Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Dagli’ Brugsen i Dybvad markerede 50 års jubilæum på Markedsvej

Jubilæet blev fejret med, at man hele fredag den 1. november fik 20%  på de fleste varer.

Det var der rigtig mange, der benyttede sig af,  lige fra om formiddagen og til lukketid og der var da også mange af de gode tilbud, som var revet væk allerede sidst på formiddagen til stor ærgrelse for dem, der først havde mulighed for at handle sidst på dagen.

Efter kl. 15 var der desuden mulighed for at møde bestyrelsen, der serverede dejlig varm karrysuppe, drikke-varer, julesmåkager, chips og andre lækkerier og der var også mulighed for at komme med ris og ros til bestyrelsen og mens avisens udsendte lunede sig med den dejlige karrysuppe, kom der flere kunder over dels for at smage lækkerierne, dels for at sige, at de syntes, vi har en rigtig god Brugs.

Uddeler Preben Hansen kommenterede også jubilæet ved at sige, at han da syntes, at der sker en masse her i Dagli’ Brugsen i Dybvad og her tænkte han både på alt det, der er sket i selve butikken for at følge med og helst være lidt foran med en butik, der trækker folk til både fra byen og fra det store opland – og han tænkte også på alle de arrangementer, som Brugsen afholder i løbet af året og som trækker rigtig mange folk til – jo, det er som en af kunderne sagde: Vi kan være stolte over vores Brugs – og det er vi også.

Man kan læse mere om Dagli’ Brugsen i bogen: Dybvad 100 år, der er udgivet af Dybvad Borgerforening.

Jo-Jo

Populære artikler