Top 5 I denne uge

Relaterede artikler

Hyggelig lang fredag blev en kæmpe succes

Allerede om formiddagen var der rift om både hoppeborgen og pladserne i madteltet. Her havde man nemlig inviteret både dagplejebørn og børnene fra Dybvad Børnehave til at hoppe alt det, de havde lyst og bagefter var Dagli’ Brugsen vært ved pizza og pølsehorn til hele flokken og der blev både hoppet, hygget og spist samtidig med, at alle forsøgte at holde de mange hvepse væk fra børnene og den fristende mad.Der blev hoppet lidt igen efter maden og så var det hjem til en middagslur eller bare en lille pause. Mange af børnene var klar igen om aftenen, hvor de var med forældrene oppe for at holde Hyggelig Lang Fredag.

Der var masser af kunder i butikken hele dagen. Her kunne man handle og få 20% på de fleste af varerne, så der var stor travlhed i butikken allerede fra morgenstunden af.

Fra kl. 16 kunne man købe franske hot dogs på pladsen og traditionen tro blev der købt rigtig mange – faktisk kunne man kl. 19 fortælle, at der allerede var solgt 400 franske hot dogs på det tidspunkt.

Samtidig blev der solgt 140 portioner helstegt pattegris m. tilbehør og der var godt fyldt op både i teltet og på skrænten omkring pladsen. Folk hyggede sig i det fine vejr – også selv om det blæste en smule.

Der var også stor aktivitet på hoppeborgen hele aftenen – det er altid en sikker succes og hyggeligt så det ud, at forældrene havde fundet sig en god plads på græsset rundt om ved hoppeborgen, hvor de sad og snakkede og så, hvor dygtige børnene var til hopperiet.

Stemningen var god både i teltet og på pladsen, hvor aftenens live-band Arvid Jacobsen m. Band forstod at sætte stemningen i vejret med deres meget underholdende facon og gode og iørefaldende Syng med – musik – noget, der faldt i alles smag, kunne man både se og høre.

Der er vist ingen tvivl om, at lige netop sådan en Hyggelig Lang Fredag står på Dagli’ Brugsens kalender næste år igen.

Jo-Jo

Populære artikler