Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Borgmester Birgit Hansen i Netværkscafeen

Formiddagsmøde med borg-mester Birgit S. Hansen i  Netværkscafeen  i Kulturcenter Vendsyssel onsdag den 14. februar:  Fra Sygeplejerske til Borgmester.

Birgit Stenbak Hansen er født i 1967 i Volstrup. Bor i Try er gift og har to voksne børn. Hun blev uddannet 1992 som sygeplejerske fra Århus Kommunehospital.

Har været kommunalpolitiker gennem 16 år, hvoraf de sidste 4 som borgmester. Er i gang med den 5. byrådsperiode og nu 2. gang som borgmester.

Birgit vil tale om sin opvækst og hvad der har præget hende til at blive lokalpolitiker. Grundstenen til borgmester er lagt langt før sygeplejerskeuddannelsen.

Hvad er det der driver hende i politik, når man ligeså godt kunne gå til gymnastik eller andet? Og hvad er det, der gør at hun vil udsætte sig selv for at være i skudlinjen? Nytter det? Hendes svar er ”JA”.

Hun vil komme ind på de oplevelser hun har haft som borgmester i den repræsentative del af jobbet – både gode og uforudsete og nogle mindre skønne oplevelser i mødet med mennesker i krise.

Hvordan forvalter hun borgmesterjobbet, og kan hun bruge sygeplejerskeuddannelsen og ”omsorgs-genet” i borgmesterjobbet?

 

Populære artikler