte en god plads i toget være et minimumskrav. Derfor besluttede mine forældre at starte togrejsen fra Frederikshavn i håb om at få en god plads eventuelt en hel kupé.
Der skulle jo også være plads til både kufferter og tasker. Da vi ingen bil havde, måtte vi hyre en taxa fra Hørby, og hvem andre end Ejner Andersen fra det hvide hus på hjørnet af Stationsvej og Hjørringvej kunne der her være tale om. En tur på ca. 25 km.
Vi kom til Frederikshavn, og det var meget tidligt. Far fik købt billetter, mens mor havde opsyn med os unger. Vi kom i toget og opdagede til vores store skræk, at det var fyldt med tyske soldater. Vi fik dog plads, men rejsen var lang, og toget var først i Kolding hen på eftermiddagen. Hvad det har kostet af energi og kræfter af mine forældre lige fra de indledende øvelser meget tidligt om morgenen med iklædning og bespisning af os unger til vi var i mål senere på agen, kan vi nok ikke helt forestille os. Da vi kom til vejs ende, var min mor næsten opløst af træthed; men inden vi nåede så angt, var der nær sket en katastrofe, for min søster Ingrid var sporløst forsvundet. Ingen havde set hende et stykke tid; men med den overbevisning, at hun dog måtte være et sted i toget, gik der en eftersøgning i gang. Efter nogen tids søgen fandt min far hende siddende på skødet af en tysk soldat, der generøst delte sin madpakke med hende. Sorg blev til glæde vendt, og alle kunne ånde lettet op.
Soldaterne havde hygget sig med Ingrids tilstedeværelse, og måske havde nogle af dem selv en lille pige derhjemme i Tyskland, og Ingrid havde selvfølgelig følt sig rigtig feteret af de mange mænd. De tyske soldater har sikkert været på vej hjem på orlov for så senere at skulle deltage aktivt i gennemførelsen af Hitlers planer. Da vi stod af toget, stod et hestekøretøj forspændt af Bruno klar til at køre i mål, som var et lille landbrug med marker ned til Kolding.
Eyvind Peder Huss, pensioneret lærer bosiddende i Hjørring
